Naturens vidunder//Manda.

Fridag, det var skønt, hun havde ikke skulle arbejde i dag overhovedet.
Hun havde udnyttet dette til at tage ud, bare være udenfor og nyde at foråret var på vej og måske var det faktisk lige rundt om hjørnet. Stille smilede hun for sig selv, der skete altid så mange ting her i løbet af foråret. Kærlighed, skoven sprang ud og så var der heller ikke langt til sommeren kom. Hun nød disse årstider mest, hun kunne være udenfor uafbrudt hvis det var det hun ønskede i stedet for at sneen og kulden jagede hende indendørs.

Roligt gik hun langs vandkanten, hendes fødder bare, det lange hår var sat op så hun ikke hele tiden fik det i øjnene. En svag nynnen kunne høres fra hende som hun gik og betragtede solnedgangen. Det var tydeligt hun var i sin egen verden. Hun var klædt i en tætsiddende lettere nedringet hvid top, hun havde et par lange lyse cowboybukser på som også sad helt tæt på hende så man kunne se hendes flotte former. Bukserne var dog elastiske så hun havde derfor smøget dem op så de sad midt på læggen af hende. Hun bar et par ganske almindelige sorte converse i hende ene hånd. Hun havde noget makeup på omkring øjnene men ellers var det egentlig det.


//Makeuppen ser ud som på dette billede: http://1.bp.blogspot.com/-gbuggsq206M/UVsgd7h-UJI/AAAAAAAAABg/KrrSnqcMxI8/s1600/kato-009--large-msg-134073106347.jpg

Man kunne se på vandet, at varmen var kommet tilbage. Havet var ihvertfald ikk af is mere, som det havde været godt hele vinteren igennem. Sommeren var på vej, og det satte solen tydelige spor af. De sidste stråler den bragte, som i at den ikk ville give efter før til det sidste. Der hvor den ville forsvinde i horisonten, der ville der nok også blive en stor forskel på hvorvidt man kunne holde på varmen. Heldigvis var det ingen problemer for en varulv. Manda som sad tæt ved havet, men dog langt nok væk til at han ikk risikerede pludseligt at få vand på sig, kiggede mod solen. Den havde lavet det rødlige skær med himlen, og som altid var det et flot syn, som man bare ville nyde med den varme der også kom.

Manda havde en hvid tank t-shirt og et par sorte jeans på. Det var måske utrolig koldt at se på, men han var en der var utrolig god til at holde på varmen. Det var en slags bonus ved at være varulv, men det kostede så at han havde et gult venstre øje. Mange mente at det var utrolig sejt, eller flot, mens han selv fandt det lidt mærkeligt at skulle have to forskellige øjenfarver. Han kom lidt til sig selv, da han kunne høre nogen nynne. Han kiggede mod lyden og satte let hovedet på skrå. Han smilede let til den unge kvinde som gik langs vandet. Han kunne svagt ane lugten af varulv, og det overraskede ham at finde en varulv. Det var meget sjældent for ham at møde sin egen race.

En duft ramte hendes næsebor sådan rent ud af den blå luft. Roligt vendte hun sig mod kilden og så en mand som stod og kiggede mod hende. En varulv, som hende selv. Tilbage der hvor hun boede havde hun kun mødt en enkelt eller to af sin egen art og det havde været i de atten år som hun nu engang havde levet. Roligt sendte hun ham et smil selvom hun hverken vidste om det var en ven eller fjende. Men skule man altid tage sorgerne på forskud eller skulle hun i det mindste forsøge at finde sig nogle venner her og give alting en chance igen. Selvom hun var bange. Roligt vendte hun så atter ryggen til ham igen og lod sine øjne glide ud over vandet atter engang. Hun betragtede hvordan solen malede vandet en drabelig rød farve. Hun kunne ikke lade være med at finde det så ufattelig smukt. Et eller andet sted håbede hun den fremmede mand ville tage kontakt til hende og hvis han ikke gjorde det ville hun nok ende med at gøre det.

Hun kastede conversne fra sig så de landede sikkert inde i sandet. Roligt nynnede hun videre mens hun blot betragtede landskabet foran hende. Dog kunne hun ikke lade være med at skæve op mod manden som stod længere oppe på stranden. Hun havde ikke et særlig godt syn af men kunne lige nøjagtig skimte ham ud af øjenkrogen hvis hun anstrengte sig.

Han kiggede roligt på hende, mens at hun gik der og betragtede ham. Hun havde vist også allerede fundet hurtigt ud af, at det var en varulv som sad der ved sandet. Han smilede let til hende, han skulle lige til at vinke til hende som et hej, men inden han nåede det så havde hun drejet sig om og kiggede mod solnedgangen. Han satte hovedet undrende på skrå, hvorfor mon hun gjorde det? Han mente at de havde fået en tydelig form for øjenkontakt, men måske var hun meget sky? Han trak let på skuldrene, det var ikk noget han gad at rejse sig for at finde ud af. Han ville hellere end gerne snakke med hende, men han sad lige alt for godt til at ville rejse sig. Han beholdt dog blikket på hende, det var sådan lidt hans måde at prøve at få hende til at kigge igen så han kunne vinke til hende, så hun denne gang måske ville opdage det. Normalt ville man også føle når folk stirrede på en.

Han lænede sig tilbage med hænderne i sandet og kiggede mere undrende. Hun havde valgt at tage sine sko af nu? Havde hun mon tænkt sig at løbe ud i vandet? Han grinede let ved tanken, det ville da egentlig nok være hyggeligt nok med en badetur. Han burde overveje det et tidspunkt, da vejret var nogenlunde til det. Han kunne svagt se at hun skimtede efter ham, så han valgte at prøve og vinke til hende denne gang.

Roligt vippede hun fødderne i det kølige vand. Det var rart, en dejlig kontrast mod den lune aften som det nu engang var. Hun havde stået i vandet i et lille stykke tid og var efterhånden blevet ret træt af at skulle slæbe på hendes sko så det endte med hun smed dem, smed dem så de landede længere inde på sandet og langt væk fra vandet. Hun ønskede ikke de skulle blive mere våde end nødvendigt. De grønne øjne holdt stadig øje med ham som han sad mageligt længere oppe i sandet og stiftede på hende, det var egentlig en smule akavet men sådan var det jo.

Alanes så godt han vinkede og det var også derfor hun vendte sig mod ham, et smil på de fyldige Ross læber mens hun så på ham. Hun vinkede igen til ham, en elegant og flydende bevægelse. Hun stod forsat ude i vandet og kiggede på ham, betragtede ham. Hun vidste ikke helt hvad hun skulle gøre nu. Gå op til ham?

Han kiggede lidt efter længere ud mod vandet, det var en utrolig pæn udsigt og det kunne man se på hvordan der stadig var meget lidt af solens stråler tilbage på himlen. Han kunne godt mærke der blev koldere og koldere nu, men det gode ved at være en varulv i hans tilfælde var at han sjældent frøs. Det var vel den gode bonus ved at have det virus. Han kiggede igen på kvinden og satte hovedet let på skrå, hun havde smidt sine sko ind på stranden og stod stadig bare der i vandet. Han trak blot på skuldrene, der var nok ikk så meget dybere i det. 

Han smilede bredt da hun vendte sig om mod ham, så kunne han også få et bedre overblik over hvordan hun så ud da det hvide hår dækkede hendes ansigt rimelig godt fra den vinkel han sad ved. Han satte hovedet på skrå, hun vinkede og stod bare stille og kiggede på ham. Han grinede let, "Jeg gør dig altså ikk noget hvis det er det du prøver at finde ud af."