Something New? ~ Manda

T _ Nær 22:42

O _ Ingen i nærheden

S _ Over og under jorden(forsknings center

V _ SNeen dækker indgangen så vis man går over den falder man nok ned af den O:O.



Det var så koldt udenfor og Karin havde intet sted at gå hen, hun boede på hotellet i Terra men havde indtil videre ikke betalt så hun ville snart blive smidt ud, så hun var gået ud for at søge efter et nyt sted at bo, hun var kat af blod og strejfer egenlig?, hun skulle nok finde et nyt hjem men det var allerede blevet vinter og sneen dalede ned fra himlen og kulden sneg sig ind under huden på en og fik blodet til at stoppe med at løbe som det nu ellers elskede at gøre og gøre kroppen varm...
Hun sukket let og gik der over den hvide sne uden egenlig at kunne se så meget på grund af den utrolig store ? snestorm. Hun lukket øjnene let men i det hun trådte et skridt frem kom der et højt skrig fra hende"MIAAAAAAAAAAUUUUUUUUW!" et utilfredst miauw kom fra hendes læber i det hun ramte ned i et hul og mærkede hvordan hun pludselig lå i noget klæbrigt dog tørt snask? blod... Hun mærket hendes utilfredshed stille stige op i halsen på hende og hun søgte efter en mulig udvej..

Manda gik rundt, han var ved at tjekke en ny del af byen ud. Eller udenfor byen var det måske mere? Han havde en god og varm jakke på. En trøje og nogle bukser på. han havde vinterstøvler på. Han havde masser af penge, men brugte dem ikk på et sted at bo. Han brugte dem mere på mad og tøj. Han hørte en råbe. En kat? Nej... Der var da ikk særlig mange katte i Di Morga. Han valgte dog at følge lyden. Han så en pige, hun sad vidst ast... Han grinede lidt og gik hen til hende. Han hjalp hende op, han vidste der var blod. Men han kunne være ligeglad med det, han var trods alt ikk vampyr... Han kiggede på hende og aede hende blidt på hovedet, "hvad er du da ogs for en lille tosse?" smilede han. "hvad laver du helt herude i sådan en slags snestorm?" spurgte han roligt. Han kiggede på hende, hun trængte til at få vasket det af tøjet. Og måske ogs noget nyt tøj da blod næsten ikk var til at få af tøjet.

Karin hoppede op af hullet men ku ikke få fat ovenlig i kanten!?, hun piv som en katte killing ville gøre efter sin mor og hendes katte øre og hale kom stille frem, der var blød utrolig blød sort pels på dem og hun fik aflange pupiller i stedet for runde menneskeligende pupiller, samt hendes hjørne tænder havde altid været spidse som en kats. Hun fik dog os lidt ligende skarpe men smukke negle der var som en lille kats, lidt lange og spidse men lignede blot falske negle der var formet til lidt spidse negle.
Hun miauwede igen og hørte så en komme og hoppede op af hullet igen og så Manda og sagde"hjælp "Nya"". Hun mærket kulden stille bide sig i hendes hud før hun kom op igen og mærket Manda der var dejlig varm" tak"... Hun rødmede lidt og sagde"Jeg er faret vild, jeg ku ikke finde tilbage "Nya""

Han kiggede på hende. han aede hendes kinder blidt. Han tog sin jakke af og gav hende den på. "her..." sagde han med et smil. Han lukkede den så den ville holde bedre på den varme han havde fået den i. Han løftede hende op i sine arme og gik lidt med hende. "Jeg ved godt du ikk har brug for at jeg går med dig sådan her..." smilede han til hende. "men jeg ville være bedre tilpas med det fordi så kan du ogs få lidt mere varme ved at jeg holder om dig på en måde." sagde han med et smil. Han kiggede på hende. Han kiggede på hende, "Hvor skal du hen?" spurgte han roligt. "Jeg skal nok få dig hjem, bare tag det roligt." smilede han til hende. Hun så lille ud, det var nok fordi hun var lidt katteagtigt. Så så hun lille og lidt hjælpeløs ud. Han tænkte det nok var kulden der gjorde lidt hjælp på det. Han gik roligt vider,e han ville ikk stoppe eller ville han nok selv fryse.

Hun smilede kært og rødmede endnu mere da hun endte i hans hænder!?, hun smilede dog stadig og tog blidt om ham mens hun krammede sig ind til ham og sagde"jeg bor på hotellet i Terra? det store fine hotel? vis du ved... hvor det lægger og mit navn er Karin og tak fordi jeg må låne din jakke det er meget venligt af dem sir"
hun krammede sig lidt ind til ham lidt mere end normal før mens hendes øre stille sank og hun lukkede øjnene blidt i mens halen stille viftede fra side til side som den altid havde gjordt, vis hun først kom ind i varmen ville hun overleve men det var så koldt udenfor.

Han kiggede på hende, han grinede let. "Kald mig Manda." sagde han til hende. Han fik hende lidt mere ind til sig og kiggede roligt på hende. Hun måtte virkelig fryse. Han nikkede roligt, "jeg ved hvor det er." sagde han roligt med et smil. Han begyndte at læbe. Han havde en meget stor fart da han var varulv. Han hoppede op i et træ og begyndte at springe fra træ til træ. Det ville gå hurtigere end at løbe. Han holdt hende godt ind til sig og aede hendes skulder lidt. Hun gjorde sig nærmest lille. Han sprang videre og stopped eop. Han var allerede fremme på ingen tid. Han kiggede på et hotel, "Det er det her ikk?" smilede han let til hende og kiggede på hende. Han var ikk overrasket hvis hun sov.

Hun nikket stille og hviskede"min lomme der... der er nøglen til værelset" nøglen var i hendes lomme og der stod Nr 14 på den. Hun boede ikke helt vildt højt oppe sådan lidt i midten faktisk boede hun, men før ? Manda nok ville vide det sov hun allerede i hans dejlige arme selv om hun var en selvstændig 17 årig pige tja? så sov hun altså i disse store arme.

få minutter efter da der endelig var mere varme og hun var i sin egen lejlighed i det store hotel smiled ehun og vågnede let mens hun krammede sig let ind til Manda og sagde"bliv her og sov i nat og få varme og mad, det er det mindste jeg kan gøre for dig"

Han kiggede på hende, han løftede det ene ben og fik det toil at holde hende ben oppe i stedet for hans arm. Han tog nøglen og kiggede på den. Nr 14. Han tog den i sin egen lomme og fik hende i begge arme igen. Han gik indenfor og hen til en elevator. Han kom hurtigt op på en sal. Han kiggede for at se om det var det rigtige sted. Det var det. Han gik igennem gangen og hen til døren. Han fik den åbnet med lethed og gik indenfor. Han fandt sengen og lagde hende blidt på den. Han gik hen og lukkede døren bagefter. Han sukkede let og gk hen til en stol. Han satte sig på den og kiggede udenfor, vejret var blevet værre. Så det var vist godt han fandt hende. Han kiggede på hende og smilede let. Hun havde krammet ham og tilbudt noget. Men han vidste ikk om han burde tage imod det. Men han ville blive til han vidste hun havde det heeelt fint

Stille som solen kom frem og sneen var så småt forsvundet fra den dalende himmel vågnede Karin, dog var jorden hvid som sne og skam os dækket med det?. Karin gabte let og strakte sig mens hun havde spidse øre og hendes små spidse hugtænder af en kats ku ses, ikke nok med det så hendes hale viftede til begge sidere, i det hun hoppet ned fra sin seng og gik stille elegant og sensuelt ind til Manda, dog var det hendes normale gang, man kunne slet slet ikke høre hende komme ind i selveste stuen?. Hun smilede og havde stadig sine bukser på i grå og sin sorte top. Hun smilede og gik hen til ham og sagde glad"Godmorgen "Nyaaa""..

Han kiggede på hende, han blev siddende og sukkede let. Han kiggede ud i vinduet. Det var sent. Han gabte lavt og gned sine øjne, han kiggede på hende igen. Han smilede let og kløede sig på hovedet. Han faldt i søvn gennem natten og lå stille i den stol han havde siddet i det meste af tiden. Han lå i stolen og sov videre. Han satte sig lidt til rette og vågnede da han hørte nogen tale til sig. Han åbnede øjnene let op og satte sig til rette. Han gned sine øjne og kiggede på hende. han smilede let og aede hende blidt på hovedet, "Det var godt at du har det bedre nu..." smilede han til hende. Han havde været meget bekymret for hende, men hun så ud til at være kommet sig mere fra igår. Hun var rimelig blå og kold da han løftede hende herhen. Men nu så hun meget mere normal ud i huden.

Karin betragtede undrende Manda med et lille smil og lagde sig på sofaen i det hun gned sig let op af den og strakte sig med et lille"Raaaaaw" hun grinte let og slikkede sig om læberne og betragtede så igen Manda og gik så hen til køleskabet da hun havde hoppet op af sofaen og åbnet det mens hun stille rodede sagde hun"Skal du ha noget?? speciel kød eller vand eller drikke" hun fandt lidt frugt og kød og andet mad frem og stillede det så på bordet og fandt nogen drikke vare os og vand ved siden af og stillede os dem"Sådan der det burde være nok skam"
Karin satte sig stille og begyndte at spise nogen jordbær og smilede sp tilbage til Manda og sagde"tak for igår fordi du bar mig her hen"

Han kiggede på hende, han bed sig i læben og kigged væk. Det at hun opførte sig som en kat var lidt underligt at se på. Han så hun rodede i et køleskab og tog meget frem. Han tænkte det var rimelig meget for blot to personer. Han sukkede let og tog lidt at spise. Han kiggede på hende, han ville ikk tage for meget da det jo var hende der skulle spise det. Han satte hovedet lidt på skrå, "Nårh... Det er ok." smilede han til hende, "Jeg er bare glad for at du er okay igen. DU så ud til at kunne fryse ihjel hvert øjeblik det skulle vøre." sagde han og kiggede på hende. Han satte sig lidt til rette og strakte sig. Han gned sit hoved.

Hun så lidt undrende på ham og rødmede fordi hun havde følt sig sådan hjemme, og hun egenlig havde ladt noget af sit katteligende gen komme frem i det hele taget?. Hun rømmede sig let og så flovt væk fra ham for ikke at skulle lide mere pinlighed og sagde så stille"det... det må du undskylde.. jeg ? øhm jeg ville bare finde rundt i skoven lidt og så gik det galt men tak fordi du reddet mig" hun smilede kært til ham og sagde"Oh har jeg forresten sagt hva jeg hedder?" hun så undrende på ham og tog sig let til hovedet, måske havde hun fået en mindre hjernerystelse? da hun pludselig sådan slog hovedet....
Hun betragtede manda lidt og stillede resten af maden indenfor i skabet igen og et let suk slap hendes læber...

Han kiggede roligt på hende og grinede let med et smil. Han aede hendes kind blidt, "Nogle gange kan din nysgerrighed blive din død, så sørg hellere for du altid har en med dig." sagde han roligt. Han tog lidt mere at spise, han følte sig nu rimelig meget sulten. Han gabte lavt og gned sine øjne efter noget tid og kiggede på hende, han smilede let. "Karin." sagde han roligt og aede hende blidt på hovedet. Han rejste sig og gik hen til et vindue, han åbnede det let i og ville gerne have lidt risk luft. Han lagde hovedet æt ved den lille åbning og lukkede øjnene med et lidt glad smil. Han kiggede udenfor, der var nu godt dækket med sne...

Hun så undrende på Manda og sagde"Hm ja du har nok ret men jeg passer skam på mig selv og jeg har hmm?? 8 liv indtil videre så vidt jeg nu husker" hun roede sig i håret og grinte sødt i det hun stille gnaskede på noget dejligt brød som galdt det liv eller død, hun elskede dette her og det var bare det bedste på dagen i en vinter storm, at få noget at spise? dog... hun gik hen til sin kaffemaskine hun dog kun lavede kakao på altid og lavede stille noget til hende og manda og gik så hen til bordet med det og stillede kakao kruset til ham med en lille skumfidus og fløde foroven

Han grinede le tog kiggede mod hende, "Tror? Det er ikk trygt at du tror." sagde han og gik hen til hende. Han satte sig ved stolen og sukkede let. Han kiggede efter hende, han satte hovedet på skrå og tog koppen. Han lukkede lidt til det, "hvad er det?" spurgte han og kiggede undrende på hende og derefter koppen igen. Han prikkede lidt til skumfidusen der var deri. Han lagde det igen og sukkede. Han kiggede på himlen, "Er vi venner Karin?" spurgte han. Han skulle advarer hende om noget hvis hun skulle være hans ven havde hun krav på at vide det og sige ja eller nej til at fortsætte med at være hans ven.

Hun så undrende på ham og sagde"Kakao med skumfidus og flødeskum og hva er der galt??.. vi er da venner fjolle" hun grinte let og satte sig i sofaen overfor ham og tog en slurk af sin dejlige kakao og sagde"Mmmhhh smager vildt godt prøv at smag" hun smilede og lagde hovedet let på skrå fordi hva var det mund der var så forfærdeligt vigtigt at han var nød til at spørge ligefrem om de var venner spom om han skulle ud med en vildt uhyggelig hemmelighed" ? er der noget galt"

Han kiggede roligt på hende, han smilede let og tog koppen igen. Han kiggede ned i det og derefter på hende igen. Han smilede let, "Så er der noget jeg skal advarer dig om ved mig..." sagde han roligt og bed sig i læben. "Jeg er varulv, men det er ikk det der er problemet, det er en del af problemet..." sagde han. "Fordi jeg er varulv, har jeg et instinkt..." sagde han og kiggede på hende. "Det er ikk for at behandle andre uden respekt eller noget, men mit instinkt går ud på at jeg er pervers kan du sige." sagde han og kløede sig bag hovedet. "Mit instinkt er som en ulvs, de vil gøre flokken større. Jeg går så ikk efter at gøre nogen gravide, men det der med sex." sagde han og bed sig hårdt i læben. Han ventede lidt på hendes reaktion. "Jeg ville sige det så du ikk bliver overrasket hvis jeg måske tog på dig eller noget. Og hvis vi stadig kan være venner selvom du ved det, kan jeg altså ikk love jeg ikk gør det selvom jeg prøver."

Hun rødmede meget og roede sig i håret og sagde"hehe øhm... det? det helt iorden altså jeg kender det der med dyriske instinkter jo" hun slog blidt sin hale og øre frem igen og smilede kært som en lille killing og sagde"jeg jo os halv kat på en måde dog... var ulv er hund men stadig? jeg kender det der med at være halv og ha sine instinkter selv om forvandlingen ikke er der" hun grinte let og rejste sig og så ned af sig selv og sagde"Men jeg må hellere i bad?, men vis der er noget kan du jo ? kigge i køleskabet eller bestille noget, se tv eller et eller andet? og vil du overnatte her? fordi jeg tror ikke du rigtig kan komme hen til skoven i over 30 cm sne... eller tja... mere?? " hun mkiggede nervøst ned mod gaden og smilede lidt flovt

Han kiggede stille på hende, han sukkede let og kløede sig på hovedet. Han smilede dog lidt, han var lidt glad for at hun tog det så pænt. Men hun havde vel ogs ret i at kende til det da hun var halv kat? Han kiggede roligt på hende og grinede let, "Det tror jeg ogs du burde..." sagde han. Han rejste sig og gik hen til hende, "Eller jeg kunne gå med dig i bad?" smilede han lidt drillende. Han ville ikk gøre det, men bare drille hende lidt. Han lagde hånden bag hendes hoved og hvilede sin pande på hendes, "Medmindre du har meget imod det er det ok."

karin grinte let og smilede i det hun strakte sin tunge så den rørte hans næse og sagde"haha sjovt manda men denne tur i badets land er kun til en person desværre og pladsen er skam os, fordi der for træne til flere på en måde" hun blinkede og sagde"men sofaen er der meget plads i til dig så du kan bare se tv i mens jeg hurtigt færdig og vis du nu vil ha et bad kan du altid tage et bagefter jeg har været i bad og fået studset mig.lidt?" hun grinte og smielde i det hun stille strøg håret bagud og gik oven på for at gå i bad, hun tændte bruseren og gik neden under for at finde nye håndklæder ved døren i en kurv og sagde"Hm? forresten det lidt sjvot du reddet mig når du en hund altså af blod... ? "

Han grinede lidt, "Du ved ogs godt jeg driller. " smilede han og aede hendes kinder blidt. Han gik hen og smed sig i sofaen. "Ellers tak, jeg tager ikk bad i bruser..." sagde han roligt og lå afslappet. Det gav et lille sæt i ham og han tog en hånd til hovedet, han snerrede sig lidt og kiggede mod hende. "Kald... Mig... ikk en... hund...!" snerrede han vredt. Han prøvede at kontrollere det så han ikk ville springe på hende i raseri. Han slappede lidt af efter noget tid, "Du må ikk kalde mig en hund Karin, ellers kan jeg skade dig hårdt... Hund, hvalp og køter må du ALDRIG kalde mig. Denne gang var du heldig at jeg kunne holde det tilbage, men det er ikk altid du kan være så heldig.." sagde han stille og krøllede kroppen sammen.

Hun stoppede op og kiggede undrende på ham og stod blot der som et stort spørgsmåls tegn og sagde"hvorfor må man ikke kalde dig for en hund? ulve er jo hunde faktisk, de er beslægtet med dem og faktisk skaber af selveste hunde racen så der er der intet galt i at kalde dig en hund?, det ikke nedladende ment manda? du er en stærk hund af racen du er selveste dens skaber og endnu bedre du er en revulation af selveste hunderacen så teknisk set er du end ikke en hund mere? men et helt nyt væsen og race ergo... varulv" hun grinte og blinkede til ham i det hun fortsatte op til badeværelset

Han sad stille og knyttede hænderne hårdt, hvorfor forstod hun ikk at hun ikk skulle kalde ham det!? Han tog hænderne til hovedet, prøvede at kontrollere Black der kom mere og mere frem for hver gang hun sagde ordet hund. Men han kunne ikk kontrollere det. Hans sorte øje blev gult og han havde nu to gule øjne. Han rejste sig og gik vredt hen mod hende. Han tog hårdt fat i hendes hals og snerrede vredt af hende. "Du blev advaret om ikk at kalde mig for en simpel hund!" snerrede han og trykkede hende hårdt op af væggen. "Du ved ikk hvordan det er at blive kaldt noget så nedladende som en ussel hund!" råbte han vredt og kastede hende hårdt ned på gulvet. "Ulve er hunde overlegene og derfor skal du ikk kalde en stolt race for noget så nedrig som en simpel hund!"

Karin så lamslået på Manda og sagde"ah!" hun bed tænderne sammen og sagde"jeg... det siger jeg heller ikke... j..jeg siger at i er dem overlegne og at du er selveste ulve overlegen fordi du en udviklet race" hun bed tænderne smamen og mærket presset og så ramte hun gulvet hårdt. Hun trak vejret i hiv og fik sig vaklet på bene og så undrende på manda og sagde"sig mig høre du overhovedet ikke efter" hun havde hale og øre nu og aflange pupiller sopm en kats, og hendes tænder var fremme som en kats, hun havde lidt lange negle bøjede ned af som klør lidt... hun var klar til vis han angreb