Taking a walk - Alane

S: Søen
T: 20:12
O: Træer, bænke, søen, ingen mennesker efter hvad Baal kan se, aftagende måne
V: Køligt, men ikke koldt, og tørt

Baalichi kunne godt lide at tage denne tur rundt om søen, specielt når han ikke havde arbejde for og skulle slå nogen ihjel. Selvfølgelig var han begyndt at kunne lide sit arbejde, men han nød stadig hvert aften, han ikke havde et job, der skulle ordnes. Stille tussede han rundt ved søen med sin tændte cigaret i sin ene hånd og en halv flaske whiskey i den anden. Der skulle mere end en flaske whiskey til at påvirke ham, men han nød stadig at gå rundt med den. Men han ville allerhelst nyde dette område alene, hvilket gjorde, at han tog turen her om aftenen, hvor han mindst sandsynligt vil støde på nogle mennesker.
Månen var virkelig flot, når den var aftagende. Den var det også, når den var fuld, men Baal kunne bedst lide de, når den var aftagende, for så ville der gå lang tid, før han ville møde varulve, og ved mere end én lejlighed havde varulve næsten slået ham ihjel. Men nu kunne han nyde en aften uden at blive angrebet af forvoksede hunde. Han satte sig ned på en bænk og tog et dybt sug af cigaretten. Den var behagelig og han nød smagen.

Alane havde fået fri fra arbejdet ved en seks tiden som sædvanlig men i stedet for bare at tage direkte hjem havde hun besluttet sig for at skyde en omvej bare for at nyde naturen lidt og for at lære området hun boede i lidt bedre. Hun var klædt i et par helt sorte tætsiddende men elastiske bukser. På overkroppen bar hun en langærmet trøje i en mørkegrøn farve som var tætsiddende og lettere nedringet. Hun havde en smuk figur og man kunne se hun gjorde noget for at holde den. Hun spiste dog lige hvad hun ville men til gengæld trænede hun så enten mere eller mindre, det kom helt an på hvor sund hun havde været. Roligt strøg hun noget af det hvide pande hår ud af øjnene og skubbede samtidig noget af det lange over hendes skulder så det nu roligt hang ned af hendes ryg. De grønne øjne betragtede stille himmelen mens hun gik. Hun havde altid fundet månen så fantastisk smuk og det samme gjaldt for stjernerne. Det eneste tidspunkt hun ikke fandt månen særlig smuk var ved fuldmåne. Hun afskyede den forvandlig, mere på grund af at hun mistede kontrollen. Ellers var hun stolt af at være den hun var.

Der gik ikke længe før hun kunne se en smuk sø foran hende. Øjnene gled over vandet og stoppede et kort øjeblik på månens refleksion i vandet. Hun løftede dog blikket som så landede på hvad der så ud til at være en ung man men man kunne jo aldrig være sikker, i denne verden kunne udseendet narre. Hun betragtede ham stille. I tilfælde han så på hende sendte hun ham et roligt men dog lettere charmerende smil.

Baalichi lagde mærke til, at der var ankommet en ung kvinde. Hun virkede lidt yngre end hans egen krop, men alligevel var hun ganske smuk. Og der stod hun og smilte kort og charmerende til ham. Dermed kunne han ikke lade være med at smile charmerende tilbage til hende. Hele hendes ansigt og figur var meget attraktiv over for Baal. Så han gik lige så stille hen til hende, stilte sin whiskeyflaske og tog hatten en smule af, mens han bukkede for hende. "God aften, smukke frøken. Hvad laver en ung pige, som dig herude? Burde du ikke være hjemme og hygge dig der?" Han kunne ikke lade være med at smile drillende til hende. For han skulle jo derefter forklare, hvorfor han ikke selv var derhjemme. Men han håbede også, at hun ville grine af det og muligvis blive og snakke med ham.
Kort trak han vejret dybt gennem næsen, og han kunne med det samme lugte, at hun ikke var helt menneskelig. Der var noget dyrisk over hende, som han kunne genkende som noget varulvelugt. Men han var ikke sikker, og han ville ikke spørge. Så derfor smilte han til hende med det mest charmerende smil og spurgte: "Tror du på, at der findes mere mellem himmel og jord, end hvad man kan se?"

Det begyndte lige så stille at blæse. Ikke særligt meget, men det var nok til, at der blev køligere end før. Buskene og bladene på træerne raslede mere end de gjorde før.

Hun betragtede ham stille, sagde ikke rigtigt noget. Et smil lå over hendes læber, hun vidste ikke helt hvad hun skulle sige eller gøre lige nu men det så ud som om han ville tage affære her, han kom i hvert fald hen til hende. Alane vendte sig roligt mod ham i stedet for bare at stå med fronten mod søen. Let lod en hun en lok af hendes hvide hår omkring sin finger, mange ville sikkert finde det flirtende men for hende var et bare noget hun gjorde, det samme gjaldt for at bide sig i læben. Hun slap endelig hendes hårtot og kiggede op på ham, så ham i øjnene. Hendes øjne en dyb grøn farve, en farve der nærmest virkede hypnotiserende og fangende. Let bed hun sig i læben og kiggede på ham. "Godaften, jeg er her for at slappe af, nyde naturen og alle dens vidundere", hun vidste ikke helt hvad hun ellers skulle svare men det var jo også sandheden så hvorfor skulle hun sige andet. "Men hvem er det egentlig jeg snakker med og hvad laver han egentlig selv herude", hun sendte ham et skævt og drillende smil. Hendes øjne glimtede stille med en hvis flabethed. Hun kunne ikke gøre for det, det lå i hendes natur at være lidt flabet i det, men hun kunne lide det, hun kunne lide den hun var. "Ja det gør jeg", hun hævede et stille øjenbryn, et let underligt spørgsmål men det gjorde hende ikke noget.

Baalichi blev næsten helt betaget af hendes grønne øjne og den måde, hun snoede sit hår om sin ene finger. Han mistænkte hende lidt for at gøre det med vilje. Men det kunne han jo ikke gøre noget ved. Ville han gøre noget ved det, hvis han kunne? Nej, det ville han nok ikke. For dermed ville han jo miste en chance for at få hende med hjem. Så derfor bukkede han, mens han tog sin hvide hat af og sagde: Mit navn er Baalichi Iman, men De kan kalde mig Baal, ærede frøken." Derefter rejste han sig igen og tog hatten på. "Ja det er en vidunderlig aften her i parken." Baal kløede sig lidt på sin overarm, der var begyndt at svide lidt. Sådan gjorde den jo, når han talte med kvinder, der var attraktive. "Men må jeg så spørge Dem om, hvad De hedder?" Han smilte så charmerende han kunne til hende, mens han blinkede med det højre øje. Han kunne ikke gøre for, at han blinkede, men det var bare en vane han havde overfor kvinder.

Da hun svarede ja til, at hun troede på mere mellem himmel og jord, smilte han charmerende og gik lige så stille lidt tættere på hende. "Jamen, tror du så på vampyrer, trolde og ånder, og sådan nogle ting?" Smiltet på hans mund sørgede han for at vise, at han havde nogle lidt anderledes tænder, end normale mennesker havde. Spidsere, men heller ikke så spidse som en dæmons eller en vampyr. "men det er da rigtig nok en smuk aften." Han snuste kraftig natteluften ind. "At være herude er altid fantastisk. Lige meget hvornår på dagen det er. Selvom jeg er natteravn og helst er oppe om natten."