Your scent intoxicating.... (Alane)

Tid: omkring 22:00
Sted: Dybt inde i skoven
Omgivelser: Dybt inde i skoven hvor træerne står tæt

Charlie var så småt kommet til sig selv igen. Natten før havde indebåret en fuldmåne og medført endnu en voldsom forvandling. Charlie var nået til et niveau hvor han kunne kontrollere sin vrede kortvarigt så han undgik at skade nogen. Men han kunne ikke tilbageholde dyret i sig. Når Charlie skiftede, var han større end andre varulve og var før blevet kaldt en spøgelsesulv. Miljøet han havde vokset op i gjorde at hans pels var næsten hvid. Det var den hvide pels der gjorde at han havde fået rygtet om spøgelsesulv. 
Han havde næsten lige vågnet natten efter sit skift og sulten gnavede i ham. Det betød gerne at han havde prøvet at kontrollere sig så et bytte var undsluppet. Han måtte finde noget at spise. Han havde kun de sørgelige rester af nogle jeans tilbage efter sit skift og penge havde han ikke. Så han måtte jage på gammeldags måde. Hans sanser arbejdede på højtryk efter et bytte. Duften af en ung hjort nåede ham og øjnene lyste næsten Han sneg sig gennem træerne efter duften og hende ved en lysning stod hjorten... Med lydløse skridt listede han tættere på og stod så vinden ikke bar hans duft forbi hjorten. Han var klar til at springe i halsen på den...

Lige inden han sprang var der en anden duft der ramte hans næse. Det var noget helt specielt. Det var duften af en ung kvinde. Nej det var en ung kvindelig varulv. Men hendes dut var stadig unik. Der var noget anderledes i forhold til andre varulve. Hun duftede.... Mere civiliseret. Hendes duft fjernede hans opmærksomhed fuldstændig fra hjorten. Han vendte om og gik efter hendes duft. Hun duftede af.... Vilddyr maskeret af roser.... Han fandt hende snart og forblev uset i mørket. Han ville ikke bare vise han var der. Selv i menneskeform var han stadig 2 meter og voldsomt muskuløs. Han kunne slet ikke få øjnene fra hende. Det lyse hår.... Hud hvid som hans egen pels.... Og hun duftede.... Munter? Det eneste der ville kunne afsløre ham, var hans øjne. Han var født varulv og hans øjne reflekterede lys på samme måde som normale ulve. Så to små lysende prikker fulgte efter hende inde blandt de tætte træer

Alane havde befundet sig i skoven denne aften, det var ikke så tit hun var herude men det var hun altid ved hendes forvandling samt meget af dagen efter hende, det hjalp hende virkelig med at slappe af og en ting der hjalp mere end noget andet var at mærke det køllige vand omkring hendes krop. Det var derfor hun lige nu stod på kanten af søen. Hendes lange hvide hår var lettere vådt. Et håndklæde lå på den kolde frostdækkede jord. Let trak hun den sorte g-streng op, den sad lavt på hendes hofter men dækkede det den nu engang skulle. Let vred hun sit hår atter engang udover søen. Den så så smuk ud i lyset fra den aftagende måne og stjernerne der dansede højt oppe på himlen.
Kulden bed hendes nøgne hud og kuldegysninger spredte sig over hele hendes krop men det generede hende ikke, hun ville bare tage et varmt bad når hun kom hjem. Et smil spredte sig over hendes læber ved tanken om et varmt bad, et glas rødvin og derefter afslapning foran pejsen. Let samlede hun den hvide trøje fra tasken og lod den glide ned over hendes krop, den var tætsiddende og man kunne tydeligt se hun ingen bh bar grundet kulden. Det var i lige det øjeblik efter hun havde fået trukket trøjen på hun mærkede følelsen af at blive iagttaget. I en hurtig bevægelse fik hun hurtigt trukket bukserne på og smidt håndklædet ned i hendes taske inden hun samlede den op. Let lod hun blikket vandre men stoppede med et da hun så månelyset blive reflekteret tilbage mod hende. Der var nogen men det kunne ikke være et dyr, det var alt for stort til at være et dyr. Alane bed sig i læben, hun var ikke som andre varulve, hendes duft var uskyldig og eksotisk grundet hun hverken havde slået ihjel og at hun var vokset op blandt mennesker. "Giv dig selv til kende!", hendes stemme var silkeblød og dragende men holdt en tone af seriøsitet.

Han blev næsten forskrækket da hun opdagede ham. Han blev en kende flov over at have betragtet hende i så intim en situation. Han holdt sig lidt inde i træerne og blev stadig en smule sammenbøjet. Da hun så krævede at han viste sig, besluttede han sig at komme lidt nærmere. Siden hun var varulv så ville hun nok forstå ham. Han blev stående i kanten af træerne og sænkede sit blik. Grundet månens lys kunne hun bedre se ham. Han rejste sig i sine 2 meters højde og hun kunne se resterne af de jeans han havde på da forvandlingen skete. Han holdt sit blik nede og trådte et skridt frem

Charlie's letbrune hud var nu mere synlig og månelyset viste de kraftigt markerede muskler. En lille stump af hvid pels hang i kanten af de smadrede jeans. Hans stemme var dyb og en anelse dyrisk, men med en sensuel undertone han ikke selv var klar over. Hans ord lød utrolig simple men han prøvede at være veltalen: Jeg... Ville ikke... gøre dig bange.... Jeg... Undskyld....
Han gjorde hvad han kunne men kunne ikke lade være med at kigge op på hende. Måske var det fordi hun var klædt sådan. Måske var det fordi hendes hvide hår faldt sådan. Men noget gjorde at han ikke længere kunne holde øjnene af hende

Alanes blik var stadig rettet mod hans øjne men kort lod hun dem glide rundt for at se om der var flere, da hun var tilfreds og havde overbevist sig selv om at der ikke var flere lod hun øjnene glide tilbage på ham. Let lod hun skuldertasken lide på og stroppen gled mellem hendes bryster så de egentlig kun blev mere fremhævet men hun tænkte ikke synderligt over det, det var jo bare sådan en skuldertaske sad. Let strøg hun noget hår ud af hendes skovgrønne hypnotiserende øjne som de gled over ham da han trådte frem i lyset så hun kunne se ham ordentligt. Hvor var han dog høj, næsten en halv meter højere end hende og så de muskler, hvis de kom til en kamp havde hun virkelig ikke en eneste chance mod ham men indtil videre så det nu ikke sådan ud.
Et af hendes dejlige smil gled over hendes læber som hun kiggede over ham, han virkede ikke farlig eller jo måske lidt. Han virkede så vild af natur og det dragede hende et eller andet sted men hun skubbede det hurtigt væk. "Det er okay, der skete jo ikke noget". Let gik hun lidt tættere på ham mens hun betragtede ham, hun lagde godt mærke til hvordan han betragtede hende men det generede hende ikke. Alane havde en smuk velskabt krop som hun var stolt af, hun havde et par gode størrelse bryster, en håndfuld cirka og så havde hun dejlig fast bag, lange slanke ben og en flad mave. Hendes hud var mælkehvis og så silkeblød ud.
Kulden spredte sig over hendes krop og kuldegysninger spredte sig atter engang også til de mere visende dele af hendes krop. Hun skulle virkelig hjem men ville ikke gå helt endnu.

Han stod og var fuldstændig betaget af hendes former og skønhed. Han havde aldrig set nogen så smuk og uskyldsren som hende. Hud som den fineste nyfaldne sne. Han fik nærmest et flashback til bjergene hvor han kom fra. Hendes hår lignede vinterens første sne der landede på de nøgne træer. Han kiggede dog lidt væk når han kunne for hendes former forvirrede ham faktisk. Hendes krop reagerede som en kvindes krop ville gøre når der var koldt, men han havde aldrig set det. Kvinderne hvor han kom fra var altid dækket af skind, eller de kvinder han så på sine rejser, viste sig ikke. Der var noget tiltalende over det. Meget. Han forstod det slet ikke rigtigt. Han kiggede lidt ned og spurgte hende: 
Jeg.... Kan godt bruge lidt hjælp.... Mit tøj.... Jeg kunne ikke stoppe....


Imens han næsten skammede sig over sin forvandling, kom der en svag knirkende lyd fra bukseresterne og de faldt til jorden. Hun ville nå at se hans velproportionerede lem, men han blev flov da han opdagede det og dækkede sig til inden han løb om bag et træ igen og sagde stille: Undskyld.... Månen....

Alane trådte stille tættere på ham, hun virkede ikke synderlig bange for ham eller lod til at lade sig mærke over hans manglende tøj. Et smil blev sendt hans vej igen men der var en lettere nysgerrig og drillende gløde i hendes øjne, sådan var hun bare af natur. Let lod hun en hånd glide gennem det hvide hår mens hendes blik kort gled fra ham og op på den meget smukke himmel der var over dem. Alane havde altid holdt af månen også selvom det var den der var skyld i hendes forvandling, det havde vel egentlig ikke noget med månen at gøre men nærmere varulvene, den race hun nu engang tilhørte. Hendes opmærksomhed gled tilbage på ham og hun stillede stille tasken på den frostdækkede skovbund før hun lagde armene let omkring sig selv. Hun kiggede ned på sine fødder der kun var dækket af et par gummisko, når ja det var vel stadig mere end da han bar. Let løftede hun blikket og kiggede på ham da han snakkede og hun sendte ham et smil. Det var faktisk lidt pudsigt, hun havde lige rydtet ud i sit skab derhjemme, hun havde fundet noget af hendes ekses tøj der var røget med da hun var flyttet.
"Selvfølgelig", let satte hun sig på hu og fandt en stor hættetrøje frem der nok ville være til stram på ham og et par bukser, det var det hun havde. Roligt gik hun helt hen til ham og rakte tøjet mod ham og det var lige i det øjeblik hun hørte lyden, hvad var det dog.
Alane kiggede forvirret rundt men det gik så op for ham at det var hans bukser der var revnet. Hun rødmede og kiggede hurtigt væk og kiggede ikke tilbage før han havde gemt sig bag et træ. Let bed hun sig i læben og kiggede på ham. "Det er okay, du skal ikke undskylde", roligt gik hun hen til ham men sørgede for at træet dækkede hans krop fra hendes syn. Alane rakte ham tøjet og bed sig let i læben.

Han tog imod tøjet og et kort sekund strejfede deres fingre hinanden. Det var som om at i det øjeblik stod tiden stille og verden blev væk. En følelse han slet ikke havde noget imod men ikke forstod. Han tog først bukserne på og så trøjen. De kunne da komme på men både bukserne og trøjen sad så stramt at man ikke var et sekund i tvivl om hans muskler. Han trådte lidt mere frem nu så hun også bedre kunne se hans ansigt. Det halvlange nærmest sorte hår blev kørt tilbage så det ikke generede hans udsyn. Så kom hans øjne bedre til syne. Hans øjne havde et rovdyrs glød men et menneskes ro. Det var øjne der havde en historie. Det eneste han stadig havde på fra sit gamle tøj, var en halskæde af perler fra den stamme han kom fra.
Han stod med en tot af næsten snehvid pels og kiggede på hende med et smil af primal natur: Jeg viser mig ikke bare på den måde.... Kun når det her sker.... Så har jeg ikke noget valg.... Mange tak for hjælpen... Jeg er Charlie "Nightrage"

Alane vendte høfligt ryggen til ham da han havde taget tøjet fra hende. Bukserne hun bar gjorde et formidabelt job i at fremhæve hendes bagparti men det generede ikke hende. Bukserne var stramme men samtidig var de elastiske. Da han var færdig og trådte frem fra bag træet vendte hun sig mod ham igen og kiggede op på ham. Han var trods alt en god del større end hende, okay faktisk ret meget. Hun følte sig helt lille i hans nærvær men det gjorde hende ikke noget, hun var ikke særlig stor og sådan var det bare. Let slikkede hun de kolde tørre læber for at give dem varmen og fugten de desperat søgte. Alane kiggede op på ham med et dejligt smil, hendes øjne var fangende, dragende og det var som om de lovede mere end hvad ydresiden gav. "Du behøves skam ikke forklare, jeg gennemgik selv det samme i går så jeg forstår. Rart at møde dig Charlie, jeg er Alane", hun rakte hånden frem mod ham for at han skulle tage den og ryste den som man normalt gjorde. Hvis han tog hendes hånd ville han mærke hendes lettere kølige silkebløde hud, hun ville kort give hans hånd et klem og så slippe den igen. Hvis han til gengæld ikke tog hendes hånd ville hun lade den falde ned langs hendes side. "Men jeg bliver nødt til at komme hjem nu, det var rart at møde dig og når ja, du kan forresten bare beholde tøjet", hun sendte ham et dejligt smil og gik så hen og bukkede sig ned så hendes bagdel stak i vejret, hun samlede tasken op og gik ind mellem træerne. Alane så sig kort over skulderen og sendte ham et smil og et lettere nysgerrigt blik med øjnene. Alane gik roligt langs stien i skoven, der var aldrig rigtig nogen herude på denne tid af natten. Der gik ikke mere end en halv time før hun låste sig ind i lejligheden og låste døren efter sig. Let smed hun tasken på gulvet og tog skoene af.

Han tog hendes hånd og gjorde rigtig meget ud af ikke at klemme for hårdt. Selv for varulve var han voldsomt stærk, så han vidste godt han måtte styre sin styrke selv i menneskeform. Hendes hud var som den så ud. Blød som nyspunden silke. Imens håndtrykket stod på, strøg han let hendes hånd med sin ene finger. Dette var ikke noget han tænkte over. Han smilede til hende så hans tænder kom til syne. De var ikke allesammen spidse men de var lidt spidsere end de burde være hos et menneske. Rart at møde dig Alane... Du må komme godt hjem.... Rart at møde et venligt ansigt...


Han holdt næsten vejret da hun bukkede sig ned. Om det var rovdyret i ham var ikke til at sige, men hendes former kom også til sin fulde ret her. Han måtte holde sig selv tilbage for ikke at lægge sin hånd på den. Da hun var gået, kunne han ikke slippe tanken om hende igen. Den glød hun havde i øjnene var ikke til at slippe... Det var som om den bød til noget. Han besluttede at følge efter hende på sikker afstand. Hendes vidunderlige spor var ikke noget problem at følge. Han så hende låse sig ind i en lejlighed og sukkede. Han gik ind i den nærmeste gyde og lagde sig der. Han havde ikke andre steder. Her var hendes duftspor stadigvæk. Duftsporet fra den eneste venlige sjæl han havde mødt endnu

Alane gik roligt ud på badeværelset og tændte for vandet, badekaret begyndte langsomt at fyldes og damp lagde sig ganske langsomt i hele badeværelset. Hun kom noget sæbe i, duften af roser spredte sig snart i hele hendes lejlighed. Roligt rettede hun sig op og gik ud i køkkenet og fandt en flaske rødvin frem og et glas som hun så hældte noget op i. Let lod hun glasset hvile mod sine læber. Fra hvor han sad i gyden ville han kunne se ned i hendes køkken grundet det var en kælder lejlighed, en smuk en af slagsen. Hun tog glasset og flasken med ind i stuen og stillede det på sofabordet hvorefter hun begyndte at tænde op i pejsen.
Da hun endelig havde fået tændt op i pejsen tog hun vinglasset og drak resten af den delikate røde væske og placerede så glasset på sofabordet igen. Alane begyndte roligt at tage tøjet af, først lod hun trøjen glide af hendes krop, derefter røg bukserne og til sidst røg den sorte g-streng hvorefter hun bevægede sig med elegante skridt ud på badeværelset hvor hun så lod sig synke ned det var,e behagelige vand. Et suk af ren nydelse kom fra hende og hun lod sine øjne glide i og slukkede stille for vandet. Alane lå et stykke tid i vandet med lukkede øjne og lod det varme hendes krop. Efter lide tid satte hun sig op og begyndte at vaske hendes krop med lange bløde strøg. Hun drænede stille vandet fra badekaret og skyllede så sin krop ren for sæbe hvorefter hun trådte op af badekaret og tørrede hendes krop.
Roligt mens hun tørrede sit hår gik hun ind i sit soveværelse og fandt så en lille mørkerød g-streng frem hvorefter hun tog en meget tætsiddende helt sort top. Da hun havde hængt håndklædet op på badeværelset gik hun ind og satte sig i stuen og hældte noget mere vin op i hendes glas. Et nydende og tilfreds suk kom fra hende og hun lod øjnene glide i.

Det var ikke noget problem at følge efter hende i det usete. Hendes evner til at spore dufte var åbenbart begrænsede i forhold til hans egne. Men deres liv havde selvfølgelig også været meget forskelligt. Hvor hun havde drukket vin, havde han drukket blodet fra et bytte. Hvor hun havde sovet på silkelagner, havde han sovet i skovbunden. Han var på mange punkter det perfekte rovdyr. Hvis ikke han havde modtaget en smule undervisning, ville han nok alligevel minde mere om det bæst han havde i sig. På trods af hans voldsomme og muskuløse statur, var han fuldt ud klar over hvordan han skulle træde lydløst og vidste hele tiden hvor han skulle stå for ikke at blive set. Evner der tjente ham rigtig godt lige netop nu. Det var de evner der bragte ham hen hvor han sad nu...

Han ville ikke bare brage ind til hende, og han ville ikke skræmme hende væk ved at spørge igen. Han havde jo allerede fulgt efter hende. Så han måtte blive i gyden indtil han fandt på noget andet. Det var den pludselige duft af roser der prikkede til hans nysgerrighed og kiggede ind af hendes vindue. Han kunne se den lille skønhed gå rundt i hvad der var et køkken. Hendes hjem var rigtig flot. Den underlige røde væske hun havde der duftede også rigtig godt. Charlie havde aldrig prøvet vin før så han var ikke klar over hvad det var. Duften fra hendes krop blev snart kraftigere, så hun var ved at smide tøjet. Charlie blev nærmest beruset af alle de sanseindtryk der kom. Han måtte sidde og nærmest messe for sig selv: "Charlie, nej! Hun kender dig knapt nok! Og hvad vil du sige til hende? At du så hende gennem hendes vindue fordi du fulgte efter hende?" 

Han ville utrolig gerne mærke hende igen. Og det gjorde det ikke bedre at hendes øjne havde en glød der nærmest inviterede ham. Det forvirrede ham stadig. Han satte sig med ryggen mod muren og prøvede at sove. Et tordenskrald brød stilheden og snart efter kom regnen. Fedt.... Det var der ikke så meget at gøre ved. Han bemærkede en lille utæthed ved vinduet indtil hendes køkken så han rumsterede lidt rundt for at dække vinduet med noget pap for at forhindre vandet løb ind i hendes køkken. Der nåede dog en smule at løbe ned af hendes væg. Han prøvede endnu en gang at lægge sig ned så søvn måske var muligt