Morgendug //Dion

Tid. Omkring 05.00
Sted. Skovens munding.
Vejr. Solen begynder langsomt at titte frem. Det er forfriskende, men ikke alt for koldt.

Vinden mod hans baghoved og ryg var vidunderlig. Den purrede op i Jays hår, og gjorde ham i godt vejr. "..." han kiggede ud over den åbne del af skoven, som han var på vej ind af. Den smule sollys der blev lukket ind, satte reflektioner i gang, i den vidunderlige morgendug. Mossen han trådte i var fugtig, og gennemblødte hans kanvas sko, men det var det hele vejr.
De sidste på morgener havde Jay gået sig en tur... Han gik mange ture, sådan generelt, men det med at gå igennem skoven var blevet rutine. Det gjorde ham i vidunderligt humør og fik hans tanker klaret op. Udover det var her stilhed og skønhed, de ting han holdt mest af.

Et suk undslap hans læber, og han løftede sit ansigt imod solen. Som den ramte hans ansigt, fik den hans øjne til at funkle, og hans fregner stod skyldigt frem over næseryggen. Det skabte skygger nedover hans kinder, fra hans øjenvipper, og i et kort øjeblik var hans ansigt ved sin fulde ret. Det stoppede dog da han sænkede hovedet, og trak sin hættetrøje tættere om sig.
Aldrig havde han set så smukt et morgenlandskab, eller så smuk en solopgang.

//srry for den lidt korte star, HA

Dion hang oppe i en af træerne i sin slange form, og nød tilværelsen. Dion samlede nu kroppen sammen og snoede sig hele vejen ned langs stammen og lagde sig på lur inde i en busk, da han mærkede en person komme nærmere han tænkte *bare nu ikke der sker mig noget i denne form* og rørte lidt på sig, han havde sat hovedet helt ned til jorden så han både kunne mærke vibrationer i jorden og så han kunne se noget, det hjalp nu ikke meget da slanger jo ser inferrødt, men det var da forsøget værd.

Jay traskede videre, med hovedet højt og i raskt tempo. Underlaget knasede nærmest, da det gav efter for hans vægt. Det var en nydelig følelse i fødderne. Han smilede for sig selv. Han havde egentlig massere af ting at tænke på for tiden. Jobansøgninger, en ny lejlighed, og hans onkel der snart ville komme forbi. "Onkel"... Med Onkel, mente han manden der havde lært ham alt, i hans helt unge år. Han var jo stadig en ung dæmon, men altså. Han ville ikke skuffe ham ved hans besøg, derimod give ham et godt indtryk af hans nye og stille liv, i Di Morga. Det ville blive svært, at overtale ham til at lade Jay forblive i byen. Man flytter hvert 5. år. Det er reglen, Jay, det må du love mig. Mindst hvert tiende, men du skal afsted. Finde et nyt sted. I hvert fald, til du er gammel nok til selv at tage ansvar.
Jay grinede lidt. Han kunne ligefrem høre hans belærende stemme.

Da han kom forbi ham snoede han sig ud og forvandlede sig om til sin menneske form inden for 10 sekunder, han stod nu lige bag ham, han var iført et sort skjorte sæt og en sort frakke, han smilede mod ham og sagde "hey" og ventede på hans reaktion som han regnede med ville være et chok, hans øjne havde ikke ændret sig fra sine slange øjne da det er noget af det der tager længest tid om at ændre sig, og han havde fundet ud af at han ikke var et normalt menneske da deres lugt ikke var den normale menneske lugt.

Jay hoppede omkring en meter op i luften, og vendte sig om i kampposition.
Han havde fået et uventet og ikke velkomment chok, han hadede overraskelser. Hvem satan var drengen- manden, der stod og kiggede på ham. "Hvem er du?" hvislede han, umiddelbart grundet at han ikke vidste hvad hans intentioner var. Jay stolede ikke på folk heromkring. De var irriterende lette ofre eller modstandere, men snu og hurtige. Han kunne se på hankønsvæsnet han stod over for, at han ikke var normal. Hans øjne var dyriske, og en tand uhyggelige.
Jay spærrede øjnene op, ventende på et svar..

Dion kiggede lidt på ham og trak lidt på smile båndet, "mit navn er Dion, og du?" Sagde han meget afslappet, han tænkte *hvorfor mon alle reagere sådan overfor mig* og kiggede han i øjnene med sine slange øjne som nu var ved at tage af, men man kunne stadig se at det var slange øjne, han lagde hovedet en smule på skrå men ikke meget og spurgte "du er ikke menneske vel" og rørte lidt ved den busk han havde gemt sig under.