What you gonna do about it?

Denne aften var perfekt til en tur på stranden. Det var ikke fordi der var besynderligt koldt, faktisk var der lunt, men nu var det efterhånden også ved at være sommer. Det var i starten af Maj... og det var som om at tiden havde indhentet de fleste mennesker i denne by. Det var som om alle mennesker ikke anede noget som helst om hvad der skete omkring dem, med mindre de var syge eller var ved at dø. Det var ganske vidst hårde tider, men alle gjorde sit for at overleve. Den blide vind nede ved stranden greb i kvindernes lange hår og hvirvlede det ind foran øjnene på dem inden de fik sat sig ind i bilerne og efterlod stranden stille og øde. Der var ikke mange mennesker tilbage der nede, de fleste var der bare for at gå en kort tur og så tog de hjem igen, men der var en person der var der af helt andre årsager. Hun havde ikke haft tid til at være alene på noget tidspunkt mens hun havde været ’der hjemme’, hvis man da kunne kalde det sted hun boede for et hjem. Der var jo ikke nogle der vidste hun boede der… Ikke engang det gamle ægtepar som ejede huset… Hun var nu egentlig meget tilfreds med det liv hun levede, trods det meste af hendes liv foregik i skyggerne, nu hvor hun også havde vampyrblod i sine årer.

Det var besværligt at gå i sandet med de høje hæle, men det var jo heller ikke ligefrem fordi det var meningen hun skulle være her, men nu var hun her omkring 5 km fra huset, hvor hun boede. Hun sukkede og så op i retningen af der hvor de mange biler havde holdt tidligere på dagen. Deres hjulspor havde afsløret at der havde været mange… Ikke at hun anede noget om det, men hun gættede sig til det. Hun kiggede ud over stranden og smilte kort for sig selv inden hun stak hånden ned i den latex agtige top hun havde på og hev en pakke smøger frem. Hun havde sådan en trang til at ryge, hvilket var derfor hun tog en cigaret i mundvigen og tændte den med lighteren hun fiskede op af pakken med smøger. Hun pustede røgen ud gennem næsen som var hun en drage og lå smøgerne på plads igen. Hun satte smøgen i mundvigen inden hun bukkede sig ned og løsnede spænderne på de sorte stiletter hun havde på og tog skoene i hånden inden hun tog et stort hiv af smøgen. Da hun rettede sig op kunne hun høre nogle mennesker der snakkede ikke så langt fra hende, hvilket fik hende til at smile. Ikke noget med et ondt smil… Nej, hun havde endnu ikke været ondskabsfuld… Endnu… Hun begav sig ned gennem det lune sand, ned til vandet og skulede ud over. Vandet skyllede ind over hendes bare fødder og lidt op at hendes latex agtige bukser. Vinden tog hendes rødlige hår og hvirvlede det omkring hende, hvilket gjorde hende lettere irriteret, men hun vidste jo på en måde allerede at det ville ske på forhånd, så hun skulle lade være med at brokke sig, i stedet for tog hun endnu et hiv af smøgen og lod røgen komme ned i lungerne inden hun igen pustede den ud.

Påklædning: http://i500.listal.com/image/510480/500full.jpg

Man kunne mærke på vejret at det var begyndt endelig at blive sommer. Dagene var både blevet længere og varmere, og det kunne ses på indbyggerne i Di Morga. Man var begyndt at bade, gå i stedet for køre og alt muligt. Især hvor meget tøj på har ændret sig på blot 3 måneder, det gik meget hurtigt med at få det tyndere tøj på. Manda havde været på stranden hele aftenen, da solnedgangen var noget af det han fandt meget interessant at se på. Desuden så var der heller ikk noget bedre at give sig til, så det var en fin nok tanke at tage ned og nyde en aftentur på stranden. Han havde valgt at sætte sig ned på kysten inden solnedgangen for nogle timer siden, lige på grænsen til at strømmen der kom op af stranden næsten kunne nå han fødder med kun en lille meter i afstand. Han havde siddet der i et godt stykke tid, og det havde endt i at han faldt stille og roligt i søvn på stranden. Han lå på ryggen med en hånd på maven og den anden ved siden af hovedet. Nogen havde kigget lidt på ham, men ellers havde de bare fortsat som om at intet var hændt.

Der var gået de få timer hvor han bare havde sovet, men da der kom en vind åbnede han øjnene og kiggede op på himlen. Han fik et overrasket udtryk og satte sig op, han kløede sig i hovedet. "måtte være faldet i søvn..." mumlede han til sig selv. Han rodede i sit hår med begge hænder og derefter ryggen, da han havde sand i overalt. Han grinede lidt over sig selv, at falde i søvn helt ud af ingenting, typisk. Han løftede blikket omkring sig, der var blevet rimelig mørkt og alle var forsvundet. Dog lagde han mærke til noget ok langt fra sig, en kvinde som stod med bare fødder i vandet. Han smilede kejtet over at se på hende, en ryger? Dem mødte han ikk så tit, overraskende nok. Han fik et opgivende udtryk og rystede let på hovedet, skulle han gå hen og tage den fra hende? Det var trods alt ikk sundt at ryge. Han kløede sig i hovedet, mens at han overvejede om han skulle gå hen til hende. Han kunne knap undgå lugten af hendes race, og den satte straks igang i hans instinkter. Især varulve instinkterne. Hans gule øje gav en glød fra sig, det var en meget gammel følelse der blev vakt i Manda. Genskab? Han rejste sig stille op, imens at hans blik knap kunne forlade hende. Hvorfor føltes hendes blanding mon så velkendt for ham? Han havde stadig nogle par ting i hukommelsen som var forsvundet, men han havde for længst husket stort set alt. Han gik tættere på hende, mens at han så småt gik hurtigere og hurtigere. Han forstod ikk sig selv, men hans krop og instinkter ville gerne hen til hende, og det kunne kun gå for langsomt. Han stoppede op på kanten til vandet, da han stadig ikk havde tage sine sko af eller noget. Han stirrede lidt på hende, mens at han havde et mindre forvirret og stille udtryk mod hende.

Hun følte sig overvåget... Som om der var nogle der stod og stirede på hende fra et eller andet sted, men hun vidste ikke hvor og var inderst inde også ligeglad. Hun sukkede ganske kort før hun tog det sidste sug af hendes cigaret og smed skoddet ned i vandet og så sig kort over den ene skulder, men kunne ikke få øje på nogen, eftersom hendes hår hvirvlede ind foran hendes øjne. Hendes blik rettedes igen mod havet. Hun havde så meget at tænke over, hvad hun skulle stille op med livet. Om hun skulle finde et ordentligt sted at bo… Om hun skulle få et arbejde, men hun havde ikke overvejet nogle af delene, hvilket var derfor hun sad fast her… I den kælder hos de ældre mennesker… Og hendes liv uden arbejde, med mindre hun da lige fik penge for de billeder hun lavede fra tid til anden, hvilket var sjældent. Hun var ligeglad, hun havde det fint og hun kunne uden tvivl lide det liv hun levede, dog ville hun gerne have at det ikke var alle mænd, der så hende som en morder og holdt sig fra hende… Hun havde aldrig rigtig haft nogen kæreste, med mindre det var ’ partners in crime’, ellers har de andre mænd været bange for hende… Netop fordi hun har den race hun har.

Et smil kom frem på hendes læber idet hun mærkede en høj bølge glide op omkring hendes fødder og ben. Heldigvis kunne vandet ikke mærkes specielt gennem de bukser hun havde på denne smukke aften. Hun fik igen fornemmelsen af, at der var en der stirrede på hende, hvilket fik hende til at synke en klump, men da personen kom tættere på fnøs hun ganske kort. Hun kunne mærke at denne person var som hende.. Ikke 100% men næsten, det eneste der skilte dem fra hinanden var at hun også havde vampyr blod og det havde han ikke. Hun rettede hovedet op og så lige ud, imod horisonten og smilte kort, så man svagt kunne ane hendes hjørnetænder ” Ser man det… Hunden er ude og blive luftet” sagde hun uden at se på ham. Hun ventede bare på hans svar, stadig uden at skænke ham et eneste blik.

Han stod som forstenet og stirrede på hende bagfra, han vidste at det kunne virke forkert, men det var for ham som om at hans øjne ikk ville tro at der stod sådan noget foran ham. Han kunne godt mærke at der kom en lille hovedpine i hans hoved, han prøvede at huske hvor det kom fra og hvorfor han fandt det så genkendeligt. Han bed sig i læben og gned sin tinding, han burde ikk prøve at lade det stoppe ham fra at kunne tale til hende. Det kunne jo være at det bare ville komme til ham, selvom det irriterede ham utrolig meget ikk at kunne huske hvorfor det føltes bekendt. Han stod lidt og overvejede, om det måske var en han kendte. Det kunne være hun var i de detaljer som han stadig ikk havde fået tilbage endnu, dog virkede det røde hår også utrolig bekendt for ham, men der fandtes mange rødhårede slanke kvinder i verdenen. Det kunne lige så godt være en der bare havde noget over sig, som hans instinkter sagde til ham at det væsen måtte ikk bare sådan gå bare lige.

Da hun snakkede til ham, kom han en smule til sig selv. Det fik ham til endelig at begynde at handle og han løftede sin ene fod. Han ville tage sine sko af, han var nødt til at se hendes ansigt. Han fik skoene af, og lod dem blive i sandet uden videre, mens at han fik første fod ud i vandet og gik hen af mod hende. Hun var ikk utrolig langt ude i vandet, men hans skulle jo også ud til der hvor der rent faktisk var havvand som svulmede mod kysten. Han gik en smule hurtigt, hvorefter at han stod ved siden af og kiggede fortsat på hende fra siden af. Hendes hår dækkede hendes ansigt, og han kunne ikk helt se hende ordentlig. Han valgte at tage mere initiativ og gik lidt foran hende, han fik fjernet hendes hår og havde hænderne på hendes kinder. Hans fingerspider var mildt langs hendes kinder og med lillefingeren ved kæben. Han stirrede på hende, studerede hele hendes ansigt. "Hvem... er du...?" mumlede han stille. Det var mere til sig selv end til hende, men han kunne ikk rigtig styre sig selv fra at prøve at finde ud af hvorfor han sådan følte at hun var bekendt på en eller anden måde.

Hun så over sin skulder på han. De havde aldrig set hinanden før, dette var første gang hun så ham... Og omvendt. Et smil kom frem på hendes læber idet endnu en bølge skyllede ind over hendes fødder og gjorde hendes bukser våde. Langsomt lod hun en hånd glide gennem det lange røde hår inden hun så på ham. Hun vendte sig mod ham og sukkede kort, hun var slet ikke vandt til at mænd kom i nærheden af hende af egen fri vilje, så hvad var det der havde drevet ham ned til hende ? Hun ville gerne vide det, men hun havde på fornemmelsen det var fordi hun havde varulveblod i sine årer. Hun havde allerede gennemskuet at han var varulv... Der skulle ikke ret meget til før hun opfangede det. Ham holdning, hans måde at se på hende og den måde han gik på, alt sammen var med til at hun fik tanken om at han var varulv... Men også fordi han ikke duftede som alle andre mænd hun plejede at lokke til sig.

Hun hørte hans ord og grinte kort " Jeg er din drøm... Men kan også være dit mareridt... Alt efter hvad du selv vælger" sagde hun med et smil på læberne " Så valget er dit" sagde hun og bed sig kort i underlæben inden hun igen så ud over vandet. Af at hun aldrig rigtig havde haft noget med mænd at gøre, så var der noget over ham som hun kunne lide, måske det faktum at han var varulv? hun havde ingen anelse, men hun ville sikkert finde ud af det før eller siden, hvis han ikke blev skræmt væk af hende. Hun var trods alt ikke særlig rar at snakke med på en dårlig dag, men det var som om denne dag blev bedre og bedre med tiden, så mon ikke de to faldt i en snak?

Han stod længe og stirrede på hendes ansigt. Han havde sit ansigt rimelig tæt på hendes, da han ville have enhver detalje med. Hun havde ikk de samme slags øjne som ham. Med at det var hver sin farve, de var hverken røde eller gule, eller en helt tredje farve... Han kunne ikk helt sætte en finger på hende, hvad var det overhovedet ved hende, som gjorde at han bare måtte være i nærheden af hende? Da han havde set mere på hendes ansigt, kunne han ikk sige at hun var en bekendt. Hun var ny, og det var nok et ansigt han ville omme til at se mere til. Han måtte finde ud af hvad der var ved hende, om hun så ville have han var der eller ej.

Da hun igen valgte at snakke, kom han til sig selv.. Hvad havde han egentlig gang i? Bare tage fat i hendes ansigt, og så ellers stirre på det mens det kunne ligne han prøvede at kysse hende eller være en slags overfalder. Han fik sine hænder væk og lagde en hånd mod venstre tinding, hans gule øje gav en sær glød fra sig, som blev ved. Han kunne ikk rigtig forklare det, men hans varulv følte en stor trang til at komme frem. Så han måtte undertrykke sin varulv så vidt som muligt mens han stadig havde øjnene på hende. Han kom til at smule uskyldigt, "Jeg får ligefrem et valg??? Jeg ville da sådan set helst gerne at det var noget positivt ved dette møde, end noget negativt..." sagde han roligt og bed sig lidt i læben. Det gav ham en hovedpine at skulle undertrykke sin varulv, og han lukkede det ene øje hårdt i.

Hun så på ham og hævede det ene øjenbryn da hun mærkede hans hænder der holdt fast i hendes hoved. Hvad havde han egentlig gang i? hun anede det ikke, men var også ligeglad, hun var vandt til at få mærkelige reaktioner, men denne her havde hun godt nok aldrig fået. Hun bed sig usikkert i underlæben i det han slap hende og tog sig til tinding. Hun lå godt mærke til hans øje der havde den glød i sig " Hvorfor holder du dig tilbage?" spurgte hun med et smil på læberne. Hun kunne fornemme på ham der var noget galt og eftersom hun allerede vidste at han var varulv, havde hun på fornemmelsen det var fordi han holdt bæstet tilbage, men hun var næsten sikker på hun kunne holde til det, men uden at være sikker.

Hun gik over mod ham igen da han havde trukket sig tilbage fra hende " du har ikke noget at være bange for..." sagde hun og så på ham med et smil på læberne " Med mindre du er ligesom alle andre... Bange for at vise hvem du virkelig er" sagde hun med et smil på læberne og stillede sig helt op af ham og greb omkring den hånd der gned hans tinding. Hun smilede kort så man svagt kunne skimte hendes hjørnetænder, der havde en del til fælles med en vampyrs, bare ikke lige så lange, men lige så skarpe. Hun tog en hånd under hans kæbe og løftede hans hoved op og betragtede ham. Hans øjne var lokkende og hun kunne ikke lade være med at se ind i dem " Kom nu... Vis hvad du kan" sagde hun og slap ham og gik nogle skridt bag ud og ventede på hans næste træk.

Hans hoved begyndte at dunke, hvorfor var Black så vild efter at komme frem denne gang? Normalt ville det ikk være så voldsomt, men specielt overfor denne person, ville han rigtig gerne frem. Manda i sig selv, vidste at der var noget over hende, men han kunne ikk huske det, og det irriterede ham lidt at han kun vidste at Black vidste hvad det var. Han kiggede en smule overrasket på hende da hun spurgte ham, hvordan kunne hun vide at han holdt noget tilbage? Han kunne gætte sig til at hun på samme måde som ham, havde kunne mærke i luften at han var en varulv, men hun kunne vel ikk vide alt? Han rystede på hovedet, "Det gør jeg heller ikk, jeg holder mere en anden tilbage..." sagde han som svar og gav et lille sæt fra sig. Hans hovedpine stak en smule.

Han kiggede stille på hende, hans højre øje var lukket hårdt i så det kun var hans gule øje der kiggede på hende. Han fik et overrasket udtryk over hende, han følte sig ikk bange, men han ville hellere selv finde ud af hvad det var ved hende, frem for at Black kom og ødelagde det hele. Han rystede på hovedet, "Jeg er ikk bange for at vise hvem jeg er, men min varulv er ikk mig..." sagde han stille og bed sig i læben. Da hun fik fat om hans hånd ved hans tinding, åbnede han højre øje og kiggede stille på hende. Han forstod hende ikk, hvorfor virkede hun så afslappet og ivrig efter at se hans andet jeg? Han rystede let på hovedet ved tanken om at skulle lade Black få sin vilje, "Beklager, men jeg er ikk meget for at vise hvad han kan..." sagde han bestemt og kiggede forsigtigt på hende. Mon hun ville prøve at få Black frem ved at provokere ham, eller måske bare trække på skuldrene?