Natte koncert for sig selv

Tid?: 02.34
Sted?: Théâtre
Omgivelser?: Ingen...
Vejr?: Fuldmåne, vind og en smule regn (Udenfor)

En utrolig smuk klang af klaverspil kunne høre inde fra Théâtre. Oppe på scenen var der en lille smule lys rettet lige mod et flugel af mørk eg som stod midt på gulvet. På stolen ved klaveret sad en brun håret pige på omkring de 15 år og spillede. Hun havde sine næsten enorme og utrolige smukke hvide og dunede englevinger fremme og de baftede svagt mens hun spillede. Hun havde lukekde sine øjne og lod sin fingre blidt stryge over tangenterne og hun lignede en der forstillede sig at hun var den eneste i verden.

https://www.youtube.com/watch?v=WtkouBShYXk&feature=related
//Sangen hun sidder og spiller//

Ahngel kom gående hen over en af tribunerne med et stille blik i de knaldrøde øjne. Han holdt øje med den lille engel og havde egentlig i første ende lyst til at æde hende op. Lige indtil hun begyndte at spille på instrumentet. Det instrument, som han selv beherskede med en uhyggelig nøjagtighed og præsition. Dog var denne engels toner blide og venlige, hvorimod hans egne ofte var meget aggressive og alvorlige.. En afspejling måske? Hvem ved med sikkerhed overhovedet?

Thea havde slet ikk opdaget eller fornemmet at der var nogen andre inde i den store sal. Hun sad bare og nød at spille på klaveret. Hun havde selv et der hjemme men dette gav nogle helt andre toner og hun ahvde bare lyst til at spille påd et hele tiden me hun kunne jo ikk bare tage det med hjem. Melodien var bare glad og lidt sørgmodig så man kunne ikk finde hendes følelser gennem den. Lige som hendes smil tit heller ikk kunne. Hun holdt kort en lille pause da hun glemte noget. Men hun kom dog hurtigt 'på banen igen' efter at have taget en dyb indånding.

Ahngel stillede sig op ad væggen ind imod scenen og lyttede stille til musikken med et undrende blik. Noget i det havde appel? Han lukkede kort øjnene for at åbne dem igen og med et var den ellers dybrøde farve skiftet til en frisk forårsblå. Han smilede kort for sig selv og betragtede hende og klaveret. Det havde fordrevet Lucifer i en tid huh? Paralyserende?
Han begyndte igen at bevæge sig lidt rundt idet han stadig betragtede hende og lyttede til musikken.

Efter noget tid stoppede hun med at spille ved at lave en perfekt slutning. Lidt på en måde af 'Vi vil høre mere' og sådan noget i den stil. Hun sad lidt før at hun så åndede lettet op. Hun så lidt på klaveret efter at havde åbnet sine mørke havblå øjne. Hun tog sat i låget og lagde det forsigtigt over tangenterne. Hun lod så sin hånd stryge over det blanke og glatte træ mens at et lille smil kom frem på hendes læber. Men så med et kunne hun fornemme en andens tilværelse og hendes smil forsvandt mens hun så rundt. Havde personen hørt hende? Ville personen sladre? Hvad nu hvis det var et menneske hvordan mon personen havde reageret på at se en engel. Hun trak hurtigt sin vinger tilbage men som sædvanligt var der altid et par små fine dunede og hvide englevinger på hendes ryg som hun ikk havde kunne få væk.

Ahngels øjne fortæredes straks i rød igen og dominerede endnu engang hans marmorhvide ansigt og det brede djævelske smil, som han med kyshånd havde arvet.
Han betragtede hende og lod sig selv komme en smule frem i lyset idet han klappede elegant med sine sortbehandskede hænder.
"Bravá.." sagde han stille, dog alligevel nært og meget merkant. Hans røde indsugende øjne lå stille på hende og lod hendes blik blive trukket langsomt, men sikkert ind.
"Et fornemt stykke." tilføjede han derefter og parterede sin lyse mund i et skarpt smil, som kun en som han kunne formå. Dystert og dog tiltrækkende som bare pokker.

Thea hørte med det samme en klappe og lidt efter en stille men nært og meget merkant stemme. Hun vendte sig hurtigt om mod ham så hendes korte hår svagt hvivlede om hende. Hun blev lidt lettet over at de ikk var et menneske. Det kunne hun mærke på hans aura. Hun så mod ham med et måde spørgende og forskrækket blik som også var lidt på vagt. Hun kunne også se at han sikkert var en del ældre end hende. Dog kunne hun ikk finde ud af helt hvilken race han tilhørte. Det fustrede hende en smule et øjeblik. "Tak tak" sagde hun dog efter lidt tid og nejede svagt.

Ahngel lod armene igen lægges ned ad siden imens han stille betragtede hende med rolige øjne og et let dystert blik malet på læberne. Han kunne dog ikke gøre for det. det var for det meste den eneste smil, som han nu engang brugte til nye møder. Ren reflex.
"Sikke sent for en engel at holde koncert?" sagde han idet hans krop var som forsvundet på tribunen. Han dukkede op ikke langt fra hende i samme stilling.
"Synes du ikke?" tilføjede han så og lod en hånd stryge igennem sit lange sorte bølgende hår. Han var klædt i en blanding af punk og viktorianskt. Lang jakke med flænset kant og små nipsting af sølv hængende i en kæde omkring torsoet.

Hans smil gav hende af og til myrekryb og kyldegysninerne men hun gjorde ikk rigtigt noget ved det. Hun kunne jo ikk bare sige til ham. Hun tog en lidt dyb vejrtrækning og skulle til at forklare hvorfor hun var her så sent. Hun havde haft sine øjne lukkede et meget kort øjeblik men da hun åbnede dem igen var han der ikk. Men så hørte hun hans stemme et andet sted fra. Ikk langt fra hende. Hun vendte sig dog ikk hurtigt om mod ham som hun havde gjort førate gang. "Det er det eneste tidspunkt at jeg kan være mere.. for det meste alene" forklarede hun ham med sin beroligende og blide stemme som ikk kunne tilhøre andre end en engel. "Og jeg syntes faktisk ikk at det er sent så som at jeg ikk er træt" Hun så så over skulderen og over på ham med et lille sødt og uskyldigt smil men hvor at der gemte sig en lille smule kulde i.

//Må logge//

//Nåeh okay :) Skrives vel ved//