ude i skoven om natte alene Keela(privat)

T: 00:30
O: ingen
V: nymåne
S: skoven


Luten var ude i skoven her. midt om natten alene han var ud for at finde et sted han kunne sove, han nvar kune 7 år gammel og er forælderlæøs gadebarn han søget efter ly for natte. Og et sikkert sted hvor han kunne sov resten af natten i gemmen han var meget træt og alene, han føldte at nogen eller noget holdt øjen med ham fra mørket og det gjore ham bange. Han for sammen da han hørte en ulv hyle i natten han var utrolig bange for mørke, han fandt en jordhule han kunne sove i nat det kunne ingen komme ned og tag ham

En ulv gik gennem skoven, den hylede lidt over at have fået færten a noget der gik i skoven. Det var ikk et dyr, men et menneske. Det kunne ikk vide hvilken alder, men ud fra fodsporene kunne man se det var en lille person. Ulven begyndte at gå med næsen i jorden for ikk at miste færten. Den kom hen til en hule og satte hovedet på skrå, den gik indenfor og så en lille dreng der så meget bange ud. Den gik hen og lugtede til ham før den slikkede ham på kinden.

Luten ryste og var meget bange. Han for op af hulen ig vide i gemmen skoven han viste ikke, om ulven ville gøre ham noget det for løb han så stærke han kunne. For at komme væk men an endt med at falde og slog sit ben meget hårdt. Det gjore meget ond men Luten ville ikke stoppe før han ikke kunne mere, han endt ned ved skovsøen her lag hans sig på maven og var helt udmatte og træt. Han var ikke vandtil at løbe så meget som han lige hade gjoret han var fuldkommen flad, for enegi og kræfter han var træt og en smule syg

Ulven kiggede undrende før den forvandlede sig til en ung kvinde. Hun stod stille i noget tid ør hun gik efter ham, da hun ikk kunne se ham mere begyndte hun at løbe lidt. Han reagerede i frygt og det var aldrig smart at lade en forsvinde når de var bange og da slet ikk en lille dreng som ham. Hun indhentede ham hurtigt og fik blidt fat i ham. "Rolig..." sagde hun blidt og bukkede sig ned på knæ foran ham. "Jeg gør dig ikk noget..." sagde hun opmuntrende.

Luten var bange. Men faldt så meget til ro at han så træt på hende " jeg er okey sådan de " sadge Luten, han så ned på sit ben det var rødt og vådt han viste ikke hvad det endlig var sket da han faldt. Ikke andet en det gjore utrolig over på ham, hans bukser var røde og våde på knæet det sveg og var fuld af jorde. Efter han var faldt og var komme en smule til skade med benet

Hun kiggede roligt på ham. Hun sukkede let og fik hans ene bukseben op. Det var tydeligvis et sår. Hun fandt en lille kasse frem fra sin lomme og begyndte at rense såret før hun fik plaster på det. Hun fik kassen tilbage i lommen og aede ham på hovedet. 2Hvad laver sådan en lille dreng som dig her i skoven?" spurgte hun opgivende og fik hans bukseben ned igen. "Du er nødt til at være forsigtig, der er farlige dyr herude..."

" jeg ledet bare efter. Et sted at sove jeg vil ikke være i byen om natten mere det er ikke sjovet, jeg ved godt at der er farliget at være her ude om natten " sagde Luten stille han gabet svaget. Han var virkelig træt og hade ikke sov i flere dage, han rulle sig sammen for at får sovet noget nu men det var ret svære

Hun kiggede stille på ham. Hun aede ham blidt over hovedet, han så helt udkørt ud. Hun bed sig i læben, "Du burde ikk sove herude, du ender med at blive syg..." sagde hun roligt. Hun kiggede roligt og kyssede ham på panden. Hun fik ham med lidt besvær op på sin ryg, "Jeg lader dig ikk sove herude." sagde hun bestemt og begyndte at gå hjem. "Du kommer hjem og sove hos mig." sagde hun og fik ham mere til rette på sin ryg.

" tak for det " gabet Luten. og lag sit hoved på hendes skulder og faldt stille i søven, han var noget så træt at det var helt forfærliget han hade ikke sovet nogen vider i. Flere dag det kunne man se og mærke på ham han sov som en sten