it's a beautiful day

Tid :: 14:54
Sted :: sombre/parken
Omgivelser :: en smuk parkområde, med børn der løber og leger, folk der hygger og snakker, få der spiser frokost med hinanden
Vejr :: solen skiner smukt, det er varmt i vejret og ellers er der en svag brise
Påklædning :: en sort top, der går til ned under brystet, bar mave, korte sorte short, bar ben og et par sorte trænings sko. Håret sat op i en hestehale
emne tilegnet :: Baalichi og Christiana

Sveden fik hendes pandehår til at klistre til hendes pande, varmen ville have fået hendes ellers så blege hud til at blive mere brun, hvis det ikke havde været for det faktum, hun bare ikke kunne få farve.
På trods af at hun ellers var meget tynd, måske for tynd, havde hun et eller andet med konstant at skulle træne, hendes slankeskikkelse bar både muskler af træning, men også noget fra alt for lidt føde.
Hun havde musik i ørerne, på denne måde kunne hun lukkede alt og alle ude, bare være et med naturen og alt omkring den. Vinden mod hendes hud, samt den varme der var omkring hende fik hende næsten til at føle som var hun hjemme til der hvor hun i tidernes morgen boede.

Efter adskillige timers løben, hvor hun ganske få gange havde holdt pause, hamrede hun med et ind i en solid mur, ellers hvad der føltes som en mur. Da hun ikke var verdens stærkeste person og ikke just den højeste. Uden sine høje hæle, var hun kun 1,64 og det var ikke ligefrem meget, når alle omkring hende var flere cm højere. Så denne skikkelse, som kun kunne være en mand sendte hende ned og sidde i det bløde grønne græs.Hun trak straks sine høretelefoner ud, og de grå øjne søgte direkte op mod egermandens hoved

//håber det er godt nok og hvis du ikke vidste det, er det dig hun løber ind i

Baalichi gik rundt i parken, som han nu en gang gjorde for at få lidt fred. Denne gang var der flere mennesker, end han var vant til. Det var muligvis også fordi, det var så meget tidligere, end han normalt plejede at gå rundt i parken. Men det var nu meget hyggeligt. Det var sjældent, han var oppe så tidligt, fordi han normalt plejede at sove gårsdagens rus ud stadig på pågældende tidspunkt. Det eneste, der generede ham, var varmen. Det var godt, at der var en brise til at køle ham ned, men ellers var der for varmt. Derfor valgte han at stoppe op, trække sin lommelærke og af sin lomme på den hvide habit, han normalt rendte rundt med, skruede låget af, satte den for sine tørre læber og drak grådigt. Han nød hver eneste dråbe i denne sommerhede og han lukkede øjnene, mens han drak af den..
Det var så lige i dette øjeblik han, at en eller anden tørnede ind i ham, så han gik baglæns et par skridt for at genvinde balancen, hvilket han gjorde. Personen, som han genkendte som en kvinde, var sendt direkte ned i græsset pga den store højdeforskel på de to. Stille kiggede han ned på hende, mens han hurtigt fik pakket lommelærken væk. "Nå, for pokker da min søde ven. Du må vist hellere se dig for, når du løber sådan." Stille bukkede han sig og rakte en hånd frem for at hjælpe hende op.

Hendes grå øjne skød op og betragtede denne mand, som hun havde ramt. Næsten for at være trodsig, kneb hun et kort øjeblik øjnene sammen, men til sidst trak hun på skulderne og lagde sin blege lille hånd i hans, lod ham hjælpe hende op. Som hun kom på benene, strakte hun ud og nu hvor hun stod stille og oprejst, var det tydeligt hvor sygelig tynd hun englelig var "mange tak og jeg undskylder vel" hun fandt sin vand flaske frem og tømte hurtigt halvdelen af indholdet.
Hun sukkede, strakte sig så meget der sagde knæk hele vejen ned af hendes ryg "så hvad laver du her ude" spurte hun og gik mod ham, hun fik hurtigt fisket hans lommelærke op, uden at det sådan kunne føleles..man kunne sige hun havde hurtige fingre. Med hoved på skrå og et drillende blik, der blev opvejet af hendes mange fregner, betragtede hun ham stille

Baalichi smilte drillende tilbage til hende, mens han tog sin lommelærke tilbage fra pigen, ikke uden at ae hende halvt drillende, halvt flirtende på skulderen, mens han blinkede til hende. "hvad jeg laver her? Jamen, jeg går da rundt og slapper af. Det har man jo brug for, når man har et hårdt arbejde, min kønne veninde." Stille puttede han sin lommelærke tilbage i sin inderlomme på jakken, mens han drillende smilte til hende. "Men jeg tror ikke jeg har fået dit navn?" Han lagde hovedet på skrå, mens han kiggede spørgende på hende. Han kunne ikke lade være med at smile til hende, for der var noget over hende, der var fedt. Måske hendes tyndhed, for han vidste det ikke. Men han vidste i hvert fald at hun var interessant. Men.. han lugtede lidt. Måske var det mere fordi han kunne lugte at hun ikke var menneske?