A good day to learn ~ Emmilie

S~ Biblioteket
T~ 13.19 
O~ Folk der læser og leder efter bøger 
V~ Der er regnvejr som kunne ligne at vare længe før det vil stoppe. 

Det var en af de enkelte dage hvor at der var regn i Di Morga, det var egentlig lidt sjældent at Manda havde oplevet regn i byen, men der skulle vel også være sådan at der var regn nogle gange så der ikk var fuldkommen tørke. Han oplevede meget sne om vinteren men om foråret og sommeren synes han at der bare var mest skyet og måske nogle enkelte dråber, men ikk så meget som der var idag. Han kiggede op mod himlen og var lidt irriteret på det, han havde ikk troet der ville regne så han stod med sin hvide T-shirt og cowboybukser som var blevet utrolig gennemblødte. Han skulle jo vælge at falde i søvn på en bænk, så han vågner lidt for sent til at undgå at blive alt for gennemblødt. 

Han så en mulighed i at gå ind på biblioteket og have lidt ly der indtil at regnen ville holde op eller være lidt mindre. Han kom ind ved indgangen og kiggede lidt ned af sig selv, det fik ham til at grine lidt mens at han prøvede at få lidt vand af tøjet så det hurtigere kunne tørre og at han heller ikk kom til at gøre hele gulvet vådt rundt på biblioteket. Da han fik nogenlunde gjort sit tøj mindre vådt ved at vride det, rodede han i sit hår så der også ville komme vand ud, hvorefter at han gik videre ind på biblioteket. Han kunne vel lige så godt få tiden til at gå med noget fornuftigt indtil han ellers kunne beslutte sig hvad han ville videre hen. Han gik hen til nogle hylder og begyndte at lede efter en bog, men det var også svært at skulle vælge da de alle så interessante ud. 

Han fandt sig til sidst en bog der hed "Det levende univers". Han smilede tilfreds og begyndte at kigge rundt, han skulle vel finde et sted og sidde med den. Han fandt sig frem til en stol og satte sig lænet tilbage i stolen og havde bogen i den ene hånd, mens den anden hvilede ved hans skød. Han havde et meget interesseret udtryk i øjnene, selvom hans gule øje også gav et andet skær fra sig end hans sorte. Han nøs en enkelt gang og gav et lille sæt fra sig.

”Stearinlysene i de gamle gade lygte brændte lige så stille, og lyste varmt på den åbne gade. Tiden føltes som gået i stå, men lysene bragte liv tilbage til gaden. I gadens sider, sad personer på bænkende og snakkede, nogle om julen, andre om deres skole og måske noget helt andet, som man ikke kunne opfatte. Men det er heller ikke vigtigt, at høre hvad fremmede mennesker snakker om, man iagttager dem bare. Nær et af de få træer, som havde fået lov til at vokse frem, i denne brosten belagte gade, stod en unge pige i en farverig skjorte som havde et rudemønster, og en sort og hvid nederdel. Hun havde purpur farvede strømpebukser på, og ingen sko. Den unge pige bar også på en top hat, hvor et lommeur var viklet omkring. Det passede fint ind til hendes blonde hår, der dog var en smule beskidt. Pigen bar en hvidlig makeup, formet som en maske. På denne maskelignende makeup, var der tegnet nogle sorte ruder, i forlængelse af en sort streg fra øjet. På hendes yndige bløde læber, havde hun brugt en lyserød læbestift til at danne et hjerte. Pigen stod og mimede, for at tjene penge, måske nok til at hun kunne sove på et vandrehjem, eller til noget aftensmad.”


Dette sad en ung pige og læste i en bog, hun havde fundet langt bagved på en reol, i ungdoms afdelingen af biblioteket. Hun sad i ”hyggehjørnet” som bibliotekarerne sågar havde kaldt, men i virkeligheden var der ikke noget decideret hygge over det, det var nemlig bare et par gamle stole sat op omkring to firkantede borde, hvor på der var i alt fire bordlamper, som gav lys hvis lyset fra vinduerne ikke var nok. Hun sad over to stole. Den ene som hun selvfølgelig sad på og den anden brugte hun til at hvile sine ben på. Det ene ben strakt og det andet bøjet, for sådan sad hun nu engang mest behageligt. Hendes nøgne ben bar et stort ar, der var på hele hendes højre side og ikke kun på benet, men hele vejen op til hendes ansigt og over hendes arm. Det kunne ses tydeligt, da hun kun sad med lårkorte shorts, sorte med en masse hjerter tegnet på, med en sølv-tusch, af hende selv. Hendes top var bordeaux rød, og uden på den bar hun en stor trøje, mindst to numre større end hvad hun brugte. Dens mønstre var et stort rod af spillekort, jokere, damer, 10’ere, konge, es og knægte.

 ”Foran hende var en lille bøtte placeret, og nogle få mønter lå deri. Men i et blev den lille bøtte sparket væk af en stor mand, som bar mest sort. Han var meget irriteret over gøglere, eller bare folk der sølle prøvede at tjene penge. Så han greb hårdt fat i den unge piges arm, i mens han råbte ”Tag og få et liv!” Han slap grebet, men skubbede hende, så hun faldt ned at sidde, nærmest helt ned at ligge på ryggen, og hvilende på sine albuer. Hun mærkede at hendes hat var faldet af, men lige nu så hun kun op på manden med et bedrøvet blik, og med en smule angst.”


Pigen var fuldstændig tryllebundet over reaktionen som pigen i historien havde fået. ”Hvordan kunne man dog behandle nogen sådan” tænkte hun mens hun begyndte at bide lidt i ærmet på sin trøje. Det gjorde hun altid når hun var spændt eller nervøs. Så bed hun i noget, blyanter, trøjen, noget spiseligt og nogle gange sine negle. Men det var kun sjældent heldigvis. Hun læste lidt videre.


”Den unge pige blev født ind i en teater-familie, men da hun fyldte 12 valgte hun at tage med et cirkus, og lige siden har hun været vant til at folk behandlede hende anderledes. Nogen så hende som noget beskidt der burde fjernes fra gaden, og andre som en venlig ung pige, der levede i en speciel verden. Men ikke alle brød sig om hende. Pigen lod sine håndflader ramme jorden, og skubbede sig opad for så at føre den ene arm frem, og støtte sig til brostenenes glatte overflade for så at komme helt op at stå. Manden var for længst gået videre, da han var ret ligeglad med hende. I stedet stod nu overfor pigen en ung mand med langt sort hår, og en lidt bleg hudfarve. Han havde en lang frakke på, i en sort nuance og et par læder jeans der næsten faldt i et med hans frakke. Han bar et bælte med et kranie som bæltespænde, hans bluse var dog bare en beskidt hvid. Han sagde ikke noget, så bare på hende i et stykke tid, før han gik hen og samlede hendes bøtte op og småmønterne.”


Pigen smilede for sig selv over det der nu skete i bogen, og folk der kiggede mod hende ville nok tænke at hun var en smule tosset. Men Emmilie, pigen der sad og læste, elskede jo at læse, og elskede at læse noget anderledes men alligevel lidt romantiske fortællinger. Hun havde dog sit hoved begravet nede i bøgerne og sin musik så ofte at hun ikke selv havde oplevet sådan noget endnu. Men det gjorde hende intet, for hun levede godt med det hun havde. Derfor nød hun denne bog nu, den mindede om hendes liv. Et brag kunne høres da en af de nye bibliotekarer kom til at vælte nogle bøger på gulvet. Det afbrød stilheden i hele biblioteket og nogle kiggede men levede sig så ind i deres egen verden igen. Emmilie holdt dog stadig øje. Ventende.

"Et levende univers..." mumlede Manda for sig selv, mens at han observerede forsiden en smule. Han smilede let ved tanken, det var sjovt hvordan at han kunne finde astronomi så interessant, det var ikk engang fordi at det som sådan havde nogen betydning for ham. Han fik åbnet bogen og begyndte at læse i den, om ikk andet var det vel altid godt at læse noget interessant indtil at vejret stilnede lidt af og man også kunne sidde og tørre. Desværre var det en ret langsom proces, det kunne godt ligne at han frøs, selvom det ikk var hans tilfælde. Den eneste umiddelbare bonus han kunne komme i tanke om ved sin varulv, han frøs meget sjældent uanset tilfælde. Han kunne dog godt mærke at det ikk var en så særlig varm følelse han havde i kroppen, den var måske sådan at han ikk frøs indvendig men udvendig frøs han utrolig meget? Han trak på skuldrene og læste videre i bogen. 

Han hørte et brag, hvilket fik alle til også at kigge imod det. På et bibliotek, så var larm en meget sjælden ting der skete, medmindre der var børn til stede, men dem fandt der så heldigvis også en rum til så de ikk forstyrrede alle andre. Han kiggede hurtigt rundt, ingen så ud til at ville hjælpe den stakkels bibliotekar som forvirret samlede bøgerne op. Han sukkede let og fik et kejtet smil frem, han kunne vel ikk lade være og bare se på som andre. Han rejste sig op og gik hen for at hjælpe, det var lige i nærheden af ham, så han nåede at hjælpe en smule til. Han smilede og fik samlet de sidste op som han satte tilbage hvor de hørte til på hylden som de var væltet fra. Han smilede let, "Pas hellere på næste gang, de skulle jo også nødig ramme dig." sagde han roligt og gik hen efter sin bog. 

Da han kom tilbage, kiggede han på bogen og trak på skuldrene, måske skulle han finde en anden? Han synes næsten ikk at han faktisk orkede at læse, det var da en spændende bog, men han følte sig lidt for irriteret over sin ubehagelige kulde følelse og det gjorde ham mindre motiveret til at læse. Han gik hen til hylden han havde fundet den og lagde den på plads, hvorefter at han valgte at kigge rundt. Måske kunne han finde et sted og slå sig ned? Bare slappe af og vente på at blive tør. Han kiggede hen mod et hjørne, hvor der sad en pige. Han rynkede brynene, hvad mon der var sket med hende? Det var noget af et ar som havde fanget sig på hende... Han smilede let, han havde intet imod at sidde derhenne, så han valgte at gå derhen. Han satte sig på den stol overfor hende, som han lænede sig godt tilbage i med hovedet tilbage og med lukkede øjne. Han kunne vel om ikk andet filosofere om livet hvis han kedede sig for meget.