A meeting, værtshuset og kroen "Den Glade Sigøjner"

Tid: 23:50

Sted: Værtshuset og kroen "Den Glade Sigøjner"

Omgivelser: Der er gæster på kroen, men der er ikke fyldt op.

Vejr: Det er en smule koldt udenfor, mest pga. vinden.

Steder som disse kunne ikke ligefrem kategoriseres som steder, hvor Giselle yndede at opholde sig. Faktisk, var hun ikke sikker på, at hun nogensinde havde vist sig på omtalte kro før. Navnet alene, gjorde det klart for hende, at stedet på ingen måde kunne måle sig med de steder, hun plejede at besøge. Den Glade Sigøjner Hun kunne næsten se for sig, hvilke sociale - og økonomiske - bundskrabere som opholdt sig der. Ingen klasse, ingen stil. Hun havde uendeligt mange fordomme om disse primitive kroer, og hun undrende sig over, hvordan de dog holdt sig kørende. Kundegrundlaget måtte være stort - Terre havde altså overtal af den "slags". Hun havde endnu ikke et ord, for den type mennesker. Det var jo heller ikke nogen, hun blev set sammen med normalt. I hendes omgangskreds var der ganske enkelt ikke nogen, som kunne finde på, at besøge den slags steder, og se sig selv i øjnene efterfølgende. 

Giselle blev dog kun bekræftet i dette, da hun trådte indenfor. Standarderne her var lave, meget lave. Præcis, som hun havde forudset, da hun havde valgt stedet ud. Men hun var ikke stødt på andre steder, hvor hun kunne sætte sig ind og slappe af. Hun var desuden bange for, at hvis hun blev bare fem minutter mere bag rattet, ville hun falde i søvn. Så af hensyn til sig selv, og alle andre bilister, som befandt sig på vejene, valgte hun at holde en pause. Uanset sted og standard. Hvilket ikke var noget, den blonde rigmandsdatter normalt gik på kompromis med. Hun var vant til langt mere, og følte med det samme, at en person med hendes navn og klasse, bestemt ikke hørte til på denne. Dette resulterede kun i, at hun følte sig endnu mere overlegen, end hun gjorde i sine vante omgivelser. Endnu bedre, end "alle andre".

Det var - som allerede nævnt - et yderst nødstilfælde og i ekstrem mangel på bedre, at Giselle så meget som havde overvejet at sætte sine ben på "Den Glade Sigøjner". Hun havde kørt i flere timer, og manglede virkelig en pause og noget at drikke, inden hun ville forsætte turen hjem i sin elskede, hvide BMW. Hun havde besøgt det hotel, som hendes far boede på under sin forretningsrejse. Selvom det hotel, lå lidt mere end et par timers kørsel væk. Hun havde overrasket ham. Besøgt am uanmeldt. Hun var nemlig klar over, at havde hun meldt sin ankomst i forvejen, var hun blevet afvist, med en forklaring om, at han havde for travlt, og at det passede bedre på et senere tidspunkt. Efterfulgt af et løfte, om at ringe tilbage, når dette "bedre tidspunkt" oprandt. Giselle vidste, at hun højest sandsynligt ikke ville modtage det opkald. Gjorde hun endelig det, ville der være tale om en udsættelse af aftalen, eller en aflysning. 

Hun vidste godt, at det ikke var fordi hendes forældre ikke brød sig om hende. De havde bare travlt med deres firmaer, virksomheder, butikskæder, hoteller etc. Alt hvad man forretningsmæssigt kunne eje, var Giselle rimelig sikker på, at hendes forældre var i besiddelse af. Det var jo heller ikke fordi, det ikke var okay at have travlt. Men når dagene blev så travle, at de stort set glemte deres eneste datter, var det måske ikke helt så acceptabelt længere. Giselle beklagede sig for det meste heller ikke over det, og gjorde hun endelig det, fik hun en ny designervare, som først ramte butikkerne ugen efter. Selv, hvis hun ikke sagde noget, fik hun det alligevel - hendes forældre vidste med garanti godt selv, at de var lidt for gode til at forsømme hende, og dermed kompenserede de for det, ved at købe dyre og unikke ting til hende.

Udmattet efter lange timer i bilen, og uendelige motorveje lod Giselle sig dumpe ned i den nærmeste stol. Hun tog sig ikk engang tid til at vælge hvilket bord, der var længst væk, fra personer hun ikke ville tæt på. Hun var træt, og orkede ikke engang at beklage sig. 

Dog, lignede hun ikke en, der var udkørt. Selv efter dagens udfordringer, lignede hun stadig en, som kom direkte fra frisøren og stylisten. Hendes hår var sat op i en løs, høj hestehale. Krøllerne, som var lavet i denne, bølgede ned af hendes ryg. Hun var i ført en rosa sommerkjole fra Chanel, som havde en dyb udskæring i ryggen. Den sad løst, og bevægede sig om hendes hofter, når hun gik. På fødderne havde hun et par sorte stilletter fra Gucci, og en Prada taske havde hun over skulderen i samme farve. I denne opbevarede hun pung, bilnøgler, en forsyning af make-up og alt andet, som en rigmandsdatter havde brug for. Diamantsmykker prydede henholdsvis hendes håndled, ører og hals - disse havde kostet mere end en gennemsnitlig bil.

Hun bestilte - modsat de fleste andre - en kande vand og et tilhørende glas. Hun havde indtryk af, at langt de fleste drak øl, hvilket ikke var noget Giselle gjorde. Hun holdt sig til drinks og den slags - det anså hun for at være lidt finere.Desuden, skulle hun køre hjem. Imens hun ventede på sin bestilling, hev hun sin mobil op af Prada-tasken, trykkede et par gange på touch-skærmen og svarede på et par sms'er. I sine tanker konstaterede hun, at der ikke var sket så meget, imens hun havde været væk. Efterfølgende smed hun telefonen ned i tasken igen, lænede sig tilbage i stolen og tillod sig selv, at slappe fuldkomment af.