Den Glade Sigøjner

Terre: Den Glade Sigøjner. Klokken 20.21.

De trådte ind over dørtærsklen tidsnok til at undgå dråberne, der var begyndt at dryppe ned fra de gradvist mørkegrå skyer. Thomas skønnede tiden til at være omkring otte om aftenen, udelukkende bedømt på antallet af mennesker i værtshuset. De garvede var der allerede. De sad hjemmevant på deres fortrukne pladser, snakkede snøvlende sammen, drak af literstore ølglas og sendte lange blikket efter de storbarmede ’bier mädels’
Andre, mindre erfarende, var ligeså begyndt at kigge ind og et par sad allerede ned, med aftenens første øl og højstemte stemmer. Stedet var oplyst af dovne gule lamper og flakkende stearinlys. Enkelte røgsøjler snoede sig op fra to borde i midten.

Thomas vendte sig mod pigen ved sin side.
”Jeg kan virkelig ikke forestille mig, at du har siddet herinde”, indrømmede han og forsatte:”- Men nok om det, lad os finde et bord, frøken..?”Han trak sætningen ud i et spørgsmålstegn.

Hun trådte ind gennem døren sammen med ham og kunne ikke lade være med at smile, da hun trådte ind på kroen. Hun havde ikke været der ret mange gange, men den havde alligevel sat sig i hendes hukommelse. Klokken var nok ikke mere end 8 og de mennesker, som hun som regel skulle skubbe væk, når aftenen kom længere hen. Nå ja. Det gad hun ikke tænke over nu. Hendes opmærksomhed lå på den mand ved hendes side.
”Mallorie, og du?” sagde hun med et smil, imens hun tog hans hånd og trak ham over til et bord nede ved den ene væg. Det var en af de mange båse der var derinde og der var nu engang de bedste sidepladser.
Man kunne vidst roligt sige, at hun ikke var en af de piger, som altid ventede på at gentlemen skulle komme forbi, men det var da rart en gang imellem. Hendes tålmodighed var dog ikke ret stor, så der skulle ikke meget til at kede den unge pige.
”Jeg regner med du betaler” sagde hun og blinkede til ham, imens et fnis røg over hendes læber. Hun satte sig ned i båsen og tog sin jakke af, som hun lagde ved siden af sig.

”Carl”, svarede han ligeså kontant som hun havde gjort det.
Han kom ikke med nogen indvendinger, da hun greb hans hånd, men fulgte lydigt efter hende ned til bestemmelsesstedet. Mon hun havde siddet der før?
Han beholdte, i kontrast til hende, sin jakke på. Thomas lænede sig tilbage og tog sig selv i at nyde varmen og den særprægede lugt han fandt så hjemlig.
Øjenbrynet hoppede op af påtaget forundring over hendes ord, som kunne sammenlignes med et direkte krav. ”Er du i penge problemer, siden du ikke kan betale selv eller nasser du bare?” Han blinkede skælmsk til hende og nikkede så, før hun kunne nå at komme til orde. ”Jeg skal nok betale, som tak fordi du gad gøre mig selskab – Ønsker den garvede øldrikker en bestemt slags øl?”
Han søgte en af de storbarmede kvinder med øjnene, og hævede vant hånden en smule, for at signalere at de ønskede at bestille, da han fik øjenkontakt.

Hun nikkede over hans svar til navn, men kunne alligevel ikke lade være med at studse over det. Han lignede ikke en Carl, men der var jo så mange, der ikke lignede det de hed.
Hun elskede det faktum, at han bare fulgte med hende, da hun tog hans hånd og trak ham med over til et af bordene. Det var det sted hun havde siddet første gang hun var derinde.
Hun lænede sig tilbage og kiggede rundt, som de sad der sammen og kunne ikke lade være med at smile, der var bare et eller andet over steder som disse hun kunne lide. De var ikke så proppede men alligevel virkelig hyggelige at være i.
Hun så mod ham over hans spørgsmål. ”Nope overhovedet ikke i pengeproblemer, men du inviterede selv” sagde hun med et træk på skulderne. ”En bestemt øl? Nææh. Vælg du bare” sagde hun og kiggede mod en af servitricerne, som var på vej over imod dem lidt efter.

”Virkelig? Du be’r selv om det”, advarede han og smilede. Han lagde den ene arm op på ryglænet og betragtede Mallorie med et nysgerrigt blik.
”Når, Mallorie”, begyndte han og fik ved samme lejlighed smagt på hendes navn. ”- Fortæl lidt om dig selv. Hvor gammel er du? – og hvad var grunden til, at du sagde ja til at følge med mig?”
Hovedet blev lagt lidt på skrå, og han pustede irriteret en hårlok væk fra sit synsfelt. Imens havde den lyshårede øl-pige, med det rødmossede ansigt nået frem til deres bord og afbrød samtalen.
Hendes bryster var skubbet op, og tillod ikke meget til fantasien. Thomas benyttede sig af en unødig lav stemmeføring, da han henvendte sig til den lyshårede og tvang hende til at læne sig ind over ham, for at høre bestillingen. Thomas hvilede sit blik mod den dybe kavalergang.
Da han havde mumlet færdig rettede hun sig, nikkede med et obligatorisk smil og drejede omkring.
Thomas så efter hendes vuggende hofter i den lårkorte kjole. Da hun forsvandt bag et andet bort, rettede han sig atter mod Mallorie.
”Undskyld afbrydelsen. Bare snak, jeg lytter nu.”

”Jeg tror jeg overlever…” sagde hun henkastet. Hun havde drukket en del, som var stærkere end det, så der skulle meget til, før hun fik for meget.
Hun kiggede mod ham og skulle lige til at svare på hans spørgsmål, da ølpigen kom over til dem og bedte om deres bestilling. Hun lagde sin hage i sin håndflade og stak albuen på bordet, imens hun kiggede mod ham, som han gloede efter tøsen, som af hendes mening ikke så ret godt ud. Det at skubbe ens bryster så meget op, at der intet blev overladt til deres fantasi var lige billigt nok efter hendes hoved. Hun ventede til pigen var helt væk, før hun vente hovedet mod ham igen.
”Er du færdig?” spurgte hun og himlede med øjnene.
Før han nåede at svare, begyndte hun at snakke. ”Jamen jeg er 18 år gammel og grunden til jeg tog med dig? Du så interessant ud og jeg kedede mig” svarede hun og vidste ikke om han ville vide mere end det.
”Hvad med dig?”

Thomas smilede ad hendes opvendte øjne. Det morede ham kosteligt, hver gang hunkønsvæsner bliv stødt af hinanden. Det var en af grunden til at han gjorde det.
”18 år, hvilken skøn alder! – Nyder du at være myndig?” Han havde gættet på noget tilsvarende, for var der noget han selv synes, at han var god til, så var det at bedømme folks alder. Især på kvinder.
”Interessant siger du?” Hans ansigt krakelerede i et skævt gavtyvesmil. ”I hvilken –”
Ud af det blå dukkede den samme lyshårede kvinde op med en bakke, hvor der stod to store glas med skummende lys øl. Hun satte dem fra sig på bordet, sagde et eller andet med tyk accent, som Thomas ikke forstod og gik bort igen. Som sidst så Thomas efter hende i et lille øjeblik, før han forsatte samtalen.
”- i hvilken forstand finder du mig interessant?”, gentog han og tog fat i sit ølkrus, for at tage en tår. ”Nu ikke noget med at drikke dig fra sans og samling”, formanede han uden alvor og svarede hendes spørgsmål:” Jeg hedder som sagt Calvin. Og har boet her i adskillige år. Desuden er jeg nogle år over 18.”

Hun kiggede mod ham med et lille smil, da han smilede til hende og kunne ikke lade være med at fnise over hans pludselig entusiasme. ”Så specielt er det nu heller ikke. Jeg har kunnet gøre hvad der passer mig i nogle år nu, men det er da fedt nok” sagde hun med et træk på skulderne og kiggede kort rundt i lokalet, for at se om der var et eller andet spændende. Det så det ikke ud som om.
Som hans ansigt ændrede sig til et gavtyvesmil af den anden verden, kunne hun ikke længere holde sit fnis tilbage og måtte bryde ud i en kort latter, blot over hvor sjov han så ud. Da pigen igen kom over til bordet, sendte hun hende et høfligt smil og tog en tår ad sin øl, før hun gav sig til at svare på hans spørgsmål.
”Jeg kan ikke rigtig forklare hvorfor, men jeg syntes du ser interessant ud og indtil videre har min mistanke været rigtig” sagde hun og sendte ham et stort smil. ”Jeg skal nok være sød far…” svarede hun i en helt igennem flabet tone og himlede med øjnene.
Da han svarede på hendes spørgsmål satte hun albuerne i bordet og kiggede på ham med hagen på sine hænder. ”Og hvornår har du tænkt dig at fortælle mig dit rigtige navn? Eller har du problemer med hukommelsen? Du sagde Carl til mig for 2 minutter siden…” sagde hun lettere ligegyldigt og rynkede sine bryn en anelse.

”Har du ikke haft en mor til at holde dig i ørene?” Han betragtede hende over kruset, og drak selv en ordentlig slurk. Mallorie drak ligeså, og han kunne ikke skjule et lille smil, da hun satte glasset fra sig. ”Du har lidt skum siddende - Lige der.” Han gestikulerede mod hende, for at vise, hvor ølskummet sad. Det fik hende til at fremstå ufattelig barnlig, indså han med ét. Det diametrale modsætningsforhold blev tydeliggjort da hun omtalte ham som ’far’. Han havde aldrig selv set sig som værende videre moden, men lige i denne sammenhæng var han tilbøjelig til at tænke det. Han virkede i hvert fald mere moden hende, mere nede på jorden.
”Gribende”, overdrev han. ”Og du kan ikke sætte fingeren på noget specifikt?”
Han løftede atter glasset og drak. Øllen var læskende og lige som han ønskede den, med noget snert af noget bittert, der fik ham til at føle sig underlig vågen. Et sted i lokalet var nogen begyndt at synge, men Thomas vendte sig ikke om for at se nærmere efter. Han sad for godt.
”Mit rigtige navn?” Thomas kiggede et øjeblik uforstående på Mallorie, da det gik op for ham, hvad hun havde sagt. Han havde været mere optaget af at tyde ordene i sangen, end han selv havde været klar over.
”Carl er mit kælenavn. Men jeg bruger det efterhånden mere end Calvin. Sådan er det, når ens venner ikke kalder en andet. Nogen gange tvivler jeg på, om de overhovedet kan huske, at jeg faktisk hedder Calvin.”
Han smilede ved tanken.

Mallorie vendte øjne af ham over hans spørgsmål. ”Selvfølgelig har jeg det, men det er ikke altid, det rigtig har virket helt optimalt” sagde hun med et træk på skulderne. Hun havde aldrig været ret overbeskyttet, ikke af sine forældre i hvert fald. Hendes bror, det var straks en anden sag, men det gad hun slet ikke tænke over lige nu.
Hun kiggede på ham, da han sagde hun havde skum siddende i ansigtet og tørrede det derefter væk. Ingen pinlige ansigter eller noget som helst. Det var ikke rigtig noget man kunne undgå, når man drak øl. ”Ohh well” sagde hun stille, da hun havde fået det væk igen og sendte ham et smil igen.
”Næh” sagde hun drillende ”Den må du selv finde ud af”
Hun var alt for hyperaktiv til at være i det selskab, havde hun lige indset. Hun havde en eller anden underlig trang til at danse rundt ude på gulvet og hun var ikke engang fuld endnu. Det skulle nok gå godt. Dog anstrengte hun sig for at lade være med det og kiggede på ham igen.
Hun nikkede over hans forklaring. Det gav ikke rigtig nogen mening, men hun gad ikke at køre mere i det end højest nødvendigt. Hun sendte ham blot et nik mere og tog en tår af sin øl.
”Hvad kan du ellers fortælle om dig selv?” spurgte hun så og var reelt interesseret i at vide mere om ham.

”Hvorfor ikke?”, spurgte han uden videre. ”Du ligner sku ikke en vildbasse”, bekendtgjorde han og rettede sig en smule frem, for dernæst at snuppe endnu en tår. Snart var øllen væk, opdagede han og skævede til indholdet. Det gjaldt om at drikke den inden den blev for lunken.
Thomas fulgte en af de storbarmede kvinder med øjnene, idet hun gik forbi deres bord.
”Fortælle mere om mig selv, siger du?”, gentog han og løsrev blikket. ”Hvad med, at du starter med at fortælle mere end bare din alder, så skal jeg nok plapre løs bagefter.” Han løftede kruset som en gestus mod hende og drak atter. Øllen hjalp på hans humør, og Thomas indså, at han næppe ville kunne holde til ren samtale hele natten.
”Og fortæl gerne noget spændende og relevant”, fortsatte han efter en lille tænksom pause.
Han vippede ølglasset på bordet så den lille sjat, som var tilbage, skvulpede rundt, alt imens han overvejede at drikke det sidste. ”Og så drik din øl, den var ikke helt billig”, afsluttede han efter et hurtigt kig på hendes glas. Øjnene blinkede drillede til hende. Når nu hun kaldte ham far, kunne han ligeså godt spille rollen ordentligt.

Hun sendte ham et smil og rystede på hovedet af ham. ”Skindet bedrager…” sagde hun stille og blinkede til ham. Hun var ganske vidst ikke ved første øjekast en vildbasse, men man skulle ikke undervurdere hende alt for meget.
Hun tog en tår mere af sin øl. Den var lige omkring halvt fuld stadigvæk. Det var om at drikke den, imens den stadig var kold, men hun gad heller ikke bare sidde og slurke den i sig. Det var hverken rart eller nødvendigt for hende lige nu.
Hun vendte øjne af ham, da han gloede efter alle de storbarmede piger.
”Det kommer da meget an på, hvad du vil vide…” sagde hun så og gav sig til at tænke, imens hun tog en tår mere af øllen. ”Spændende og relevant siger du? Igen, det kommer da meget an på, hvilke informationer du vil have. Jeg kan give dig meget info omkring mig, men bliver nødt til at have mere at gå ud fra end det” sagde hun så endeligt og tog en tår mere. Øllen hjalp klart ikke på det faktum, at hun i forvejen var hyper. Det skulle nok blive sjovt, som aftenen skred fremad.
”Jeg er single, hvis det kunne friste” tilføjede hun så endeligt og blinkede til ham.
Hun vendte øjne af hans kommentar og tog så den sidste tår af øllen. Da hun havde sikret sig, at hun ikke havde noget skum siddende, vendte hun igen hovedet mod ham. ”Tilfreds?”

Kevin McMillan rullede sin hvide skjortes ærmer op og kiggede grundigt på sig selv i spejlet. Det var fedtet og ujævnt, så hans ansigt blev underligt fordrejet og lignede, han havde en brækket næse. En svag hulken kunne høres fra en af båsene, dernæst kraftig vejrtrækning, noget der skvulpede nede i personens mave og så... så blev det trukket op gennem halsen og spulet ud i toilettet med et kvalt vræl. Kevin vendte hovedet i retningen af opkastningen, lugten af mavesyre og fordøjelse steg op mod atmosfæren men blev stoppet af krotoilettets loft og spredte sig ud som en tyk luftig masse. Personen derinde - forhåbentligt en mand - gispede og noget kun lige at trække ilt ned i lungerne, for den næste omgang overvældede ham og plaskede ned i kummen. Splat. Plask. Slup. slup. slup. Gisp. Vræl. "Fuck fuck fuck."
Kevin trådte forsigtigt nærmere og skubbede lydløst døren op med sin udstrakte håndflade.
"Er du okay mester?" spurgte han og forsøgte at lyde så normal og afslappet som mulig, selvom noget dybt inde i ham skreg løs og ønskede intet andet end at hjælpe denne person og redde ham fra alt ondt i hele verden. Manden havde mudderbrunt halvlangt hår gennemblødt af sved, hans hud virkede syg og gullig, da han kiggede op på Kevin, var det med et meget tåget blik, som om han ikke vidste, om det var drøm eller virkelighed og hans øjenhule var optegnet af blå og røde nuancer der blandede sammen i lilla enkelte steder, en perfekt ramme skabt af en solid knytnæve. Stanken var overvældende herinde. Han spruttede nogle lyde som svar og forsøgte at samle sig selv op. Kevin rakte sin arm ud og forsøgte at hjælpe ham på benene, i starten forsøgte manden at ignorere tilbuddet om hjælp, det var sådan noget mennesker af og til gjorde, på grund af noget kaldet "stolthed", men så opgav han at sprælle og vakle i sin egen selvmedlidenhed og overlod ansvaret om at komme ud fra toilettet til Kevin. "Sååådan... Jeg tager dig med udenfor, så finder vi et lift til dig..."
Den Glade Sigøjners krostue duftede af blomster og grønne enge og prinsesser og slik og søde sager i forhold til toilettet. Den unge mand havde sin arm lagt over Kevins skuldre for at støtte sig, Kevin måtte gå en anelse ned i knæ for at passe i størrelsen. Skridt efter skridt bevægede de sig ud fra kroen, lige inden de nåede udgangen, følte Kevin et sug i maven og hans blik røg hurtigt som lynet over på en rødhåret kvinde, som sad i en af båsene.
"Mallorie," lød hans stemme meget lavmælt, så kun han selv kunne høre det. Han kunne ikke se den fulde skikkelse af den anden person, der ledsagede hende denne aften, men han havde en dårlig fornemmelse med det hele. Noget sagde ham, det ville lede til noget skidt. Den unge mand om hans skulder blev pludselig meget tung, som var han faldet i søvn, så Kevin fortsætte hurtigt sin færd ud i natten og forlod kroen.

//Don't mind me, do carry on n.n//

Hendes kvikke respons resulterede i, at han drak den sidste sjat øl, i forsøg på at skjule en latter, han kunne mærke boble i maven. ”Jaså..?”, svarede han derefter og undlod at kommentere det nærmere.
Hun ville være nødt til at bevise det, før han troede på det.
”Har du et problem med at jeg ser efter dem, eller er det bare en vane?” Han havde fanget en af hendes himmelvendte øjne, og fandt nu et underligt behov for at spørge ind til det. Hun havde trods alt gjort det et par gange nu i hans nærvær.
”Hvad med at fortælle lidt mere indgående om dig selv”, foreslog han og skævede til hendes glas. Måske hjalp det på snakken, når hun havde tømt sin øl. Thomas håbede, at det ville åbne hende lidt mere op.
”For eksempel, hvad du foretager dig.. Om du bor her i nærheden..Har en familie, som er værd at nævne”, opremsede han og lod en enkelt finger glide i en cirkel på ryglænet som armen hvilede på.
Thomas lo. Der var ikke mere øl til at dæmpe latterfølelsen og hendes udtalte ord var i den grad kommet bag på ham.
”Det er jo altid godt at vide”, smilede han tilbage. Han lænede sig atter tilbage, og sad yderst behageligt.
Han skævede til hende, da hun havde drukket og nikkede anerkendende. ”Jeg er meget tilfreds”

Han så hurtigt rundt. Der var kommet flere mennesker, kunne han se. Tiden var trisset af sted uden at han havde bemærket det, og han bedømte tiden til at være godt over ni efterhånden.
Det gav ham blod på tanden. ”Jeg synes vi skal skåle for vores nye bekendtskab”, deklarerede han med ét.
Uden videre stak han hånden i lommen og fremdrog en glasflaske med ca. samme farve indhold som øllen, Mallorie stadig havde i sit glas.

”Du kan jo altid starte med at fortælle din dybeste hemmelighed, mens jeg fylder vores glas? – men det kræver at du bunder den rest, som du har i glasset først selvfølgelig.”, opfordrede han.

Hun kiggede på ham med et opfordrende blik, da han svarede på hendes lille kommentar. Hun skulle lige til at snakke yderligere om det, men lod den falde til jorden, da den samtale alligevel havde kørt for længe. Hun vidste alligevel hvad sandheden var, så kunne resten være lige meget, men hun ville nok komme til at bevise det før eller siden.
”Intet problem her” sagde hun kort, da hun ikke havde troet han ville opdage det, så hun var ikke klar med en rap replik. Ud over det faktum, at det faktisk irriterede hende noget så grænseløst. I selskab med andre mænd var det vel fint at opføre sig sådan, men sammen med en anden pige? Come on…
Hun havde normalt ikke svært ved at åbne sig op for andre mennesker, så dette burde ikke være noget problem, men hun anede ærlig talt ikke, hvad hun skulle fortælle ham. Hun rettede sig en smule mere op og satte sig med siden til bordet og front mod ham.
”Sådan noget…” sagde hun lettere eftertænksomt og nikkede så. ”Jeg har lige pt intet arbejde, men har haft et på en af de nye klubber i byen. Jeg bor i et hus ikke så langt herfra sammen med mine forældre og jeg har en storebror” sagde hun med et smil og prøvede at komme på noget mere, men der kom ikke noget frem lige nu.
Hun kunne af en eller anden grund ikke lade være med at smile. Det havde ingen speciel grund. Det var nok øllen.
Det mente hun da i hvert fald selv det måtte være.

Der var begyndt at komme mere liv på baren og det glædede hende faktisk, da der så kunne komme til at ske mere og stemningen i det hele taget også lettede ved det. Det var begyndt at blive sjovere det hele.
Hun kiggede en anelse underligt på ham, da han drog flasken frem og løftede et øjenbryn mod ham. ”Hvad er der i den?” spurgte hun pludseligt og rykkede nysgerrigt en smule tættere på.
Hun tog glasset op til munden over hans kommentar og fik bundet det sidste i det. ”Min dybeste hemmelighed? Nej det kan du godt glemme. Nu må det snart være din tur til at snakke makker” sagde hun og blinkede til ham.

Thomas lyttede til det hun sagde, og forsøgte efter bedste evne at fokusere på hendes ansigt. Men øjnene dristede sig til tider rundt i værtshuset; Betragtede de godt plørede mennesker, der efterhånden lå mere end de sad. Støjniveauet var desuden steget en del, men Thomas, der var grebet af den behagelige og livlige stemning blev ikke generet af det. Pigerne havde fået travlt, kunne han se. Deres ansigter lyste rødt og varmt. De svedte.
”Hvor gammel er din bror?”, spurgte han interesseret og hæftede sin opmærksomhed til hendes for en stund. Armen gled ned af ryglænet og med øvet hånd, fik han skruet det mørke låg af.
”Det er en fantastisk discount Whisky med ekstra høj alkoholprocent”, oplyste han og lugtede til indholdet med en sand kendermine. Mallories nysgerrighed morede ham, og han nød opmærksomheden. ”Det er Demouy’s specielle”, tilføjede han med et smørret smil.
Han nikkede tilfreds da hun bundede glasset, og han var ikke længe om at hælde den stærke drik op i det tømte ølglas, uden at fange unødig opmærksomhed. Bitter erfaring havde lært Thomas at ’Den Glade Sigøjner’ ikke var glad for, at man selv medbragte drikkevarer. Da han havde hældt halvdelen af flaskens indhold op i hendes glas, tømte han resten af flasken i sit eget. Den tomme flaske puttede han kærligt tilbage i jakken.
”Først skal vi skåle”, begyndte Thomas og løftede sit glas, med den gyldne væske, imod hende.
”For et nydeligt bekendtskab.” Han blinkede og drak. Det var noget helt andet, end at drikke øl. Whiskyens kraft kunne omgående mærkes og han følte den behagelige følelse af uendeligt liv skylle over sig. Det var ikke så sært, at det også blev kaldt livets vand.
”Det lyder retfærdigt. Hvad vil du gerne høre?”

Lyden inde på den ellers så fredelige kro var ved at nå godt op over normalen og stemningen fulgte med i takt. Hun var selv ved at blive lidt sjov og lyden irriterede hende derfor ikke så meget som den ellers ville have. Hun sad og rokkede stille den musikken der blev spillet, imens hun kiggede mod sin makker. Han var nu ganske pæn, det måtte hun indrømme, imens hun sad der sammen med ham.
”Min bror er 20” svarede hun med et smil og følte med det samme et stik af savn, som med det samme forsvandt igen, da han drog flasken fra sin jakkelomme. Hun kiggede interesseret til, imens han fik skruet låget af den.
Hun nikkede over hans svar og kiggede nysgerrigt mod flasken. Hun var ikke så stærk med whisky, men det skulle som nok gå. Jo mere fuld hun var, des sjovere blev det også, så det havde hun sådan set ikke noget imod. Han ville få sig en overraskelse, når hun blev mere fuld. Hun ville inden længe begynde at blive meget kærlig.
Imens han fyldte glassene op, kiggede hun sig omkring for at se, om der skulle komme nogle mennesker forbi dem. Hun havde selv erfaret, at mange steder ikke kunne lide medbragte drikkevarer og så var det også meget smart, at flasken havde samme farve som øllen. Godt tænkt. Det måtte hun give ham.
”Okay så” sagde hun med et smil, før hun løftede glasset og slog det kort mod hans.
Hun smilede over hans lille kommentar og tog en lille tår af glasset. Det var længe siden, hun havde drukket sidst, så hun kunne ikke lade være med at hoste kort over, hvor stærkt indholdet egentlig var, da hun smagte det.
”Prøver du på at drikke mig fuld?” spurgte hun med et glimt i øjet og kunne allerede mærke, at hun blev gladere for hvert sekund.
”Din civiltilstand ville være rart” kluklo hun og tog en tår mere af den gyldne væske ”og hvad du ellers vil fortælle mig.”

En selvtilfreds grimasse blev afsløret som respons på hendes reaktion, da hun tog en tår whisky. Der var næppe noget hun drak tit. Ikke at han selv gjorde det, men når lejligheden bød sig sagde han sjældent nej. Desuden var det billigere og mere effektivt end de to øl, som de havde drukket. Hvad var det han havde givet for den gamle pakke kiks? Det var i hvert fald ikke meget.
”Vi skal jo have din tunge på gled, på en eller anden måde. Og fuldskab skader ingen – Det er kun hyggeligt.”Smagen hang stadig i munden, og for at opretholde den drak han atter fra glasset. I selv samme talte hun, og han var tæt på at få det galt i halsen. Mundvigene bredte sig på begge sider af glassets kant.
”intet fast forhold”, svarede han og lod sine øjne glide ind i hendes for et øjeblik. ”En fri fugl som dig selv.”
Han lo og placerede sin whisky på bordet. Det snurrede dejligt i hans fingerspidser.
Da latteren døde ud, blev øjenbrynene sænket og presset sammen over næseroden; Fuldendte et tænksomt ansigtsudtryk.
”Hm.. Det er sku svært - Ved du hvad, lad os droppe forhørsrunden. Jeg har fået en genial idé. Lad os spille et spil, hvad siger du til det?”
Thomas så udfordrende på hende og nippede til sin whisky. Hvis hun indvilligede gjaldt det om at gemme drikken lidt. Mens han ventede på svar, gav han sig til at rode i den anden jakkelomme.

Okay. Det var virkelig ikke noget hun drak tit og hun kunne allerede mærke, at det ville blive en sjov aften, når de kom længere frem. Hun var allerede begyndt på at snakke meget mere… åbent end hun plejede at gøre. Hun var som regel hudløst ærligt når hun var fuld. Den var i hvert fald effektiv den drink og den smagte da heller ikke helt dårligt.
”Det skulle ikke være noget problem at få den på gled” sagde hun med et fnis og kiggede mod ham. Hun nikkede til den anden del af sætningen. ”Det er selvfølgelig sandt. Det er også alt for lang tid tiden, at jeg har drukket”
Hun tog endnu en tår af drikken, men det var i meget små slurke, for at den ikke slap op for let og hun heller ikke drak sig helt vissen.
Svaret på hans spørgsmål fik hende til at smile. Godt så. Så blev det her straks meget sjovere. Så kunne hun gøre hvad der passede hende. ”Det lyder godt” sagde hun med et anerkendende nik.
Hun lagde hovedet på skrå, som han kom med sit tænksomme ansigtsudtryk.
”Det lyder da meget sjovt. Hvad har du i tankerne?” spurgte hun derefter og så udfordrende på ham. Hvad pokker kunne han finde på?

”Virkelig? Så er det sørme på tide, at du får noget indenbords.” Han så kort op fra sit foretagende, da hun fortalte, at det var længe siden, at hun havde drukket. Så meget desto bedre.
Derefter så han atter ned og mens hun snakkede lod han fingrene glide mellem tingene, som var gemt af vejen i jakkens lommer. Dog gjorde han det tydeligt, at han lyttede til det, som blev sagt.
Til sidst lukkede fingrene sig om det rigtige og Thomas smækkede det op på bordet.
”Kort”, smilede han skælmsk mod hende. Han ryddede bordet imellem dem, rykkede de to ølkrus i sikkerhed inderst på bordet, mens de samtidig var inden for rækkevidde.
”Bare rolig, vi starter i det små – se det som en opvarmning”, forklarede han, alt imens han hev kortene ud af pakken, og gav sig til at blande dem. ”Det eneste du skal bruge er dit ølglas.”
Da kortene var blandet nok, lagde han tre kort foran sig på bordet, så lagde han to kort i en række overfor de tre kort, og til sidst et kort overfor rækken med to kort; som en liggende trekant, med spidsen mod Mallorie. Derefter udbyggede han ’pyramiden’ så der kom to kort i en ny række over det ene kort, og han sluttede af med at sætte tre kort på bordet længst mod Mallorie. Resten af bunken lagde han fra sig ved sin side. ”Dette er en slags kabale”, begyndte han og betragtede den timeglas-agtige formation af kort, der lå imellem dem på bordet.
”Du skal nu vende ét kort i rækken, som er tættest på mig. Er dette kort ni eller over, må du rykke frem og vende et kort i den næste række – den hvor der kun er to – er det ligeså ni eller over forsætter du til næste række og så fremdeles. Skulle uheldet være ude, og du vender et kort som er under ni, vil jeg lægge et nyt kort ovenpå det vendte kort og du vil blive nødt til at starte forfra. – Og så desuden drikke en tår som straf. Spillet forsætter, til jeg ikke har flere kort i min bunke. Du vinder kun, hvis du vender et kort over ni i samtlige 5 rækker. Er du i tvivl om noget?”

”Det må vi jo så sørge for sker” sagde hun stille og sendte ham et smil. Hun skulle nok få det sjovt denne aften sammen med ham.
Som han lod fingerne køre imellem tingene i sine lommer kunne hun ikke lade være med at tænke på, hvor mange ting han dog havde i de lommer. Det var vel faktisk lige meget, men det var alligevel lidt sjovt at tænke over.
Som han skubbede ølkrusene væk fra dem, kiggede hun en smule underligt på ham, men det gik hurtigt op for hende, hvad der skulle ske. Hun havde spillet sådan nogle kortspil før, dog med nogle andre regler og sådan, men det lød nu meget sjovt.
Hun gav sig til at lytte rigtig godt efter, som han forklarede for at være sikker på, at hun havde forstået det fuldkommen.
Hun nikkede efter hans lange beskrivelse og sendte ham et smil. ”Jeg tror, jeg er med” sagde hun så og kiggede på kortene. Hun rykkede sig en smule, så hun kom til at sidde med sit ben ved hans, men der var ikke meget at gøre, hvis hun skulle være i stand til at nå alle kortene. Derefter lænede hun sig ind over bordet og vendte det første kort i pyramiden. En knægt kom til syne. Hun skulle lige til at gå videre til næste række, da hun vendte ansigtet mod ham og sendte ham et smil. Hun vendte kortet imens hun kiggede på ham, så det måtte være op til ham at se, om hun kunne gå videre eller ej.

”Heldigt”, kommenterede han, da hun vendte kortet og en knægt kom til syne. Dog var Thomas fortrøstningsfuld. Der var 4 rækker tilbage, og sandsynligheden for, at hun ville kunne gå hele vejen i første forsøg, var meget lille. Faktisk havde Thomas endnu ikke oplevet det, og han havde prøvet spillet en del gange efterhånden; Det var en glimrende samtalestarter.
Han sad med bunken i hånden, men så ikke på hende, da hun søgte hans ansigt. Derimod havde han blikket fæstnet mod kortet hun havde valgt, og netop var i gang med at vende.
Thomas så triumferende ud. ”En to’er”, bekendtgjorde han frydefuldt og var ikke længe om at tage bunken, han havde i hånden, i brug og dække de to vendte kort til med to nye.
”Det var ærgerligt. Så det forfra”, fortsatte han med et smil i stemmen. ”Husk at drikke!”
Så høflig, som han nu engang var, løftede han selv sit glas med sin frie hånd og tog en slurk af sin whisky.
”Klar igen?”

Mallorie kiggede op på ham hurtigt og så ned på kortet igen, da hun havde vendt det.
”Pokkers også!” sagde hun stille og tog en tår af glasset. Dog var spillet ganske sjovt og hun glædede sig faktisk til at komme videre med det.
”Så er det forfra… Du morer dig rigtigt over det her hva?” kommenterede hun og rakte kort tunge af ham, inden hun igen gik i gang med at vende kort. Der gik ikke længe, før hun var nået til række tre, men så gik det galt igen. ”Man kan blive temmelig fuld af det her spil ikke?” sagde hun med et smil og tog endnu en tår af sit glas, inden hun ventede på han skulle lægge nogle nye kort på bordet.
Faktisk morede dette spil hende ufatteligt meget og da hun var stædig af natur, så nægtede hun at tabe til ham. Dog var det igen længe siden hun havde drukket og det kunne mærkes i hendes fingerspidser, der var godt i gang med at snurre.

Thomas skævede diskret til Mallorie’s glas. Det var næsten tomt nu, så han med tilfredshed. Det var gået som håbet. Kortene havde gang på gang snydt hende for sejr, og nu sad Thomas tilbage med sølle 11 kort. Resten lå på bordet, vidnede om hendes uheldighed. Thomas smilede indvendig, mens han fokuserede på Mallorie. Hans eget glas var stort set ikke blevet rørt siden spillets begyndelse.
”Er du klar?” Gentog han igen og så afventende på hende. ”Vælg et kort, måske er du mere heldig nu?”
Thomas havde i smug set på kortene i den forreste række, mens hun havde været optaget af at se på de omkringsiddende mennesker. Ingen af de tre kort havde været over ni, hvilket betød, at lige meget hvilket et hun tog, ville hun være nødsaget til at starte forfra og drikke endnu en tår.
Men hun havde stadig mulighed for at vinde. Og hvis heldet tilsmilede hende bare det mindste, ville chancerne være overraskende store.
”Kom, kom. Vend et kort!”

Mallorie blev ved med forgæves at komme igennem det forbandede kortspil. Gang på gang, når hun troede, at hun var lige ved at være i mål, så kom der et kort under 9. Hun troede efterhånden på, at det var snyd. Glasset var næsten ved at være tomt, og hun fortsatte med at vende kort, til hans store fornøjelse. Hun var ikke blot fuld længere. Hun ville ikke kunne stå oprejst, men var alligevel stadig ved sine fulde 5… Sådan da i hvert fald. Hun lagde ikke rigtig mærke til, at hans eget glas næsten stod urørt.

Og kortene slap endelig op…

Der var ikke flere kort tilbage i bunken. Han sad ikke længere med nogle, og det var det sidste kort der skulle vendes. Et kort fra enten at vinde eller tabe. Med rystende hænder vendte hun kortet og så til sin egen overraskelse, at det var en konge.
”YEA!” sagde hun med et stort smil og kiggede op på ham. Hendes glas var alligevel også tomt, så det passede meget godt.
”Hvad så nu flotte?” sagde hun med et glimt i øjet og lænede sig op af hans brystkasse, så godt som hun nu kunne, da hun stadig sad ved siden af ham. Hun rykkede sig derefter op på hans skød med front imod ham. ”Skal vi lege noget andet?” hviskede hun mod hans læber, dog uden at røre dem.