Når en flaske bliver til to¤¤Privat¤Kiera¤¤

Tid¤ 21:00
Sted¤ natklubben Northman
Vejr¤ lunt men mørkt


Musikken kunne høres et stykke væk fra det kendte Northman natklub, som denne aften var fyldt godt op her til aften, folk strømmede ind og ud af døren hvor to store dørmænd holdt et vågent øjne med folk der kom, idenfor var dansegulvet fyldt med unge mennesker der slog sig løs med vilde frække danse som passede til den høje moderne musik som brølede ud fra store højtaler.
En høj let bredskuldret skikkelse, slap roligt forbi dørmændene faktisk gav de ham begge et knus før de lod fyren slippe ind, dette var fordi han var en stamkunde som de fleste ansatte kendte og respekterede , nok fordi han altid købte de dyre flasker vin som normalt ikke blev solgt så meget.
Han var en flot fyr klædt i et par grå bukser og et par brune lædersko samt en lys blå skjorte som stod let åben så en veltrænede overkrop kunne anes, om hans hals hang en halskæde med brune træperler og for enden hang et Jing&jang tegn samt et lille trækors og to hvide fjer, på hver hånd bar han en fingering på ringfingeren begge af sølv.
Det brune krøllede hår var som altid redt bagud for ikke at genere de smukke chokoladebrune øjne som ligne nu var rette mod baren, skægstubbene var velplejede og fik ham ´til at se mere mandig ud selvom han i forvejen lignede en ægte mand.

Vikus slog sig roligt ned på en af de høje barstole, hvorefter han kiggede lidt rundt på tejenerne for at få en af dem s opmærksomhed, desuden tjekkede han om der var kommet nogle nye kvinder som han burde charmere denne aften. Et veltilfreds smil lå let på hans læbe imens han nu blot ventede på opmærksomhed så han kunne få en god flaske vin.

Påklædning: En grå, ærmeløs kjole der stopper over knæet (http://www2.2space.net/images/upl_news/110906/378589/full/actress-sarah-bolger-poses-for-portraits-after-interviews-for.jpg Den hører med til servitrice-uniformen, og slænger sig tæt mod kroppen. På Nortmans  skal servitricerne og tjenerne helst tage sig så godt ud som overhovedet muligt, mens de alligevel bevarer en lidt "enkel stil". Udover kjolen har hun et par standard sorte stiletter på.

Kiera begyndte at samle glassene sammen, som en gruppe på fem, havde efterladt sig, da de skulle ud på dansegulvet. Hun bevægede sig sikkert mellem de lidt halvfulde mennesker, og vendte det døve øre til, for alle dem der råbte efter hende om bestillinger. Hver gang det skete, måtte hun løfte en hånd og vise to fingre frem, som svar på, at hun nok skulle være ved dem om et øjeblik.
Bakken i hendes hænder var lidt glat, efter at en fuld mand, nær havde væltet denne ud af hænderne på hende. Han havde forsøgt at slænge en arm om hendes liv, men hun havde undviget. Heldigvis var der ikke kommet nogle pletter på kjolen.. Nu havde hun ikke arbejdet i Northmans i lang tid, men hun vidste hvor striks chefen var om den slags, der ville koste diskoteket nogle gode penge.

Det var alligevel rart at være aktiv igen... Dette var hendes første job siden forvandlingen indtraf for et år siden. Og rastløsheden havde nær ædt hende op. Nu kunne hun brænde de ekstra kalorier af, uden at skulle tage helt til Forrét skoven, for at løbe en tur. Aktiveringen var vigtig for hende, eftersom hun konstant kæmpede mod de naturlige instinkter der herskede i hende... De dyriske instinkter. Arbejdet her, ville måske kunne holde en dæmper på det.

Efter at have betjent et par af kunderne, og fjernet deres brugte glas - gik hun op til baren, for at læsse bakken af. En mand havde sat sig på en af de høje stole, og ventede vist på, at skulle blive betjent. Dog var de fleste ansatte travlt optagede af et-eller-andet. Kiera skævede mod digitaluret på bordet bag baren... Om en halv time var hun færdig. Hun smed et venligt smil over læberne, og rettede sig mod manden, på den anden side af disken. Hun lod sine hænder hvile på baren, og blottede de hvide tænder lidt for ham, i et smil der egentlig mest var ment til at skrabe drikkepenge sammen. Alligevel måtte hun indrømme, at han så ret godt ud... Det var lidt fornyelse efter at have betjent så mange lumre typer, denne aften.
"Hvad kan jeg hjælpe dig med?" Spurgte hun ham dernæst. Hun havde set ham på diskoteket en af sine første dage på arbejdet, men havde ikke haft den fornøjelse at betjene ham.

Vikus sukke svagt da det gik op for ham at alle havde travlt, derfor drejede han let rundt på stolen for så at betragte de mange folk omkring sig.
Mange typer var samlet her til aften men dog var der ikke særlig mange kønne folk her til aften de var åbenbart taget et andet sted hen, så selvskab regnede han ikke med denne aften.

Han kørte let en hånd igennem det krøllede hår imens han betragtede folk, da hansblik så faldt på en ung tjener han ikke lige frem hade set før* hmm ny?*tænkte han let imens han fulgte hende med øjne. Da hun nærmede sig baren vendte han sig let om igen måske hun havde tid til at tage imod hans bestilling nu hvor de andre har travlt med alt muligt andet.
Vikus lag et charmerende smil på læben da hun kom hen til ham, han blinkede let til hende"du må være ny her"startede han rolig, med en charmerende blød stemme" en falske god rødvin samt et glas"svarede han så let, før han let kørte hånden igen håret igen" og måske dit selvskab? har du snart fri?"spurgt han letter drilsk.

En blød latter gled over Kieras læber, da kunden blinkede til hende og kom med sin kommentar. En gang imellem, måtte hun nu være taknemmelig, over at hun var heldig nok til at betjene kunder som ham. Dem der ikke væltede rundt i fuldskab, eller kom med sleske kommentarer og besynderlige tilbud. Denne mand virkede fattet. Derudover var der noget ved hans fremtoning, der virkelig ville kunne have fået hendes gamle-jeg, til at fnise. Men gennem hele sin forvanlingsproces syntes hun at være blevet mere voksen. Hun var ikke længere en pige, men derimod en ung kvinde. Selvsikkerheden hvilede mere i hende, og trods hun gennemgik mange ting i sit liv, der ville overstige et menneskes fantasi - så kunne hun stadig være fattet.
"Godt spottet." Sagde hun med et nik, og et lidt drilsk smil om læberne; "Ja, jeg er ny... Ret ny ihvertfald. Du må komme her tit, hvis du kan holde dig opdateret med alle de ansatte."
Det var ikke alle, der lige gik ind og købte en flaske vin alene. Det virkede... sofistikeret, og anderledes, når de fleste ofte bare gik hen og fik en øl, eller en eller anden stærk drink.
"Vinen kan jeg hjælpe dig med..." Sagde hun, uden at tage øjnene fra ham; "Men du må vente i en halv times tid, på mit selskab.." Hun lænede sig lidt over disken; "Og måske er jeg ikke ventetiden værd?" Igen kom et drillende smil frem på hendes læber, før hun igen rettede sig op, smilede til ham, og vendte ryggen mod ham, for at nå en af de flasker vin, der - efter hendes personlige mening - hørte til de bedste. Hun greb et nypudset glas fra en af hylderne, og placerede det dernæst foran ham.
"Nu må du endelig nyde den." Hun fik proppen af flasken, og skænkede op i hans glas.

Vikus smilede drilsk og lo blidt "jeg kommer her ofte ja, og har ikke mødt dem før? men nu hvor jeg har vil jeg ikke glemme dig"sagde han fuldkommen roligt, hans brune øjne betragtede hende med en let interesse.
Han havde altid været vil med vin og kunne bedre lide en god flaske vin end et glas med fadøl, sådan en hel flaske kunne han sagtens få drukket på denne aften om det så skulle tage ham rasten af natten.
Et stort smil gled over hans læber" det håbede jeg nu også du kunne"svarede han letter roligt, hvorefter han så sendte hende et drilsk blik"jeg vil vente, og jeg tror du vil være ventetiden vær"sagde han drilsk"men vis du skal have drikke penge, må du sige mig dit navn først"sagde han letter charmende" jeg er for resten Vikus"sagde han høfligt.

Da hun have fyldt hans fyldt hans glas fandt han let en seddel frem fra sin bukselomme hvorefter han lagede den på disken dog med hånden over få han ville have denne kvindes navn først, hans smilede let"jeg vil nyde hver eneste dråbe indtil du vil gøre mig selvskab"sagde han elegant.

"Lov nu endelig ikke for meget..." Sagde hun med en tydelig latter i stemmen, "Hvem ved - måske vil du glemme mig? Det er ikke mange der kan huske hvem de er blevet serveret af, dagen efter en bytur." Hun vidste dog også, at denne mand velnok ikke var ligesom alle dem ude på dansegulvet. Han virkede rolig, og var ikke stærkt beruset som de andre. Af netop samme grund, var hans selskab forfriskende. Hun skævede kortvarigt over mod en af sine kolleger. Heldigvis var vedkommende helt optaget, af at skænke øl til en større gruppe unge mænd.
Hun mødte igen hans brune øjne med sine blågrønne. Noget af det brune hår, skubbede hun bag det ene øre. Hvis hun kunne, ville hun stoppe med at arbejde nu... med det samme. Langsomt talte hun dog ned for sig selv. Der var ikke længe igen.
"Nå, så det tror du?" Et charmerende smil viste sig på hendes ansigt, og blottede den øverste tandrække en smule; "Jeg vil jo nødigt skuffe dig. Så jeg må hellere sørge for,at mit selskab vil overstige ventetiden i stor grad." Med hendes selvsikkerhed, vidste hun, at hun nødigt ville skuffe ham.
Hun skævede kortvarigt ned mod hans hånd, over pengesedlen, før hun placerede hænderne på disken, ganske tæt derved; "Kiera..." Svarede hun så. Der var ingen grund til at tøve. Dog var det ikke pengene der nødvendigvis var grundlaget for det. Nej. Hun havde et godt indtryk af denne mand, så selvom det kunne være herligt at holde ham lidt hen - var et navn den mindste oplysning hun kunne komme med.
"Mhm... Men du må endelig gemme en dråbe eller to til mig.." Et listigt smil skød frem over hendes læber, "Så kan det jo være at jeg køber den næste flaske." Hun blinkede kækt til ham, og skænkede et glas fadøl op til en halvfuld mand der netop var troppet op ved baren. Måden hvorpå de ældre, fulde mænd kiggede på hende, gav hende altid myrekryb. Når hun endelig vari varulveform, kunne hun så ikke skade den slags lumre typer, frem for dem der var gode fra inderst til yderst, men som bare havde taget en lidt for naiv gåtur i skoven, ved fuldmåne?

Han lo let af hendes første kommentar" der skal en del til for at få mig til at glemme, og en smuk kvinde som dig glemmer man ikke så nemt"svarede han muntert, hvorefter han tog en let tår af den smukke vin, han nød den smule han drak og sank det langsomt hvorefter han sukke nydende"hmm god årgang"mumlede han så kort ned på glasset før han vendte et strålende blik mod hende igen.
Han sendte hende et charmerende smil imens han lænede sig længere frem mod hende"det regner jeg med det kommer til"svarede han helt roligt, hvorefter han nikkede blidt" Kiera, sikke et interessant navn"sagde han så let hvorefter han lænede sig tilbage igen og skubbede sedlen hen til hende for så at slippe så hun kunne få sine penge, der var dog over rigeligt så hun fik ret mange drikkepenge.

Vikus sendte hende et drilsk blik"bare rolig der skal nok være nok vil også til dig, men du må nok vende tilbage til alle de drukbolte så ses vi når du for fri, jeg venter lige her"svarede han charmerende, han tog en slurk af vinen før han så vendte blikket lidt rundt og lod let sin hånd klø sig på hagen.
Han vendte fuldkommen roligt på hende, en halvtime kunne han sagtens vente ´når nu hun var en så charmerende kvinde som rent faktisk drille igen og ikke blot gjorde alt hvad han sagde.

Kiera kunne ikke lade være, med at følge ham med øjnene da han hævede glasset og drak vinen, der havde den helt perfekte nuance og smag. Der var noget ved ham der appellerede til hende. Måske var det fordi han udstrålede noget mere mandigt og selvsikkert end mange andre hun mødte i byen. Han fortjente da ihvertfald den opmærksomhed hun gav ham. Dog var hun på arbejde, og skulle nødigt stå og fnise over kunderne. Den type var hun heldigvis ikke. Ganske vist kunne der blive flirtet en del over disken en gang imellem, men hun var ikke fjantet eller naiv.
Det charmerende smil og måden hvorpå han lænede sig frem mod hende, fik hendes smil til at blive mere oprigtigt. Nej, han var ikke en hvilken som helst kunde, og de flirtende kommentarer gjorde hendes ellers kedsommelige aften - mere nuanceret. "Dit navn er også ganske interessant, Vikus." Kommenterede hun dernæst. Hendes navn var præget af den irske afstamning, som også betonede sig lidt i hendes accent. Dog havde hun efterhånden tilpasset sig godt med den mere gennemsnitlige dialekt, som også herskede her i Di Morga.
Hun tog sedlen i sin hånd, og lagde den i den lille bøtte der var skjult, på en hylde ved disken. Bøtten blev tømt én gang om ugen, og sommetider kunne man finde overraskende beløb i den. Dog var hun stadig en nybegynder, og hun havde en gang eller to, formået at spilde drinks.

"Det håber jeg at du gør." Sagde hun mens hun skænkede op til mændende der stod omtrent en meter fra Vikus. Hun sendte ham et strålende smil, og vendte tilbage til arbejdet.

...

Hun så på uret. Hun havde fået fri for fem minutter siden, men havde været travlt optaget af, at rydde borde. Hun skyndte sig hen til baren, for at krydse sig selv af medarbejdernes skema. Fri for denne aften... Følelsen var fantastisk... Hun så ned af sig selv. Den grå kjole som hun arbejdede i, var måske ikke den mest prangende. Dog var den anstændig, og den sad tæt mod kroppen og fremhævede hvad den skulle.
Snart bevægede hun sig rundt om disken, og placerede sig på barstolen ved Vikus' side. Hun havde sendt et par blikke hen mod ham i ny og næ, for at se om han stadig ventede.. "Nå... Du har ikke glemt alt om mig, vel?" Den muntre tone i hendes stemme, var efterfulgt af en lille latter.

Vikus sendte hende et let smil"vi ses snart smukke"lød det let fra ham før hun forsvandt for at fuldføre sit arbejde, han betragtede let folk omkring sig da han så en velkendt skikkelse iblandt de unge men også gamle folk, han vinkede kort for at fange denne persons opmærksomhed og kort tid efter sad de begge og snakkede munter.
Den velkendte person var en af de ældre tjener ved navn Smith som han havde kendt længe, de to havde altid snakket godt sammen, Smith lo munter" hvad sidder du så og venter på denne aften?"spurgte han let, Vikus smilede og nikkede mod Kiera som var et stykke væk fra dem"jeg venter på den unge ny tjener der"svarede han let hvorefter han tømte sit glas for så at hælde nyt op, imens han betragtede hende let" nå Vikus jeg må hjem, men vi ses snart og pas nu godt på hende"lød det let fra den ældre herre før han forsvandt.

Han sad igen alene, men smilede dog let idet hun tog plads ved hans side, han skubbe sit glas hen til hende og sendte et charmerende smil"hvordan skulle jeg dog kunne glemme dig?"spurgt han munter, før han lo blidt og sendte hende et ordenligt drilsk blik" du siger bare vis vi skal finde et lidt mere fredligt sted"sagde han så høfligt.

Kiera drejede en halv omgang på stolen, så hun sad med front mod ham. Hun svang det ene ben over det andet, og vippede let med den stillet-beklædte fod. Det var rart endelig at sidde ned, efter at have vandret rundt med høje hæle i timevis. En hånd lagde hun løst på disken, efter at have puffet noget af sit hår om bag skulderen, så det ikke generede hende. Hun sendte Vikus et smil, der var blødt og ikke virkede anmasende, men heller ikke alt for uskyldigt. Hun var næsten overrasket over, at han stadig sad her. Ganske vist, havde hun kortvarigt kastet et blik tilbage over skulderen, da hun havde arbejdet, for at se ham snakke med en anden herre. Så helt alene havde han nu heller ikke været. Kiera måtte dog kaste et blik rundt. Der var sikkert mange unge kvinder der hellere end gerne ville have hevet ham med sig, eller sat sig på barstolen, som hun netop havde placeret sig på.
"Sandt, nok." sagde hun med en humoristisk selvtillid i stemmen. Hun efterfulgte kommentaren med en let latter. "Mhm... Det vil jeg gøre. Men først, skal jeg lige købe mig et glas vin.. Det har jeg skam brug for efter en arbejdsdag." Hun smilede til ham, før hun vendte blikket mod baren, og bad den unge fyr, der havde overtaget hendes vagt, om at skænke hende et enkelt glas rødvin. Hun ønskede ikke at nasse på Vikus og hans prægtige flaske spiritus - og et glas var også fint, for lige at kunne slappe af, efter at have tordnet rundt.
Så snart hun satte glasset mod sine læber, rettede hun blikket mod ham igen. Vinen smagte skønt, og frem for at sætte glasset mod baren, da hun havde taget en tår, lod hun det hvile mod det blottede knæ, som netop ikke var dækket af kjolen.
"Kan du fortælle mig lidt om dig selv, Vikus?" Spurgte hun og så interesseret på ham. Det var dejligt at kunne være lidt menneskelig for en aften. Det var rart, ikke at skulle bekymre sig om de hårde detaljer ved tilværelsen.

Vikus betragtede hende let idet hun vendte sig mod han, han vendte sig også selv med front mod hende og lod den ene arm hvile på disken, imens han roligt lod blikket hvile på hende for så til sidst at fange hendes smukke øjne.
Han tog sit glas igen for så at tage en tår af den mørke skønne væske dog duftede han kort til den før han tog en tår, han løftede let glasset mod hende som en slags skål" må jeg skåle, for en aften i godt selvskab " lød der charmerende fra ham hvorefter han vis hun rakte sit glas frem ville lad den støde blidt sammen før han så vil løfte glasset og så tag endnu en tår.

Han trak svagt på skuldrene da hun spurgte ind til ham, han tænkte kort over et svar før han så roligt startede" hvad er der at sige?" startede han let " jeg går her for tiden og leder efter job, ellers så nyder jeg livet, spiser god mad og drikke gode vine, men så intensere jeg mig meget for det spirituelle og den slags" startede han let ud før han sendte hende et drilsk smil" hvad med dig smukke?" spurgt han så letter charmerende.

Mange kvinder i nærheden betragtede ham, de så helt hypnotiserede på ham som om de aldrig havde mødt en så mandlig mand som ham før, de fleste tænkte dog på at de gerne ville havde ham med hjem, men han ignorerede alle deres blikke.

Kiera var ikke nervøs af sig. Hun bibeholdt derfor øjenkontakten uden tøven. Hun vidste, at hun ikke var gennemskuelig, og at folk ikke nødvendigvis kunne se bag hendes smilene ydre. Blot fordi hun havde sine dårlige momenter, forsøgte hun at bringe de gode frem når hun kunne. Så længe hun var social, eller ihvertfald bare omkring andre mennesker - følte hun sig mere afslappet. Derhjemme i lejligheden, når hun var alene - kunne hun blive umådelig rastløs.
"Skål.." Kom det fra hende, efterfulgt af den lille klirre-lyd der opstod da deres glas, blidt ramte hinanden. Selv gennem tonerne fra musikken kunne Kiera høre lyden tydeligt på grund af de skærpede sanser.

"Det lyder dejligt." Kommenterede hun smilende, mens hun så på ham. Han lod virkelig til at nyde tilværelsen. Han lod ikke til at bekymre sig meget, men virkede mere som en type der bare tog det hele som det kom. En livsnyder måske. "Ja, hvad med mig..." Sagde hun tænksomt, før hun nippede lidt til sit glas vin; "Jeg arbejder meget for tiden.. Det er jo ikke helt billigt, at bo midt i byen. Arbejdet er måske hårdt sommetider, men det giver godt nok." Den charmerende tone i hans stemme, fik hende til at føle, at hun ikke lige havde arbejdet i timevis, og ikke sad dér i det tøj hun havde arbejdet i. Hun vidste, at hans opmærksom også var rettet fuldt mod hende, hvilket gav hende en lidt stolt følelse i sit indre.

"Dit selskab er dejligt forfriskende Vikus. Du vil ikke kunne forestille dig, hvor mange af de forkerte typer, man vil falde i snak med et sted som dette." Sagde hun, og rettede sig lidt i stolen. Hendes hånd lå ganske tæt på hans arm over disken. Hvis hun strakte fingrene en anelse, ville hun kunne strejfe hans ærme. "Det er i sandhed rart at snakke med nogen, der kan formulere en hel sætning, trods de indtager alkohol." Et kært skævt smil gled over hendes ansigt.

Han smilede let og nikkede, han nød livet for han vidste hvor hurtigt et liv kunne forsvinde, hans far døde da Vikus kun var 10 og i næsten 18 år havde Vikus været den voksne der hjemme som skulle sørger for sin mor som ikke længere var sig selv efter hendes mands død.
Det var nok grunden til han virkede så voksen og anderledes, hele hans liv havde han udviklet sig bedre end andre mennesker og klart alle pligter i hjemmet i en så ung alder.

Han betragtede hende roligt, lod let sin hånd på disken ligge sig ovenpå hendes for at nusse hendes håndryg blidt med fingerspidserne, han sendte hende et forførende blik" det lyder hårdt, men ja man må jo tjene til føden " sagde han roligt hvorefter han sendte endnu et charmerende smil til hende.
Han løftede let et øjenbryn af hendes ord " jeg er oprigtig glad for du nyder mit selvskab for jeg nyder også deres " lød det let fra ham " åhh jo jeg ved hvordan folk kan være er inde" svarede han let" folk er ustyrlig når de er fulde" sagde han så let" der skal en del til før vinen påvirker mig, jeg har drukket i mange år" sagde han roligt " hvad siger du til lidt frisk luft når du har drukket ud?" lød det høfligt fra ham.

Hun løftede netop sit glas op til læberne, da han lagde sin hånd ovenpå hendes. Ikke fordi hun var overrasket. Måske havde hendes hånds placering på bordpladen også været temmelig strategisk.. For at se om han derved ville tage det næste skridt. Det var næsten instinktivt for hende, når hun mødte nogen hun følte sig fascineret af. Det var naturligt for hende at flirte med dem, der ikke bare havde udseendet med sig, men også havde en udstråling der var selvsikker. Vikus stærke mandlige udstråling var nok det der havde appelleret mest til hende, og derfor havde hun intet imod, at de sad der, med hænderne mod hinanden, som den første fysiske kontakt de havde udvekslet.
Hun nippede til vinen. Glasset var halvt tomt på nuværende tidspunkt. Det krævede ikke mere end to små slurke, at få resten ned. Dog nød hun lige at kunne trække tiden lidt ud. Som om det var morsomt for hende, at se om hun selv - og Vikus kunne holde fokus og ikke begyndte at kede sig i hinandens selskab.
Igen lod hun sit glas hvile mod sit knæ, da hun sænkede det fra sine læber, hvorpå et lille, men strålende smil var placeret: "Ja, det må man... Arbejdet er godt, så længe man kan få sig en lille belønning bagefter." Om hun henviste til ham, eller den fine vin i glasset - var så op til ham at bestemme. Tonen i hendes stemme var i alt fald drillende, på en lidt forførende måde. Lidt uskyldig flirten skadede vel ingen.
"Jeg kan ikke prale med at have drukket i mange år, men...- Så længe man bare kan stoppe mens man er snalret, frem for at drikke sig fuldstændig fuld..." En let latter var i hendes stemme.
Ved hans spørgsmål, nikkede hun: "Det lyder som en god ide. Musikken er ret høj herinde." sagde hun dernæst. Hun vidste at det kunne skyldes hendes forstærkede hørrelse, men atmosfæren derinde var dybt præget af folk der var for fulde til at stå stille.
"Så vil jeg skåle en sidste gang.." Hun løftede sit glas mod ham, sendte ham et strålende smil, og tog den sidste tår af glasset, som hun derefter placerede mod disken. Hun rakte kortvarigt over disken - med sin frie hånd selvfølgelig - og fremdrog en sort, lille taske, som hun havde lagt mod pladen. Hun tog en seddel op af tasken og placerede den mod baren.
"Skal vi?" Hun rejste sig forsigtigt op, og forsøgte at bibeholde kontakten mellem deres hænder. Hun nikkede over mod udgangen, og lod sin taskes rem glide over den ene nøgne skulder.

Vikus betragtede hende let lod sine finger forsigtigt nusse hendes hånd, men han tog det dog som et godt tegn at hun ikke flyttede den men lod den ligge så måske havde han rent faktisk heldet med sig denne aften.
Han smilede charmerende efter hendes ord" ja nogle gange er man heldig" svarede han let og sendte hende et drilsk blik før han lod sin frie hånd køre gennem håret før han tog fat i sit vin glas på disken.

Han kørte kort den mørke væske rundt i glasset for at betragte de små gardiner der dannede sig der hvor væsken havde ramt. De brune øjne blev igen rette mod hende med et charmerende blik som også var forførende på hans helt egen måde, han nikkede let hvorefter han skålede med hende" lad os få lidt luft" sagde han let før han så drak det sidste fra glasset før han efterlod det på disken.

Han holdt fast i hendes hånd, hvorefter han selv trådte ned fra stolen og kort rette på skjorten men stadig med hånden i hendes, han drejede hovet og kiggede let på hende" lad os"sagde han så roligt hvorefter han begyndte at gå af sted mod udgangen, imens han let flettede sine finger ind imellem hendes og gav dem et flirtende klem.

Hun lod sine egne fingre glide ind mellem hans, før hun fulgte med ham gennem diskoteket. Hun unveg visse af de fulde mennesker på dansegulvet, og styrede målrettet mod døren, hvorved de store, muskuløse mænd stod og bevogtede stedet. Hun ønskede dem en fortsat god aften, og de nikkede roligt til hende og Vikus som en afsked.
Et tilfredst suk gled over hendes læber, så snart de trådte ud på gaden. Trods det var en lun aften, virkede luften alligevel så uendelig kølig mod huden, efter at have været i diskoteket så længe. Hun trak luften ned i sine lunger, og gik - stadig med Vikus i hånden - lidt væk fra køen foran diskoteket. Mange af de helt unge forsøgte vist med deres falske ID'er, at komme ind. Dog var Northmans ikke en klub der ville være respektløse nok til den slags.
"Kom..." Lød det fra hende, før hun trådte omkring gadehjørnet, så larmen fra diskoteket døde lidt hen. De var nær byens torv, og gadelygterne skinnede roligt gennem mørket. Snart stoppede hun roligt op, og så sig omkring. Gadelivet var rimelig roligt lige her.
"Det var rart at slippe ud derfra." Sagde hun, og trådte ind foran ham. Smilet om hendes læber var tydeligt, selv i halvmørket. De blå øjne var rettet opmærksomt mod ham. Hun følte sig virkelig som en teenager, når hun lod sig betage så meget af en mand som ham. Han lignede sådan en fyr, som teenagepiger ville have plakater af, som de kyssede hver aften. I det mindste stod hun da ikke og fnisede som besat nu...

Vikus fulgte roligt med hende i hendes tempo, de brune øjne betragtede let de mange mennesker der stod i kø for at komme ind til det populære sted som de fleste kendte til. Han nikkede kort til de to dørmænd som han så ofte havde mødt når han kom her til den ene sendte ham endda et blink med øjet der fortalte at han havde en køn kvinde med ud.

Han sukke let da de kom væk fra larmen, fulgte roligt med hende indtil hun stoppede op foran ham, han lagede let hovet på skrå før han blidt slap hendes hånd og lagede begge hænder om livet på hende blot for at få hende lidt tætter på. Når han gjorde det så det perfekt ud ikke kaglet som når en hel ung uerfaren fyr gjorde det, han kiggede hende dybt i øjne imens han smilede flirtende" hvad har du så lyst til nu?" spurgte han charmerende og hentyd til at alle muligheder var åbne da han igen planer havde.

Da Vikus lagde hænderne omkring hende, lod hun sig villigt komme tættere på ham. Nærheden virkede dulmende på den smule kulde der formåede at påvirke hende grundet de bare ben og nøgne skuldre. Som regel tog hun ikke en frakke med på arbejdet om sommeren. Hendes lejlighed lå trods alt kun omkring 500 meter væk fra Northmans. Nu hvor hun stod stille, lod det sig dog mærke en smule. Alligevel var hun taknemmelig for, at denne aften var lidt lunere end de foregående.
Hun løftede armene og foldede hænderne bag hans nakke, så hun kom endnu tættere på. Hun kunne mærke hans krøllede hår kildre mod fingerspidserne, og hun havde den største lyst til at komme endnu tættere på ham, så hendes krop rørte hans. Alligevel så hun bare op på ham, med et udtryk i øjnene der havde en charmerende, drilagtig tone. Kiera følte sig tiltrukket af denne mand, og derfor nød hun, at kunne holde ham lidt hen og trække tiden lidt ekstra ud, for at se om han ville blive utålmodig. Dog virkede Vikus fattet og respektfuld nok, til ikke at gå i spåner over en ung kvinde, der drillede ham lidt på den forførende måde. Han var sikkert vant til det.
"Tja..." Svarede hun tænksomt, "Jeg bor to minutter herfra, og har en flaske vin på køl... Hvidvin dog, men hvis det stadig lyder tiltalende, så vil jeg da foreslå, at vi tager et glas sammen?" Eller to.. Eller en hel flaske. Kiera vidste at det kunne føre til mere, og hun havde intet imod det. Hun elskede at leve livet frit og være åben for mulighederne.
"Hvad siger du til det?" Hun trykkede sig lidt tættere på ham, mens hun sendte ham et lille, men strålende smil.

Han smilede let til hende, lod hende holde ham ved nakken uden den mindste brok, faktisk trak han hende helt ind til sin varme krop imens de brune øjne betragtede hende.
Han forstod ikke helt hvorfor en smuk kvinde som hende havde valgt at gå i byen, med en fyr som ham for så smuk syntes han trods alt ikke han var men det var jo kun hans mening, han mødte ofte kvinder som prøvede at forføre ham, røre ham, endda forfølge ham som var han et teenager idol som de havde været forelsket i.

Vikus sank let væk i sine mange tanker, men lyden af hendes stemme fik ham til at vågne op og kigge nysgerrigt på hende" jeg er frisk, du viser vej" svarede han let hvorefter han forsigtigt gav hende et blidt kys i panden før han slap hende for at gribe mod hendes hånd.
Et tegn på at han var klar til at gå, han glæde sig til at se hvad dette vil ende med, han nød hendes selvskab og den måde hun opførte sig på det var sådan nogle kvaliteter han søgte hos en kvinde som på et tidspunk ville være hans store kærlighed vis den person en dag ville dukke op.

Kysset mod hendes pande, virkede så galant, at Kiera i et kort sekund følte et nag af skyldfølelse over hvad hun egentlig havde gang i. Mest fordi hun inderst inde vidste, at hun havde større problemer end som så - og at ikke alle ville kunne forstå hvad hun gennemgik. Vikus virkede så menneskelig... Så målrettet, og det samme kunne hun vel gøre... Indtil hun altså var alene med sine egne tanker. Dog slog hun hurtigt tankerne væk. Nej... Hun ville ikke bekymre sig nu. Hvis dette bare var en flirt for en aften, så havde hun vel heller ikke noget at bekymre sig om. Det var jo ikke just fordi fuldmånen var oppe til aften, for at fremme monsteret i hende.
Derfor sendte hun ham et smil, før hun roligt førte ham ned af sidegade for sidegade. De gik ikke længe. Faktisk skulle man ikke tro, at man kunne sno sig så meget rundt, for at gå en så kort afstand. Men det var det herlige ved Terre. Måden det var bygget op på, var så snørklet at selv indfødte kunne fare vild.
Snart nåede hun lejlighedskomplekset hun boede i. Det lignede ikke noget spektakulært, men var rimelig gennemsnitligt. Røde murbrokker og et mørkt tag... Hun boede på første sal.
"Så er vi her..." Sagde hun, og lod sig kortvarigt slippe hans hånd, for at åbne døren fra gaden, ind til opgangen. Hun holdt døren for ham, og tilføjede: "Vi skal bare op af ét sæt trapper."
Dernæst tog hun igen hans hånd, og førte ham opefter. Snart stoppede de foran en dør med et ydmygt navneskilt, hvoraf hendes initialer fremgik. Der gik ikke mere end få sekunder, før hun også havde låst denne dør op.
"Velkommen til min lejlighed." Sagde hun så, med en morskab i stemmen, før hun lukkede ham ind, i den ikke-voldsomt-store lejlighed, der bestod af et separat soveværelse og separat badeværelse - samt en stue og køkken i ét. Lejligheden var beskeden. Den var ikke prangende, men heller ikke et sørgeligt syn. Der var bare de ting hun havde brug for... intet mere, og intet mindre.