Når livet tager sit sving

Kender du det? Det at livet tager en drastisk ændring? Hvor du kan stå i livet og ikke rigtig fatte hvor du er, hvad du laver her? Og pludselig begynder du at drømme dig langt væk ind i din egen verden, den verden hvor ingen kan ramme dig. Du ønsker at den verden du har i hoved bliver til den verden som du lever i. Men nu skal jeg vise dig hvor galt det kan gå når man får det man ønsker. Hvad der kan ske når livet tager sit sving. Tag ved lærer, elsk det liv du har. For hvem ved, når du lukker øjnene i nat, vågner du måske aldrig op igen?

Farvel

Jeg åbnede langsomt øjnene og kiggede rundt, kunne ikke rigtig se noget og havde det virkelig dårligt. Jeg prøvede at rejse mig op men en hånd lagde sig på min pande, som langsomt fik mig til at ligge ned igen, selvom jeg ikke ville. Jeg ville vide hvor jeg var, hvad der var sket, siden jeg var dette sted. Da det var tydeligt at dette ikke var min seng, hvor længe havde jeg egentlig ligget her?! Hvad er det lige der er sket, jeg sukkede lidt og bed mig i læben, det sidste jeg huskede var Neil der kysser en anden, da jeg huskede dette faldt mit hjerte ned i det dybeste kammer af had og sorg, hvordan kunne han!? Jeg troede han elskede mig, men måske, ikke alligevel? Det værste var at se at det var en af vores fælles venner, en som jeg havde snakket med flere gange, en som rent faktisk viste hvordan jeg havde det med Neil, og han havde bare taget sin udnyttelse omkring de ting som jeg havde sagt!? Hvad var der ellers sket den aften? ”uuhm.” kom det stønnende fra mig og jeg tog mig til hoved, jeg havde drukket mig bankelam, hvilket ville forklare hvorfor at jeg havde så ondt i hoved, og, der gik en pause hvor mit hjerte nærmest gik i stå da jeg huskede det næste der var sket den aften. Nej hvor havde jeg bare lyst til at kravle ned i dyne og gemme mig for altid, hvor havde jeg da også bare været dum! Kunne da godt være at Neil havde kysset en men, ja, jeg havde derefter fundet en eller anden desperat fyr der kunne slikke nogen af de sår jeg havde fået. Men lige meget havde det hjulpet, det var sku da også for dumt at man kunne tro at ved at gå i seng med en anden fyr ville gøre at man fik det bedre med sig selv. Man ville føle sig mindre berørt, af at man følte at nogen havde været en utro. Det var virkelig den værste følelse som var løbet igennem min krop, bare at se dem sidde og kysse over i alkoven, det var. Man kunne faktisk slet ikke beskrive hvor forfærdelig en følelse man fik igennem sig! Det var som at blive ædt op inde fra, som at blive dræbt uden at få en kniv igennem hjertet. Men nej hvor det egentlig føltes som det, som om der var en der havde åbnet mig op, og sad med flere tusinde nåle og bare blev ved med at prikke til det allerede i forvejen blødende hjerte. Men når jeg tænkte ud over det, hvad fanden var der så ellers sket? For det var jeg nemlig totalt blank, og lige meget hvor meget jeg prøvede at huske det kom det på ingen måder frem hvordan jeg var kommet væk fra fyren, hvordan jeg var kommet ind i denne seng. Jeg sukkede og ømmede mig da jeg flyttede på mig ”Lig stille” kom der langsomt fra en velkendt stemme, en lidt for velkendt stemme, ”hmm..” mumlede jeg og gad faktisk slet ikke lytte til ham, hvordan kunne han gøre dette mod mig!? Han havde selv sagt at han var forelsket i mi.. jeg fnøs når nej, det måtte jo hedde, han havde været forelsket i mig, ikke at han var. Og selvom der var store protester fra kroppen lagde jeg mig op på siden som jeg håbede på der var væk fra ham. Jeg kunne stadig ikke rigtig finde ud af hvor jeg var eller hvilken vej jeg lo, og for at snakke om hvor mange mennesker der egentlig var i rummet ”Skittle” kom der igen og jeg rystede bare på hoved, jeg kunne mærke hvordan vandet langsomt bevægede sig op i øjnene og overfyldte dem, men nej! Jeg nægtede at græde, jeg ville ikke! Jeg mærkede en arm på min skuldre ”Elisabeth.. for helvede lad nu vær med det her.. vil du ikke nok!?” jeg kunne hører den bedende tone i hans stemme og det at han brugte mit rigtige navn var bare ondt! Han viste hvor meget jeg savnet det liv jeg havde haft før, selvom jeg havde ønsket at blive hivet ind i en anden verden, min drømme verden. Men det var jo alt sammen fordi jeg troede det ville blive bedre, men jeg ville ikke bukke under, ikke i dag, ikke, ja aldrig mere! Han skulle ikke få lov til at manipulere med mig mere. Jeg havde været så såret at det var helt vildt, og han ville have mig til at stoppe!? ”hvorfor skulle jeg!?” kom det meget hæst fra mig og jeg kunne ikke få stemme hævet særlig meget, men jeg gjorde det så godt jeg kunne, ”hvem er det lige der skull…” stemmen knækkede over og jeg krøb ned i dynen væk fra alt og alle, bare væk. Tårerne begyndte at trille ned af mine kinder ”Skits” mumlede stemme igen og nogle stærke slanke hænder greb fat omkring mig og hæv mig frem fra mit lille skjul. Jeg kigget sløret på ham og nu kunne jeg rigtig se hvor jeg var henne. Det var hans lejlighed i hans seng, og den eneste der var her i dette rum var ham. Jeg borede mig ind til ham og begyndte at græde helt vildt tårerne strømmede ud af øjnene på mig og ville bare ikke stoppe med at komme. De blev bare ved og ved, som om at det var alt vandet i hele verden som i dette øjeblik kom ud af mine øjne. Han vuggede mig langsomt frem og tilbage mens han nussede min nakke, jeg kunne ikke fatte det, hvad skete der lige her? Langt om længe forsvandt tårerne lige så stille ind og et lille smil kom frem på mine læber, han kiggede på mig og fjernede langsomt tårerne som var kommet ud af øjnene som nu var en anelse røde og sved ret meget, ”Skits.. jeg..” sagde han stille og blev ved med at nusse min ene kind, hvor efter tommelfingeren langsomt gled hen over læben og jeg kunne mærke hvordan kuldegysningerne gled igennem min krop. Det var en forfærdeligt følelse at være så tæt på og alligevel ikke kunne få det hele ens krop længdes efter ”hmm.. jeg ved ikke hvordan jeg skal forklare det.. men jeg havde åbenbart nogle følelser for ham jeg ikke lige kendte til” jeg flyttede mig lidt væk fra ham og fjernede hans hånd ansigt, den følelse af varme der kom fra ham begyndte at føle som om at det var ved at brænde igennem hende ”hmm…” kom det stille fra mig og jeg kiggede væk ”så du elsker ham altså?” kom det meget koldt fra mig, mere koldt en det var meningen men det var bare så hårdt at se ham med en anden når man elskede ham så meget. Ja jeg var måske selvisk, men jeg ville have ham for mig selv! Jeg ville ikke dele ”ja..” kom det fra Neil og jeg kunne mærke hvordan at min verden langsomt braste i grus og havde lyst til at græde igen havde lyst til bare at løbe ud af døren og aldrig komme tilbage, men jeg gjorde ingen ting, faktisk gjorde jeg noget som overraskede mig lige så meget som det måtte overraske ham ”Tillykke” kom det spinkelt fra mig ”jeg håber i to.. bliver meget lykkelige” jeg kiggede ned på mine hænder og prøvede ikke på at græde. Men det var svært, meget svært, jeg kunne ikke fatte hvad der skete! Hvad blev der af at jeg altid ville være der for dig?! Men jeg måtte jo indse at bare fordi at han havde en anden ville han stadig kunne elske mig, bare på en anden måde, ikke på den måde som jeg længtes efter, ikke at mærke ham ligge med armene omkring mig mens vi lå og så film inde i sengen. Og aldrig mere kunne mærke hans læber mod mine, hvordan han langsomt trak håret væk fra mine øjne og kiggede mig ind i øjnene. De øjne som jeg kunne falde ind i , begrave mig i. Og vide at han faktisk virkelig elskede mig. Men nu var dette alt sammen slut? Nu kunne jeg bare pakke sammen!? Var det det han ville have, at jeg forsvandt ud af hans liv eller hvad var det han ville have mig til!? Jeg fattede det virkelig ikke og det eneste der kom ud af mig, trods alle mine frustrationer var en lille suk. ”Hvordan kom jeg her hen?” spurgte jeg så og kunne ikke huske det, og ville gerne hen i et andet emne og Neil virkede også ivrig efter ikke at tale omkring det der var sket i går ”hmm.. du bankede på døren for to dage siden totalt ude af dig selv, slå på mig og sagde jeg ikke kunne være det bekendt at kysse en anden..” sagde han stille og jeg kunne mærke hvordan varmen steg op i mine kinder, da alle minderne fra den aften langsomt kom tilbage, virkelig havde hun sovet i to hele døgn? Hun sukkede lidt ”tak.. fordi at du ikke sendte mig væk igen” sagde jeg stille og rejste mig op og opdagede nu at jeg var i en meget stor t-shirt ”eh..” mumlede jeg stille ”du..” rødmen blev større da det gik op for mig at han havde måtte set mig halv nøgen da han havde taget eller jeg havde taget tøjet af, det kunne jeg så til gengæld ikke huske ”jeg.. tror jeg tager hjem nu.. jeg er virkelig glad for at du så efter mig i de to dage.. men jeg har brug for at være alene” som om at jeg ville være alene!? Jeg ville jo for helvede være sammen med ham! Men det føltes bare så forkert at være her når han elskede en anden. han nikkede dog forstående og rejste sig også op fra sengen og gik ud, så jeg kunne få taget tøjet på. Det blev gjort ret hurtigt og jeg stod ved døren til køkkenet hvor han var ved at vaske noget af alt det service som var blevet brugt ”jeg.. går nu.. vi ses snart” sagde jeg stille og sendte ham et smil han smilede tilbage og nikkede svagt, som om at han ikke var sikker på at det ville ske, jeg viste jo ikke på det tidspunkt hvad jeg ved nu. Jeg gik langsomt hen til døren og håbede på at han ville komme efter mig, sige at det hele bare var en drøm og han faktisk elskede mig, at han ville være sammen med mig, men jo mere jeg bevægede mig ned af trappe opgangen jo mindre blev håbet om at han ville gøre det. Jeg traskede langsomt hjem til mit hus og lagde mig med det samme på sofaen som noget af det første jeg orkede virkelig ikke noget, og ville bare dunke mig selv i mit selvhad, i at aldrig nogen sinde skulle få den jeg virkelig elskede.

Sådan gik dagene og jeg ved faktisk ikke hvad det var jeg lavede de dage, det er som om at det hele bare var en stor blur, noget som man ved er der men alligevel ikke er? Men så en af dagene, jeg tror det var fire dage efter at jeg havde været hos Neil, jeg havde snakket med ham nogen gange, men jeg havde ikke gjort yderligere noget, jeg havde ikke lyst til at tage nogen steder hen. Ville bare gerne være for mig selv, men der bankede det på døren og jeg måtte indrømme at jeg virkelig ikke havde regnet med at der ville komme nogen form for besøg i dag. Det regnede jo helt vildt og jeg havde endda haft svært ved at holde gang i brændeovnen men det var i sidste ende lykkes. Jeg gik langsomt og tøvende hen til døren og åbnede den langsomt, udenfor stod Neil, jeg hævede det ene øjenbryn hvad lavede han her? ”Neil.. Neil kom ind du bliver driv våd jo!” små råbte jeg for at overdøve regnens trommen udenfor, han gik forbi mig uden at sige noget, han tog ikke engang sit overtøj af som han plejede, smed sig i sofaen som om at det var hans eget hjem han var i. Men denne her gang stod han bare i entreen og ventede på at jeg ville lukke døren som jeg langsomt gjorde, jeg kunne mærke hvordan min mave trak sig sammen af nervøsitet over hvad der dog kunne være galt ”Hvad bringer dig så her Neil?” prøvede jeg med et smil selvom man godt kunne hører i min stemme at jeg bestem ikke brød mig om det her, på igen måder. Han slå hætten ned og kiggede surt på mig og jeg kunne ikke andet en at føle at jeg fik en stor mavepuster i maven, hvorfor kiggede han sådan på mig?! ”nå.. dejligt at vide at du har haft sex med en anden!? Og jeg bliver slået på fordi jeg kysser en!?” jeg kiggede med store øjne på ham og fattede ikke helt hvor han ville hen med det ”Ehm..” mumlede jeg og viste ikke helt hvad jeg skulle sige, hvad var der at sige? Det var jo ikke fordi jeg havde følt noget for fyren jeg havde bare haft brug for at slikke de sår der var blevet skabt efter at han havde kysset den dreng ”.. ja .. og?” spurgte jeg så lidt køligt og kunne ikke rigtig fatte hvorfor det var en så stor deal at jeg havde haft sex med en anden. Jeg gik da ud fra at de to hyggede sig sammen når man jo lige pludselig ikke havde så meget tid til at snakke sammen i telefonen mere, der var altid et eller andet, oh nu skulle han altså ud med Darren, eller også skulle de dit og dat, og mig? Jeg blev efterladt i den anden linje uden at have noget at tage mig til, mine veninder havde dog prøvet og de havde været en ud af de tre dage der var gået, ikke fordi jeg havde lukket mig særlig meget inde, men stadig det var hårdt, at han ikke engang en aften af de tre havde haft tid til at snakke med mig fordi at han skulle noget andet ”OG!?” råbte han og greb mig i armen da jeg var på vej ind i stuen fra entreen, jeg vente mig op og prøvede at hive min arm til mig, hvorfor var han sådan her!? Han kunne da forhelvede da være ligeglad?! Han havde jo den han elskede mens hun bare kunne sidde her og stirre ud i luften, nej tak tænker jeg bare! ”slip mig Neil.. det gør ondt” han kiggede tomt på mig og slap mig efter en tid ”jeg burde have lyttet til Darren, du er bare en luder, du går i seng med dem du vil og når du ikke længere kan få den du vil så går du videre til den næste, du kæmpede ikke engang for mig” dette fik virkelig mit pis i kog, hvad var han for en idiot at komme her og sige at jeg var en luder!? ”WHAT!?” råbte jeg og langede ham en på hoved ”Skrid…” sagde jeg så efter jeg havde taget hånden til mig, han kiggede lidt på mig og den sørgende folde kom frem ved øjnene ”jeg.. skits.. du ved jeg ikke mente det sådan” men jeg lyttede ikke jeg ville ikke lytte til ham når at han skulle være sådan ”Nå så det gjorde du ikke!? Men måske er det også min skyld alt sammen, er det også det Darren siger var!?” råbte jeg og trådte væk fra ham, jeg kunne mærke varmen stige op i mine kinder af vrede. Hvor vovede han!? bare at komme sådan han viste hvordan jeg havde det med ham også beskylde mig for at være en luder!? ”hvad ville du havde gjort!? VAR!? Svar mig det!!” men han svarede mig ikke stod bare og kiggede koldt på mig ”Det var ikke mig der startede” sagde jeg igen og prikkede ham på brystet ”Hvem var det der for nogle dage sinde sagde at du elskede mig og du ville være sammen med mig!?” Her begyndte der at ske noget ”Men så vidt jeg ved så afslå du mig!” råbte han og jeg kunne se hvordan at den røde vredesfarve også langsomt fandt sted i hans kinder ”NEJ JEG GJORDE IKKE! JEG SAGDE JEG HAVDE BRUG FOR AT TÆNKE OVER DET, MEN DET FIK JEG ALDRIG NOGEN CHANCE TIL FORDI NÆSTE DAG TIL FESTE HVOR JEG VILLE SIGE JEG OGSÅ GERNE VILLE VÆRE DIN STOD DU OG KYSSEDE EN ANDEN!” råbte jeg af ham ”Hvis der er nogen her som bare tager en anden så er det dig!” jeg kunne mærke hvordan min stemme rystede af raseri ”SÅ STOPPER DU!!” råbte Neil og hans øjne flammede af raseri ”jeg elskede dig!! Men du viste dig bare at være som alle andre piger, tager den som ser bedst ud… men ved du hvad jeg finder mig ikke i det mere.. du kan skride for min skyld hvis det du vil, jeg er færdig med dig!” det var han sidste ord inden at han gik over til døren og smækkede dem op, jeg stod som lammede til stedet, hvordan kunne han sige sådan noget!? Hvad blev da af vi kan tilgive hinanden alt!? Jeg havde jo været dum og impulsiv, det betød jeg ikke at jeg ikke elskede ham!? Jeg kunne mærke hvordan den kolde vind og regn slå mod mit ansigt og let påklædte tøj, men det fik mig bare mere klar i hoved, jeg løb ud på gårdpladsen ”NEIL!! VENT!!” råbte jeg og kiggede efter ham, jeg kunne se en skikkelse i det fjerne som måtte være Neil der gik over mod bilen, jeg kunne ikke være sikker på at han virkelig kunne hører mig, men han vente sig ikke om, og der gik ikke særlig lang tid før at han sad inde i bilen ”NEIL HOLD NU OP!!” råbte jeg men han smækkede bare døren i. Han hævede dog blikket og kiggede på mig en enkel gang hvor vi havde øjenkontakt, men det eneste øjnene viste var vrede, en meget stor vrede over noget jeg bare ikke kunne fatte eller forstå hvad der skete her. Hvorfor skulle de skilles ved det her!? Jeg skyndte mig ind og fandt min mobil frem, jeg var lige glad om jeg var driv våd, jeg skulle bare have ham til at vende om komme tilbage, bare så jeg kunne forklare mig, jeg ville ikke på nogen omstændigheder skilles sådan her som vi gjorde det kunne jeg bare ikke, det ville jeg ikke lade ske! ”Kære Neil” slettede kære ”Neil, jeg er virkelig ked af det, jeg mente det ikke sådan, men du må forstå at jeg ikke kan holde ud at se dig med en anden, jeg elsker dig jo forfanden!!” sendt. Jeg kiggede ned på mobilen som den sendte beskeden af sted og jeg satte mig i sofaen og kiggede tomt ud i luften og kunne bare slet ikke fatte hvad der skete her, det var hele en drøm dette kunne bare ikke passe! Mobilen brummede og beskeden kom frem ”Skittle, bare lad mig være, jeg gider ikke mere.. stop med at skrive til mig og ringe til mig..” jeg stirrede på det der var skrevet og kunne bare ikke fatte det, han mente det ikke, han måtte ikke mene det! Jeg skrev igen, men fik intet svar, jeg skrev flere gange, men stadig intet svar og jeg kunne mærke hvordan at livsglæden forsvandt mere og mere ud af min krop, men selvmord, var nu stadig en tanke der var langt væk fra mine tanker selvom at det havde strejfet mig. Den havde faktisk strejfet mig virkelig mange gange da jeg var i mit liv som Elisabeth, jeg hadet mit liv, mere end folk faktisk troede. De så jo kun den glade pige, som spiste godt og viste ikke rigtig tegn på at der skulle være noget galt, ja okay hun græd utrolig meget når nogen sårede hende, men hvem gjorde ikke det når man var barn, eller rettere pige? Ja hvem gjorde ikke det? Men med mig var det bare meget værre end med andre, jeg græd hele tiden, dog viste jeg det aldrig til noget tegn på at det var så slemt, også var hun kommet ind i mit liv, Ida, pigen der havde vent min verden op og ned, jeg var faktisk allerede mere og mere op i den måde og troede ikke jeg kunne ændre mig mere til det bedre. Men hun gjorde hun gjorde ting ved mig som jeg ikke troede var muligt, men hun havde også ændret sig efter vi var kommet ind i kroppene, hun var blevet til Neil og jeg til Skittle. Jeg sukkede lidt og kiggede ned på mine hænder, jeg lukkede øjnene og ville bare væk fra alt og alle, ville ikke mere, men var alligevel i live.

Se sandheden i øjnene

Ugerne gik uden at jeg kunne få fat i ham, han tog ikke telefonen, han svarede ikke over sms, og jeg opdagede hurtigt at han havde slettet mig som ven fra både fra facebook, skype og msn, han havde virkelig ment det? Men jeg ville ikke give op, ikke på den måde, der skulle mere til for jeg ville slippe min kærlighed til ham, og faktisk så ville jeg aldrig gøre det. Ugerne gik for mig selv, og det hele gik så langsomt men alligevel kunne jeg ikke huske hvad jeg havde lavet dagen forinden, jeg fandt det hele ligegyldigt, hvorfor leve et liv når den man levede for før, ikke ville have sig i livet mere? Neil ville da også være ligeglad om jeg var levende eller død, faktisk ville hans sikkert ønske at jeg ikke var her? Men jeg ville ikke gå, jeg ville ikke gå før at han virkelig sagde til mig at han ikke ville have mig i hans liv mere, ikke før det ville jeg gå. Men det var lidt svært at komme i tale med ham når han ikke ville snakke med ham, efter tre uger fik 3 af mine veninder hævet mig ud og gå en tur i byen for at købe tøj til en eller anden form for fest. De sagde godt nok ikke hvad det var for en, men jeg måtte indrømme jeg var egentlig også pænt ligeglad. Jeg var efterhånden ligeglad med alt. Vi gik igennem en masse butikker for at finde dem kjoler, og jeg kiggede bare og nikkede når de viste mig noget frem. De sukkede opgivende når de ikke engang kunne få mig til at blive lidt gladere ved at gøre noget som de viste jeg elskede at lave, nemlig at shoppe og klæde mine veninder på, der ud over selvfølgelig at lave mit eget tøj. Men det var ikke blevet til sig meget, mere at jeg stylede folk, lagde make-up på dem og fandt tøj som passede rigtig godt til dem, og jeg var blevet bedre og bedre til det efter hånden hvilket havde været virkelig dejligt at jeg kunne tjene så mange penge på det. Men nu var det bare lige meget alt sammen. Vi gik ind i shopping centeret for et sidste forsøg på at finde de perfekte kjoler til dem, de skulle bruge to, hvilket jeg ikke rigtig kunne forstå hvad skulle de bruge to slags kjoler til? Også så fine. Men tanken blev skubbet til side og jeg valgte ikke at tænke mere over det end det. Endelig fandt de, de kjoler de skulle bruge og jeg håbede på at jeg nu så endelig kunne komme hjem da Neil lige pludselig kom gående med Darren, jeg kunne mærke hvordan at hjerte sank i livet på mig, de var stadig sammen. Mine veninder kiggede med store øjne på mig da de fik øje på dem og Selja greb mig hurtigt om armen og trak mig væk og ud mod bilen ”Nej.. jeg..” prøvede jeg men hun ville ikke give slip jeg kiggede over skulderen og fik igen øje på Neil, jeg kunne se et eller andet på hans finger som glimtede, og kneb øjnene sammen for at se hvad det virkelig var, men inden jeg fik mulighed for det var han igen ude af min synsvinkel. Ind i bilen og derefter blev den tændt ret hurtigt, jeg kiggede lidt på Selja og viste ikke helt hvad jeg skulle sige til hende, hvad var der at sige? Hvorfor havde hun været så ivrig efter at få mig væk fra Neil? Det var jo ikke lige frem fordi at jeg ville skændes med ham, jeg ville jo snakke om tingene forklare ham at jeg elskede ham og jeg gerne ville være venner med ham igen, men det havde hun jo lige frem ikke sørget for at jeg kunne gøre. ”hvorfor gjorde du det?” kom det endelig koldt fra mig og jeg vente langsomt hoved og lod de chokolade brune øjne hvile på hende, ”fordi.. at det var ikke meningen at det var ham du skulle se på denne tur.. skulle være meningen at du skulle have lov til at glemme ham” jeg kiggede med åben mund på det hun havde sagt og fattede hende ikke, hvorfor skulle jeg glemme nogen jeg ikke vil glemme hvad mente hun med det!? ”Hvorfor skal jeg i det hele taget glemme ham!?” spurgte jeg hende med et spidst toneleje og kiggede stadig på hende. Hun svarede ikke for hun var kørt ind på gårdpladsen og slukket motoren, hun vente sig om og kiggede mig ind i øjnene ”Fordi at du skal videre Skits.. kan du ikke se at han er videre!?” jeg kiggede lamslået på hende men fjernede dog hurtigt mit blik fra hende ”hvorfor gør du det her mod dig selv? Og mod ham, du bliver nød til at give slip..” jeg rystede på hoved og tårerne ville igen frem, men jeg tvang dem væk jeg ville ikke vise hende hvor svag jeg var, at jeg virkelig ikke kunne give slip på ham ”Men.. jeg elsker ham jo” mumlede jeg stille og hæst, Selja lagde sin hånd på min skulder og nussede den blidt ”Så giv slip søde” sagde hun stille, jeg nikkede og hviskede så ”ja.. okay.. jeg giver slip.. så snart han siger jeg skal” jeg vente hoved og kiggede på hende ”Jeg kan ikke give slip for at han siger til mig at han ikke vil have mig i hans liv mere..” hun nikkede og smilede ”Okay..” sagde jeg igen ”så.. siger jeg det i morgen.. eller jeg snakker med ham i morgen”. Selja ændret fuldstændig ansigts udtryk og rystede på hoved ”Nej.. ikke i morgen Skits, i morgen er en rigtig dårlig idé” jeg rynkede brynene ”hvorfor skulle det være det om jeg må spøger?” hun rystede afvigende på hoved ”bare.. ikke i morgen.. lover du mig det?”, jeg tøvede lidt og nikkede så ”Ja.. okay så lover jeg dig det?” Selja smilede og kyssede mig på panden og åbnede døren for mig så jeg kunne komme ud ”vi ses snart igen Skittle” og jeg nikkede ”Jaah det gør vi” jeg gik ud af bildøren og stod lidt på gårdspladsen mens jeg så hende kører ud igen og væk. Jeg rystede lidt forvirret på hoved men smed som alt andet også det ud af hoved og gik indenfor.

Forlovelsen

Det blev næste dag og jeg gik som sædvanlig rundt i mit hjem som en skygge af mig selv, der var intet at lave og jeg gad hellere ikke lave noget når det kom til stykket, jeg ville bare gerne snakke med Neil, det var det eneste som gik igennem mit hoved, at snakke med Neil. At få det hele til at blive godt igen, hvis det altså gjorde det, hvilket jeg virkelig håbede, inderst inde var jeg dog bange for at det ikke var tilfældet af at det ville blive sådan, men håbet brændte stadig inde i mit bryst. Da klokken blev to om eftermiddagen kunne jeg ikke holde det længere, jeg blev nød til at se ham, og jeg skulle se ham nu! Så var jeg ligeglad med at Selja ikke ville have jeg skulle komme den dag, hvad skulle der også være siden jeg nu ikke engang måtte prøve at opsøge ham, hun havde jo sagt jeg skulle gøre det en anden dag, bare ikke lige i dag, det virkede bare underligt i mit hoved. Jeg satte mig ind i bilen og tændte for motoren, det var en gammel mini som jeg holde utrolig meget af, det kunne godt være det var en gammel bil, men det var lige meget så længe den kørte var jeg glad. Eller ja, glad og glad kunne man vist ikke kalde mig mere, jeg græd jo hele tiden, jeg ville ikke noget og den muntre Skits var forsvundet som for dug for solen. Bilen kørte langsomt ud af indkørslen og jeg kunne mærke hvordan at sommerfuglene langsomt bredte sig i min mave og jeg var lige ved at vende om og køre tilbage til huset og gemme mig væk, men nej! Jeg skulle gennemføre dette jeg skulle vide sandheden fra hans mund og ikke fra andres, om han virkelig var kommet videre og om at jeg virkelig bare skulle forsvinde ud af hans liv? Det skulle han fortælle mig ikke nogen anden end ham, fordi ham ville jeg tro i sidste ende men jeg ville ikke tro på alle de andre som sagde noget som ikke burde og kunne være rigtigt. Der gik ikke lang tid også holdte jeg uden for den bygning hvor Neil’s lejlighed var, igen havde jeg lyst til at vende om, blive væk og aldrig komme tilbage igen. Men langsomt fik jeg samlet modet og steg ud af bilen og gik over til opgangen og ringede op til naboen.

Det var en gammel dame som altid havde holdt af mig og sikkert stadig troede jeg var venner med Neil. Eller, jeg håbede på at hun stadig troede det ellers kunne det blive lidt svært at komme ind, da Neil sikkert ikke ville lukke mig ind lige meget hvor mange gange jeg ringede op til ham, hvor mange gange jeg sagde jeg bare ville sige undskyld og sige at jeg aldrig havde ment det jeg havde sagt. Dog at jeg var såret over det han havde sagt kunne jeg tilgive ham for det, hvorfor kunne han ikke tilgive mig for det jeg havde sagt og gjort? ”Elsa Godtme her” hørte jeg en stemme sige ”Heej Elsa.. det er Skittle her” sagde jeg med den gladeste stemme jeg kunne finde frem ”Jeg tænkte om du ikke kunne være så venlig og lukke mig ind da Neil ikke svare?” sagde jeg med en stemme der kun indikerede den glade smilende Skittle selvom det var svært at holde masken især med stemmen ”Jamen Skittle!” kom det glad tilbage ”nej dig har jeg jo ikke set i meget lang tid.. hvor.. ” hun stoppede sig selv, hun godt viste jeg gerne ville lytte men sikkert havde travlt med at komme op til Neil og hun kunne ikke have mere ret ”men jeg kan godt forstå at den kære dreng ikke kan hører noget med den larm de mennesker laver, var du der ikke mennesker kom ind?” spurgte hun så og jeg måtte stå lidt og tænkte over hvad jeg skulle sige ”joo det var jeg da, men jeg skulle hente noget jeg havde glemt og nu hører de jo hverken mobil eller telefon” Elsa grinede ”jamen selvfølgelig kan jeg det, det er jo din store aften.. og tillykke egentlig” jeg rynkede brynene men fik ikke liv til at spørger ind til hvad hun mente med min store aften og tillykke, tillykke med hvad? Jeg gik ind af døren og op af trappen og kunne med det samme hører musikken, så de have altså en eller anden form for fest? Jeg sukkede lidt og tøvede igen med om jeg virkelig så skulle gøre det nu, nu hvor der var fest. Det var ikke lige fedt at skulle snakke omkring sådan noget privat når der var så mange mennesker til stede. Jeg bevægede mig dog alligevel op ad og snart var jeg ved hans dør, jeg kunne mærke hvordan luften endnu engang langsomt forsvandt ud af mig da jeg så hvad der stod på døren, ’Tillykke med forlovelsen’. Så han var altså blevet forlovet, med DARREN!? Jeg kunne ikke fatte det, nå så det var det Elsa havde ment med at det var jo min store aften. Hun havde troet at det var mig han var forlovet med. Jeg sukkede gid det var så vel, men det var desværre ikke sådan at landet det lå. Jeg tøvede igen, og endnu en gang før at jeg langsomt bankede på, jeg måtte banke tre gange for at der var nogen der begyndte at fumle med låsen, til min store rædsel var det Darren der åbnede den, han kiggede først på mig med et fjollet grin som sikker havde været der inden han havde åbnet fordi at der var nogen der havde sagt en joke, men smilet forsvandt hurtigt ”Skit.. du er ikke velkommen her” jeg kiggede bare på ham og lagde armene over kors ”det er desværre ikke noget du for lov til at bestemme Darren” svarede jeg ham med lige så kold en stemme som han sagde ”Gå hjem Skittle!” sagde han og smækkede døren lige i hoved på mig ”næænej!” vrissede jeg da dette ikke var noget der skulle hindre mig for at snakke med Neil, det var nu eller aldrig! Jeg kunne hører Neils stemme der spurgte hvem der havde været og Darrens svar at det bare havde været Elsa med noget mere kage til dem, og Neil der grinte, at han kunne grine!? Vreden blev alt sammen lagt i det spark der sparkede døren ind, jeg kunne hører mennesker der gispede og folk måtte kigge med meget store øjne på mig men jeg var ligeglad ”jeg er ked af at skuffe dig Darren, men Elsa kom ikke med mere kage, da hun troede at det var mig der var blevet forlovet” Darren kiggede på mig med øjne der lynede som aldrig før, til ham havde jeg intet til overs. Han havde taget den dreng som han udmærket godt viste jeg elskede mere end noget andet, han havde været den der havde sagt jeg skulle vente med at komme sammen med Neil og nu viste jeg hvorfor, ham og hans skumle bagtanker. Garde jeg kunne bare dræbe ham nu, men jeg lod vær så meget skulle Neil hellere ikke straffes. Neil kom gående over til mig ”Elisabeth vil du være så venlig at gå.. jeg har ikke tid til at snakke med dig nu” han var lige så kold som Darren, Darren kunne jeg klare var kold, men Neil, det var noget helt andet det var bare for meget ”Har du nogen sinde tid til at snakke med mig mere!?” kom det fra mig og han kiggede bare undvigende væk, jeg kiggede lidt rundt på de mange mennesker og sagde så ”Jeg er ked af jeg ødelægger jeres lille fest, men det er sådan at jeg har behøv for at snakke med Neil omkring nogle ting..” nogen nikkede forstående og viste derfor sikker godt hvad det hele gik ud på og nogen der sikkert andre der slet ikke fattede hvad der skete her ”MIZZI!” jeg vente mig om og stirrede på Neil, han havde ikke brugt det navn siden at vi var kommet ind i denne verden ”Ja?” spurgte jeg så og vente mig helt mod ham og lagde armene kors og lagde hoved lidt på skrå ”Hvad vil du??” kom der så og jeg kunne mærke lyst til at skrige af ham. Spørger ham hvad fanden det var han havde gang i, hvorfor han spurgte hende om sådan en spørgsmål hvorfor fanden han var så kold og slet ikke til at snakke med!? ”hmm.. hvad jeg vil??” spurgte jeg langsomt og kunne mærke hvordan spændingen rundt omkring mig vibrerede i hele rummet. De fleste folk havde sikkert regnede med at jeg ville eksplodere vært øjeblik det skulle være, men det gjorde jeg ikke jeg holdte det ret nede på jorden selvom jeg inden i havde lyst til at kaste mig i hans arme og græde. Have ham til at ae mig hen over hoved og sige at det hele nok skulle blive okay, have de turer tilbage hvor vi havde gået hånd i hånd ned af gaden og grinet over et eller andet latterligt, som ingen ville have set som sjovt ud over os. Men de tider så ud til at være væk, som en skrift i sandet hvor tidevandet skyller ind over stranden og tager skriften med sig, sådan var dette. Det hele var væk forsvundet mellem hænderne på mig og det hele var på grund af en ting jeg sagde for meget lang tid siden ”ja..” kom det stille fra Neil og han kiggede på mig med øjne der kunne borer sig ind i mig og efterlade mig helt brændt op inden i, ”jeg vil vide om det virkelig er sådan her du vil sige farvel?” jeg slog ud med armen for lige som at vise ham at det han havde gang i bare fjernede os mere og mere fra hinanden. Men det eneste han gjorde var at vende sig om og hviskede noget til en af hans venner, de nikkede og gik over til mig tog mig under armen og begyndte at hive mig af sted ”HVORDAN KAN DU MENE DET!!” råbte jeg og tårerne begyndte igen at løbe ned af kinderne, og jeg som troede at mine øjne snart ville tørre ud med alt det jeg havde grædt, jeg rev mig løs og løb over til ham, lagde hånden på hans skulder og vente ham om. Jeg kiggede på ham, ”Så sig det til mig! Face to face, at du virkelig mener at du ikke vil have mig i dit liv mere, bare.. sig det til mig så jeg ved det” der dannede sig en klump i min hals og jeg kiggede afventende på ham, han hævede sit hoved og kiggede lidt på mig inden hans læber skiltes ad ”Jeg vil ikke have dig i mit liv mere, du har frembragt mere smerte end du har skabt glæde.. jeg ville ønske du var død..” stemmen var lille og spinkel men den var der, han sagde det virkelig. Jeg kunne mærke hvordan at alt følelse i kroppen forlod og forsvandt ud i det blå, hjertet gik i stå og lyset gik ned og skabte kun mørke, ”Skits..” jeg kunne hører stemmer bag mig som havde været til festen, det var ikke kun hans venner der var blevet inviteret men også mine, jeg kiggede rundt på mine veninder og fattede dem ikke hvorfor gjorde de dette imod mig!? Jeg mærkede mine ben bevæge sig væk fra ham og jeg rystede på hoved mens at tårerne bevægede sig ned af mine kinder, ”Skits.. nej vent bliv!” råbte Selja efter mig da jeg begyndte at løbe igennem rummet over mod døren ”GREAT NEIL!” råbte hun af Neil mens hun løb efter mig, men jeg var hurtigere, jeg smækkede den ødelagte dør i og løb ned af trapperne, tårerne fyldte begge mine øjne og jeg kunne knap nok se. Men jeg løb jeg løb væk fra det hele, nu kan det være lige meget alt kunne bare være lige meget, jeg kunne hører stemmer der råbte efter mig og på et tidspunkt troede jeg også at Neil råbte efter mig men jeg var ikke sikker mere, jeg var ikke sikker på noget mere, det eneste der var i mine tanker var at jeg skulle væk. Væk så hurtigt jeg kunne og aldrig nogen sinde komme tilbage igen, aldrig nogen sinde. Jeg trådte speederen i bund og den lille bil lavede et brøl af protest men jeg var ligeglad, folk løb ud på gaden hvilket kunne ses i bakspejlet, men jeg kunne ikke se hvem det var, bare at de ville stoppe mig for hvor en jeg var på vej hen, men hvor jeg var på vej hen, var der ingen der kunne komme med, der kunne jeg kun tage af sted alene, nu skulle jeg væk og det var der ingen der kunne gøre noget ved, ikke mere.

I døden jeg går, i døden jeg vandre

Jeg anede ikke hvor jeg kørte hen men jeg kørte bare og inden længe så jeg mig selv kører ind på en raste plads i udkanten af byen, jeg var kørt op af bjerget og der var ret langt ned hvis man lige pludselig skulle falde, men nu var det også min hensigt at jeg ville falde, jeg ville væk og hvis Neil ikke længere ville have mig i hans liv, så ville jeg ikke leve mere. Jeg kunne ikke leve mere, og det var der ingen der skulle stoppe mig fra. Jeg åbnede bil døren, men inden jeg gik ud fandt jeg noget papir og en blyant frem og begyndte at skrive ”Neil, jeg elsker dig mere end mit hjerte kan bære, du fylder mig fra top til tå og det burde du vide bedre en nogen anden, men det er som om at du efter mødte Darren har ændret dig til en helt anden person og jeg ikke længere kan komme ind, kan du ikke se hvad det er han har gjort mod os!? Nej det kan du sikkert ikke fordi at du elsker ham, lige som jeg elsker dig.. men du skal vide dette, inden festen hvor du kyssede ham, sagde han til mig at jeg ikke skulle gå videre med dig endnu jeg skulle vente, men igen du må vælge hvem du vil stole på, og når det kommer til valg af seng.. så er det ikke mere mig som sover i den” jeg kunne mærke hvordan tårerne begyndte at hobe sig på i øjnene men jeg rystede bare på hoved ”Ikke nu.. nu skal du være stærk” mumlede jeg til mig selv og fortsætte ”men du skal vide at jeg elsker dig, og vil jeg altid gøre lige meget hvor meget du end måtte såre mig, for jeg har altid tilgivet dig alt for hvad du sagde til mig, så nu er det jeg sidder og tænker over hvad jeg gjorde siden at du ikke ser ud til at kunne tilgive mig, og det kan jeg ikke leve med, ikke mere, jeg har prøvet Neil, men nogen gange så er koppen fyldt at den flyder over også er der ikke plads til mere sørg, du har mit hjerte for alt Neil, og hvad end der sker skal du vide at jeg var lykkelig i den tid med dig, jeg ville aldrig bytte den for noget andet i verden. Men nu bad du mig om at gå ud af dit liv, forsvinde og jeg kan ikke det på nogen anden måde at forsvinde for verdens overfalde for evigt. Farvel Neil, du var og er min stjerne og jeg ved at selv når jeg nu dør vil du være der og lede mig igennem mørket, måske er det virkelig et bedre sted der ude? Men nu må vi se, jeg er den første af os til at gå, kan du huske det? Da vi snakkede omkring at vi ville gå sammen, hånd i hånd og beskytte hinanden med mørket der ville trække sig over os, men vi skulle vokse gamle sammen. Men skæbnen ville de anderledes og nu er det min tur til at gå.. Din Skittle / Elisabeth Hartl-Nielsen” tårerne strømmede ned af kinderne og det var ikke til at styre, jeg lagde den på fører sædet og skrev at dette brev skulle gives til Neil, mine venner ville vide hvem jeg snakkede om. Der efter gik jeg ud og bevægede mig langsomt over mod kanten af klippen og kunne mærke hvordan at frygten langsomt steg op i mig, og jeg turer egentlig ikke rigtig, men jeg blev nød til, langsomt begyndte min stemme at forme ordrerne. ” Remember all the things we wanted Now all our memories, they're haunted We were always meant to say goodbye Even with our fists held high It never would have worked out right, yeah We were never meant for do or die... I didn't want us to burn out I didn't come here to hurt you now I can't stop... I want you to know It doesn't matter where we take this road Someone's gotta go And I want you to know You couldn't have loved me better But I want you to move on So I'm already gone Looking at you makes it harder But I know that you'll find another That doesn't always make you wanna cry.. It started with the perfect kiss then We could feel the poison set in "Perfect" couldn't keep this love alive You know that I love you so I love you enough to let you go.. I want you to know It doesn't matter where we take this road Someone's gotta go And I want you to know You couldn't have loved me better But I want you to move on So I'm already gone I'm already gone, already gone You can't make it feel right When you know that it's wrong I'm already gone, already gone There's no moving on So I'm already gone Ahhhh already gone, already gone, already gone Ahhhh already gone, already gone, already gone.. Remember all the things we wanted Now all our memories, they're haunted We were always meant to say goodbye... I want you to know It doesn't matter where we take this road Someone's gotta go And I want you to know You couldn't have loved me better But I want you to move on So I'm already gone I'm already gone, already gone You can't make it feel right When you know that it's wrong I'm already gone, already gone There's no moving on, So I'm already gone Already gone” da sangen var slut tog jeg en dyb indånding, og bredte armene ud so om at jeg var en fugl der skulle til at lette og tage et andet sted hen, til de varme lande i ly for den kolde vinter, men jeg skulle et helt andet sted hen end fuglene, jeg skulle op eller ned, eller ud I intetheden, hvem viste? Ingen gjorde det jo, men inden jeg tippede mig selv frem over for at sætte af og falde så lang jeg var, lige så langt der var, der hørte jeg en stemme ”NEJ SKITS.. JEG..!” men det var forsendt jeg vente mig dog om og så Neil der løb imod mig, men inden han fik fat i mig faldt jeg, jeg så ham, han råbte ord jeg ikke kunne hører, men here i was, på vej ned til min egen undergang som jeg selv havde lavet, og nu ville forsvinde ud af. Det gik faktisk ikke særlig lang tid for jeg ramte jorden og jeg kunne mærke hvordan alle knoglerne i kroppen brækkede på en gang, også ingen ting, tomheden sluttede sig om mig mens jeg hørte et skrig, som kom fra sorgens fugl som ønskede mig en god rejse, et lille smil dannede sig på læberne, og den sidste tårer undslap mine øjne inden jeg for evigt forsvandt.