Når dagen tager en anden drejning

Sted: De Allées
Tid: Omkring 23.30
Dato: Den 13. Marts
Omgivelser: Ingen ud over Faith

Faith kom halv løbende igennem gyderne, hun kiggede lidt hektisk rundt da hun var meget sent på den, egentlig kunne hun bare teleportere sig, men den tanke havde ikke lige slået hende så hun blev ved med at løbe, hun stoppede dog op efter noget tid for at få pusten, det var nu ret svært at løbe på så høje sko som hun havde på. Hun fiskede sin mobil op. 23.30 stod der på displayet og hun klappede den sammen igen og lagde den i hendes bukselomme, da hun ville gå igen rynkede hun brynene og kiggede rundt, hun havde det som om at nogen kiggede på hende, eller var det bare, hendes fantasi? Hun bed sig i læben og rystede på hoved af sig selv, der var ingen, hun måtte tag at tage sig sammen. Men da hun vente sig om igen mærkede hun en klam hånd omkring hendes mund, hun prøvede at sige, men ingen luft kom ud eller nogen stemme forden sags skyld "Hvad laver sådan en smuk dame som dig her ude i gyderne, ved du ikke det kan være et farlig sted?" det var en klam uhyggelig og vislende stemme som snakkede ind i hendes øregang. Hun stod stivnet og viste allerede nu hvad der ville ske, og hun ville ikke være i stand til at gøre noget ved det, eller jo hvis hun var ved sig selv, hvis hun havde kunne holde fatningen, men hun var bare kunne holde hoved koldt at hun kunne vende sig om, slå sit knæ op i hans skridt og da han så ville bøje sig sammen ville hun kunne slå ham i ryggen med hendes hænder foldede sammen i en knut næve og dunke ham så hårdt i ryggen at han ville falde sammen og hun ville have mulighed for at flygte. Men sagen var, hun havde ikke holdt hoved koldt og lige nu var hun skrækslagene "Men nu skal vi to have det lidt sjovt" sagde stemmen igen, hun havde ingen anelse om hvem det var, eller hvad det var? Hun blev skubbet med ind i en af de små gyder og presset op af væggen, hun prøvede at sige noget, hun ville bede ham om at stoppe, hun ville have ham til at stoppe, men kunne ikke. Tårende trillede ned af hendes kinder da han rev hendes tøj af meget brutalt, hun kunne se sin far for sig, og ville bare have det til at stoppe, have det til at stoppe nu! Han havde nu fået hendes næsten helt afklædt han slå hende i hoved da tårende blev ved med at komme "Hold kæft!" sagde han med en meget voldsom og brutal stemme, selvom hun ikke have knyet et ord. Han tog sit lem ud og borrede det op i hende, hun græd mere og rystede på hoved og han slog hende igen, satte sine hænder på den bløde hud så hårdt at der kom blå mærker, hun havde det som om der gik timer for at han var færdig, for at han gled ud af hendes stønnende, hun sagde ikke et år faldt ned på jorden og var tom i hoved, manden ledte efter i hendes taske og fandt nogle af hendes penge og tog dem han grinede lidt, nu kunne hun se hvem der var, det var en af de mange mænd som kom i baren "Så Faith.. så kan jeg jo sige til drengene at du er lige den lille luder som du jo rent faktisk er.. mange tak for denne gang" han smilede ondt og forsvandt. Hun rystede og græd endnu mere, hvorfor hende!? Hvad havde hun gjort siden at hun skulle straffes sådan, hun fiskede sin mobil frem, hun var i chok og kunne ikke engang teleportere sig hjem, selv hvis hun prøvede rykkede hun sig kun 1 cm, hun kiggede ned på telefonen, hvem skulle hun i det hele taget ringe til!? Hvem ville hjælpe hende, hun kiggede på sine kontakter og fik så øje på Seth's navn, hun havde på en eller anden måde fundet det på nettet og indtastet det, da hun måske havde brug for at få hjælp, og hvis der var nogen hun måske kunne regne med vad det nok ham, hun trykkede og den begyndte at ringe op.

Seth sad hjemme i sin stue og tegnede mens tv’et kørte med de seneste nye hits, han var endelig ikke så optaget af det, men havde brug for noget at lytte til i øjeblikket, da han ikke vidste hvad han ellers skulle koncentrer sig med udover at tegne, og det hjalp ofte med at have to ting kørende inde i ens hoved så man kunne fornemme hvordan den kreative side kom frem i en. Han nynnede lidt med på musikken, men røg så ind i sin egen verden med sin egen sang hvor han begyndte at synge, underligt at han sang så godt, men ikke havde nogen karriere inde under musikken, endelig var det ikke noget der interesserede ham så meget, det var mere at tegne. Men ligesom han var god til at synge havde han os et meget godt kokke talent, selvom han kun brugte det når han havde gæster på besøg, og hvorfor anede han ikke, han så vel bare ikke den store grund til at lave sig selv et delikat måltid. Lidt efter lidt brød han ud i en sang som han havde hørt meget på det sidste, “She clings to me like cellophane. Fake plastic submarine. Slowly drivning me insane, but now that’s over, so what if the sex was great. Just a temporary escape. Another thing I grew to hate, but now that’s over!” Skrålede han med sin gode stemme, faktisk ramte han alle tonerne, mens han hoppede og dansede for sig selv, han vidste ikke helt hvorfor men han kedede sig og havde smidt alle tankerne omkring sin tegning ud, “Why, why do you always kick me when I’m high, knock me down ‘til we see eye to eye. Figure it out. I know, She may not Ms Right, She’ll do right now, She’ll do right now!” Sang han for sig selv og var helt inde i sin egen verden, men vågnede nu hurtigt op da han kunne hører en telefon i det fjerne, han tænkte lidt og regnede nok med det var en der ville bestille tid til et portræt billed, og gik hen til sit skrivebord hvor han fiksede sin mobil op til øret mens han stadig sang halv “Ja det er Seth…?” sagde han mens han stadig små nynnede lidt over sangen han havde i hovedet.

Hun ventede *pick up, pick up, pick* tænkte hun inde i hendes hoved mens at tårende trillede ned af hendes kinder og gled ned af halsen, hun tog sig faktisk ikke af at hun var halv nøgen, hvis ikke hvis hun helt var, hun havde ikke kigget efter. Hun var i chok og ville bare gerne glemme det der lige var sket, men kunne ikke, mindet var så klart og var hele tiden i hendes hoved. Hendes krop gjorde ondt og ville ikke stoppe med at dunke som besat sammen med hjerte, men ikke af at man havde været ophidset men fordi man var blevet skræmt fra vid og sans. Lige det hun havde opgivet håbet om at han tog den hørte hun et klik og hans stemme, første kunne hun ikke sige noget og tog en rallende indånding "Seth..." hun fik ikke sagt mere for hun brød ud i gråd hun prøvede at stoppe men tårende løb ned af hendes kinder.. "Det er .. Faith.. jeg.. har bru..." hun prøvede at få stemmen under kontrol men ordene flød bare sammen og hun snakkede et sprog der ikke var til at forstå ind til at hun blev en smugle mere klar hoved "Jeg.. er blevet .. Seth.. kan.. kan du ikke hente mig.. jeg kan ikke rejse mig.. det gør for ondt..." mumlede hun ind i røret som langsomt var ved at blive vådt af hendes tåre lige som hendes hår var blevet "Jeg har ingen andre jeg kan ringe til" græd hun og hendes læbe begyndte at ryste "jeg er .. i gyderne.." sagde hun igen og kunne derved ikke sige mere, hun kunne ikke sige hvad der var sket, hun kunne ikke få sig selv til det, hvorfor sige det? Hvad ville det bringe at nytte lige nu, for det andet ville det bare få hende mere ud af den ved at sige ordet, ordet at hun var blevet voldtaget, overgrebet, og gjort ondt. Hun havde bare brug for at hun kom og hentede hende, bare brug for et venligt ansigt at kigge på en der kunne holde omkring hende og sige det ikke var hendes skyld at hun var blevet voldtaget som hun altid havde fået af vide at sin far, hun tog en dyb indånding men tårende kom bare igen.

Han smilede lidt da han hørte en velkendt stemme i røret, “Faith!” sagde han begejstret, men mistede dog hurtigt den begejstrede stemning da hendes stemme lød urolig, som om hun havde grædt, og der var noget galt. Han rynkede brynene lidt, og sagde ikke mere, Han lyttede lidt hendes stemme der snakkede som halve sætninger, ikke engang halve, langt fra endelig, det var mere som ord der havde mikset sig sammen og ikke havde den store forståelse i sig. Han bed sig lidt i læben og kløede sig i håret, “F… jo jeg kommer nu!” sagde han og lagde på, hvad fanden var der dog sket?! Han gik hurtigt hen til sine jakker og sko, han trak hurtigt nogle gummisko på, samt sin skinjakke, og skyndte sig ud af døren som låste sig selv efter han havde smækket den i. Og som man nok skulle tro havde han glemt sine nøgler, men de lå i hans jakkelomme, det gjorde de altid, lige meget hvad. Han spænede ned af de mange trapper og ud af hovedindgangen til opgangen. Han halv løb ned af gaden, faktisk løb han hurtigt selvom han ikke selv syntes at han gjorde. Han var måske nogle ti minutter om at komme ned til gyderne, og kiggede rundt mens han så nogle skumle folk gå lidt henne ved vejkanten som fik ham til at lave en lille grimasse. Han bed sig lidt i læben og gik videre, han kiggede rundt og satte hænderne for munden som var det en tragt “FAITH?!” råbte han og håbede på et svar, men fik nok sandsynligvis ikke noget, han gik videre, og kunne hører en lavmælt grædende stemme, han gik mod lyden og passerede forbi en masse hjemløse, alfonser, psykisk syge mennesker kunne man kalde dem, sådan så de ud fra hans øje af. Han kom hen til gyden hvor Faith burde være, “F..Faith..?” sagde han uroligt da han kunne se hendes skikkelse som der var halvnøgen og hendes tøj ødelagt. Han gik hastigt hen til hende og trak sin jakke af sig og gav hende den på. “Sssh…sh.. Det skal nok gå…” sagde han i et beroligende tonefalde og lagde armen om hendes skulder, han kyssede hende stille på håret, og vuggede hende stille.

Hun ved ikke hvor lang tid hun sad med telefonen i hånden og kiggede tomt ud i luften mens hun hulkede, hun sad stift som et bræt og bare stirrede ud i luften. Hun så ingen ting, jo i sit indre blik så hun manden der grinede af hende og begyndte at forulempe hende, overgreb hende, og gjorde ting hun aldrig nogen sinde troede hun skulle udsættes for, og her sad hun igen, her sad hun og græd som om det var flere år tilbage, tilbage til hendes barndom var hun havde gemt sig i klædeskabet med sin bamse og grædt over at hendes far havde overgrebet hende, hende som troede det var hendes skyld. Hun blev revet ud af hendes tanker da der blev lagt en jakke over hende og Seth's varme stemme sagde at det hele nok skulle gå, og for et øjeblik troede hun faktisk på det. Hun borrede sig ind til ham og begyndte at græde helt ustyrligt "jeg vil.. væk.. her .. fra" sagde hun svagt mens tårende gled hurtigt ned af hendes kinder, hun fattede virkelig ikke hvor alle disse tåre kom fra, at hun havde så meget vand som kunne komme ud af hendes øjne, men ud kom de da. Hun klamrede sig ind til ham og havde på ingen måde lyst til at give slip, aldrig mere, hun ville aldrig mere nogen sinde give slip på ham. Scenen omkring hvad der var sket spillede igennem hendes hoved ingen og igen, hun skulle væk nu, og prøvede derfor at rejse sig op med faldt sammen da det gjorde så ondt i hendes underliv, hun skreg lidt og græd derfor mere, hvor var hun da også svag. Blåmærker var allerede ved at være synlige og hendes læbe var flækket og blodet løb langsomt ned af hendes mundvige og blandede sig med hendes tåre. "jeg.. vil bare væk her fra" sagde hun stille og mærkede noget varmt der løb ned af hendes ben og lugten af blod der fik hende til at besvime da hun ikke kunne klare lugten af blod i for store mængder.

Han lagde armene om hende og nikkede stille, mens han stadig vuggede hende lidt, han kunne vel godt regne sig til hvad der var sket, men spurgte ikke, da det var meget klart at hun bare ville glemme det hele, og komme væk. Han løsnede lidt sit greb da hun prøvede på at komme op, men greb hende hurtigt da hun var ved at falde igen, og tog sig ikke af at hun skreg højt. “Okay… du skal nok komme væk…” sagde han stille og tog hende op i sine arme, men hun blev hurtigt slap igen da hun besvimede. Han trak hende tæt ind til sig mens hans jakke dækkede hendes halvnøgne krop. Han begyndte at gå ud af gyden og videre hen af den samme vej som han var kommet, han kendte ikke vejen hjem til hende, og regnede nok med det var hurtigere at komme hjem til ham, det tog jo os kun omkring nogle ti - femten minutter når man nu gik, men han gik faktisk meget hurtigt. Så man kunne vel sige det var lige så hurtigt hvis man luntede i et normalt tempo. Han kiggede rundt for at få et indblik over hvilke typer der endelig var her. Inden længe kom han til sin opgang i den ‘sikre’ del af byen, han fandt sine nøgler frem og fumlede lidt med dem, han fik dem ind i nøgle hullet og drejede dem, åbnede så døren, og tog nøglerne ud igen, mens han gik op af de mange trapper til hans lejlighed, “Du kan tage dig et bad når vi kommer op… med mindre du hellere vil sove?” sagde han spørgende og kiggede ned på hende mens han nussede hendes arm som han holdte ved, da hendes ryg støttede mod hans underarm. Han var godt klar at hun var besvimet, eller måske var ved at komme til bevidsthed, men det virkede bare betryggende at snakke til os selvom man måske ikke fik noget som helst svar.

Da han tog hende op kom hun langsomt til bevistheden igen, hun så alle omrids som en skygge, og meget blændet, hun kunne ikke se noget tydeligt faktisk, næste lige som at være blind. Så hun lukkede øjnene og kunne mærke hvordan de gik af sted i et rask tempo, hun havde på fornemmelsen hvor de var på vej hen, men efter noget tid mistede hun dog det fulde overblik omkring hvor de var efter noget tid, og stoppede med at gøre som hun plejede at ligesom forstille sig at hun svævede over dem når de gik så kunne hun se hvor de var, men det var lidt svært nu, og det tog mange kræfter at forestille sig det. Hun bed sig i læben og vente sig lidt i hans arme, men prøvede ellers at ligge så roligt hun kunne så han ikke skulle bøvle for meget med at bære hende, selvom hun jo næsten ingen ting vejede. Faktisk vejede hun vist omkring de 42 hvis ikke mindre og det irriterede hende at hun skulle veje så lidt, og være så høj samtidig med, det var slet ikke sund men hun kunne ikke tage mere på. Hun hørte Seths stemme og ville svare med at hun meget gerne ville have et bad, men hun var ikke sikker på om hun kunne stå op? Men ordende kom ud som noget hæst rallende og var faktisk slet ikke ord. Dog efter noget tid fik hun dog sat "et.. bad lyder. godt" hun åbnede langsomt øjnene igen og så de var i en opgang, men sagde ikke yderligere noget, hun glædet sig bare til at komme ind et sted hvor hun viste at hun var helt sikker fra andre mennesker, dette fik hende til at tænke på det der var sket for, det med Nero og at han havde kysset hende. Af underlige grunde følte hun at hun havde været Seth utro, hvorfor hun havde det sådan viste hun faktisk ikke, men det var vel bare, fordi at han havde været sådan en god ven, og de havde haft sex? Vel ikke mere? Hun smed dog hurtigt tanken ud af hoved og sukkede.

Han smilede lidt da han hørte hendes stemme igen, dog var den meget svag og man skulle anstrenge sig lidt for at få ordene til at passe sammen i en sætning, han kiggede ned på hende og smilede roligt som et svar på det hun sagde, han kom inden længe op til sin hoveddør, og fandt igen nøglerne frem, han satte dem i nøglehullet og drejede klingen, så døren gav et klik fra sig. Roligt skubbede han døren op med ryggen så de kunne komme indenfor, der var faktisk meget lyst i hans lejlighed, alle møblerne var lyse, og gav en hvis behagelig atmosfære rundt omkring, på hans fladskærms tv kørte stadig den lavmælte musik, fra Mtv. Han havde nogle enkelte stearinlys tændte, på hans sofabord lå hans tegne blok og en stak blyanter ved siden af. Han gik ud på badeværelset og vidste ikke helt om han skulle hjælpe hende med at tage tøjet af? Endelig var han ikke bange for det, han havde jo haft sex med hende, havde set hende nøgen, og hun var hans ven, og burde vide at os selvom han ville få lyst til at have en del af hende igen, ville han ikke gøre det før han vidste det var okay med hende, da han ikke kunne lide tvangs sex, og der med os vold, det var noget af det værste. Han satte hende forsigtigt ned på wc’et som lå i mellem vasken og badekaret. Hans badeværelse var også meget lys, han havde faktisk nået en hel del med indretningen, faktisk havde det ikke engang taget ham besynderligt lang tid. Han strøg hende stille hen over håret og kiggede på hende med et blidt og medfølende blik, “Det skal nok gå… okay…?” sagde han stille og blev ved med at stryge hende stille hen over håret og prøvede at smile lidt, men var alt for urolig til det, “Skal jeg hjælpe dig i badet?” Spurgte han så og rejste sig for at tænde det varme vand i karret, han hældte noget sæbe i så hun kunne blive ren igen.

Hun missede med øjnene da de kom ind i lejligheden da hun ikke havde været vandt til det meget lyse lys der kom nu, hun havde jo ligget ud i gyderne i godt og vel 20 minutter hvis ikke mere, der havde ikke været særlig meget lys. Hun lagde hoved ind til hans bryst og ventede på at de kom ind i badeværelset, hun ville egentlig helst selv, ikke fordi at hun var flov over at han skulle se hende nøgen, det ville jo for det første ikke være første gang, for det andet, ja? Hun viste ikke helt, det var bare virkelig sårbart for hende nu, og stadig havde hun lyst til at have en kærlig person tæt på sig, det kunne godt virke underligt for mange at hun sad og tænkte på det her nu, men hun havde måske mere brug for at vide at det hun var udsat for i gyderne ikke var hendes skyld, og mænd ikke behøvede at være sådan over for hende. Hun nikkede derfor til at han skulle hjælpe hende "Ja tak.. men.. jeg ser nok lidt medtaget ud" sagde hun stille og tog langsomt hans jakke af, hun kunne mærke hvordan hendes muskler værkede og gjorde utroligt ondt, ikke kun fordi at han havde slået hende, men lige så meget fordi hun havde spændt, også derfor at hun havde ondt i sit underliv lige nu. Hun tog en dyb indånding og smilede stille over den dejlige duft af skumvand der nu kom fra da han havde tændt for badekaret og fyldt noget sæbe i. Hun prøvede også at tage hendes næsten itu revende yndlings trøje af og kiggede sørgmodigt ned af den, nu måtte hun vel bare lave en ny, ikke fordi det ville være så svært, men stadig, hun ville aldrig nogen sinde kunne have dette tøj på igen.

Han lagde nogle håndklæder frem til hende, og kom derefter hen til hende, og hjælp hende med tage hendes sko og af, lige så stille og forsigtigt så hun ikke skulle få mere ondt end hvad hun i forvejen havde, han trak så hendes bukser lige så stille af. Han kiggede op på hende for at se hendes ansigt om hun havde slået sig slemt på det, men han kunne ikke helt antyde et da hun var forgrædt, og hendes hår klistrede sig til hendes ansigt. Roligt trak han hendes bukser helt af, og hjælp hende så med trøjen, “Du behøver ikke fortælle mig hvad der er sket… Skal jeg lave noget mad imens du er i bad?” tilføjede han mens han hjalp hende med hendes nylon strømper. Roligt lagde han sine hænder om på hendes bh’s lås og åbnede den stille, trak den så ned af hendes ærmer. Han trak stille hendes trusser væk fra hendes hofter og videre ned af lår og benene, stille væk fra anklerne. Da han havde klædt hende helt af, tog han hende op i armene igen, og lagde hende forsigtigt ned i det varme vand, “Jeg skal nok vaske dit tøj…” sagde han og slukkede for vandet da det var fyldt op, han ventede ikke rigtig på svar, da han mente at nu skulle hun bare slappe af, “Jeg har lagt nogle håndklæder frem til dig…” han nikkede hen på stakken på vaskens disk. Han strøg hende stille hen over håret, og gik så ud fra badeværelset, og videre ud i gennem stuen til han kom til det store rum der var delt halvt op som stue og køkken. Han gik hen langs en lille gang som var i mellem køkkendisken og en væg, så han kunne komme ned til sine knager og sko holdere. Han trak sine sko af, og kiggede kort ned af ham selv, hans arme var indsmurt i blod, men han tog det ikke ilde op, det kunne vaskes af. Han tænkte lidt, og gik så ind på soveværelset og fandt noget nyt tøj frem, noget til ham selv og noget til hende, selvom han nok ikke have noget som hun som sådan kunne passe. Dog fik han fandt i en gammel malertrøje, og et par joggingbukser som han mente hun kunne passe frem. Han tog det, og gik så ind til hende på badeværelset med det, han bankede dog på døren inden han gik ind, “Her er der noget andet tøj som du kan have på…” han smilede venligt til hende, og tog så det tøj som hun havde haft på. Han lagde det ind i en vaskemaskine der stod ved siden af disken, derefter noget sæbe som lå ovenover og hældte det ind i en lille firkantet boks som kunne tage imod sæben, han satte derefter maskinen i gang. Og hastede ud fra badeværelset igen så han selv kunne få noget rent tøj på igen.

Hun smilede taknemmeligt til ham og sagde ikke noget lige nu. Og lod ham bare hjælpe med at tage hendes tøj af uden at sige noget, dog skar hun ansigt over at det gjorde så ondt i hendes muskler bare at flytte på det, det var da også utroligt hvor meget man skulle flytte på sig bare for at få tøj af. Hun sagde faktisk ikke noget, selv ikke da han tog hende op og satte hende ned i det varme vand, hun lukkede øjnene og kunne mærke hvordan af letheden kom når man ikke havde vasket sig i flere dage også endelig fik lov til det, det var en nydelse som var så dejlig at man nogen gange godt kunne tænke sig at vente med at gå i bad til at man virkelig kunne nyde det. Hun lod sig synke ned i det og nikkede bare til det han sagde uden at sige mere, hun følte sig ikke flov over at han så hende sådan her. Langsomt begyndte hun at vaske alt det blod hun havde på sig væk og vandet begyndte hurtigt at blive en smugle mere rødligt eller faktisk brunt da blod efter det var kommet i kontakt med luft blev brunligt, hun kunne egentlig bare ikke huske hvorfor. Hun bed sig i læben og rystede på hoved, hun burde have hørt bedre efter i skolen da hun havde chancen, men sådan var det jo, man så først sine chancer efter det var gået forbi næsen på hende, hun havde totalt glemt at svare på om hun ville have mad, men nu da hun tænkte over det var hun faktisk ret sulten, derfor ventede hun på at han kom ind igen og smilede skævt il ham da han begyndte at ligge hendes tøj ind i vaksemaskinen, hun regnede egentlig bare med at smide det ud når hun kom hjem igen? Men hvem viste, hun kunne jo også bruge stoffet til nyt tøj. "jeg kunne godt tænke mig lidt mad" sagde hun stille inden han gik ud og smilede stadig, dog var hendes øjne et helt andet sted, den viste for første gang den sorg som virkelig var inde i hende. Hun kunne ikke holde det tilbage og da han var gået for at tage noget andet tøj på sank hun længere ned i badet og begyndte at græde igen mens hun lagde hoved ind mod karrets væg, hvis man kunne kalde det, det. Hun havde brug for hendes barber blad lige nu, hun havde smerten inde i sig, den smerte der kun gik væk når hun på førte sig fysisk smerte, den kunne hun handle men den psykiske var noget helt handet. Hendes gråd tog mere til og hun havde bare lyst til at lide ned i vandet og forsvinde, men det hjælp jo ikke, gjorde det? Hun stoppede langsomt med at græde og lod sig så langsomt glide ned undervandet og kom ikke op, men blev liggende. Hun lukkede sine øjne og lagde sig i foster stilling mens hun prøvede at klare sine tanker. Det var dog ikke lige så let som det måske skulle være, eller som det plejede i hvert fald, han var der hele tiden foran hende, hele tiden blev hun hævet ind i gyden, hvor hun dog havde ønsket at han bare havde taget pengene eller så da i det mindste skudt hende bag efter, eller noget i den stil. Bare, hun ville ikke længere tænke på det, men hun ville hellere ikke dø. Langsomt kunne hun mærke at hendes lunger ville have luft, men hun kunne ikke få sig selv til at gå op til overfalden, eller ville ikke, så derfor blev hun der nede.

Han smilede stille og nikkede kort til det hun sagde da han lige opfangede det. Han kom ind på sit værelse og trak sin trøje af, under trøjen havde en helt flad mave dog kunne man se et tydeligt omrids af hans six-pack. Han roede lidt rundt i skuffen for at finde en gammel t-shirt men kunne ikke lige frem finde en, så han tog bare en normal sort undertrøje og trak den ned overhovedet, den sad halv tæt ind til hans overkrop, og var nu meget behagelig at have på. Han roede lidt videre i en skuffe nedenunder den øverste og trak så nogle lange sorte jeans op, som han smed på sengen og derefter trak han sine tidligere jeans af. Han trak de andre på som førhen havde ligget på sengen, han bed sig kort i læben og lagde sit tøj ned i vasketøjs kurven, han gik ud af værelset men lige inden han lukkede døren slukkede han lyset. Han begyndte stille at synge igen, denne gang sang han en helt anden sang som sangeren Meatloaf havde lavet, også en af hans favoritter, sangen hed It’s all coming back to me now. Hvis man ikke havde lagt mærke til det var mange af de cd’er som han havde i sin reol nogle fra Meatloafe, Elvis, Micheal Jackson, og mange mange andre. Sandheden var bare den at han havde mange cd’er nogen havde han slet ikke hørt, han købte bare alle former for musik, lige meget hvad, det var ligesom med kvinder og sko, de købte det som så lækrest og bedst ud, men de fik dem aldrig brugt sådan var han selv med musikken. “There wire nights when the was so cold, that my body froze in bed if I just listende, to it right outsider the window. There wire days when the sun was so cruel, That all the tears turned to dust and I just knew my eyes wire drying up forever” Sang han roligt, mens han gik ud i køkkenet, og fandt sit køkkengrej frem, han var ikke helt sikker på hvad han ville lave men det udviklede sig ofte sådan som han nu kom i gang, “I finished crying in the instant that you left, And I can’t remember where or when or how. And I banished every memory you and I have ever made!” sang han videre, og smilede stille mens han begyndte at danse lidt, han fandt sin kogebog fra og vippede lidt fra den ene fod til den anden mens han holdte lidt inde med sangen og begyndte at nynne i stedet for, faktisk slog han hurtigt væk fra den sang han allerede var i gang med til en helt anden en, han fandt hurtigt en opskrift som han begyndte at rode rundt med for at finde ingredienserne, imens han sang “Another day has gone, I’m still all alone, how could this be, You’re not here With me. You never said goodbye, someone tell me why, did you have to go, and leave my world so cold..” Sang han, det var faktisk den sang som Micheal Jackson havde skrevet, det var utroligt at han havde lavet alle de sange han havde sunget, det samme var det med Nickelback, alle sangene havde Chad Kroger selv lavet, det var helt vildt efter hans mening. Han åbnede et skab og tog et fad ud som han lagde oven på ovnen, derefter gik han hen til fryseren som lå lige ovenover køleskabet og fiskede en kalkun ud fra dets rum af.

Hun kom gispende efter vejret op igen og kiggede rundt i badeværelset, og gled langsomt ned igen dog med hoved over vandet og lod langsomt langsomt hendes hænder fjerne vandet fra hendes ansigt og vaskede det langsomt, hun kom så i tanke om at hun viste havde et barberblad i hendes taske, men hvor den var endt henne nu her? Hun var ret sikker på at hun havde haft den på sig hele tiden, hun vaskede sig lidt mere og blev i badekarret ind til at alt skummet fra sæben var væk, hun trak proppen op og vandet begyndte at forsvinde ned i afløbet, mens hun blev siddende i badekarret og kunne mærke hvordan den kølige luft der var i rummet omsluttede hende og fik hende til at ryste lidt af kulde. Hun rejste sig op da vandet var væk og tog en af de håndklæder som Seth havde lagt frem til hende og begyndte langsomt at tørre kroppen inden hun trådte ud på gulvet. Da hun havde fået tørret sig ordenligt bandt hun det rundt om sig og gik over til toilettet og ledte efter hendes taske, da hun havde fundet den tømte hun det meste af indholdet ud på badeværelse gulvet og begyndte at lede efter det barberblad som hun regnede med at have dernede, og rigtigt der var det. Hun bed sig i læben og mærkede tårende igen, skulle hun virkelig!? Hun var nød til det, hun var jo nød til at dæmpe smerten. Hun tog en dyb indånding og tog noget papir og rejste sig op igen og gik over til vasken, hvis hun virkelig skulle gøre det ville hun sårer for at det ikke ville efterlade evige minde til Seth om hvad hun havde lavet. Derfor lod hun håndklædet glide ned af hendes krop og efterlod den nøgen igen. Langsomt bevægede hun sig over til vasken og fjernede duggen der var kommet fra det varme bad og havde lagt sig på spejlet, for meget konsistens som man jo sagde. Hun sukkede da hun så sin forslået krop, hendes øje var langsomt ved at blive blåt og gul og hele hendes krop havde nu allerede synlige mærker fra at manden havde overgrebet hende hvilket fik tårende til at komme frem igen, hun sukkede og kiggede ned på barberbladet og bed sig i læben, hvorfor skulle hun egentlig gøre det!? Hun viste det ikke, men hun satte alligevel langsomt baldet op mod hendes hud, og lukkede øjnene. Dog faldt den hurtigt ned igen, efter noget tøven hæv hun den op og lavede et dybt snit i sin overarm, hun fortrød i det øjeblik hun havde gjort det men lukkede øjnene og lændede sig forover og trak vejret dybt ned i hendes lunger mens hun prøvede at få kontrol over sig selv, hendes tanker var nu kun på smerten, det hun ville have, væk fra det hun ikke ville tænke over. Det var blod løb ned af hendes arm og hun sårede for at det alt sammen landede i den hvide vask som ville være mulig at regngøre. Hun viste ikke hvor længe hun stod der med lukket øjne, men hun gled ned af væggen og lagde armen omkring sig og hoved ned på knæene, faktisk helt gemt væk, man kunne lige skimte omridset af hendes bryster men ellers havde hendes hår dækket det meste. Hun kunne dufte maden men ville ikke stå op, eller tage tøj på hun havde ikke kræfter til det, barberbladet gled ud af hendes hånd og landede på gulvet med en klirende lyd, hun tog dog bare ikke notis af det.

Han smilede stille og sang videre mens han lavede maden. Han tog omkring 800 gram af kalkunen og stillede resten af den ind i køleskabet igen, derefter vaskede han den del han havde taget grundigt “Never made it as a wise man, I couldn’t cut it as a poor man sterling, Tired of living like a blind man, I’m sick of sigt without a sense of feeling, and this is how you remind me, this is how you remind me. Of what I rally am, this is how you remind me, of what I rally am.” Sang han med sin gode stemme, faktisk var han rigtig god til at ramme tonerne imens han stod og smurte kalkunen ind i en lille smule olie, og smilede over hele ansigtet, han var bare i godt humør og følte sig bare mere glad end hvad han selv vidste af. Han tog noget tøret Timian som han dryssede ud over, derefter tog han en citron som han rev op af et rivebræt. Roligt skrabede han citronens skal op af dets hårde side med tagger i som kunne rive op af, og efterlod nogle bitte små stykker skal fra citronens hårde skjold. Han gik hen mod køleskabet og tog noget ingefær som han også rev lidt af, derefter lagde han det oven på kalkunen som var indsmurt i olie, inden han gik væk fra ovnen tændte han den op på de 200° og gik hastigt i gang igen mens han sang, “It’s not like you to say sorry, I was waiting on a differens story. This time I’m mistanken, for handing you a heat worth breaking, and I’ve been wrong, i’ve been down, been to the bottom of every bottle tese five Words in my head scream ‘are we having fun yet’” Sang han videre og fandt salt og peber frem som han dryssede udover kalkunen, han lagde så kalkunen som lå i det store fad ind i ovnen, og vaskede derefter sine hænder. Måske skulle han se til Faith, se om hun var okay, han tørrede kort sine fingre, og gik ud til badeværelses døren, og bankede lidt på den “Faith…?” spurgte han stille, han syntes hun var ved at have været derinde i et godt stykke tid nu, men hun havde vel sine behov men på den anden side man havde vel lov til at være bekymret.

Hun fór sammen da hun hørte en banken på døren og mumlede noget som ikke var så tydeligt at hører "Ja.. ja... jeg .." hun fik ikke sagt mere for hun begyndte at tørre blodet der var løbet ned af hendes arm væk fisket barberbladet op som hun kom til at skærer sig på, hvor hun var nød til at bide sig hårdt i læben for ikke at ytre noget om at hun havde gjort det, hun smed sine ting tilbage i tasken "Giv.. mig.. bare.. 2 sekunder" sagde hun hetisk og viste godt at ved hun snakkede sådan ville han sikkert bare blive mere mistænkt som om at der ville være noget galt. Hun trak hurtigt noget mere toilet papir og viklede om hendes hånd hvor hun havde skåret som og skubbede med fødden tasken hen til toilettet fiskede dog først lige sin g-streng op af tasken som hun altid havde på sig af en eller anden grund, hun havde bare den støre tanker om at det ville være bedre at være forberet på noget, og man kunne jo da sige at dette var vel en af disse tilfælde hvor det var godt at være noget ekstra undertøj? Godt nok havde hun ikke nogen bh, men det gjorde hende nu ikke så meget, hun sukkede og skyndte sig med at trække g-strangen hen over hendes ben og satte den på plads, hun tog de joggin bukser og trak dem hen over hendes ben, de passede faktisk ret godt, måske en anelse for lange men ikke meget, hun trak derefter malertrøjen over sig og var faktisk glad for at det var løst tøj som hun havde fået, det var som regel meget mere behageligt en stramt tøj. Hun smilede tilfreds "okay.. færdig." sagde hun, men fik så øje på vasken, og bandede lettere for sig selv og skyndte sig derover for at gøre den ren, hvorfor skulle hun også være sådan en cutter!? Hvad var hende problem. Hun sukkede igen og tænde for hanen for at få blodet væk, der var egentlig utrolig meget af det hvilket fik hende til at have lyst til at brække sig.

Han rynkede panden lidt, og stod stadig ved døren mens han støttede sig på den ene fod “Er du sikker, skal jeg komme ind?” spurgte han så, og kløede sig lidt i håret, han bed sig lidt i læben og kiggede ned på sin hånd, som endelig var slank, ikke et eneste spor på hårdt arbejde, men nu malede han os kun, så hvad skulle han bruge alt det andet til? Han mumlede lidt og kiggede lidt rundt inden han tænkte over om han skulle gå ind eller ej, han syntes det lød en masse fumle lyde derinde fra og vidste ikke helt hvad han skulle tro, han havde da fået at vide at hun cuttede og havde da også haft kunnet mærke de mange ar på hendes krop da de havde fået stillet deres lyster. Nu syntes han at hører vandet derinde fra piske som var det et vandfald, han rynkede brynene igen, og tog fat i håndtaget og åbnede døren stille, han kiggede ind og så hende henne ved vasken med en rynket pande da han kunne skimte et rødligt skær af blod. Han lænede sig op af dørkarmen og kiggede på hende med et stille blik, “Faith… gør mig en tjeneste, lad være med at cutte…” sagde han i et køligt tonefald, han kunne ikke tage den slags, og ikke lige nu, han syntes hun havde været udsat for nok, og cutting gjorde det ikke bedre på nogen måde, “Hvis du har det dårligt, så idet mindste sig det, så kan vi snakke om det, men lad være med at skade dig selv, og hvis det fortsætter tager jeg personligt det som du gør det med…” hans tonefald var advarende og bestemt ingen tom trussel omkring det med barberbladet. Han kiggede på hende med et hævet bryn og havde den ene mundvige vendt lidt ned af mens han kiggede på hende, han vidste ikke helt om han skulle have råbt af hende over at hun ikke skulle gøre den slags, men råben var ikke lige frem ham, sådan noget havde han aldrig kunnet lide, men han håbede ikke at hun ville begynde at råbe af ham og sige at det fucking var hendes eget valg, når han jo ville hende det bedste og ikke se hende have det dårligt, men hvad kunne han gøre? Og havde han ikke selv lige sagt til sig selv at det var sådan hun var, men det var åbenbart helt anderledes når han så det for sig. “Der er mad om lidt…” sagde han og sukkede så, han gik væk fra døren, og var på vej ud i køkkenet igen.

Hun vente sig hurtigt om og kiggede på Seth, hun bed sig i læben og kiggede hurtigt væk igen, hvorfor ramte han hende altid der hvor det gjorde mest ondt!? Hvad viste han overhoved om hvordan det var for hende at cutte, troede han virkelig at det var noget hun gjorde fordi at hun kunne lide det!? Hvis han virkelig troede det, var han godt dum. Men alligevel råbte hun ikke af ham, hun sagde faktisk ikke noget og stod bare og tog de ord til sig som han sagde, ligesom når man stod og kiggede frem for sig når ens far gav en nogle øretæver. Hun lagde armende omkring sig og nikkede bare til det han sagde mens hun mærkede vandet snige sig op til øjnene igen og prøvede at blinke det væk "Okay.." sagde hun stille til at der snart var mad, selvom hun lige nu havde mistet alt form for abetit, faktisk havde hun mistet alt form for lyst til at være her, hun bed sig i læben og gik hen til sin taske tog den op og fandt hendes barberblad, gik ud af døren og hen til ham, hun lagde det i hånden på ham "Du behøver ikke tage det fra mig, jeg giver dig det gerne, men det betyder ikke at jeg kan stoppe" sagde hun og kiggede ham ind i øjnene, inden hun sukkede og rystede på hoved "Hvis du ikke forstår at jeg ikke kan stoppe, så forstår du mig slet ikke, det er ikke et valg Seth, det er noget der findes så dybt inde i mig, ligesom at du jo ikke ville kunne stoppe med at synge eller tegne bare sådan vel!? Det er en afhængighed, og det er min udvej når jeg har det dårlig og vil tænke på noget andet, vær gang jeg skærer i mig selv, kan jeg tænkte klart, vær gang et lille snit i min arm kommer frem gør det så ondt at den psykiske er nemmere håndtere.." hun kiggede ham ind i øjnene og rystede så på hoved igen "jeg er ked af jeg gjorde mig ubelejligt, jeg ved ikke helt hvad jeg tænker på, jeg må nok hellere gå" sagde hun så og vente sig om "jeg skal nok sårer for du for dit tøj igen, og jeg er virkelig taknemmelig for hvad du gjorde for mig idag, men jeg kan ikke have at du tror at jeg skær i mig selv fordi jeg har lyst, for det har jeg ikke, jeg har ikke lyst til at skade mig selv, og for hvert snit jeg laver i min arm tænker jeg at dette er sidste gang" hun stoppede sin tale strøm, og gik hen til døren for at åbne den og gå sin vej, hun ville ikke være til besvær, og det var jo tydeligt at den hun var ikke behagede ham, og hun ville ikke være nogen byrde, hun hadet at være en byrde. Måske var det, det hun hadet allermest, måske også derfor hun aldrig sagde noget til nogen omkring hvordan hun havde det, fordi at folk ville derfor følge sig forpligtet til at hjælpe hende, og ikke gøre det fordi hun havde lyst, og lige nu kunne hun ikke tyde Seth om han havde det som om hun var en byrde eller ikke "jeg har det dårligt, mere end hvad du tror" sagde hun stille og åbnede døren for at gå ud.

Han kiggede på hende, og sagde ikke mere til hende, han mente ikke hun gjorde det for sjov, men at se hende gøre det fik det bare til at gøre ondt inde i ham, og følte at han var skylden til det, det var jo ikke sådan ment at han følte hun var en byrde på nogen møde, og ja, det var vel en udvej for nogen, men hvad frembragte det en masse ar på ens krop, så man bare gjorde det mere og mere, og til sidst havde man total ødelagt sin krop, han kendte da udmærket godt til følelsen, og ja, han havde faktisk gjort det i sin tid, men han havde fået alle sine ar væk på nært et der gik fra hans håndled og lige op til lid over albuen, da han havde oplevet en forfærdelig oplevelse med sin familie, og han fortrød mere og mere det han havde gjort, men arret var en påmindelse til ham selv om at det var dumt at gøre sådan noget og var selvfølgelig holdt op da han ikke kunne klarer at se på sine ar uden at bryde sammen i et selvhadet råb og skrig over at han var en idiot og ingen ville have at han skulle føle sig glad. De fleste mennesker troede faktisk at det kun var piger der gjorde det fordi de var kede af at de syntes de så grimme ud eller at man blev mobbet over noget man ikke kunne gøre for, selvom han dog aldrig havde været ude for den form for hændelser. Han kiggede på hende som om han var forstenet og var totalt inde i sin egen verden, han vågnede dog op inden længe og blinkede et par gange han sukkede kort, “Du er ikke ubelejlig, jeg bryder mig bare ikke om at se andre gøre noget jeg selv har gjort i min tid, det for mig til at føle at jeg burde have advaret dem, få dem til at se at der er andre metoder, men hvis du vil gå så fint…” sagde han stille og mumlede det sidste. Han gik over og slukkede for ovnen da hun jo alligevel ville gå så hvad fanden var meningen i at lave mad endelig? Han elskede selvfølgelig at lave mad men han kunne ikke lide at lave det uden at have et formål med det, han kløede sig lidt i håret, og gik ind på sit værelse og satte sig ned i sengen og lagde sig ned i sin seng for at tænke, eller måske mere bare for at forsvinde fra omverden, og lade være med at tænke over de mange ting der kunne ske i den virkelige verden bare lade sig, forgive sig ind i det sorte som var intetheden.

Hun vente sig om og kiggede på ham med hævet øjenbryn, hun havde sikkert regnet med at han godt kunne finde på det, han virkede som typen, hun havde selv drenge venner der havde ar der var så stører at de ind til flere gange var endt på hospitalet for blod mangel, faktisk havde hun mistet en til at skærer sig selv, han skar sig lige over håndledet, der hvor den tykkeste blodåre ligger. Man fandt ham som altid i et badekar der var helt rødt af det blod som der var løbet ud i den kolde vand, han havde været helt kold, men han havde dette smil på læben, som viste at han endelig havde fundet fred. Hendes hånd lå stadig på håndtaget, hun hørte ham gå ind i sit værelse. Hvorfor gjorde han ikke at hun kunne tage en nem beslutning, hvis han nu bare havde sagt, gå fint med mig, så var hun gået uden tøven, hvis han havde sagt bliv, så var hun nok blevet. Men nu var hun i tvivle. Hun rystede på hoved af sig selv, hun var da også dum at tro at nogen, nogen sinde kunne gøre ting for hende uden at gøre det fordi de følte sig forpligtet til det, kunne godt være han ikke gjorde, men det var sådan hun følte det. Hun bed sig i læben og fiskede noget op fra sin taske, det var et emblem som hun havde fået og altid havde på sig, den ting hun holde mest af, den havde overskriften 'the answer you cant find, you allways can find in your heart while you are calling out the name of af true friend' Hun gik langsomt over til hans skrivebord og lagde det på hans sofabord og kiggede ned på de mange tegninger, han var utrolig god når man tænkte over det, hun fandt noget papir og en blyant og skrev hurtigt og elegant 'Seth, du betyder mere for mig end hvad du ved, men jeg kan ikke blive ved med at såre dig gang på gang, sådan som jeg gør nu' Hun tøvede lidt og skrev videre 'du er den eneste ven jeg nogen sinde har haft, men jeg er kommet til det punkt hvor det måske bare ville være bedre hvis jeg bare forsvandt ud af dit liv, det ville være bedre end hvis jeg hele tiden gik her og gjorde dig mere forvirret end godt er' Hun bed sig i læben og kiggede over mod døren og sukkede, inden hun afsluttede 'jeg er bange for at sige, at jeg vist er snublet lidt.. din Faith' hun stregede din Faith ud, men det var dog stadig til at se. Hun gik over til døren mens tårerne gled ned af hendes kinder, hun kiggede en enkel gang over mod soveværelsets dør inden hun åbnede døren "Farvel Seth" sagde hun stille og gik ud, hun havde ingen sko på, og kun det som Seth havde givet hende, alligevel begyndte hun at gå ned af trappen, hun havde ikke lyst til at bruge sin magi nu, tårerne tog til og løb hurtigere ned af hendes kinder, denne gang var det ikke for hvad der var sket, men mere over at hun nok aldrig ville se igen hvilket gjorde ondt, men hun havde besluttede sig. Hun ville tage hjem og pakke de ting hun ville have med også ville hun forsvinde fra dette sted som om hun aldrig havde været der før, hun havde været dum og selvisk ved at blive i hans liv, han ville gøre så meget bedre uden hende dette var hun sikker på. Hun snøftede lidt og kiggede op inden hun gik ud af døren. Det var begyndt at regne men det gjorde nu ikke noget så ville hun jo bare blive våd, og hvad gjorde foreskellen!? Gid hun ville dø af lungebetændelse så. Hun stoppede igen op og kiggede op på det vindue som hun regnede med var en af de vinduer som var til hans lejlighed, mens hun langsomt begyndte at synge "I remember what you wore on the first day You came into my life and I thought "Hey, you know, this could be something" 'Cause everything you do and words you say You know that it all takes my breath away.. And now I'm left with nothing" hun kiggede ned på sine fødder uden noget på og sukkede "Hvis jeg nogen sinde ville kunne elske nogen ville det havde været dig Seth.. og nu bliver det aldrig til noget.. håber du finder en.. en som vil opfylde det som du vil have, og vil fylde dig med kærlighed så du tror du er ved at eksplodere.. men nu vil jeg gå.. gå min vej og give dig lov til at komme videre.. eller rettere give mig selv lov til at synke ned i det mørke som jeg selv har skabt og fortjener" hun vente sig igen op og gik igennem regnen.

Han sukkede stille og gned sig hen af ansigtet med den ene hånd, det havde måske været en dum idé sådan at sige det til hende, det hun gjorde var jo ikke noget hun var glad for men hvorfor gøre det så? Han sukkede og rejste sig op, måske skulle han gå ind og sige undskyld til hende, men… hun ville måske ikke snakke med ham og var så gået. Da tanken kom hen over ham kiggede han hen på døren da han kunne hører en dør lukke og vidste ikke om hun var gået ind i nogen af de andre rum, eller måske var hun gået sin vej fuldstændig, det havde nu heller ikke været meningen at hun skulle gå, men… han havde bare været så vred, og skulle da bare havet holdt sin kæft i stedet for at kæfte sådan op, hvad fanden var der galt med ham?! Han kiggede hen mod døren igen og gik så hen og tog fat i håndtaget, han åbnede døren og kiggede stille ud, “F..Faith?” spurgte han stille og kiggede ind i stuen, han kiggede hen på sit skrivebord da han havde set en besked, han tog det op, og læste brevet hans øjne hvilede på det sidste hun havde skrevet men så overstreget han kunne mærke hvordan en kuldegysning flød igennem hans krop og fik hårene til at rejse sig, han smed papiret fra sig og stormede hen til døren hvor han løb hen til trappen og nærmest hoppede ned fra de mange trin til han kom til de store plader som fik en til at gå, hen til trappen der vendte mod syd mens den oven over vendte mod nord, og sådan kunne man blive ved til man kom til enden, han kom ned til hovedindgangen, og åbnede døren med en sådan kræft at han smækkede den ind i væggen, han kiggede rundt og så en skikkelse der lignede Faith’s han løb hen til hende og greb hende bagfra og holdte hende helt tæt på sig. “Undskyld, at jeg bare sådan skælder dig ud, det er jo sådan du er, og det kan jeg ikke lave om på… men, hvis du er min, kan jeg så være din?” spurgte han stille ind i hendes ører og flettede sine hænder sammen så hun ikke bare kunne gå bare sådan uden videre, han vidste ikke hvor denne følelse kom fra men det var bare en følelse af at have hende tæt på sig, var noget af det bedste, at vide at hun havde det godt gjorde ham glad, ja nærmest lykkelig, hvorfor, hvorfor smide sådan noget bort. Han var let foroverbøjet og havde sin kind mod hendes mens han kunne mærke hvordan regnen piskede ned af ryggen og benene på sig, og løb ned af nakkens gang, dermed gjorde det os hans hår vådt så det blev klamt og klistret. Han bed sig lidt i læben og var usikker på om han gjorde noget forkert ved at have denne tilnærmelse til hende lige nu.

Hun kiggede op i regnen mens hun gik, for hvert skridt hun tog, jo mere beslutsom blev hun om at det hun gjorde måtte være det rigtige. Hun hørte en dør smække hård op imod en væg som om der var nogen der havde skubbet for hårdt til den. Hun sukkede og bed sig i læben og vente sig halvt om og kunne mærke hvordan hendes hjerte begyndte at slå helt vildt, hun mærkede nogle arme rundt omkring sig og hendes næse blev fuldt med den duft som hun elskede, hun hørte hans stemme og kunne mærke at hendes hjerte slå et slag over over hårende rejste sig på hendes hud, hun sukkede stille og vente sig om og lagde sig ind til ham, hvorfor skulle han gøre tingene så svært, hun kunne ikke blive, hun kunne jo ikke blive ved med at være den hun var overfor ham, kunne godt være at han ikke mente at han skulle bestemme over det, men hun var jo stadig den hun var, og den hun var irriterende jo ham tydeligt på visse punkter. Men alligevel kunne hun ikke lade vær med at stå der og smile. Langsomt lod hun sit hoved kigge op og kigge på ham, hans ansigt, det rolige, evige rolige ansigt. Hun elskede det ansigt, hun holde bare af alt omkring ham. Hun lukkede let øjnene og lod sine læber glide hen til hans og kyssede ham blidt på læberne, som hun aldrig havde kysset nogen for, dette var med følelser, følelser som hun havde for ham som hun slet ikke viste at hun havde. Hun lukkede øjnene og kyssede ham lidt endnu inden det var som om der var set lyn der slå ned i hende, hun trak sig væk fra ham og rystede på hoved "Nej.. nej" mumlede hun og rystede igen på hoved, nej hun havde taget hendes beslutning, aldrig mere kærlighed, og hun ville ikke såre ham mere, kunne hun ikke "det.. jeg kan ikke.. jeg vil ikke såre dig mere" hun bed sig i læben og tårerne kom fra igen, hvor havde hun bare meget lyst til ham, hvorfor kunne man ikke få det man ville have også var det kun nogle få meter foran, en hun viste at han ville gå efter hende, han ville nok ikke lade hende slippe hvis hun løb, men hun begyndte alligevel at løbe *tumpe tumpe tumpe tumpe* Hørte hun en stemme sige inde i sit hoved, hun lukkede øjnene og mærkede suset i hendes mave og hun forsvandt, hun landede på en hård jord og hendes ben knækkede sammen. Hun lå på jorden med lukket øjne og rystede over det hele, af kolde og af den grød som skød igennem hende, hun græd og græd, hvorfor var hun så bange for noget som alle var glade for!? Hvorfor kunne hun ikke selv give sig lov til at elske!? Hun ville ikke være ham værdig nok, han ville være alt for god til hende, han skulle have en der virkelig kunne elske ham, ikke en som hende, hende der sikkert bare ville ødelægge ham, hun rejste sig op og kiggede på sit hus, hun smilede ikke mere, hendes ansigt var forvrænget i sorgens tegn, hun løb ind af døren uden at lukke den, op på sit værelse og begyndte at hive de ting som hun ville have med sig, hun tog hans tøj af tørrede sig og tog noget af hendes eget på, nogle stramme bukser der var sorte, en sort stram t-shirt og en hættetrøje. Hun gik ud og tog hendes toilet ting og smed det ned i den taske som hun havde fundet frem, da hun havde smidt det derned stoppede hun med at bevæge sig, hun sank sammen og begyndte at græde igen, hvorfor var hun som hun var!? Hvorfor ville hun ikke bare tage sig sammen også være den for Seth som han havde brug for, som hun mente han fortjente!? Hun rystede på hoved, fordi hun aldrig ville blive den pige så derfor måtte hun tage afsted, forsvinde, forsvinde til det hun havde fortjent. Hun rejste sig rystende op på benene og lod langsomt sine fingre glide hen over hendes læber og kunne stadig mærke hans varme læber mod hendes, en ting ville hun altid være sikker på, han ville være den eneste som hun nogen sinde ville lade komme ind på sig på den måde som han havde gjort. Men ved at gøre det havde hun bare såret ham, mere end hvad han fortjente, og det ville bare blive ved på den måde. Derfor måtte hun tage afsted, ikke? Hun blev slået af ubeslutsomhed og blev stående i dørkarmen, men rystede dog på hoved og gik ud for at finde de andre ting hun ville have med.

Han kiggede på hende, og vidste ikke helt hvordan han skulle tage hendes ansigts udtryk, om han skulle sætte sig til at tude, eller bare være nede på jorden og tage de få beslutninger som han nu havde… Lige nu var han forvirret, og vidste ikke hvad han skulle gøre, men han mærkede nogle læber mod sine egne, og kyssede hende tilbage med alle de følelser han havde i sig, alt det der lå gemt i ham som ikke havde været ved nogen af de mange andre folk han havde været sammen med. Hans øjne lukkede sig stille i og han trak hende tættere ind på sig, men inden det hele var fuldstændig kommet til enden fjernede hun sine læber og han hørte et ord, et ord han ikke havde ventet at hører, dette ord hørte han faktisk hele to gange, og det skar lidt i hjertet men han var tavs, han åbnede øjne svagt og kiggede ned imens han hørte det hun sagde, “Du…” mere nåede han ikke at sige før hun kom ud af hans arme og satte i løb i samme nu var hun forsvundet for øjne af ham, han kunne ikke sige noget, ikke gøre noget, bare stå der med slappe tomme arme, og kigge på det sted hun forsvandt, man kunne skimte en sorg i hans øjne, men ellers var hans ansigt lige så normalt som det altid havde været, men hans krop reagerede helt anderledes end hvad hans ansigt gjorde, han vidste ikke hvor hun var taget hen, men sikkert væk, og det første sted han måtte lede var vel ved hendes hus, hvor ellers, hvis hun var taget væk havde hun brug for ting til at kunne komme videre med det, han bed sig i læben og satte i et hurtigt spurt efter den retning han mente hun boede i. Han kendte jo ikke vejen derhen, og havde heller aldrig set den, da han jo var blevet teleporteret derhen, men netop som han løb som var han lynet selv, havde han glemt at han jo havde lys magi og bare kunne lade sig få en ledetråd af hvor hun boede, men den tanke var langt borte fra ham, han løb videre alt hvad han kunne, ligeglad med om han havde en undertrøje på og kun nogle almindelige jeans, også strømper, men han kunne ikke være mere ligeglad, han ville finde hende, den person han holdte så meget af så hvorfor tage notes af hvad man var påklædt i, dog kom det lidt bag på ham hvordan følelser pludselig kunne brage som var der lyn inde i en, som gjorde at man bare kunne gå igennem alt, lige meget hvad det var, om det så var et sammenstød mellem to af jordens plader der gik imod hinanden og skabte en vild naturkatastrofe så ville han kunne overleve den, så længe han bare havde hende, og på den anden side, selvom hun gjorde ting som han ikke brød sig om, så holdte han stadig af hende, lige meget hvad han kunne beskrive, han vidste ikke om det var ordet elsker han skulle bruge, for vidst nok elskede han hende, men om det var i den version som i at man skulle holde sammen lige meget hvad, men så stadig så gjorde hun bare noget ved ham som han ikke kunne forklarer. Han løb videre, som om han ikke havde bestilt andet i hele hans liv. Og sjovt nok så han hendes hus længere fremme, det hus han kun havde set en gang, og det hus hvor han havde en fantastisk oplevelse med hende, som han for intet i verden ville glemme. Han lagde mere kræft på sine løbende ben og kom hen til døren, som han bankede hårdt på. “FAITH?!” råbte han trak vejret hurtigt ned i lungerne for at kunne finde balance i kroppen igen, da han havde spændet som var det fanden, helvede, og alverdens andre skabninger der kunne have forfulgt ham til at tage rejsen ned til de døde.

Hun tog en elastik i håret og så slog der noget ned i hende, hvis hun tog af sted ville hun havde lyst til at komme tilbage, så derfor måtte hun gøre sådan så hun aldrig kunne komme hjem igen, hvilket betød at hun var nød til at tage sit eget liv, hun stod og kigge ubeslutsom ud i luften og rystede på hoved, en engel kunne ikke begå selvmord, hun ville aldrig nogen sinde kunne dø, hun var jo allerede død så hvad gjorde foreskellen. Hun smed de sidste ting ned i tasken og sukkede og lukkede den og tog den over skuldrene, hun havde sit pas i lommen og hendes penge og kort til hvis hun skulle have brug for mere. Hun gik ned af trappen og gik ind i stuen hun lod tasken bumpe ned på jorden og kiggede over på sofaen, gulvet og væggen hvor de havde haft den hede nat, den nat hun aldrig nogen sinde ville glemme lod sin hånd glide hen over væggen og kunne mærke ham, hun lukkede øjnene og kunne dufte ham, føle ham. Smile kom op frem på hendes læber selvom spejlblanke tåre gled ned af hendes ansigt og droppede ned på jorden som om alt var gået i slowmotion, som om hun havde alt den tid til at gøre sig klar, hun fjernede langsomt hånden og åbnede øjnene "Nej Faith.. slut.. han .." hun rystede på hoved og fuldførte ikke engang sætningen for sig selv "Har du det mon lissom’ mig? jeg kan se du har grædt igen står du ved en skillevej? jeg tror jeg ved hvor vi skal hen det ville være så let vi kunne lade som ingenting hvad nu hvis jeg holdt’ dig tæt? og vi ku’ blive lidt - bare et øjeblik her i drømmene men jeg ved jo godt jeg kan ikk’ leve med ville hade mig selv hvis jeg holdt’ dig her - du fortjener mer’" hun sukkede "Du fortjener mer.." Hun kunne mærke kuldegysningerne der krøb igennem hende og hun kiggede på tasken der stod der og så, så indbydende ud som om den sagde 'kom tag mig, og så forsvinder vi'. Hun tog den op og gik ud i gangen da hun så døren flyve op og Seth kom flyvende ind af den totalt gennemblødt og hæv efter vejret, hvis han havde løbet, ville han godt nok havde løbet hurtigt for at komme der så hurtigt, da han råbte hendes navn stod hun stadig bare og stirrede på ham, hvad lavede han her!? Hvorfor gik han ikke hjem, hvorfor lod han hende ikke bare gå!? Han havde jo været meget tydelig med at han bare følte noget venneforhold til hende, ikke mere eller havde han nogen sinde sagt at han kunne lide hende? Hun bed sig i læben mens en masse tanker flød igennem hendes hoved, og sagde til hende at hun skulle flygte, sagde at hun skulle gå, sagde at hun skulle smide sig selv i poolen og forsvinde for altid. Men for en gangs skyld gjorde hun ikke noget af det stemmerne sagde, og langsomt forsvandt de også "ja.." sagde hun med en meget lille stemme som om hun havde gjort noget forkert. Hun ville gå over til ham, kramme ham, kysse ham og elske ham. Men noget stoppede hende, noget fik hende til ikke at gøre det, hun havde lyst men hende ben flyttede sig ikke, lystrede ikke hendes tanker som sagde de skulle gå over til ham. Måske var hun bange for hvad der ville ske? Faktisk viste hun det jo ikke, hun følte sig som forstenet af at se ham der som om at han havde sagt eller gjort et eller andet som havde fået hende til at tabe pusten og selve evnen til at snakke, men det havde han vel i grunde også, bare ved at være her. Hun blev ved med at stå og kigge på ham, uden at bevæge sig, bare ventede på hvad han ville gøre heller sige.

Han kiggede på hende, og vidste ikke helt hvordan han skulle tage hendes ansigts udtryk, om han skulle sætte sig til at tude, eller bare være nede på jorden og tage de få beslutninger som han nu havde… Lige nu var han forvirret, og vidste ikke hvad han skulle gøre, men han mærkede nogle læber mod sine egne, og kyssede hende tilbage med alle de følelser han havde i sig, alt det der lå gemt i ham som ikke havde været ved nogen af de mange andre folk han havde været sammen med. Han vidste ikke hvad han skulle sige, og trak vejret hurtigt ned i lungerne, mens det skar i halsen over den kolde luft som nu havde taget sin gang ned i hans lunger, han rettede sig op og fik sin vejrtrækning under kontrol. Stille kiggede han kort ned men kiggede så op på hende, og hendes rejsetaske, men vente blikket tilbage mod hende igen. Hun ville rejse? Kom det forundret inde i ham, da han ikke kunne fatte tanken, hvorfor rejse? Han gik stille hen til hende og lagde armene rundt om hendes liv, han kiggede ned på hende og løftede den ene hånd som havde været rundt om hendes liv før hen, og strøg hende hen over kinden, han legede lidt med en lok af hendes hår som han snoede rundt om sine fingre, stille og langsomt førte han sit hoved tættere på hendes, hans mund var let åbnet og inden længe mødte det hendes. Han kyssede hende blidt forsigtigt og dybt, eller nok mere et kys hvor alle følelser lå gemt i, han lagde nu begge sine hænder på hendes kinder og nussede dem stille og blidt mens han holdte kysset, hans øjne lukkede sig i, og han ville bare nyde at have hende så tæt på sig som han havde nu, men slap hende så inden længe og kiggede på hende, “Hvad end du så tror, så elsker jeg dig… Og om du så rejser vil jeg stadig følge dig.” sagde han roligt og strøg hende hen over kinden med et blidt smil, hans øjne lyste lidt mere end hvad de havde gjort da hun havde forladt ham alene på gaden, og været overladt til resten af folkemængden. Men nu holdte han hende i sine arme, og ville for intet i verden give slip på hende, da han ikke ville have hun skulle forlade ham igen. Stille slap han hendes kinder og lod sine hænder glide ned af hendes arme og fandt så hendes hænder som han knugede i sine mens hans tommelfinger nussede dets overflade, “Hvis du virkelig tror at du ødelægger noget som helst, eller at jeg slet ikke bryder mig om dig,” sagde han og holdte en kort kunst pause “Så tager du fejl, fordi jeg vil aldrig nogensinde blive ødelagt så længe jeg har dig ved min side!” sagde han og kiggede på hendes ansigt som han åndede let på fordi han stadig ikke havde helt kontrol over sin vejrtrækning, det var da os så utroligt som ens hjerte kunne pumpe og pumpe som om man ikke havde andet at skulle mærke i verden. Han kunne faktisk hører det for sig ligefrem, hvordan dets rytme stod og hvordan hans hjerte hamrede mod hans bryst som var det en besat maskine der ikke kunne finde ud af at stoppe igen.

Da han kom over til hende trykkede hun sig ind til ham, det med at flygte, at rejse væk her fra, virkede bare for dårligt, det var ikke noget som hun ville nu, hun ville være sammen med ham, kun ham og ingen andre. Sådan havde hun jo haft det fra starten, der havde hun taget det som om at hun var voldsomt seksuelt tiltrykket af ham, men hun måtte længere hen åbne øjnene op for at det var mere end det, det var ikke kun lysten til at have sex med ham så at sige, men mere bare at have ham tæt på, kunne dufte ham, føle ham og bare se ham. Dette betød mere for hende en noget andet i verden, at vide at han faktisk ikke bare ville lade hende gå men faktisk ville kæmpe for hende, hendes tanker blev afbrudt da han langsomt lod hans læber glide hen mod hendes. Hendes hjerte slog som besat og hvis hun skulle være helt ærlig så viste hun ikke helt om hun ville have et hjerte i hendes bryst mere, det ville hoppe ud af hendes bryst og lige ind til hans, han havde vist taget hendes hjerte med storm. Hun kyssede dybt tilbage og lagde sin ene hånd på hans nakke og nuldrede hans nakke hår langsomt mens hun lod sin tunge glide hen over hans læber. Da hun slap hendes læber igen, havde hun stadig lukket øjne og lagde hendes hoved på hans bryst og lod ham tale, hun viste virkelig ikke hvad hun skulle sige til det han sagde til hende, det virkede underligt at skulle begynde på at sige ting midt ind i hvad han sagde, da han sagde ordet elsker, spærrede hun øjnene op, løftede sit hoved og kiggede ham ind i øjnene men ventede med at sige noget til at han var helt færdig "El.. elsker du mig!?" Spurgte hun så og kunne ikke sige mere, hun bed sig i inderlæben og hun kunne igen mærke tårerne komme, de gled ned af hendes kinder og lod sin hånd glide hen under øjet for at få dem væk "De fandens tåre" smålo hun hæst og smilede skævt til ham, hun ville ikke gå, ikke mere. Hun havde lyst til at blive her, sammen med ham, specielt sammen med ham. Faktisk havde hun altid undret sig over hvad hun lavede her, hvorfor at hun stadig boret i dette land hvor man ikke kunne være den man var uden at der ville være nogen folk der ville råbe skældsord efter en, faktisk savnede hun den tid hvor det havde været væsenerne der havde dommineret denne verden og ikke de egoistiske former for mennesker som var der nu. Lidt efter lod hun sig dog glide ud af sin egen verden og kiggede på ham igen med et lille smil, som bare ikke ville forsvinde "jeg tror dig.." mumlede hun stille "Nogen gange, bliver jeg mere bange end hvad jeg selv aner også gør jeg ting jeg fortryder.. jeg.. jeg" hun rynkede brynene og tog en dyb indånding "jeg elsker også dig" sagde hun så endelig og kiggede ned i jorden som om at det hun lige havde sagt var noget af det værste man kunne hører, men for hende var det noget stort, hun havde aldrig sagt til nogen at hun elskede dem, han var den første, og hun kunne mærke at glæde bredte sig op i hende.