Et tilfældigt møde (Jane)

Sted: En mindre café, der har borde og stole placeret udenfor, så man kan nyde det gode vejr og de lune nattetimer.
Tid: Lørdag aften.
Omgivelser: Der er ikke mange gæster, primært grundet det faktum, at caféen ikke er stor nok til at huse mere end 10 mennesker. 

Alaric havde fået stedet anbefalet; det skulle efter signet være her, man fik den bedste kaffe i hele byen. Advokaten havde ikke helt troet sine egne ører, men nægtede at dømme et sted uden at have prøvet det, så her var han. Han havde bestilt en kop kaffe og en sandwich til natmad, som han nu tålmodigt sad og ventede på, imens han studerede gadebilledet. Han havde været heldig nok til at få en plads ved et åbent vindue, hvorfra han kunne betragte de travle folk på vej til deres natte-fester. Kaffen blev placeret foran ham, af en tavs tjener, som hurtigt forsvandt. Trods den svage summen fra byens befolkning, der spaserede forbi, så nød Alaric stilheden og den kølige natteluft. Det var sjældent, at han kunne få lov til at være alene - fri for fordommene, forventningerne og alkoholen. Der var noget afslappende ved stedet, indså han, og lovede sig selv at komme tilbage til denne café i en nær fremtid. 
Imens Alaric sad der og nød livet, væltede en lettere beruset mand dog ind af caféens dør. Manden satte sig larmende ved et bord, hvorefter han blev tavs og studerede menu-kortet. Advokaten hævede kort et øjenbryn, men valgte så at ignorere fulderikken; for deres begges skyld.

// Jeg tænkte vi kunne bruge "fulderikken" til plottet; du styrer ham bare når/hvis du har lyst! :)

Lørdag aften.. Det var en aften uden større betydning hos Jane men hun vist dog at det var en større aften for ungdommen som boede i Terren for ligesom med fredag var det en aften hvor alle gav den fuld gas i byen, nu var det ikke ligefrem for den selv betød det store for Jane for hun var ikke selv et fes menneske. Nej faktisk var hun total modsat i det hun faktisk ikke omgav sig med andre væsner ud over når skulle jage og netop derfor havde hun valgt og fortrak sig på en mindre café hvor hun kun være sikker på de andre gæster nu nok ville lad hende være i fred. Jane var en lille kvinde af natur og hun havde lige en naturlig højde på omkring de 160 centimeter af natur, hun havde ginger farvet hår af natur mens at huden var bleg som nemt og hun var os ganske fejlfri i forhold til mange mennesker, men nu var hun jo hellere ikke et menneske som sådan, nej Jane var et barn af natten og det havde hun være i over 1000 år selvom hun originalt blev født som et barn af gud så var den tid nu omme. Jane var iført en sort t-shirt og omkring hendes ben havde hun en blå nederdel mens at et par sorte sko dækket for det sidste men ellers var der nu ikke det store ved hendes påklædning for hun gjorde ikke lige noget ud af sig selv udover når hun endelig skulle til samling med hendes vampyr familie, men det var dog kun et event som fandt sted engang hvert 10 år.
Nu gik hun blot ned af en af de lidt større gader og hun var faktisk ikke helt sikker på hvor hun var på vej hen men vejen ført hende imod en lille café som hun kun se på større afstand, hun stoppet kort op da der var et par meter mellem hende og caféen og hun overvejet om hun skulle gå der ind, det blev hurtigt til lille ja hos hende og hun forstad blot hen til døren som hun trådt ind af, en klokke lød over hende og den gjorde opmærksom på at hun var kommet ind på caféen, Hun stod stille i et kort øjeblik og hun mærket kort hvordan folk kiggede på hende og hun trak vejret langsomt før at hun gik op i imod den lille bar hvor hun betalet for en kop te, nu var det så bare hvor hun skulle sæt sig for hun havde ikke lyst til alt for meget selskab men på samme tid var hun hellere helt med på og skulle være alene..