Don't hide things ~ Silius

Det var en af de mindre travle dage i gågaden og en masse mennesker og væsner bevægede sig igennem den uden at fokusere på deres omgivelser. De havde kun et mål med deres besøg i gågaden og de ville fuldende det. En af dem var en unge pige. Hun var på vej til bibliotekscaféen som lå her i gågaden. I dag var hun i klædt en bordeau rød top på, og et par grå/sort ternet shorts på med sorte leggins indenunder. Hun havde ingen sko på og havde en sort jakke på. Hun var snart dernede og klar til at læse igen. Det var ikke fordi hun ikke kunne læse derhjemme, eller på selve biblioteket. Det var bare hyggeligere at sidde på caféen, og man kunne samtidig bestille varm kakao og kager.

En dråbe ramte hendes kind, og hun rettede sit blik mod de mørke skyer, der havde lagt sig henover byen. De havde været der et stykke tid men det var først nu de begyndte at græde. Hun satte farten op og skynde sig hen til caféen.

Da hun kom ind af døren hilste hun stille på ejeren og bevægede sig ovenpå. Det var ovenpå at selve biblioteket var, og nedenunder kunne man sidde som på en normal café og drikke kaffe, te, varm kakao eller bare et normalt glas vand. Men hun bevægede sig helt ned, bagerst i lokalet til hendes ’sted’. Eller rettere hun sad der altid, i den lille røde stol med sortmalet egetræ som stod hjørnet af to reoler.

Hun tog den bog hun plejede at læse, og som hun havde placeret i nærheden af hendes ’sted’. Hun smilte lidt og begyndte at læse.

Dagene føltes lange, dette var endnu en som blot skulle overstås for så at kom til en lige så lang dag, sådan føltes livet for en ung fyr som roligt slentrede elegant ned ad gaden på vej mod biblioteks caféen som lå lige her i nærheden.

Den unge fyr var en høj slank mand, med en lys hud og blondt uglet hår, dybblå øjne som ejede så meget dybde som selve havet og bar på megen viden. Kroppen var dækket af en hvid skjorte og et par grå lidt stramme jeans samt et par blå all stars, på hans skulder hang en brun herre taske, som indeholde en blok fyldt med tekster samt et penalhus.

Silius som denne unge fyr hed skubbe døren op, for så at bevæge sig ovenpå til de mange bøger, af ren vane satte han sig ved et bord midt i lokalet, her tog han sin blok frem og penalhus for så at slå op på en ny side før han skulle til at begyndte på et nyt digt.
En særlig aura lå rundt om ham og skabte ro samt tryghed for folk omkring ham, dette var fordi han var engel.

”Stearinlysene i de gamle gade lygte brændte lige så stille, og lyste varmt på den åbne gade. Tiden føltes som gået i stå, men lysene bragte liv tilbage til gaden. I gadens sider, sad personer på bænkende og snakkede, nogle om julen, andre om deres skole og måske noget helt andet, som man ikke kunne opfatte. Men det er heller ikke vigtigt, at høre hvad fremmede mennesker snakker om, man iagttager dem bare. Nær et af de få træer, som havde fået lov til at vokse frem, i denne brosten belagte gade, stod en unge pige i en farverig skjorte som havde et rudemønster, og en sort og hvid nederdel. Hun havde purpur farvede strømpebukser på, og ingen sko. Den unge pige bar også på en top hat, hvor et lommeur var viklet omkring. Det passede fint ind til hendes blonde hår, der dog var en smule beskidt. Pigen bar en hvidlig makeup, formet som en maske. På denne maskelignende makeup, var der tegnet nogle sorte ruder, i forlængelse af en sort streg fra øjet. På hendes yndige bløde læber, havde hun brugt en lyserød læbestift til at danne et hjerte. Pigen stod og mimede, for at tjene penge, måske nok til at hun kunne sove på et vandrehjem, eller til noget aftensmad.”

Pigen havde læst historien flere gange, men hun elskede at læse den, selvom det kun var en prøveversion hun havde fået af en ven som prøvede at blive forfatter, så elskede hun den. Hun fjernede sit blik lidt fra bogen og så rundt. En ung herre, eller mand havde placeret sig midt i lokalet på nogle af de bløde stole der var placeret rundt om bordet i midten. Hun havde aldrig set ham før og hun havde været her tit, så hendes blik blev ved ham også selvom han evt. ville se på hende og hvis han gjorde, ville hun bare smile til ham.