Is everything in order sir? (Rowena)

Tid: 22:15
Sted: Quatre's Restaurant
Omgivelser: De mange gæster og rolig klassisk musik

Great..... Caleb havde nu siddet og ventet i et kvarter på den næste handel. Det lyder måske ikke af meget for en vampyr, men Caleb var altid selv meget punktlig og forventede at klienter var det samme. I det her tilfælde var det om en ganske særlig antikvitet. Det var et lille skrin lavet af elfenben med guldbeslag. Skrinet skulle have tilhørt en kinesisk kejser.
Caleb sad stille og ventede men var tydeligvis utålmodig.

Selvom det var forretning eller fest, kunne Caleb godt lide at gøre noget ud af sig selv. Hans blanke, mørkebrune hår var godt redt tilbage. Han havde en svaghed for skræddersyede jakkesæt og i aften var ikke nogen undtagelse. Det var et klassisk sort jakkesæt af den absolut fineste kvalitet. Han havde under selve jakkesættet en mørkblå skjorte på og et sort slips. Og selvfølgelig en guld-slipsenål med saffirer så de matchede skjorten. Og selvfølgelig hans signetring

En tjener kom hen og spurgte: Hvordan kan jeg betjene dem i aften hr? 
Han kiggede nærmest overrasket og svarede tjeneren: Ah ja. Jeg kunne godt tænke mig en flaske kraftfuld rødvin der er let krydret. Og to glas. Jeg venter på en. 

Så gerne hr.


Tjeneren bukkede og gik ud efter vinen. Caleb sad og kiggede på sit dyre ur med et tydeligvis utilfreds udtryk

Denne aften var for stille, en slank kvindelig skikkelse vandre rundt i sin store suite som hun efterhånden havde boet i længe, hun lod blikket vandre ud af de store vinduer for at betragte himlen udenfor men efter kort tid rystede hun på hovet, før hun begav sig hen til den store dobbelt seng hvor en smuk sort kjole lå pænt og ventede på hende.

Døren lukkede kort tid efter bag hende, da hun elegant begav sig ned mod hotellets restaurant som hun havde besluttet sig for at besøge for måske at møde selvskab i hendes stil.
De lange blege ben trådte let ind i den store restaurant, det røde hår hang glat ned ad hendes ryg imens et pænt lag rød læbestift dække de fyldige læber, de brungrønne øjne bar en forførende glimt og kigge nysgerrigt rundt.

Den sorte kjole sad stramt på hendes spinkle men smukke krop, desuden var den lidt lårkort men på en pæn måde, på fødderne bar hun et par pæne stilletter som langt fra var billige.
Rowena smilede let idet hun begav sig rundt mellem de mange borde på jagt efter nattens selvskab, hun gik elegant forbi en mand som sad alene og så ret irriterede ud, men han var tiltrækkende og lignede en mand med penge.

Rowena stoppe op bag ham, bukke sig let ned for at kunne hviske i hans venstre øre" hvorfor så irritabel?"lød det forførende fra hende med en blød stemme som passede perfekt til hende, hun lagede let en slank hånd på hans skuldre.

// så er der kontakt;) i førte svar//

Han havde efterhånden givet op på om kontakten kom men det var der ikke specielt meget at gøre noget ved. Han havde heller ikke betalt for den endnu så der var heller ikke tabt penge på handelen. Men skrinet havde nu pyntet pænt hjemme hos ham

Tjeneren kom hen og satte vinen og skænkede op i det ene glas. Lige inden han skænkede op i det andet, stoppede Caleb ham og sagde: Bare vent med at hælde op i det. Mange tak
Caleb rakte ham 100 euro og gjorde tegn til tjeneren kunne beholde resten. Tjeneren bukkede og listede af igen. En pludselig fantastisk duft ramte hans næse. Den kunne kun komme fra en kvinde der hvilede i egen skønhed. Ingen ville bære sådan en parfume hvis ikke de var sikre på sig selv. Der var også den velkendte duft af vampyr.

Caleb kunne ikke lade være med at smile da kvinden nærmede sig. Han vendte sig dog ikke om for at se hende. Han lod stadig som om han ikke havde registreret hende endnu.

Uden at vende sig svarede han: Fordi jeg foretrækker at folk er punktlige når jeg skal bruge så mange penge. Men det lader til at jeg ikke skal bruge så mange penge i aften alligevel. Men det er da meget heldigt at jeg har to glas. Vil de gøre mig selskab til et glas?


Han rejste sig op og vendte sig imod hende. Hun var virkelig smuk. Og hun vidste det selv det var der ingen tvivl om. Men der var han så heller ikke nogen undtagelse. Det var jo sådan Nattens Gave viste sig i ham. Han tog hendes hånd og kyssede den forsigtigt til hilsen, inden han trak en stol ud til hende

Rowena vidste at nattens gave lå i hende og skønheden var hendes største gave, en ting hun udnyttede og som betød meget for hende da hun gik op i at se godt ud, gå i det rigtige tøj og snakke med de folk der havde pengene i orden.

Ved mandens ord gled et let smil over de smukke læber da hun roligt svarede ham elegant "det ville være mig en ære" svarede hun let imens hun rette sig fuldt ud op så han fik det bedste indblik af hende.
Hun lod ham tage sin hånd, imens hun let søgte hans smukke øjne som hurtigt fangede hendes interesse da de var smukke og forførende samt magtfulde.

Rowena tog plads på stolen da han trak den ud for hende, da hun så sad ordenligt med det ene ben let krydset over det andet så kjolen gled lidt op, lod hun en hånd sætte en løbsk hårtot om bag øret imens hun betragtede han let.
Dette skulle nok blive en spændene aften" Rowena Solwig og hvem har jeg æren af at træffe?"spurgte hun letter elegant blot for at bryde tavsheden som kort havde gjort dem selvskab.

Da han havde hjulpet hende ned og sidde, skænkede han et glas op til hende imens han studerede hende. Man var ikke et sekund i tvivl om at hun vidste hvordan hun skulle bruge sin skønhed til at få sin vilje. Men det vidste Caleb jo også selv. Og hendes former var ganske fine, og hendes kjole sad også som den skulle. 

Han skålede til hende og sagde: Ja må jo nok hellere præsentere mig som folk åbenbart er så tossede med jeg gør. Mit navn er Lord Caleb DeBayle. Men for nemheds skyld så nøjes vi bare med Caleb. Der er nogle tosser der dog insisterer på at sige Lord DeBayle. 


Han rullede nærmest med øjnene da han holdte hånden op så hun bedre kunne se signetringen. 

Noget helt andet er: Hvad laver de selv i en hotel-restaurant frk. Solwig?

Hun tog imod glasset med den skønne dyre vin i som flød let rundt i det smukke glas, hun smagte let på den da de skålede hvorefter hun smilede charmerende imens hun let lyttede til hans mange ord " Caleb, lyder meget bedre "svarede hun let og blinkede til ham på en forførende måde.

Rowena betragtede hans ring interesserede, da den var et tegn på mange penge noget som hun elskede og ikke kunne undvære på nogle måder, da hun havde betragtede den let mødte hun igen hans blik.
Hun drak let en tår før hun så svagt trak på skuldrene " jeg bor her på hotellet i en af suiterne, men denne aften blev for stille helt alene, derfor besluttede jeg mig for at kigge her ned" svarede hun letter roligt, før hun så lo let "bare kald mig Rowena eller Rowe, det passere mig meget bedre" svarede hun let før hun let lage sin frie hånd på bordet og afslørede en smuk guldring med en smuk diamant i, dog havde denne ring intet med forlovelse eller bryllup at gøre.

Han kiggede lidt tænkende på hende hvorefter han sagde:
Hmmm så tror jeg at jeg vil bruge Rowena. Det er et smukt navn og jeg ser ingen grund til at stumpe et smukt navn af.


Han kunne også se på hendes ring at hun også var vant til penge. Og garanteret mange af dem. Caleb var selv meget rig. Han var ikke arrogant over det, men han brugte dem ofte som om penge ikke betød noget. De var der bare. 

Han tog en tår mere af sin vin og kiggede meget afslappet på hende, og han havde det glimt i øjet. Han satte glasset forsigtigt ned og sagde:

Nå Rowena? Så du er ikke fan af en alt for stille aften. Det må du uddybe lidt. Fortæl lidt mere om hvad du laver siden du lever så godt. Hvordan du er blevet så unik

Rowena smilede charmerende til ham" jeg er glad for du kan lide mit navn, men hvad med dit? det er da også anderledes " sagde hun fuld kommen rolig imens hun betragtede ham med hovet let på skrå, han var nu en ret flot herre måtte hun indrømme dog ikke højt.
Hun tog let en tår af den krydre vin, smagt på den og nød den imens hun lidt fraværende lod væsken svinge rundt i glasset så det dannede de såkaldte gardiner som skulle vise at det var en god vin.
Ved lyden af hans stemme kiggede hun op på ham igen hvorefter hun blidt lo kort før hun roligt svarede" jeg er ikke typen der sidder inde hele aften, jeg kan godt lide at der sker noget og man ikke blot er alene." startede hun let ud "hvad jeg laver? intet, jeg har igen job eller noget jeg skal nå, jeg nyder blot livet og så den mange penge som kommer fra min familie som gik bort for mange år siden" lød det let hvorefter hun tog en tår mere før hun satte glasset fra sig" hvad mener de med unik?" spurgte hun let før hun så lagde hovedet lidt mere på skrå" fortæl endelig om dig selv Caleb"tilføj hun forførende, man kunne se hun legede med ham prøvede at forføre ham.

Han sippede forsigtigt til vinen, og med en bevægelse kun en vampyr kan stod han og hviskede i hendes øre: Ja det er langt fra alle jeg kender der har for vane at møde folk på en måde som du gjorde frk. Solwig.


Han satte sig hurtigt på plads igen og blinkede til hende inden han tog en tår af sin vin. Han tænkte lige efter en gang for der var jo selvfølgelig en del taget i betragtning af Calebs 300 år. Det var heller ikke alle minderne der var lige spændende at gennemgå. Men han havde fået en nogenlunde ide om hvordan han skulle svare nu.

Ja navnet er jo unikt i den forstand at det kommer med en adelstitel. Min familie har altid handlet med kunst, så det gør jeg også. Jeg maler så også selv en del. Jeg er desværre det sidste overlevende medlem af DeBayle familien da jeg er den eneste der har accepteret Nattens Gave. Men så har jeg også masser af tid til at male og handle. Og så skal man jo også nyde udødeligheden der følger med ikke sandt? 

Rowena betragtede ham let, da han stod bag hende smilede hun lusket men smilet forvandt da han igen sad foran hende" måske er jeg bare mere frisk og modig"lød det let fra hende før hun elegant rejste sig op for så at gå hen bag ham dog gik hun fuldkommen roligt, da hun stod bag ham lage hun blidt sine hænder på hans skuldre imens hun lyttede til hans ord.

Hun hviskede så let i hans øre"det lyder meget interessant må jeg sige, hvad maler de så for nogle motiver"spurgte hun let imens hun nussede ham blidt på halsen med en finger blot for at lege lidt med ham.
Hun nød at lege med mænd, især når de som ham var rige det gjorde at hun rent faktisk lod dem leve og måske endda lade dem friststille sig. Mænd som ikke var samme stil som hende havde hun det med at leget med, lokke dem med sig for så at dræbe dem langsomt men dog havde hun aldrig forvandlet nogle.

Han sad urokkelig og drak forsigtigt sin vin imens han svarede på hendes spørgsmål: Jeg maler ikke noget bestemt. Jeg holder mig ikke til nogen bestemt stilart. Det kan være alt fra nøgenportrætter til abstrakte landskaber. Det afhænger helt og holdent af hvor min inspiration kommer fra eller om det er et bestilt stykke arbejde. 


Det var tydeligt hvordan hun forsøgte at lege med ham, men det var også ganske tydeligt at hun ikke havde prøvet en adelsmand af Calebs kaliber før. Det var ikke bare lige. Mange mænd ville nok falde for hendes skønhed, men der skulle mere end en finger op af halsen for at forføre Caleb. Men det var nu ganske underholdende at mærke hende prøve

Rowena smutte elegant på plads igen, dog så hun ikke opgivende ud men de kønne øjne fik en mere frisk gnist imens hun betragtede ham og lyttede til hans ord " hmm ville de male mig en dag?"spurgte hun så lidt nysgerrigt da det kunne være interessant at se ham male hende og et billede ville ikke skade.
Hun kunne fornemme at han ikke blot ville lade sig forføre så let men at give op ville hun ikke.
Et let smil gled over de smukke røde læber" her er der ikke så meget gang i den som jeg enlig havde håbet"lød det let fra hende imens de kønne øjne kiggede let rundt, mange folk var på vej ud og få nye kom ind, musikken i bagruden var hel rolig og selv tejenerne var ikke stresse.

Han krydsede armene og studerede hende som hun sad der og prøvede et par ideer inde i hovedet. Der var da potentiale i det. Det kunne sagtens være at et flot maleri kunne ske. Han hældte op til dem begge og sagde: Hmm ja det kunne sagtens være. Det er ikke alle der tager sig lige godt ud på billeder men der er helt sikkert potentiale i dem. Har de selv nogle tanker til et motiv?


Han smilede og kiggede også rundt og så hvordan klientellet skiftede som tiden gik. Ganske rigtigt var der lidt sløvt nu, men det ændrede sig snart.

Ja men det er jo også først omkring nu at de er ved at gøre klar til aftenens underholdning frk.

Hun betragtede ham let før hun roligt svarede ham " jeg vil gøre det meste, blot at det bliver smukt" lød det roligt fra hende før hun sendte ham et frækt blink med øjet. Rowena løftede glasset let før hun tog endnu en tår af den skønne væske "hvilken underholdning?" spurgte hun nysgerrigt da hun satte glasset fra sig, hun lod let en hånd glide gennem det glatte bløde hår for så at snore en tot om sin finger imens hun let så rundt for at se hvad han mente.

Han kiggede på uret og nikkede anerkendende da han kunne se det var ved at være tid. Han kunne også se at de var ved at stille bordene lidt anderledes. Der skulle være plads til et dansegulv. De havde også trukket tæppet til side så man kunne se de var ved at teste lydudstyr. 

I weekender som denne er der altid live underholdning her. Det er meget forskellige kunstnere der kommer her, men det er som regel ganske udemærket. Jeg kan forstå på det hele at i aften er det en nyere kunstner der spiller. Noget rock-lignende tror jeg nok. Det kan være vi skal vente og se hvordan aftenen fortsætter

Rowena nikkede let imens hun betragtede hvordan folk gjorde klar, dog fik hun en ide hvorefter hun smilede let og sendte ham et frækt blink" må jeg byde på en dans? når musikken starter?"lød det frisk fra hende, man kunne nærmest se på hende at hun bare ville ud og danse, det var dans hun brugte mange nætter på at danse sammen med mænd rundt omkring i byen.
Hun drak en tår vin før hun så afventende på ham.

Ja en dans ville da ikke genere nogen. Jeg har ganske vist ikke danset et stykke tid men mon ikke de gamle ben kan huske det meste. Man kan nærmest se energien boble i dem. 


Det sidste blev sagt med et vis smil på læben. Han var slet ikke i tvivl om at hun brugte mange af sine aftener på et dansegulv. Højst sandsynligt for at more sig samtidig med at hun fik hvad hun ville fra hvem end hun havde udset sig

Hun sendte ham et forførende smil før hun rejste sig op og efter kort tid trak ham med ud på dansegulvet, her dansede hun elegant foran ham og nogle gange helt tæt op af ham imens hun sendte ham forførende blik som lyste af drilleri.
Rowena håbe på hun kunne få ham, bare denne nat bare en time alene med denne smukke skabning vil tilfredsstille hendes behov og lyster.

Han tog hende blidt og dansede rundt. Man kunne sagtens mærke at Caleb var en habil danser og havde danset i mange år. Han vidste præcist hvad han gjorde, og præcist hvordan han skulle bevæge sig så det nærmet mærkedes som om de fløj. 

Han smilede bare til hende og sagde:

De danser faktisk udemærket frk. Det er længe siden jeg har prøvet det 

Hun fulgte hans bevægelser, lukkede øjne for at de trine og musikken fuld ud, det føltes skønt hun smilede let til ham idet der blev spillet en stille sang, trak hun ham elegant ind til sig.
Hun dansede hel tæt på ham og lod sin krop gnid sig op og ned af ham imens de næsten fløj elegant ovre gulvet "de danser også udmærket"svarede hun ham let.

Han løftede hende op i luften og svingede hende nærmest rundt. Imens hun hang oppe i luften sagde han:

Jeg har også haft 300 år til at øve mig i, så jeg er da glad for at du synes det. 


Han dansede selv i en serie flydende bevægelser der resulterede i hun fik nærmest følelsen af at flyde gennem luften. Et par stykker klappede af dem og de havde nærmest en skare af mennesker der kiggede på dem