Childhood is dead - Rowena

Årstal // 1906, sent sommer
Tid // 15.30
Sted // Allées mange gyden
Omgivelser // En større voldsom lugt af efterladenskaber fra de mere fattig mennesker, der et par fattig der sover her og der, børn der tigger ved udkanten af de mange gyder, rig folk og folk fra middel klassen som der hastigt gå forbi de små indgange til de mange gyder.
Påklædning // En slidt og ødelagt skjorte, et par bukser med masse huler og lapper, træsko, en tynd jakke.
Vejr // Mellem lun sen sommer eftermiddag, en fin temperatur, og en frisk vind der blæser roligt ind i mellem.

En lun dag i det syd fransk land, solskind på fuld plan, høj varme. Det var faktisk sådan en dag hvor folk kom ud fra hjemmet, de gik på gaden, tog i parken, gik til små selskaber, eller osse var de ude på besøg hos hinanden. Livet i den rig klasse var i sandhed en luksus som der skulle nydes, men i bunden af samfundet som man os'se en anden sandhed af hverdagen, sygdom, vold, mord, det var tre hoved ord for den verden som der grundlag den fattig del af den fransk befolkning.

Samfundet var faktisk slet ikke særligt elegante som de rige gik og troede, men hvad vist de endelig når de brugt det mest af tiden på fest eller eget formål, de var et snobbet og hjerteløst folk som der nægtet og se den sandhed som der var frankrig, sagen var bare sådan, nok kun den lave sig om men det var ikke en bevist ting som der ville ske i nær fremtid.

Hensunkne henne tæt ved enden af gyden, sad en ung mand, omkring de femten år gammel var han, ca hundretfemhalvfjerse centimeter høj var han, mørk håret, beskidt ansigt og to meget mørke øjne der stirrer brat ud imod lystet. Bleg hud havde den unge mand som om at han aldrig havde været udsat for sollys, tøjet beskidt og ødelagt og det virket ikke som om at han ejet andet end det, men faktisk havde han ikke rigtigt andet end det som en gik i, det var nemt faktum og sige af den unge mand var en fattig en, forælderløs var han osse, eller faktisk ikke men hans familie var bare et andet sted som han stadig ikke vist hvordan at han skulle komme tilbage til i nu.

Den unge mand bevæget da øjne hurtigt fra side til side som hvis noget havde været på vej imod ham, men intet var der og se, det hele var bare syn som han så, på grund af den opium som han havde indtaget for kort tid siden, faktisk indtog han det op til flere gange om dagen for fik han dette ikke ville hensank han blot mere end normalt, et høj lydig hyl kom da fra ham mens at han prøvet og komme længere tilbage i gyden, men det var umuligt, væggen var imod hans ryg.

Han startet på hive sig selv i håret mens at mumlet frem og tilbage på en ukendelig måde, høj var hans høj, men hans sind, var på vej til helt andet sted, faktisk til en slags dyster fantasi som man ikke ønsket sig og se, men han kun ikke stop det lige meget hvad han så end prøvet på..

Fattigdom var en grusom ting, men de fleste der led af fattigdom kendte ikke til andet end det og vidste derfor ikke hvordan de rige levede, men det var måske det bedste eller ikke? Et højt hus lå mellem gyderne, omkring huset var et slidt hegn men som tydligt viste at det ikke var meningen at man skulle komme ud, haven var en stor jungle af planter og græs der aldrig var blevet passet. En gammel vippe stod dækket til af snegler imens et gyngestativ knirkede opgivende efter mange års forsømmelse, inde bag de grå mursten boede børn som igen gad have eller som var blevet smidt ud som affald. Her fik de mad to gange om dagen og blev undervist af få gammeldags lære som brugte spansk rør hvis ikke man gjorde som der blev sagt, børene var meget forskellige der var alt fra små skravl til børn med et grimt sprog, til små engle som ikke gjorde noget som helst galt.

En slank skikkelse med langt rød/oranges hår, listede ud mellem tremmerne i hegnet, før den begav sig ind i de små gyder. Det var en ung pige på 15 år dog havde hun allerede fået sin kvindelige ting og hendes former var i fuld gang med at udvikle sig selvom det var svært når maden var knap, hendes hud var letter beskidt men hendes øjne strålede op, de bar en eksotisk blå farve og et blik der viste at livet ikke bare var en dans på roser, men at roser bar torne som sårede dybt.
Hendes spinkle krop var klædt i en kjole som var lidt for kort og som engang havde været hvid men nu bar en råhvid farve med pletter hist og pist, det lange hår hang løst og uglet og trængte i den grad til et bad men man kunne dog stadig fornemme at hun var smuk.
Rowena hed denne unge pige, hun havde levet hele sit liv på børnehjemmet eftersom politiet havde afleveret hende der til efter hendes forældre var blevet myrdet.

Rowena vandre stille ned gennem gyderne på jagt efter noget mad, da hun intet havde fået i to dage fordi hun som altid havde skabt ballade, hun drejede om et hjørne men opdagede ikke den unge dreng, men hun nærme sig dog.



tøj og udsende
https://www.google.dk/search?hl=da&site=imghp&tbm=isch&source=hp&biw=1366&bih=597&q=bonnie+wright&oq=bonnie+&gs_l=img.1.1.0l10.23421.28468.0.29908.8.8.0.0.0.0.125.732.7j1.8.0....0...1ac.1.32.img..0.8.728.QSt_fnPhElY#hl=da&q=bonnie+wright+young&tbm=isch&facrc=_&imgdii=_&imgrc=5N59OlwM0nAWmM%253A%3BptuxvHsNW0A2KM%3Bhttp%253A%252F%252Fpics.livejournal.com%252Fjdnightghobhadi%252Fpic%252F000h4dyx%252Fs640x480%3Bhttp%253A%252F%252Fjdnightghobhadi.livejournal.com%252F27293.html%3B415%3B553





Udsende 15 år
http://images6.fanpop.com/image/photos/36100000/Bonnie-Wright-image-bonnie-wright-36198767-264-350.jpg

En stille gråd kom fra den ung mand, stille var han mens at smerten vokset langsomt inden i ham, han kun husk de ting som opium ellers skulle have slettet, han husket hvordan at han for få timer siden havde betalt en ældre rig mand for at han kun udnyt ham seksuel, aldrig før havde prøvet noget som skulle ende på den måde, men manden havde magten, fri til udnyt ham på alle de måder som man nu kun udnyt en ung person på. Han husket det fin velkomst lokal på det bodel som manden havde taget ham med hen på, det var ikke kvinde bodel, nej disse væsner var elegante unge drenge med fint ansigts trak som skulle få dem til og minde mest muligt om små piger, tøjet var os som hvis de havde været unge damer, korsæt, kjoler eller ikke rigtigt kjoler men en slag kjole som de gjorde det nemt og kom til bagved. Der havde været en sød duft i luften, en slags aroma som skulle virke ophidsende på en, han husk lokalet, et fint lokal med seng som kun en konge kun sove i, de bløde silke tæpper, da cut han helt at, han havde ikke lyst til husk hvad der var sket der efter, men penge havde han, nok til tag smerten mere eller mindre, men snart havde igen brug for mere, igen måtte han ud og leve af de rig beskidte svin som bare ikke kun holde sig fra mindre årig.

Han trak sig da sammen mens at han gemt ansigtet i hans hænder, han prøvet virkelig og lad være med tænke på hvordan at han skulle kun hold ud og leve sådan indtil at han havde mulighed for tag et rigtigt job, hvis han da overhoved kom dertil, da lod der lyden af skrid i gyden, han var ikke alene mere, en eller anden sjæl gik omkring i gyden ikke langt fra ham, det var ung pige kun han se, det røde hår var det som der optog ham mest af alt, igen skan han lidt mere sammen. Hvorfor ville en ung pige dog overhoved komme her ind? Vist hun ikke hvor farligt at det var på det her sted? Eller var hun blot som ham, en fortabt sjæl der søgt lykken i det eller så snusket sted? Han vist det ikke, ej hellere havde han brug for vide det udover hvis hun da selv kom ham ved? Men hvor stor var den chance? Lille efter hans egen mening, men han kendt ikke alle mennesker, han vist blot hvad verden havde givet ham indtil nu, HELVEDE kort sagt.