Efter Lukketid - Emmiliana

Sted :: Impure Résiduelle
Tid :: 01.00
Vejr :: Klart og køligt.
Omgivelser :: Tomme borde og et hvidt flygel i hjørnet af lokalet.

Stilheden lagde sig over det nu tomme lokale, efter døren smækkede bag Oliver. Han kunne ikke holde et smil tilbage ved det en anelse dystre syn af et fint lokale uden mennesker. For bare en time siden havde der været prop fyldt, men nu var de eneste mennesker i bygningen, arbejderene i køkkenlokalerne - og så ham selv. Da han havde sagt ja, til at tage sin vens vagt på arbejdet, havde han ikke regnet med at tjansen var at feje gulve. En let klukken undslap hans mund, og han greb fat i kosten mens han rystede på hovedet af sin egen godtroende sjæl. 'Det er et meget fint sted, Ollie' Havde han sagt, 'Du skal bare hjælpe lidt til'.

Han lod kosten glide hen over gulvet, og betragtede hvordan støvet hvirvlede op ved bevægelsen. Hurtigt havde han klaret det første hjørne, og han rykkede videre til det næste, overbevist om at hvis han delte rummet ind i firkanter der skulle fejes, ville det hele være mere overskueligt, og derved ikke nær så kedeligt. Han sukkede højlydt, og lod endnu engang kosten feje hen over gulvet. Under borde og stole, og til sidst endte han ved det store flygel. Han stoppede op, og betragtede den flotte hvide overflade med et skævt smil. Måske kunne han... Bare hurtigt? Han kiggede sig omkring i rummet, bare for at sikre sig at han faktisk var alene, og trak så umærkeligt på skuldrene.

"Hvorfor ikke?" Mumlede han, og lænede kosten op af en stol. Han rystede sine fingre, før han satte sig ned. En velkendt følelse af glæde i sin reneste form, lagde sig over ham, og han trykkede let på en af tangenterne. Tonen gav genklang i et stykke tid, før han pustede ud. Så begyndte han at spille.

I går havde Emmilie haft et spillejob her på Impure Résiduelle og derved opført et violin stykke som havde haft stående bifald bagefter. Dog havde hun glemt sin violin da hun tog af sted i går aftes. Hendes violin betød alt for hende. Det var en sort violin som lå i en mahogni farvet kasse lakeret med en meget mørk rødvinsfarvet lak, og så man ordentligt efter kunne man tyde et floreret mønster tegnet med en meget tynd sort streg. Det var en hun havde fået da hun var lille og derfor var hun opsat på at komme og hente den. Så tidligere i dag havde hun ringet med ejeren og aftalt at hun kunne komme og hente den ved lukke tid.

Så nu var hun på vej derhen klokken et om natten i det kølige vejr. Hun kom gående nede ad gaden i sine lårkorte shorts der efter lod hendes nøgne ben ude i kulden, men det gjorde hende intet. Ligeledes havde hun nøgne fødder, fordi hun hadede at gå med sko, og det var underligt at gå med sokker, efter hendes mening. Derudover havde hun en lang mørkerød jakke på som gik langt ned, næsten til hendes knæ, så den faktisk skjulte hendes shorts. Under jakken havde hun en lidt for stor skjorte på.

Efter noget tid kom hun endelig der hen. Hun havde fået besked på at gå ind igennem køkkenet så hun bevægede sig om bag stedet og gik ind af bagindgangen for så hurtigt at hilse på dem der var der ”hej, jeg skynder mig” hun smilte venligt til dem, og fik snurret sig rundt om dem og kom så hen til døren der førte ind i restauranten hvor hendes øre straks reagerede på noget musik, virkelig smuk musik.

Hun åbnede døren langsomt og sneg sig ind i lokalet, og hen til ham der sad og spillede. Dog sagde hun intet og stod bare og lyttede med et smil