On track again ? :: Corinne Lemarchal ::

Så var det blevet endnu en af de aftenener i Di Morga, hvor man kunne finde narkomaner rundt omkring i Terre's gader. De gader som altid er fyldt op med familier om dagen, børn der løber frit rundt og ikke aner hvad der sker når mørket falder på. Det var som om at de ikke engang tænkte over hvad mørket kunne gøre ved gaderne, levede ligefrem i trygheden som solen og lyset gav dem. Det var bare ikke alle unge som havde det på den måde, dem uden hjem og familie eller bare var så dumme at stikke af. De unge sulte mennesker som sad rundt i gaderne, eller sov i opgangene. Det var jo ikke ligefrem et godt sted for mennesker at opholde sig, mens vinteren begynde at komme tættere på. De ende jo bare med at fryse ihjel, i stedet for at mætte en sulten vampyr. De kunne jo næsten ligefrem bare overgive sig til den nærmeste vampyr, så ville de da ikke dø uden en eller anden grund.
Der sad en ung pige ikke så langt fra det dyre hotel, med en alt for kort nederdel og en beskidt top. Hun rystede svagt i det, mens hendes læber blev svagt blå i det. Dørene til hotellet blev åbnet af en fin påklædt dørmand, mens han holde sin frie hånd ud til at lade en af kunderne til at komme ud. En ung rødhåret kvinde kom gående ud. Hun havde et par tætsiddende sorte jeans og en gråternet skjorte på som gik til albuerne, på fødderne havde hun sine elskede militær støvler på hvor man kunne se skaftet af en af hendes knive stikkende ud af. Hun begynde bare at gå ned af gaden, mens skridt som viste at hun havde noget hun skulle nå. Hun var ligefrem på jagt efter en af de som ville blive hendes ofre, som en rig kunde havde beordret om at blive dræbt. Hun sagde aldrig nej til en af sine kunder, så længe hun fik nok penge for at dræbe en person som også var rig. Hun gik bare stille hen af gaden, hvor den unge pige sad. Imellem tiden var der kommet en skummel mand over til hende "kom med mig hjem.. så kan du få varmen" sagde han med en stemme som ville få alle til at gyse ned af ryggen, Corinne som kvinden hed gik bare hen og skubbede ham væk "skrid" snerrede hun, som fik ham til at liste afsted som om han aldrig havde været der. Pigen så ligefrem taknemligt op på hende, mens Corinne selv stirrede koldt ned på hende og kastede et par småpenge. Hun forsatte derefter ned af gaden, og satte først i løb når der ikke længere var nogen mennesker der kiggede på hende. Hun løb alt hvad hun kunne mod gågaden, i håb om at det ikke var forsent at finde den rige narkoman der. Hun satte først farten ned, når hun var kommet hen til gågaden. Synet af gågaden ville nok få alle andre til at løbe langt væk, men hun nød ligefrem at se hvor skummel den endelig så ud. Hun gik op af murene af butikkerne, i den skygge som de høje mure gav fra sig. Hendes isblå blik gled bare rundt på hver eneste person som var der rundt omkring "hvor er du" hviskede hun til sig selv, med et smil på læberne som man kun kunne finde få gange på hendes læber. Hun stoppede hurtigt op da hun fik øje på ham, på den anden side af gaden. Hun bøjede sig langsomt ned, og hev sin kniv frem. Hendes blik gled imellem tiden rundt, og det gik ikke længe før hun fik øje på en mand som stod bag den mørke bil. Hendes øjne blev kort store i det, når hun fik øje på hvad han havde i hånden. En pistol! Hun gik med hurtige og dog lydløse skridt om bag ham, og greb fat i kraven på ham mens hun stak kniv spidsen op mod hans hals "han er min" snerrede hun med en hviskende stemme.

Rico var godt i gang med at få solgt en stor mængde stoffer, men havde stadig ikke fatte mistanke og opdagede at han blev overvåget. Den sortklædte man som vist var ved at finde sin pung frem var også uvidende og vidste ikke at han snart ville komme i store problemer, han var alt for travlt optaget af at købe en pæn stor mængde stoffer så ham og gutterne kunne få en sjov aften.

Sem som sad skjult bag bilen, skiftede forsigtig stilling så han nu satte knæende mod jorden, imens han fulgte de to mænds mindste bevægelser* jeg skal nok få dem* tænkte han let hvorefter et koldt smil kort smutte forbi hans læber. Han var så fokuserede på de to at han ikke opfang lugten af blodsuger, før det var for sent, dog hendes nummer med kniven morede ham blot da han ikke ville tage skade af et knivblad.
Han lo køligt men lavt " jeg var her først unge kvinde, og drop bare den der kniv, den nytter intet imod mod mig smukke" lød det stille men køligt fra ham, imens han blot forholdt sig rolig, men stadig med pistolen rette mod de to fyre" desuden, ville det være dumt af dem at ligge dig ud med mig smukke" lød det mere muntert fra ham. Som sagt var Sem anderledes, mange andre djævle havde vel dræbt hende på stedet men han lod hende være, men dog var vær en lille sans i ham vækket og klar til at handle vis hun skulle finde på at angribe fyrene, ville han sigte pistolen mod hende for at lamme hende kort før han så ville sigte efter de to andre.
Vi den sidste plan ikke lykkedes ville hans hjerne, hurtigt finde på noget nyt, men nu ventede han blot på hendes næste træk, men han var KLAR

Hvis det havde hvilket som helst andet tidspunkt, havde hun nok blevet irriteret over at han snakkede til hende som om hun var alt for ung og uklog. Hun var nok ikke særlig gammel forhold til så mange andre vampyr i byen, men det betød ikke at hun ikke var en af de kloge. Hun havde skulle leve alle sine år som vampyr på egen hånd, og derfor nok også lært alle ting hurtigere end så mange andre vampyr. Hun havde levet som lejermorder lige fra hun blev forvandlet, og hun havde ikke tænkt sig at lade en som ham tage hendes offer. Det stod jo mange penge på spil, og dem havde hun ikke tænkt sig sådan lige at opgive. Hun snerrede af ham, så de hvide skarpe tænder kom til syne i hendes mund "jeg er ligeglad med om du var her først.. han er min!" snerrede hun lige så stille for at være sikker på at de ikke blev opdaget, som de stod der bag bilen og skændes om hvem der skulle få fingrene i ham "du kan få lov til at beholde liget af ham, når jeg er færdig med ham" snerrede hun og havde ikke tænkt sig at opgive, som det ikke lød til at han ville lade hende få ham. Hun var ikke ude på at slå ham ihjel, hun ville vel bare true ham væk? også selv om det ikke så ud til at virke. Hun viste bare at hun havde brug for at slå Rico ihjel, hun kunne mærke det i hele sin krop. Som når en narkoman ikke fik sit fix, sådan havde hun det når det gik for længe imellem hendes drab. Det var ikke fordi hun var sulten overhovedet, mere fordi hun havde brug for det at dræbe folk. Det hjalp hende også at holde sig under kontrol, når det kom til når hun var sulten. Hun stirrede koldt på ham med de isblå øjne "og hvis jeg vil dræbe dig.. så havde jeg allerede gjort det" sagde hun og havde bestemt dræbt nogle af hans slags før, og hun havde nydt hvert et sekund ved det. Hun havde dog også før dræbt nogle af sin egen slags, og havde ikke haft en eneste følelse med i det. Et job er jo bare et job, også selv om nogen nok tog det mere personligt "du ringer bare hvis i skal bruge mere" lød lyden fra Rico, mens den anden fyr bare gik ned af gaden "fuck" hviskede Corinne, før hun greb hårdere fat i den fremmede og vende dem om.. før hun skubbede ham hårdt op af en mur, og fjerner sin kniv fra hans hals og griber i stedet fat i hans hånd med pistolen i.