King of everything.

Sted: Politistation
Omgivelser: Beskrevet lidt i teksten
vejret: Regnvejrsdag
Tid: Aften

Forbeholdt til Anton
****

Det var som en bombe havde sprunget i byen. Alt virkede ødelagt og det var som om der ikke længere var liv her. Selv de få mennesker, der boede i Di Morga virkede døde. Der var ikke rigtig glæde, man mødte ikke så mange smilende væsner og familier. Og det var begyndt at ramme hende voldsomt. Selv på hendes arbejde virkede kollegaerne døde. Hun var begyndt at tvivle på, at hun også var død. Nu da hun omgås med så mange døde så vil det ikke overraske hende, at det begyndte at smitte af på hende.
Hun sank i sofaen hun sad på. Det havde været en hård dag og nu manglede hun bare samtalen med hendes chef. Hun havde lige mistet sin partner og nu skulle de snakke om, hvem hun skulle kastes ind til. Så snart tankerne havde forladt hendes hoved åbnede døren til kontoret og en ældre kvinde ud med en seddel i hånden. Hun kastede et blik på den. ”Saundra Miguez?” sagde hun med den værste accent hun nogensinde havde hørt. Men hun rejste sig alligevel op og stod rettet op med sin uniform. Kvinden nikkede og holdt døren for hende. Saundra gav hende et skævt smil og trådte ind. Hun kendte rutinen. Hun havde efterhånden været her i mange år. ”Saundra! Kom ind kom ind!” råbte chefen, da hun bankede på trædøren ind til hans kontor. Hun rømmede sig og trak i håndtaget. Det hele gik hurtigt. Hun fik kaffe, de grinede og chefen kom ind på hans personlige liv, som altid. Hendes nye partner var ikke noget at råbe højt hurra for, men i det mindste så han godt ud.

De regnede. Igen. Igen og atter af igen. Det her var jo blevet til en selvfølgelig. Hun slog sin paraply op og følte sig underligt nok godt til pas. Det var nok fordi at hun havde skiftet tøj til noget mere afslappet. Hun fumlede i sin jakke for at finde en smøg. Hun vil aldrig kunne overleve turen hjem uden en smøg.
Længere henne stod hendes engel. Eller engel var så meget sagt. Han var under cykelskuren. Hun kunne lige skimme ham. Røg. Han måtte have en smøg. Hun blev hurtigt enig med sig selv om, at hun lige kunne nasse fra ham. Det bliver bare lidt akavet, hvis han ikke havde noget.
”Undskyld” sagde hun med en meget hæs stemme. Hun rømmede sig og bøjede hovedet frem. Hun lukkede sin paraply og smilede varmt til ham. ”Kan jeg mon ydmygende tage en smøg fra dig?” sagde hun og holdte om sig. Kulden bredte sig rundt om hende.