Skyggen i træet //The-evil-King.=Privat//

Sted: Stranden La Plage.
Vejr: Skyer dækker det meste af himmlen, ellers meget varmt.
Tid: Sommeraften, midt i sommer.
Omgivelser: vand, træer og aftenens dyr.
Påklædning: For en gangs skyld, en blå og hvid kjole.
_________________________________________________________________________________________________

En pige sad oppe i et træ, ikke langt fra vandkanten. Hun så ud over det urolige vand, som genspejlede, i hendes krystalblå øjne. Hun havde en mellem lang, elagant kjole på. Den var samme farve sm hendes øjne, og den var bundet med hvide bånd under brystet.
Man kunne høre hende sukke, langt derfra. Endnu en dag var overstået, og en nat ville tage over.
Hendes brune hår, man godt kunne forveksle med sort, hang i fine krøller. Ned af hendes overkrop, det havde altid været så langt. Da hendes mor, da pigen var barn, var bange for at folk ville tro at pigen var en dreng. Med sit korte strittende hår, og de trænede fodbold ben.

//Har lavet den samme fejl 3 gange, så fik skrevet dette indlæg 3 gange!X/. prøv lige at gange dette med 2? = En masse tid//

En formørket skikkelse gik hen af stranden med et roligt blik og en kappe over sig selv med kappen over sig kunne man se denne skikkelse var stor og kraftig men man kunne godt misforstå ham når man ikke kunne se hans ansigt fordi han havde langt hvidt hår kappen var mørkegrøn og svær at se men det kunne man godt han gik ikke så hurtigt så det så ud som om det var et spøgelse bortset for det hvide hår som hang en smule ud da han nåede et træ vente han ryggen til træet og tog sin hætte af så man kunne se elverørene som stak frem det lignede mere end nogensinde en pige dette her inde under kappen var der en slags kilt lavet af råt stof fra mange dyr samt en pung foran og en rimelig stor kniv men alt var dækket af kappen

//autch hvad var fejlen?

//Kommer om lidt.. Skal selvfølgelig spisexD//

Pigen sad lige over elveren, og så med et blik der sagde: Jeg stoler ikke på fremmede!
Det havde hun ikke gjordt, siden hun mødte Manda, eller rettere Black. Hun gøs ved tanken, og så ned igen.
Hun lignede en kat, der lå på lur. Efter en mus, der var lidt mere end en BARE en mus. Hendes blik var skarpt, men alligevel kærligt. Hun duede ikke til at være uvenlig, det var mod hendes natur. Måske ikke helt, da hun var halvt vampyr.
Men det føreste blik, sagde at elveren var en pige. Men da den smed hætten, og hun fik kigget lidt nærmere på elveren. Så det ud til at være en mand, okay.. Det lignede meget en mand, og der var jo mange mænd der havde langt hår. Men det var ørene, hun aldrig havde set før. Hun syntes faktisk at de var utrolig smukke, helt unikke.
Men efter lidt tid på grenen, gjorde at hun blev helt stiv i ryggen. Og da hun ville rette sig stille op, mistede hun balancen, og faldt ned.
Hun landede på ryggen, med et bumb. Lige forand manden med de smukke øre, og hun gjorde store øjne. Hun fik fatningen, og rejste sig op med lynets hast. Og stilte sig i kampstilling, uden at blotte tænderne. Det var noget af det væreste hun vidste, det gjorde at hun følte sig som et dyr. Mere præsist et uhyre, men det var nemmere at sig dyr. Da hun inderst inde, følte sig som et uhyre. Hun trak vejret i lange hiv, da det gav nogle jag i hendes nakke. Efter det lange fald, der var omtrint 3 meter ned.

//Kom til at genstarte computteren.. DUMT!xD Og så oven i købet 3 gange!//

Deamon grinte hånligt af hende før han forsvandt og kom frem bag hende "naturen har mange veje" sagde han roligt han havde brugt naturen til at rykke på ham med sådan en hast at man ikke kunne se ham hvorefter han knaldede sin albue ind i hendes ryg så hun fløj hen i træet hvorefter træet blev levende og tog fat i hende med sine rødder

Hun blev holdt fast i træet, og sukkede dybt. Hun så ned af sig selv, og gjorde store øjne. *Hvorfor tager man kjole på, når man aller mest har brug for et par almindelige jeans?!* Tænkte hun ireterret til sig selv, og så opgivende op på ham. Men hun havde ikke opgivet endnu, der skulle meget til at få hende til at overgive sig!
Hun løftede det ene øjnbryn, og lød mere rolig end hun følte sig.
"Så.. Du er altså forbundet med naturen" Med en smuk stemme, som hun efterhånden var begyndt at hadde som pesten. Hun så hans pels, og rystede på hovedet. Det var disideret synd, fo disse dyr.

Han smed sin kappe så det lange hår kunne komme fri i sin fulde længte samt at hans kittel kunne komme frem "nu kommer dit mareridt" sagde han og gik hen foran hende før hans tatoveringer begyndte at bevæge sig og gik af hans krop og tog fat i hende hvorefter han gjorder hele hendes syn mørkt kort før hun gennem levede sine værste mareridt

Han kom hende nærmere, og hendes læber vibrerede. Så blev hende blik mørknet, og hun følte sig utrolig træt.
Hun sad et sted ude i en skov, med en person ved sin side. Hun kunne mærke haddet boble ud af personen, hun endnu ikke havde fånet ud af hvem var. Men pludselig vente personen sig om, og der var en mørk skygge over dens øjne. Hun gispede højt, og havde lyst til at trøste personen. Bruge sine mange år, på personen. Men der var noget der sagde hende, at dette var begrund af hende.
'Jeg troede jeg kunne stole på dig?..' En tåre, røg ned over personens kind. Og Sookie undertrygte en trang til at tøre den væk, det gjorde vist ikke dette bedre. 'Det kan du da også.. Det ved du da.' Prøvede Sookie at forklare personen, men den rejste sig op. Og det næste hun mærkede, var en stor smerte på hendes kind. Og personen var løbet væk, hun sad lidt og tog sig sammen. Men så hørte hun et skrig, personens skrig. Hun løb, hurtigere end aldrig før.
Hun fulgte dens duft, der fyldte hende ikke-fungerede lunger med kærlighed. Det næste hun så, var en bevistløs krop. Personens krop, der var dækket af dens eget blod.
Hun faldt ned på knæ, og kravlede hen mod den halvdøde person. Øjnene blev fyldt med tåre, en vis smerte bredte sig i hendes bryst.
Hun lagde armene om personens bryst, og hulkede mere end aldrig før. Hun kunne ikke få andet frem, end de små hulk mellem tårene. Men det hun haddede sig mest for, var at hun ønskede personens blod. Hun ønskede at tømme den fra blod, tilintetgøre den. Det sidste hun huskede var hendes hulkende hvisken:
"Sandlio!.."

Det hele lysnede igen og de var tilbage hvor de var før Deamon stod og kiggede på hende roligt "hvorfor gør du dig klar til kamp jeg har intet gjort dig for det første og vis jeg ville kunne jeg slå dig ihjel lige her og nu" sagde han roligt og så på hende fortsat

Hun så op på ham, og blinkede lidt med øjnene. Hun knep sine øjne sammen, mod det svage lys.
"Jeg stoler ikke på fremmede.." Gentog hun, fra hendes tanker. Og så ned af sig, hun havde intet blod på sig. Men det føltes så virkleligt, mere end aldrig før. Frygtede hun virkelig både sig selv, og sine omgivelser.
"..Det har jeg lært af erfaringer!" Hun så op på ham, med øjnene rettet mod hans. Og hendes vejrtrækninger var blevet mere reglmæssige, de var ikke som et tog i juletiden mere.
Det var nok en dum ide, at stille sig i kampstilling. Mere end dumt, faktisk.

Han sukkede og tog et sværd frem fra sin ryg "jamen så må jeg vel slå dig ihjel når du er sådan" sagde han roligt og gjorder klar til at stikke den ind i hendes bryst mens han smilede ondt "medmindre du kan lave en anden aftale med mig" sagde han roligt

Hun sukkede underligt, en anden aftale? Hvad nu? Bare det var alt andt end sex, og gøre Sand ondt, så var hun med. Og dette sværd, gjorde hende nok også lidt mere presset.
Hun trak på skuldrende, og haddede sig selv for sit tøjvalg.
"Okai.. En anden aftale passer mig fint." Hun nikkede, og så tungt hen på ham. Med bedende øjne, selvom at hun godt viste at det næppe gjorde nogen gavn.
Hun løftede det ene øjnbryn, og ventede på hans såkaldte 'aftale'.

Deamon så på hende roligt "du finder bare på noget som kan give mig en bedre følelse end den dejlige følelse af mit sværd glide igennem dine ribben og igennem dit hjerte med sådan en glidende følelse af at det er så let" han satte sit sværd i holderen og tog sin kniv frem og satte den ved hendes hals og lod sin mund være lidt ude for hendes øre "det kan osse godt være jeg skære dit hoved af det er en lige så blød følelse" hviskede han

//har hun øreringe?

//JepxD

Hun sank engang, men blinkede så et par gange med øjnene. Hun rømmede sig lidt, og sukkede stille.
"Skal jeg finde en dejlig følelse?.." Hun så chokeret op på ham, og lagde sit hoved lidt på skrå. "Jeg ved jo ikke hvad du privotere højeste." Hun så ned, han kunne godt lide vold. Men det ville nok ikke ende spor godt, vis hun gav ham lov til at.. Et eller andet, der indholdte vold.
Følelsen af kniven mod hendes hals, var ikke ligefrem behagelig. Det ville trods alt være bedst, vis han slog hende ihjel hurtigt. Men de kendte jo knap hindanden, så hvorfor dræbe hende?
"Du kan.. Vi, kan løbe om kap?" Hun smilede opgivende, han var sikkert et konkorrence-menneske (Eller elver?). Så hvorfor ikke lade ham vinde et kampløb? Det ville være svært, ja. Da hun var en MEGA dårlig taber, men det var bedre end at få kodtet hovedet af.

Deamon smilede roligt og tænkte sig om "måske" hviskede han og slikkede hendes ørering "eller nej" hviskede han før han satte tænderne i hendes ørering og hev så hårdt i den at den fløj ud af hendes øre smertefuldt mens han grinte "ikke godt nok"

Hun tog sig til øret, og så olmt på den uforskammede mand. Et lille skrig, kom ud fra hendes læber. Mens en tåre, dryppede fra hendes højre øje. Men hun tørede den hurtigt væk, mens skriget blev til en snæren.
"Hvorfor finder du ikke bare på noget?!" Hun rystede på hovedet, og trak ned i kjolen. Et held, at den ikke var så kort som de fleste piger gik rundt med nu til dags.
Det dunkede stadig i hendes øre, mens hun trak den anden ørering ud. Og beholdte den i sin ene hånd, mens hun så på manden i et hårdt blik.
"Nu da jeg ikke har nogen fantasi." Tilføjede hun, og løftede det ene øjnbryn, mens hun ventede på et svar.

Træet bag hende kom ud med rødder og tog fat i hendes ankler og håndled så hun ikke kunne flytte sig før han skar hendes kjole øverst af hende så hendes ene bryst kom frem før han tog hendes nips på hendes bryst og satte en ring i det med en nål så der kom mere smerte før han bandt en snor fast til ringen klar til at hive den ud af hendes bryst så det virkelig gjorder ond før han tog en anden ring frem og satte den fast i hendes andet øre "skynd dig hellere" sagde han roligt

Hun åbnede munden, men kunne ikke få andet frem end klynk. Hun lukkede øjnene blidt, og haddede at han skulle være så pervers.
"Jeg ved ikke?.." Hun knyttede sine hænder, og tog en dyb indånding. "Du kan.. Har du ikke gjordt nok?!" Sagde hun vredt, men da det førest kom ud over hendes læber, viste hun at det ikke hjalp.
"Hvorfor alt dette?" Hun så ned på sit bryst, og gøs. "Jeg er for fanden da kun 17 år mand!" Skreg hun næsten, og hendes overlæbe vibrerede.

Deamon bed fat i ringen i hendes øre og hev den ud "ti og find ud af det" sagde han hårdt mens han ventede på at høre hvad hun sagde før han tog fat i ringen i hendes bryst "den er så stor denne ring at hele dit brystvort vil flyve af vis jeg gør det" sagde han

Hun skreg, og klynkede engang. Hun rystede over hele kroppen, mens hun så stille på ham.
"Så.. Ønsk mig held og lykke. Og.." Hendes stemme knækkede over, og hun lukkede øjnene, mens hun sukkede dybt. "Og studer mig.. På alle måder." Hun mente selvfølgelig.. Sådan noget med sex, og kæle.
Hun knep øjnene sammen, og håbede ikke det var dethan ville. For hun var træt af sexueleovergreb, især fra disse fremmede mennesker.
"Jeg ved virkelig ikke hvad du ønsker.. Så.. Hvorfor skl jeg gætte?" En tåre var på vej, men hum holdte den inde.

Deamon grinte "jeg bliver ikke forfrisket af seksuelle ting" sagde han roligt men gik dog ned under hendes kjole og hev hendes trusser af før han fandt en dildo frem "jeg gætter på du er jomfru" sagde han ondt med et smil og hev lidt i snoren til ringen på hendes bryst

Hun knep øjnene sammen, og pressede øjnene sammen. Hun ville ikke svare, for vis hun sagde hun var, så ville han helt sikkert gøre det.
Dildoen var ikke specielt rar at de på, så hun lukkede straks øjnene.
"Vis du ikke kan lide det.. Hvorfor så gøre det?" Spurgte hun stift, med stadig lukkede øjne. Brystet smertede, og en tåre røg ned på hendes kind. "Vil du ikke være sød at fjerne den tingest?" Hun åbnede øjnene, og så bedende på ham.

Deamon grinte og placerede den lige ved hendes underliv og pressede den bagefter ind helt ind i hende "du burde have fundet på noget" sagde han roligt og smilede ondt mens han ventede på en reaktion eller noget "du er sikkert jomfru en som dig vil altid vente til den helt rette"

Hun prøvede på at rive den ud, men kunne ligesom ikke. Så hun vred sig bare, og samlede benene. Der gik et gys gennem hende, da hun så på ham. Hvorfor kunne man være så OND! Det var jo ren galskab, sygt og forkert.
"Du må ikke?!" Hun lagde hovedet på skrå. "Kan vi ikke finde ud af noget andet? Noget mere indbydende.. For os begge." Hun så op med klare øjne, og prøvede at give ham kærlighed. Det mådte jo også virke på den anden måde, give ham medfølelse for hende. Hjælp ham med at finde ud af, hvordan det føltes at være forelsket.
Men der skete noget helt uventet, pludselig kunne hun ikke se hendes krop mere. Og snoren han havde i hånden, var der ikke mere. Et gisp kom fra hende læber, og i et meget lille sekund smilede hun.
"Jeg kan.. Jeg kan være usyndelig!" Hviskede hun, men kom tilbage igen, da hun fokuserrede på noget andet.