Let's See What We Find - Andrija

Sted: Den Glade Sigøjner
Omgivelser: Efterhånden ikke ret mange folk.
Tid: 04.15
Vejr: Mørkt, let vind, ingen skyer.

Lydia havde kun været i Terre i ganske få uger, hun var ude for at se hvad byen havde at byde på. Indtil videre havde hun slået sig ned på et hotel, sammen med fire andre fra Le Meur, hun havde fået fat i Alias i håb om at han ville hjælpe hende, og hun var lige nu ude i byen for at se hvad hun kunne finde af flk, og hvad hun kunne finde af snavs i den. Lydia var især på jagt efter andre grupper som sin egen, det var rart at vide hvad hun var oppe i mod, eller om hun måske endda havde nogen hun kunne samarbejde med.

Lydia var interesseret i at have en stor gruppe som muligt og var ikke ude af stand til at samarbejde, men hun havde sine holdninger til mennesker, til væsner og til verden. Disse holdninger holde hun fast med, især fordi hun jo trods alt havde en leder i Belgien hun for det meste skulle holde styr på.

Denne nat var en blanding af business og fornøjelse. Hun kiggede efter folk hun kunne lokke i business, men for nu havde hun ingen fundet og efterhånden blev klubben tømt. Lydia sad oppe ved baren med en drink foran sig, hun havde drukket tre drinks indtil nu, hvilket nok gjorde hende en smule mere åben end ellers, men fuld følte hun sig ikke ligefrem, hun drak ikek så ofte, da hun før havde drukket sig så fuld at hun knapt kunne huske noget, hvilket havde fucket up i nogen af Le Meur's planer.

Selvom Andrija mente at Salles var meget bedre til forretninger, måtte han erkende at Den Glade Sigøjner slet ikke var et dårligt valg. Hovedparten af gæsterne var så fulde at de ikke engang bemærkede at de var kommet ind. Det eneste minus var stedets ejer, som heletiden kom og ville lytte med. Derfor var mødet endt med at blevet flyttet, men handlen var stadig gjort. Han havde fundet ud af hvor hybriden Salai befandt sig, hvilke var det han var kommet efter.
I samme øjeblik han var trådt ud fra baglokalet på kroen, søgte han efter hans udkigspost. Vedkommendes opgave var at sikre at ingen fra FUN var til stede. Med et næsten usynligt tegn, fik Andrija besked på at kysten var klar. Ingen grund til at starte en krig.
Med en afslappet holdning og mine spankulerede Andrija op til baren, hvor han fra sin frakkelomme fremdrog et par sedler. Bartenderen fandt et ølkrus på størrelse med en vaskebalje frem, for så at fylde det op og servere for gæsten.
Imellemtiden tjekkede Andrija sin telefon for vigtige opkald. Opkald fik han hele tiden. Folk ville altid have fat i ham. Der var altid det ene og så det andet. Idioterne kunne ikke engang noget selv. Der var til alt held intet, så efter at have fået sin øl, gemte han telefonen væk og begyndte at drikke.

Lydia kiggede kort udover forsamlingen, hun kendte efterhånden en forretnings mand når hun så en, hun havde jo trods alt været i branchen i et par hundrede år nu. De fulde folk var det ihvertfald ikke, ville man tjene penge ville man holde sig om ikke andet bare en smule ædru ligesom hun var nu. Alle vidste det var en dårlig deal at drikke sig fuld når man skulle forhandle.

Lydia kiggede ud i forsamlingen, ingen af dem var for heldige og hun drog derfor sin hvide iphone med lilla cover op af lommen, hun sendte en sms til Roma som fortalte at intet spændende skete lige nu, men at hun nok skulle holde ham opdateret, og hun spurgte ham ligeledes hvor han holde sig henne.

Lydia kiggede til siden da en, utroligt attraktiv, måtte hun jo nok sige - herre stod ved siden af hende og fik et ølkrus, se han så pludseligt mere interessant ud, og hun satte derfor sit lille charmerende smil på de glødende røde læber: "Du ligner en man kan lave forretning med?" spurgte hun som en hentydning til om han solgte stoffer, om han kunne se på hende at hun var en forretnings kvinde, kom nok an på hans erfaring og talent: "Hvem arbejder du for?" spurgte hun med det samme, hun var ikke itvivl om at hun havde gætte rigtigt, og hun var allerede nu ivrig for at få fat i hans bagmand.

Personen der afbrød Andrija i hans forhenværende var afgjort en kvinde, som var mere ædru end hovedparten af gæsterne. Han drejede rundt og kiggede på kvinden der stod foran ham. Lidt for frisk til at han egentlig brød sig om hende, men for ikke at fremstå uhøflig, fandt han et smil frem fra jakkelommen og klistrede det på læberne.
"Måske. Det kommer helt an på hvad du tænker på." Lød svaret. Mens der blev ventet på svar, greb andrija ind i brystlommen på indersidden af sin jakke, for at fremdrage en pakke smøger og en lighter.
"Mig selv." Lød svaret fraværende, mens Andrija tydeligvist var mere interesseret i sin smøg, som han fik tændt. "... men jeg har den idé at du ikke rigtig ved hvem jeg er."
En røgsky forlod Andrijas mund og drev hen imod den fremmed kvinde, hvis hun ikke flyttede sig.
"Men skal vi lave forretninger vil jeg gerne vide hvem jeg laver forretninger med." Ordne blev skyllet ned med noget øl, mens han kastede et hastigt blik på Rolex uret på hans arm. "... og vide hvorfor du er oppe på et tidspunkt hvor den normale del af byen egentligt burde ligge hjemme i sin seng."
Endnu en sky fløj ud af Andrijas mund, mens han kort betragtede kvinden. Hun var afgjort ikke menneske eller noget svageligt væsen, i så fald ville hun have knald i låget.
Han gik ud fra at hun ikke var luder, hvilke havde været hans første antagelse da hun snakkede om forretninger. Byens ludere havde, af en ganske logisk oversag, en noget højre standdart end dem i andre byer. Snakken om bagmænd havde efterfølgende fået Andrija til at overveje hvilke en mærkelig gruppe pigebarnet var i.
Alt hvad han på forhånd vidste, var at hun netop var flyttet til eller også havde hun fornyeligt fået sin post som besøgs trunte. Uanset hvad, så havde hun glemt at tjekke klokken inden hun ringede på hans dør - for klokken var fire om natten og han ville gerne hjem og sove, efter hans øl. Andrija havde ikke lavet andet end at ævle om alverdens våben han alligevel ikke rigtig havde forstand på. Bare de kunne gøre skade var han latterlig ligeglad med alt andet.

Lydia kiggede over på ham med et blik der fortalte at hun var magtfuld, eller arrogant. Man kunne vel egentligt selv vælge hvad man ville kalde hendes attitude og på mange punkter så lignede han hende når det kom til hans attitude. Magtfuld, arrogant og en smule ligeglad med alt. Hvad hun mente svarede hun ikke på, mest fordi hun håbede han vidste hvad hun mente og ellers ville han sikkert snart komme til det.

"Du har ret, jeg ved ikke hvem du er" sagde hun blot med en kølig stemme og kiggede hen i mod ham, røgen generede hende ikke, selvom hun sjældent selv røg: "Men jeg er meget interesseret i at høre det" sagde hun ærligt og kom med et lille skævt smil der fortalte at hun faktisk var interesseret, ikke i ham men i hvad han lavede.

Lydia lagde kort hovedet på skrå og rakte så hånden frem i mod ham som ville hun hilse på ham: "Lydia Machenta" sagde hun med en venlig og lys stemme: "Jeg repræsentere den franske del af Le Meur" sagde hun og anede ikke om han kendte Le Meur, det havde det fleste dog ihvertfald i det miljø hun befandt sig i, man skulle jo helst holde øje med de andre, og selvom Le Meur var ret nye i Frankrig og især i denne del, så afventede hun alligevel hendes reaktion: "Og jeg søger efter folk med samme tanker som jeg, i denne... By" sagde hun og var tæt på at kalde byen et hul, for umiddelbart var hun ikke synderligt imponeret.

Hastigt trykkede Andrija Lydias hånd. Han syntes stadig det var latterligt at skulle ryste hånd når man hilste på nogle, men gad ikke at snakke om sin mening. Hans sofa ventede på ham. Først da hun nævnte hvilke gruppe hun kom fra, viste han en smugle mere interesse.
" ... og hvilke interesse har i så her i byen?" Selv kaldte Andrija Terre for en by. Der var tættere bebyggelse, masser af veje og bedst af alt: Byen bemærkede aldrig når en enkel sjæl eller to forsvandt fra de dystre gader. Han havde som regelt frit spil, uanset hvor han befandt sig. Selv næsten i tæt befolket steder. Der var man ofte næsten mere alene end man var på en øde gade.
At præsentere sig selv havde Andrija selvfølgelig sendt en tanke, men ikke fundet det interessant. Hvis hun virkelig gerne ville vide hvem han var, så kunne hun jo spørge og så kunne han overveje om han ville svare sandt eller falsk. Han ville dog nok hælde til sandheden. Ikke fordi han frygtede hende på nogle måde, men af ren interesse for den gruppe hun repræsenterede. At komme ind i varmen hos dem kunne betyde store fordele for ham, især for ham.
Som en hver anden forretningsmand var Andrija ikke ked af at skulle træde på nogle op af rangstigen. Det gjorde han hellere end gerne hvis det blev nødvendigt. Han havde ingen at tage hensyn til og han stod allerede godt sin familie, som dog var mere eller mindre ukendt i Frankrig, og hans lange levetid. Han vidste hvordan spillets regler forgik, især på den forkerte side af loven.

Lydia trak på skuldrende over hans spørgsmål, og var glad for at hans interesse var steget en smule. Lydia smilede kort og lod så sine læber omslutte sugerøret og tog et par tåre af sine drinks inden hun svarede: "Business" sagde hun blot med et glimt i øjet og et lille flabet smil.

"Jeg tror ikke dette er det rette sted at snakke" sagde hun, godt nok var folk meget fulde, men man vidste aldrig hvem der lyttede og Lydia vidste efterhånden at man kun kunne stole på meget få mennesker: "Kender du et sted?" spurgte hun som en hentydning til om han havde et sted de kunne tale under to øjne, det ville hun uden tvivl sætte pris på, desuden ville hun også gerne høre lidt mere om hvem han var, inden hun var gav det hele væk.

Andrija trak ligegyldigt på skuldrene. "Jeg syntes da det er fint - og jeg går ikke fra min øl."
Han kendte mange steder de kunne tilbringe deres nat, men han var ikke villig til at vise dem før han havde fået drukket færdigt og fået sovet. Ikke flere besværligheder før den følgende dag.
"Men er det ikke også fint her? Altså bortset fra spøgelset så tror jeg ikke du behøves at frygte noget." Han drak endnu en tår, tog endnu et sug og kastede så et hastigt blik ud omkring befolkningen. "Jeg ser intet problem i stedet."
Derefter vendte han tilbage til sin øl, som han sad og betragtede i tavshed, før han rettede sig op. "Men hvis du ikke er tilfreds med stedet, må du ringe til mig imorgen." Fra hans inderlomme fremdrog han et visitkort med navn og telefonnummer på, samt adressen til Salles.

Lydia kiggede blot på ham med et roligt smil: "Jamen så lad os blive" sagde hun blot, men tog alligevel i mod hans nummer: "Vi er her for at tjene flere penge, så vi kan få mere manskab til at vælte regeringen" sagde Lydia, dog med en let rolig stemme så hele baren ikke hørte hendes ord, og hun tog så en tår mere af sin drink, blot for at betragte hans ansigt i takt med at hun svarede ham.

"Og lige nu er jeg på jagt efter partnere" sagde hun og kiggede i mod ham: "Så, fortæl mig hvilket snavs jeg kan finde her i byen?" spurgte hun med en rolig stemme og kiggede så på ham, i håb om han måske også ville fortælle hvor han selv kom fra. Lydia var meget åben overfor business foreslag, hun var faktisk en af de eneste kvinder der styrede Le Meur i et land, for det meste var det mænd, magtfulde og halvfede mænd.

Vælte regeringen ligefrem. Det lød så voldsomt, men det lød heller ikke helt dumt i Andrijas ører. Hvorfor ikke bare tage det øverste æble, når man nu alligevel var i gang.
En lav overfladisk latter kom fra Andrija, da han hørte at Lydia ville finde snavs i byen. "Der er intet snavs at finde i denne by, selvom alt ikke er diamanter." Han trak lidt i det falske smil. "Men der er kun én mulig partner i denne by, der vil kunne hjælpe dig med dit forhenværende - og det er mig! Jeg vil så også nemt kunne hjælpe dig med alt andet, for eksempel med at rekrutere og få fat på alt andet du skulle mangle."
En tår øl forsvandt ned i svælget hos Andrija, før han så fortsatte: "Men det kræver jo lidt betaling på bordet. Hvad du er villig på at ofre, vil afspejle min hjælp til dig."

Lydia kiggede over i mod ham, om hun helt troede på at han var den eneste i byen vidste hun ikke, men hun var på alle måder interesseret i at danne en alliance med ham, hvis hvad han havde var interessant: "Den franske mafia?" spurgte hun og forventede at det var hvad han var en del af, om han ligefrem var lederen vidste hun ikke, men noget derhen af kunne hun sagtens forestille sig, han så flot og magtfuld ud.

"Aha... Hvor mange mænd er i?" spurgte hun i ren interesse, og med mænd mente hun jo naturligvis mennesker, hvis de havde en stor gruppe i denne lille by var hun jo bestemt mere interesseret: "Betaling er intet problem, men jeg tænker ligeledes et samarbejde, vi har internationale kontakter og afdelinger i mange lande så vi kan hjælpe med lidt af hvert" sagde hun og kiggede på ham med et roligt blik og drak det sidste der var i hendes drink glas: "Jeg er meget interesseret i et samarbejde" sagde Lydia og satte på glasset på bordet.

Et ganske kort afholdent nik gav Lydia svar på det første, mens Andrijas blik var mere interesseret i at læse hvad der stod på flaskerne bag baren. Stedet havde et overraskende stort udvalg af flasker og andet sprut, også noget Andrija mente at Salles kunne have brug for, så han begyndte at skrive en lille mental note og ting han skulle bestille hjem når han engang ville få tid.
"Med mænd, mener du så mennesker eller generelt medlemmer?" Han slap til sidst flaskerne på væggen og vente sig imod Lydia, som han betragtede med et tavst intetsigende blik. "Mennesker har vi nogle stykker af. De er ofte praktiske når det kommer til det kedelige arbejde. Hvad vi har længere oppe, er jeg faktisk ikke sikker på, men det er ikke mere end højest et par stykker. Generelt ved jeg ikke rigtig hvor mange vi har. Nok til at kunne holde styr på hvad der sker i byen, omegn og internationalt med andre samfund med 'overnaturlige' væsner."
Selvom Andrija gik højt i at have styr på tropperne, gad han alligevel ikke at føre navne liste hver gang der var møde, så hvordan det egentlig så ud med medlemmer havde han ikke meget idé om, ikke udover at der tit kom nogle ind og sjældent nogle ud - ligesom ved en helt normal menneskelig mafia.
"Jeg er endnu ikke sikker på hvad vi gør internationalt, men det er altid dejligt at have nogle tråde at kunne trække i ..." Afsluttede han til sidst sine lange sætninger med, for at vædde ganen og tage et sug af sin smøg. I lidt tid sad han tavs, før han så rettede sig op på barstolen. "Men hvad har du interesse i?"

Lydia fulgte hans blik som hun så at han flyttede det: "Keder jeg dig?" spurgte hun direkte og måske endda en smule flabet, det var nok svært af alle at få ham til at lystre, eftersom han var lige så højt stående om ikke mere, end hende... Og hun kendte jo trods alt sig selv og vidste at ingen skulle bede hende om at gøre noget som helst, så hun fornemmede at han nok måtte have det på samme måde.

"Interessant" sagde hun blot da han talte om mennesker og medlemmer: "Vi bruger ikke mennesker... Udover til det hele kedelige arbejde" sagde hun og kiggede i mod ham: "De er ikke meget værd" sagde hun ærligt, de døde jo som høns på samlebånd så snart nogen stilte sig op i mod dem og hun mente uden tvivl de var tæt på at være direkte ubrugelige.

Da han spurgte hvad hun var interesseret i tarv hun først en smule og gjorde klar til tjeneren om at hun gerne ville have noget mere at drikke: "Stortset alt... Kamp interessere mig meget, og vi har gode kilder til at tjene penge" sagde hun og kiggede i mod ham: "Men tænker at samarbejde fungere bedre end kamp?" sagde hun og afventede ham, han var muligvis ikke enig, og det var bestemt ikke fordi hun var bange for at kæmpe i mod ham og hans væsner, men hvorfor gøre det hvis man i stedet kunne bliv dobbelt så stærk?

Andrija undlod at svare på spørgsmålet omkring hendes kendskab til ham. Hun gjorde det sikkert ikke, for ellers skulle hun have genkendt ham før. Hun havde både hans navn og udseende, det plejede at være nok for de fleste til at genkende en person, hvis man kendte vedkommende.
En kølig latter forlod Andrija, ved Lydias svar på hvad mennesker var for en størrelse. "Der tager du fejl, mennesket er noget af det bedste du kan få fat i, hvis man ser bort fra hvor hurtigt de dør." Selv havde han heller ikke meget tilovers for de kedelige skabninger, men de havde en viljestyrke som kun meget få væsner havde, netop fordi deres timeglas løb ud hurtigere end man kunne nå at tælle til ti. "De udnytter deres liv lagt bedre end vi. De ved at deres dage er talte."
Mere røg og øl. "Ja, du har ret i at en alliance hjælper mere end kamp - og hvad nytte vil det også være?" Skulle det dog alligevel ende ud i kamp, var Andrija ikke bleg for det. Uanset hvad ville han være vinderen, enten alene eller med sit team. Det var ham ligegyldigt.
"Men jeg ville nu hellere høre mere specifikt hvad du er interesseret i. Penge, mænd, våben, kontakter?"

Lydia kom med en lille lyd der lød mest af alt som et lille grin, mest fordi at hun ikke så mennesker som noget særligt, faktisk så hun dem nærmest som ukrudt og som noget der var alt for meget af og skulle ryddes af vejen: "De gode kan lade sig forvandle" sagde hun blot koldt, det var faktisk kun den mulighed hun gav dem, for hvis ikke så var hun ikke interesseret.

"Well hvem er ikke interesseret i mænd?" sagde Lydia som en sensuel bemærkning og drak let af den drink hun endeligt havde fået inden hun let betragtede ham: "Men lige nu er våben nok en af de ting jeg er mest interesseret i" sagde hun og kiggede alvorligt på ham: "Samt. kontakter i undergrunds miljøet her" sagde hun blot og lagde så kort hovedet på skrå.

Andrija nikkede en enkel gang, uden at gøre yderlig tegn på at ville fortsætte med at snakke. Først efter flere minutters tavshed, fra hans side, åbnede han munden. "Hvilke våben og kontakter vil du have. Hvad skal de kunne hjælpe dig med?"
For Andrija var der mange former for våben, men endnu flere slags kontakter. Det var vigtigt for ham at vide om hun bare skulle have nogle der kunne løbe rundt og sikre der skete noget hvor der skulle eller om hun skulle have nogle der kunne skaffe hende adgang til diverse ellers hemmelige steder samt vigtige informationer.
"Vær en smugle specifik, vi skal jo være enige om en værdi, en form for valuta."

Lydia kiggede i mod ham, var ikke helt sikker på om de talte forbi hinanden: "Hør" sagde hun og forsøgte sig at være meget klar i sin stemme i håb om at han ville forstå hendes budskab: "Det er faktisk ganske simpelt... Jeg ønsker hjælp til at vælte regeringen, og jeg ønsker at styrke det sorte marked. Jeg er interesseret i et samarbejde" sagde hun og håbede han forstod hvad hun snakkede om, hun ønskede at være en del af hans team og hun ønskede ligeledes at have sit eget team involveret i hvad de lavede.

"Våben der kan slå mennesker ihjel... Vi vil gerne udbrede den magiske verden efter regeringen er væk, men små skridt" sagde hun og kiggede i mod ham: "Vi mangler flere kontakter til USA" sagde hun og kiggede på ham inden hun igen drak af sin drink, de havde kontakter til Kina og det meste af Asien, men Afrika og USA var områder de endnu ikke var kommet.

Andrija fandt Lydias pludselige ophidselse morsom, hvilke han ikke tøvede med at give til kende med en lille latter. "Rolig nu. Jeg har forstået hvad du vil - og nu har jeg måske også en idé om hvordan du vil gøre det."
Cigaretten blev skoddet i et askebærer. Langsomt nippede han til sin øl, mens han sad med en tænksom mine.
"Hvor vil du så starte henne?" Han drejede hoved langsomt imod Lydia, stadig med sin mund hvilende på glasset. "Ud og skyde nogle idioter eller bare ud og networke." Selv fandt Andrija ordet latterligt, men havde læst det i en eller anden artikel for nogle uger siden. En eller anden klog person fra Harvard der var professer i noget med sociale bekendskaber.
"Jeg skal nok hjælpe dig, men jeg vil gerne hjem snart og sove, så hvis du vil gøre byen usikker selv - er det helt fint - men hold dig til dit eget." Selvom Lydia var interesseret i alliance og han havde accepteret det, så var han klar på at droppe alt med hende, hvis hun trådte i nogle af hans planer. Nok skulle de lege venner, men det var stadig et forretningsforhold. Aldrig ville det blive andet.

Lydia nikkede i takt med at han talte, mest for at vise at hun lyttede til hvad han sagde, hun betragtede roligt hans ansigt: "Well lige nu vil jeg bare gerne møde dem, som er værd at møde" sagde Lydia og kiggede i mod ham, hun ville gerne ud og snuse lidt, især nu hvor stortset ingen i byen kendte hende.

"Well for nu har vi brug for flere penge. Jeg har købt et gammelt bodel her i byen og er pt ved at søge piger, også har jeg fået 2 kilo cocain hjem fra Belgien" sagde hun, hun havde helt bestemt tænkt sig at der skulle sælges og der skulle sælges meget: "Jeg vil gerne give dig halvdelen af indtjeningen på stofferne, hvis du har folk der kan sælge det" sagde Lydia. Hendes egne mænd kune sikkert sagtens sælge, men de kendte jo ikke området, gaderne og menneskerne.

Denne gang var det Andrija der lyttede og hvad han fik for ørerne kunne han lide. Da hun var færdig nikkede han en enkel gang. "Godt. Jeg skal få fat i nogle der kan hjælpe dig med projektet og jeg vil også kunne få fat i et par piger hvis du er interesseret. Jeg kender en del her i byen, bare sig hvad du er interesseret i."
Ingen tvivl om at dæmonen syntes hele idéen var god, for pengene ville strømme ind i hans lommer uden han behøvede at bevæge en finger - næsten.
"Men to kilo vil nok ikke holde i evigheder, men du kan jo slå på tråden, så vil jeg kunne få fat i noget." Andrija havde hurtigt, efter at have startet Salles op, fundet ud af hans kontakter i Serbien og steder nær sit hjemland var perfekt til at få fat i våben og stoffer. Måske var kvaliteten ikke nødvendigvis helt i top, men det var ikke hvad de fleste bed mærke i. Han havde ikke bemærket nogle der var direkte utilfredse, selvom nogle var svære at overbevise om at det var tip top kvalitet.

Lydia var glad for at han var interesseret i hendes foreslag, hun var jo ikke ligefrem dum og kunne skam godt handle, hun havde jo gjort det i et par hundrede år efterhånden og ved Le Meur var der ikke plads til fejl, ihvertfald ikke hvis man spurgte det belgiske hovedkvarter.

"Et par piger ville være godt... Sørg for at de er gode" sagde hun blot og kiggede i mod ham. Hun ønskede ikke piegr der ikke kunne finde ud af noget, hvis man skulle have penge ind så skulle det være kvalitet, præcist ligesom når der blev handlet med narko: "Det er en deal.. Skal vi mødes igen om måske en uges tid?" spurgte hun og kiggede på ham, hvis denne her business skulle køre, så skulle de nok have løbende kontakt.

"Det med planer vil jeg helst undgå hvis det er en mulighed, da jeg alligevel aldrig har tid når jeg endelig skal noget. Men du kan altid bare ringe eller komme forbi Salles, så skal jeg se om jeg har tid." Andrija tømte sit glas og rejste sig op fra baren.
"Tag det endelig ikke personligt, men det er jo en travl branche vi befinder os i." Hænderne gled ned i jakkelommen, hvor de lage til rette, ligesom hans blik imod Lydia. "... men jeg får fat i et par piger og så skal jeg nok få et par mænd til at lege tour guide."
Med de ord drejede Andrija rundt på hælen og skred med sine lange skridt hen over gulvet, for at nå hen til døren og ud i natten. Derfra forsvandt han det ud i det blå.

//Out