Long darkness

Større detaljer om tid, sted og omgivelser kan findes nede i emnet. 
Tilegnet Cash.


En let rusken, fludt af bevægelse angive en vis tydelighed om at hans søvn ikke ligefrem var så fredfyldt som den kunne have været på hvert andet, angivet tidspunkt. Det var i det stille timer på formiddagen, hvor normale mennesker ville være ude på jobbet, eller i skole. Men for nattens væsner, var dette tidspunktet for den bedste søvn. Man undgik nemlig den støj som mennesker tit lavet om morgen og hen imod aften, derfor sov vampyrer altid når der var fred til det. Men som tiden gik, blev hans bevægelser nået voldsomme, det var som om at en usynlig krig forgik, lige indtil at hans øjne skød åbne. Som et lyn, sad han oppe. En tung vejrtrækningen genlød nærmest i soveværelse, som han sad der med næsten blodskudte øjne. Det var ikke første gang at drømme plagede ham, men det heller ikke rart, lige meget hvor tit det så end var, kunne mareridt drive ham til vanvid. 

Med et stille blik, trak han sig selv ud af den store seng, det var lydløst forsøg da han ikke ville vække den sovende dæmon ved hans side. Med en lydløs gang, gik han fra sengen og ud til det mørke badeværelse, på den anden side af den lille gang. Et hvæs, lød da han tændte, det blege lys, mens at døren blev skubbet i bagved ham. Der var bare de stunder hvor behøvet for at være alene, blev trangen på, specielt efter hans mareridt. Uden af tænke, blev der tændte for vandt til bruserne, det stortest is koldt, men det betød intet for vampyr, da han ikke kunne mærke kulden, en lille fordel ved være livene død. Intet tøj blev taget af da han sat sig ind under det kolde, vand. I sted blev bene trukket helt op til kroppen hvor ansigt blev skjult i mellem hans ben, vand løb ned over ham og der gik igen tid før alt hans tøj var vådt og klæbet til huden, mens det store hår havde klisteret sig fast omkring ansigtet.

En dyb vejrtrækningen blev taget, og den blev efterfulgt af en kort jammer mens hans hænder bevæget sig op for hive lidt i håret. Det var en vis tomhed i ham som der ikke var til fylde med hverken tanker eller selskab, forbundet med en vis tristhed som han ikke kunne jage væk, selv ikke når han åbnet hans hjerne for andres tanker var han i stand til bryde den rystede fornemmelse af selvhad og frygt.

Svagt missede han med øjnene og kastede kort blikket over mod vampyren ved hans side. Han var så fredfyldt, så dæmonen lukkede atter øjnene. Begge havde været oppe hele natten, specielt vampyren, eftersom han ikke kunne befinde sig i daglys, dæmonen selv var ligeglad, men holdt sig som regel tæt på vampyren for ikke at ende i problemer. Han bemærkede næsten ikke vampyren der rejste sig fra sengen før det allerede var for sent og han vendte sig for at ligge en arm om ham, men der ikke var nogen at holde om. Lettere omtåget så han rundt og hævede det ene øjenbryn ”Fuck sakes” mumlede han halvkvalt inden han rejste sig fra sengen og forsøgte at lokalisere vampyren et sted i villaen. Hvad lavede han oppe! Det var lyst udenfor og bestemt ikke den rette tid for en vampyr at daffe rundt.
 
Lyden af en bruser der løb fik ham til at sukke. Vampyren havde atter haft et af de slemme mareridt, sikkert hvor han havde genlevet de ting han havde gjort i fortiden. Dæmonen kendte nogle af tingene, men der var sikkert tusinde han heller ikke havde nogen ide om, hvilket sikkert også var heldigt nok. Med varsomme skridt nærmede han sig badeværelset og åbnede langsomt døren og bed sig kort i underlæben inden han svagt skubbede døren i bag sig. Han hørte godt hans jammer og så hvordan han greb sig i håret. Han vidste næsten ikke hvad han skulle sige, men alligevel fik han presset nogle ord fremstammet ”Here” sagde han og gik over mod bruseren og slukkede for vandet og rakte ham hånden.
 

” Your past is hunting you again ay?” sagde han stille og bed sig I underlæben. Han vidste i og for sig hvad det ville sige når ens fortid overhalede en indenom, da hans egen gjorde det af og til, ganske vidst ikke i samme forstand som vampyrens.