No room is left for an artist - Sidney

af Gæst Søn 8 Dec 2013 - 13:27

Tid
19.30
Sted
Et lånt lokale nede i havnen
Omgivelser
Mange mennesker som fint galla tøj eftersom at det er kunst udstilling og derfor at standart tøj koden lidt finer opsat end normalt, der tjener som gå omkring med charmpenge glas til de mange gæster der kiggere på billeder, og i den ene enden af lokalet er der opsat et bord med mindre snacks og en bar, mens at den anden enden holder det bord hvor at Josiah sidder og tegner ved mens at han tag imod folk..
Vejr
Hård kold vinteraften i Di Morga, vinden blæser kraftigt og luften føles koldere end hvad den faktisk er..

Det kolde vinter tæppe havde for alvor kastet sig ind over det sydlig frankrig, temperaturen var faldet dristisk den aften og alle frøs indenfor i de mindre lokaler som var til og finde nede i havnen, der var endnu en mindre lokal udstilling for kunst og den havde tiltrukket alle de lokal mennesker som der havde en interesse indfor kunst os selvom at det betod at de nødsaget til og forlad varmen for begive sig til et mindre stede hvor der ikke just var opsat nogle som helst varme til dem.

De fleste af kvinderne havde taget mindre trøjere ud over de fine aften kjoler med men de gik og kiggede sammen med de mandlig ledsagere mens at andre blot stod sammen i små grupper for holde varme, men der var os ham som der intet havde imod kulden eftersom at han var immun overfor den og den person var Josiah, det var i øverigt os hans udstilling som de alle var kommet til og han sat fint i den ene enden af lokalet i mens at han var i gang en tegning til endnu tatovering som han snart skulle lave mens at han prøvet på gøre hans bedste med snakke med folk når de nu og da kom hen til ham, i hans udseende var han en mand på omkring 43 år men i sindet var han alleredde ældere end et menneske var i gennemsnit, han var omkring 115 år gammel men det snakket han aldrig om eftersom at der ikke var et større behov for skabe et påstyre over at menneske ikke var den eneste race på den her radsome planet som han levet på.

Mens at han sad der i hans egen verden, tegnet han langsom videre mens at han ind i mellem lyttet til de afdæmpet samtaler, en smule af hans lange sorte hår bevæget sig da ned i foran hans øjne og han rette det langsomt væk med den ene hånd mens at den anden forsat de mange bevægelser, han blinket kort mens at han trak vejret langsomt og roligt ind i mellem og han lavet kort et enklet ryst i mens at han langsomt forsvandt ned i hans egen verden, det var en af disse dage hvor at han var løbet tør for metefion og derfor var hans sindstilstand et helt andet stede en den normal var, det faktisk næsten farligt og have ham der i mellem mennesker for han kun nemt blive til meget voldsomt og farligt væsen når han altså var uden hans medecin..