Julens hjerter-- Mia Decor--

Alle informationer vil findes i teksten  
                                                                  _________________________________

Klokken var 18:00 , solen var væk denne dag eller retter sagt var den gemt bag mørke tunge sne skyer,  som efterhånden havde skabt et pænt lag sne så man kunne umuligt se om månen var oppe eller solen da himlen var mørk som kuld bortset fra den hvide smukke rene sne som dalede ned i evigheder.  indkøbscentret var pynte op i den helt store stil, med juletræer og masser af røde hjerter, butiksvinduer var fyldt med julens bedste gave bud og køn julepynt så som små togbaner, juletræer, snemænd og meget mere. Små boder var sat op hvor der tidligere på dagen var blevet serveret brandemandler, gløgg, æbleskiver og honninghjerter som fik børn til at plage deres forældre, i det hele taget var julen for alvor kommet frem.
Centeret var ikke fyldt med mennesker, der var kun få folk som gik rundt for at købe de sidste julegaver eller spise ude sammen med deres kæreste eller ægtefælle, de fleste folk holdt sig inde i varmen hvor de sikkert hyggede sig med varm kakao og julefilm.
En enlig mand vandre roligt rundt, han var høj af bygning med en muskuløs krop som kunne anes under hans hvide T-shirt, udover den bar han en grøn jakke(avatar) bene var dækket af et par grå bukser og på fødderne bar han et par fornemme Snickers  i en sort farve, i hans hånd bar han ganske få indkøbsposer.
Kato sukke let idet han passerede t lykkelig par som gik hånd i hånd med store smil, de chokoladebrune øjne kiggede kort på dem med et længselsfuldt blik* bare man havde en kvinde at elske* tænkte han let imens han kørte en hånd gennem det mørkebrune let strittende hår.
Han satte roligt kursen hen mod dyrehandlerne, da han havde tænkt sig at købe en julegave til hans elskede hund Ozzy som var det eneste familie eller hvad man nu kunne sige han ejede, hans mor havde som helt ung født ham og sat ham på børnehjem hvor han havde tilbragt sit liv.
Hako stoppede op ude for butikken, her vendte han sig om og lod øjne betragtede de få folk omkring ham, alle var så lykkelige i denne tid men han havde intet at glæde sig til, juleaften skulle han bare være alene hjemme med Ozzy og lave lidt mad samt se lidt tv ikke fordi det gjorde en synderligt glad.

På en bænk, midt i byens stor center sad en ung pige. Hendes karamel-brune hår bølgede elegant ned af ryggen på hende. Et usikkert smil spillede om hendes læber og hendes skovgrønne øjne flakkede fra butiksvindue til butiksvindue. I hænderne havde hun en kop var "to-go" kakao som for længest var blevet kold. Der var ikke drukket af den, det var blot en del af hele skuespillet.

Pigens navn var Mia. En pige der for få år siden havde elsket denne højtid ved navn jul så inderligt. De rød og grønne farve, den glade musik, de mange smil og al den kærlighed. Det havde været den bedste tid på året, en tid hvor ingen skændes, ingen bag nag og alle hjalp hinanden. Sådan var det nok stadig... Men når man som Mia ikke længere var i stand til at fejre dette, når man ingen havde at kaste sin kærlighed over og når man ikke kunne glæde sig over lyset i mørket, så var det ikke en sjov tid.

Alligevel sad hun der, det ene ben krydset over det andet - iført et par sorte jeans og en rød, silke-lignende top, det lige så yndigt dalede ned over hendes overkrop, som sneen dalede fra himlen udenfor - og forsøge at fortrænge de sidste års rædsel og bringe mindet om en lykkelig familie frem.

Hako sukke endnu engang, før han begav sig ind i butikken for at lede efter det perfekte til sin elskede hund, han kiggede længe rundt men til sidst fandt han en ny hundekurv som ikke var så stor desuden var den formet som et hjerte lavet i grønt stof.
Han bad den unge kvinde bag kassen om at få sendt kurven hjem, dog faldt han over et par godbidder som stod ved siden af kasseapparatet. Efter alt var betalt trådte han ud af butikken, før han så begav sig hen mod et sted at side da han ikke rigtig viste hvad han skulle stille op nu.
Hako stoppede dog op da en ung smuk kvinde sad på den bænk han havde udset sig dog tog hans sig sammen for så at sætte sig ned ved siden af hende imens han satte poserne fra sig på jorden. Han trak sin telefon op fra en af de mange jakkelommer hvorefter han tjekkede den fra beskeder, den eneste han havde fået var en sms fra hans ene kollega om at der var julefrokost for lærerne den 18 dec. han smilede svagt da han roligt svarede tilbage at han nok skulle komme, dog ud ad øjenkrogen holdt han øje med den smukke kvinde.

Den stille musik som spillede i centerets højtalere var utroligt nok beroligende. Mariah Careys velkende sang, som alle efterhånden kunne hvert eneste ord af, fik det til at trække i Mia's mundvig. Mindet om hendes mor der virvlede rundt i køkkenet og grinede af hendes far, der lige så tålmodigt stod i døren under mistelteen, og ventede til hun fik tid, gled gennem mias hovede sammen med de søde juletoner. Mia og musik, var som et. Alt hvad hun huskede, huskede hun gennem musik - på den ene eller anden måde.
Tankerne blev dog bræt bremset, da en sød og alt for venkendt duft pludselig lå i luften omkring hende. Hendes hals gnistrede, og hun bed tænderne hård sammen og lukkede øjnene for at samle sig selv. Hun kunne godt styrer sig. Hun blev nødt til snart at lære det, hvis hun ikke ville gemme sig i skyggerne for evigt. Hun sank en enkelt gang og mundvandet der løb ned gennem hendes hals, lændrede den brændende fornemmelse en smule. Hun sukkede let og åbnede forsigtigt øjnene igen for at finde synderen.

Hendes blik faldt på en mand der havde valgt at sætte sig på bænken ved hende side. Hendes blik lå længe på ham. Hun beundrede hans mørke hår og hans øjne, der var fæstnet til mobilen i hans hænder. Hendes blik fald på pulsen i hans håndled, og hun måtte bide sig i læben for at bevare roen.

Hans grønne jakke matchede fint med hendes røde bluse, og fik selv dem til at se julede ud - lige som alt andet i dette center. Hun kunne ikke lade vær med at smile lidt ved tanken, og som hendes blik gled hen over alle butiksvinduerne endnu engang, blev hun i tvivl om hun burde sige noget, og i så fald; hvad?

Hako kiggede på mobilen, men lagde den væk for så at rette lidt på sit hår før han vendte blikket mod den smukke kvinde " Goddag" lød det høfligt fra ham, imens han smilede charmerende til hende som kun han kunne sende.

Han betragtede hende nysgerrigt og overvejede om han bude sige mere men åbnede så munden" hvem venter de så på?"spurgte han høfligt da han regnede med at hun havde en kæreste som bare lige skulle købe hendes gave uden hun måtte kigge.

// undskyld manglen på Krea//

Mia rettede igen blikket mod manden da han valgte at være den første der talte. Hun smile venligt og nikkede en enkelt gang; "Goddag". Det var faktisk rart med lidt selvskab. Hun havde ikke rigtig været klar over hvor meget hun egentlig havde manglet det på det sidste. I en tid som denne, hvor alle havde travlt med deres familier og venner, så kunne man nemt komme til at føle sig lidt alene.

Hun trak let på skuldrene, og svarede i en rolig tone. "Slet ingen. Jeg sad bare og så på hvordan julen har overtaget centeret." Hendes smil var venligt, men hendes øjne havde et glimt af en hvis glæde hun længe havde savnet. Hun følte sig mærkeligt nok ret godt tilpas, trods tanken om blod der blev ved med at ligge i hendes baghoved.

Hako smilede charmerende, dog løftede han underne et øjenbryn da hun ikke lød som om hun ventede på en kæreste" ja julen har overtaget det hele" svarede han let med et nik " en smuk kvinde som dig burde vel vente på en fyr?"sagde han letter spørgende imens han smilede let til ende.
Hako kiggede let rundt imens han afvendte hendes svar, han kørte let en hånd gennem håret imens han spekulerede overe mange forskelige ting, dog vendt han let blikket mod hende igen " Hako er navnet, undskylde jeg glemte at præsentere mig det var ikke høfligt"sagde han let.

//Hva... Hvad blev der af Hako?//