skulle det være en hyggelig aften?

Påklædning Beklædning + hår han har et par jeans og nogle gamle sorte støvler på

Karaoke havde aldrig direkte været hans ynglings ting, nok fordi der ikke var noget kunst over at stille sig op og synge direkte falsk. Det var ikke hans fulde fem han havde valgt at skulle ned mod baren, men han havde samtidig også brug for at tjene nogle penge og en kunde havde ringet til ham, sagt at han ville mødes med ham der. Han sukkede og satte hurtigt sit lange blonde hår op i en knold, før han forlod sit hjem. Dette var i sandhed ikke den måde han havde forestillet sig sin aften skulle gå, men hvad han dog ikke gjorde for at tjene penge.
Aften vinden ramte ham straks han forlod opgangen, den kolde vind tog fat om de få lokker der stille faldt ud af elastikken, for så at lade sig glide ned af hans kind. Nogle gange tiltrak han sig en del opmærksomhed, uden rigtig at gøre noget. De fleste gange var det på grund af hans udseende, for selvom der var andre der lignede det modsatte køn af hvad de selv var, var det ofte at folk gloede skævt på ham. Til tider råbte nogle ord efter ham. Selvom han efterhånden var vant til det, gjorde det ondt og mindede ham om hans unge dage, dengang han ikke havde engle delen i sig. Dengang han boede hjemme hos sin familie og sandheden om hans seksualitet kom frem.
De lange ærmer af hans tynde skjorte, gav blot en smule varme til ham og selvom han i sig selv var død, kunne kuldel stadig føles mod hans mælkehvide hud. Dette tøj han gjorde brug af, var ikke typisk det man så mænd i, ikke engang de der virkelig vidste deres seksualitet frem. Han var blot anderledes, tydelig en kunstner i sig selv. Han lagde hænderne i lommerne og sukkede, beskuet kort den smukke stjerne klare himmel.


Han ankom hurtigt baren og med et fast og fermt greb, fik han åbnet døren og gled stille ind. Der var englelig ikke mange der kendte til ham, så første gang folk lagde øjnene på ham, ville de blot se hvad han lignede og ikke hvad han var. De ville kun se hvad der lignede en kvinde og ikke den mand han i sandhed var.
Han skar en grimasse af ubehag da lyden af den tydeligvis tonedøve sanger ramte ham. Det var jo afskyeligt så dårlig vedkommende var, han fik helt ondt hende. Hun sang da godt nok i gennem, men om det lød godt...ja det var så en helt anden historie og det var ikke lige just fordi hun gjorde det.
Han gik stille op mod baren og stillede sig lidt fra en ung dreng. Selv havde han et udseende som en på 20, men hans sjæl havde levet længere og han krop havde haft dette udseende de sidste mange hundrede år. Han bed sig i den fyldige underlæbe og smilede til bartenderen. Dette var mødestedet, så han havde bare at dukke op...dog havde han sine ideer om at det ville han ikke. Han sukkede og lod sit nysgerrige blik vandre hen mod scenen.

Det var som om hun prøvede på at grave hørelsen ud af ørene på folk som hun sang ind i mikrofonen, og hendes veninder som stod ved siden af og opførte sig som et par korpiger og dansede en fjollet dans samtidigt. Det var næsten ikke til at holde ud, og Xander begynde at blive mere og mere overbevist om at de fleste havde ørepropper med og klappede bare til musikken fordi de ikke kunne høre noget. Hvorfor han havde ikke været klog og taget ørepropper med sig? Det ville da hellers været den bedste idé til sådan nogle steder, men det var heller ikke fordi han kunne skjule det særligt godt. Det var ikke fordi han havde langt nok hår til sådan noget, og hvis han havde så ville han overhovedet ikke prøve på at høre på folk når han først havde ørepropper i. Han fik endelig til sidst viftet en bartender hen til ham, som bestemt så mere interesseret ud i hvad de kønne kvinder ville have end ham "en øl og fire shots.." sagde han og holde kort en pause mellem sin sætning "og et par ørepropper" sagde han og gav et kort grin fra sig, som lige så hurtigt blev stoppet når bartender gav ham et koldt blik "dem skal vi først bruge når du synger" sagde han og vende sig om for at bikse hans drikkevare sammen, og måske også bare få styr på sit humør som Xander havde givet ham. Xander rullede dog bare med øjnene af ham "lyseslukker" mumlede han og så sig kort omkring,

først der fik han øje på den lyshårede `kvinde´ som havde kommet ind i baren, og som nok fik alle blikke på sig og selv Xander's blik blev kort låst fast. Han havde da ikke fået noget at drikke endnu? og det plejede da først at være der at nogen overhovedet kunne få hans blik til at blive så længe på en, men nu så denne kvinde ud til at være smukkere end de fleste man så gå rundt ude på gaderne. Det skulle det vel også til før at Xander bare gad give bare en smugle af sin opmærksomhed, det ende jo alligevel ofte med at de ville have mere. Ting som han ikke turde give fra sig, og derfor holde han vel ligefrem fra at give for meget af sin opmærksomhed "her" blev der sagt højt og glassene blev sat hårdt ned på bordet foran ham, han vende hurtigt sit blik mod bartenden som stadig havde et koldt blik i øjnene. Xander smed blot nogle småpenge ved siden af glassene "behold resten" sagde han og hælde sine shots ned i halsen, før han tog øllen i sin hånd og rejste sig op. Han vende kort blikket mod sin lille gruppe, som bestemt så ud til at have det sjovt uden ham "fuck det" mumlede han for sig selv, før han vende sit blik mod `kvinden´ og ikke længe efter bevæg sig hen mod hende "godaften" sagde han og sende et skævt smil, mest han satte øllen fra sig på baren og satte sig op på stolen ved siden af "jeg hedder Xander.." sagde han og fjernede ikke sit blik en eneste gang.

Han sukkede og lænede sig hen over bardisken, de havde aftalt at mødes her 21:15, så han havde bare at dukke op, ellers endte det højst tænkelig ikke kønt. Selvom Benjamin foragtede vold og kun valgte at gøre brug af sine evner i yderste nødstilfælde, så havde han også et temperament der kunne slå ihjel og en lunte der efterhånden var kort. Han fik relativ hurtigt kontakt med bartenderen, smilede til ham "En tequila tak" bestilte han og satte sig ned på en af de mange barstole der beklædte op ved bardisken. Han havde ganske vidst bemærket den unge mand ved sin side, men han havde ingen direkte intentioner om at snakke med ham, netop fordi han højst tænkelig var hetero og derfor ikke ville tænde på en som Benjamin.
Han nikkede et tak og betalte hurtigt for sin drink, da han fik den serveret foran sig. Han bandede sig selv langt væk, i den tro om at denne kunde rent faktisk ville dukke op, eftersom at klokken var 21:10 og han havde godt vel 5 minutter til at dukke op, og hvilken person kunne nå det på fem minutter, uden at være vampyr, hvilket han var ret så sikker på at denne kunde ikke var.

De han hørte en stemme, gled han ud af sine egne tanker og rettede sig op, vendte sig mod den unge mand og sendte ham et smil. Hvad var denne unge dreng nu en af dem der troede benjamin var en kvinde også ville tale med ham, kun for at live skuffet over ikke at finde det private stykke længere nede, som de havde håbet. Han tog det dog ikke så tungt, efter 244 år var man efterhånden vant til lidt af hver. Selvom han var mand, var han stemme mere graciøs, blid og behagelig at lytte til. Dette kom fra hans elver side, det var sikkert også den side der var skyld i hans lettere feminine udseende...eller hvad man med korte ord kunne kalde at han havde et ansigt som en kvinde.
Han drak stille fra sin drink og betragtede den blonde dreng stille. Han var da køn, det var tydeligt...men han var også anderledes og dette kunne meget vel blive sjovt " jamen godaften til dig" sagde han med et smil. Han kørte få totter hår om bag øret, før han igen stilte sin drink fra sig. Da drengen præsenterede sig Xander, hævede han øjenbrynet, sagde intet men nikkede blot. Han gjorde intet for at fortælle sit eget...hvorfor dog ødelægge det sjove ved det "Hvad laver en ung dreng som dig her ude...jeg gætter vel det er dine venner derhenne?" spurte han og pegede hen mod de grinene unge mennesker der sad lidt væk.

De fleste holde sig sikkert væk fra denne kvinde, blot fordi de ikke regnede med at have en chance hos hende. Så kunne Xander være i fred, og ikke prøve på at slås om den opmærksomhed som han faktisk ønskede. Hvis han ikke havde ønsket sig at få opmærksomheden fra hende, så havde han da overhovedet ikke prøvet at tage i kontakt med hende.. eller måske, blot for at vise alle sammen at han virkelig kunne hvad han havde lyst til. Det overraskede ham vel alligevel lidt, at han fik den venlige tone som hun faktisk gav ham. Det fik jo ligefrem smilet til at blive kort lidt større på hans læber, som var han stolt af sig selv. det forsvandt dog lige så hurtigt da hans venner blev udpeget, og han vende kort blikket mod ham "nej.. jeg kender dem i...." han fik ikke sagt mere før hans stemme blev afbrudt fra den anden ende af lokalet "kommer du Xander" råbte en fra gruppen, som fik Xander til hurtigt at vende sit blik mod kvinden ved sin side og man svagt kunne høre et suk forlade hans læber "kun bekendtskaber" mumlede han og man kunne ligefrem høre på hans stemme hvor flov han endelige følte sig over at have sådan nogle venner, venner som nød at synge falsk i stedet for at finde på så meget andet sjovt. Det var sådan nogle tidspunkter hvor han savnede sine venner tilbage i england, de mennesker som han kendte og var ligesom ham.
Han vende kort blikkede ned mod  gulvet, før han hurtigt vende sit blik op mod hende "jeg lod dem bestemme hvor vi skulle bruge vores aften henne" sagde han og havde bestemt ikke tænkt sig at tage skylden for det sted han var havnet, i sidste ende ville han nok bare benægte at have været sådan et sted. Han så sig kort omkring, søgte ligefrem efter nogle som lignede hendes venner og dog kunne han ikke finde nogen som passede til at være lige så køn "hvor er dine venner?" spurgte han om og vende sit blik mod hende igen, og lavede kort sorte øjne "ooh.. venter du på en date?" spurgte han om og rodet sig lidt i håret med den ene hånd, det var jo ikke ligefrem den bedste ting han havde kastet sig ud i hvis hun ventede på en date. Hans blik gled hurtigt mod døren når den gik op, og hans hjerte ligefrem røg op i halsen på ham. Det fald dog ned på plads igen, når et par gamle mænd fra japan kom ind af døren og han roligt kunne vende sit blik mod hende igen.

Han hævede et øjenbryn da Xander hurtigt benægtede at have noget som helst med de unge mennesker at gøre. Blot dette fik ham til at klukke blidt, det var næsten kært at se på, som han blev flov over dem. De bekræftede dog hurtigt hans teori og han rystede blot på hoved "du behøver skam ikke undskylde eller forklarer noget som helst....jeg synes det du gør er smukt, at tage dine venners...undskyld dine "bekendtes" behov før dine egne....det er meget modent af dig" roste han og tømte sit glas. Han måtte indrømme det ikke var alle han mødte der kunne finde på at udfører sådan en uselvisk gerning, de fleste havde nok bare valgt at gå sin vej eller værre endda, hvis de fandt steder som disse kedelige, men resten af selvskabet ikke gjorde.
Hans spørgsmål fik ham til at grine, selv det der kom efter "gud nej, jeg er ikke på en date...jeg venter blot på en kunde der har et ønske om at sælge et af sine kunstværker...dog ser det ud til at han aldrig kommer....så jeg har fri for i aften" han trak på skulderne og fik hurtigt bestilt en ny. Det forekom ham lidt underligt at Xander ikke havde regnet hans køn ud endnu, men han måtte da se hvor langt samtalen kørte ud, før denne unge dreng kom til sandheden om hvem der var han sad og førte en samtale med.

Han havde aldrig nogensinde overvejet at vælge et sted som dette, hvis det bare var fordi han ikke skulle lave noget her til aften. Så var det nok mere atelieret der kaldte ham nærmere, men nu var han mere eller mindre brændt af og derfor var der ikke rigtig andet at lave end bare prøve at nyde aften så godt som muligt. Hvis det så betød at tilbringe tid på denne bar, så måtte det vel være det, om ikke andet kunne han bare gå igen også smutte hjem, male lidt også slappe af. Englelig lavede han ikke de store ting, nu hvor han tænkte over det havde han aldrig været på en date, men så igen det var ikke nemt at finde en som kunne tåle at være på date med en fyr der havde et ansigt som en kvinde.
Han lagde hoved på skrå, betragtede igen Xander nærgående "hvem finder det overhoved morsomt at ydmyge sig selv på den måde" spurte han og rystede på hoved, igen så han op på scenen. Han havde aldrig forstået konceptet i det hele og ville nok aldrig komme tæt på det, men hvorfor dog synge når man var så dårlig?

Det plejede heller ikke at ligne Xander at tænke på andre end sig selv, og dog handlede denne aften mest om at han ikke havde noget andet at lave. Det behøvede han dog ikke at fortælle hende noget om, og slet ikke når han åbenbart fik ros over at have taget med sine venner der hen. Han havde vel også bare efterladt dem ved at snakke med hende i stedet, men det så da heller ikke ud til at de kedet sig uden ham som nok havde irriteret ham hvis han ikke havde noget andet at lave "mange tak" sagde han og viste endelig ikke hvad han ellers skulle sige, det var jo ikke fordi han plejede at få ros for nogen som helst. Ballade lå alt for højt i ham, til at han ofte gav nogen folks grund til at rose ham for noget som helst.

Han kunne ikke lade være med at smile når han vel fik de ord som han faktisk gerne ville høre, at der ikke var nogen anden som denne kvinde ventede på. Så var der forhåbelig ikke nogen der kom og skubbede ham væk, uden at han ville have noget at kunne sige for at forsvare sin plads på stolen "sikke et fjols... at sådan brænde dig af..." sagde han og kunne virkelig ikke lade være med at smile imens, da han et eller andet sted var glad for at hun blev brændt af. Han prøvede dog at holde til tilbage i sit smil, han viste jo ikke om det var noget hun blev ked af at blive brændt af på den måde. Han fulgte blikket op mod scenen og træk kort på skulderne "det  gør mine venner" sagde han og kiggede kort mod flokken, som prøvede på at presse hinanden til at gå op på scenen for at synge. han rullede bare lidt med øjnene, og vende sit blik mod hende igen "så jeg kommer ikke til at ende med at se dig der oppe?" sagde han med en lidt udfordrende stemme, og et smil på læberne.. før han tog sin øl op i hånden, og drak en lille smugle af den. "så du kan godt lide kunst?" sagde han og viste virkelig ikke hvad han ellers skulle sige, selv var han ikke en af dem som gik op i kunst og sådan nogle ting. Noget kunst forstod han endelig heller ikke når det kom til stykket, men sådan var man jo forskellige.

Han nikkede og smilede blidt til ham "det var da så lidt" han lænede sig op af den hårde kant, betragtede drengen foran sig. Et lille sted var han godt klar over at det næppe var hans intention, at lade sig trække hen til denne abnormt mærkelige bar, som stadig var et mysterium, i hvordan den trak gæster til sig. Dog blot det at han rent faktisk blev og ikke forlod dem, godt nok brugte Xander sin tid med at snakke med en anden, i stedet for at hygge med sine venner.
Han grinede og rystede på hoved, denne dreng vidste virkelig ikke hvad han havde gang i, havde han? vidste han godt at i lige netop dette sekund, var han godt i gang med at blive glad for ikke at blive forstyrret i at snakke med en anden mand? Blot tanken om hans uvished fik ham til at smile. Det var ikke fordi han ville være ond, men en smule morskab kunne man da altid bruge en smule af. Desuden havde han også tænkt sig at stoppe Xander hvis han prøvede på noget.

Hans ord fik ham blot igen til at smile, dette var noget af en forunderlig ung knægt, det måtte han indrømme. Stille trak han på skulderne "Det sker, ingen skade sket....det er mere ham der taber penge ikke mig, derudover er mine indtægter allerede perfekte" det gjorde ham englelig intet at manden aldrig var dukket op, dog gjorde det ham virkelig vred at han ikke kunne ringe eller i det mindste bare skrive for at fortælle hvorfor han ikke dukkede op. Det havde gjort det hele meget bedre, så var han heller ikke tvunget til at side og vente i denne mærkværdige bar.
Han nikkede ganske let, det måtte han give Xander ret i, det virkede til som om hans små venner, holdte af at ydmyge sig selv, alt i mens de sang dårligt valgte sange. Han lagde et ben over det andet og sukkede stille, lukkede ganske kort øjnene og masserede det punkt mellem øjnene, lige på næseryggen. Alt denne dårlige musik, var næppe godt for hoved og var samtidig sikkert også med til at danne hovedpine af den ene eller anden slags. Han åbnede igen øjnene, ved lyden af den andens stemme og han rystede hurtigt på hoved "Nej da...synge det kan jeg godt nok ikke, jeg vil hellere sparer mig selv og alle andre her i denne bar fra min sangstemme....for det er fælt" han skar en grimasse. Sang havde aldrig været noget han holdte af og det ville han nok heller aldrig, det var ikke noget han higede efter at kunne og det ville det nok heller aldrig.
Han nikkede kort, så fjernt mod døren, før han officielt igen kiggede på Xander "øhm...ja, jeg lever jo af at købe og sælge det...så man må vel holde af kunst for at kunne have sådan et job" pointerede han og sukkede....dette havde i sandhed ikke været den aften han havde håbet på

Det kunne godt være at hun ikke tabte nogle penge ved at denne kunde ikke dukkede op, men dog kunne Xander ikke lade være med at føle ondt af hende eller den mand som havde været et fjols og ikke var dukket op. Den mand som ikke ende med at sidde på den stol som Xander sad på, og snakke med hende som sikkert kunne få hvilken som helst mand til at sige ja til alt hvad hun end sagde "han er stadig et fjols.. at han brænder dig af.. og ikke får set dit ansigt" sagde han og sende hende et varmt smil, han kunne vel ikke lade være med at vise at han følte sig heldig at sidde der ved siden af hende. Han var sikker på de fleste omkring dem, ligefrem følte sig uheldige for ikke at sidde der hvor han sad. Han var derfor også overbevist om at hvis hendes kunde virkelig så hende, at han så aldrig ville finde på at brænde hende af på den måde.
Der kom et svagt grin ud mellem hans læber "jeg er sikker på at du synger bedre end dem" sagde han og pegede over på sine venner, før han træk sin hånd til sig og bøjede sig lidt hen mod hende "hvis du gør det.. lover jeg ikke at have ørepropper i" sagde han og holde et stort smil på sine læber imens, han prøvede vel et eller andet sted at lokke hende til det. Han så jo udmærket godt hvordan hun kiggede hen mod døren, som havde hun ikke lyst til at være der længere. Måske var han bare kedelig at være sammen med for en som hende? men det var jo heller ikke fordi baren havde særlig meget at arbejde med, enten var der at synge? eller prøve på at drikke hende stiv? og han havde bestemt ikke lyst til at drikke hende stiv, det var bare en af de ting som mænd gjorde som ikke havde andre idéer om hvordan man snakkede med en kvinde.
Han viftede hurtigt en bartender over til dem "en kuglepen" sagde han og det gik heller ikke længe før han fik en og tog hurtigt en af servietterne som lå ved hans side "ja det må man jo.. handler du med berømte?" spurgte han om og kiggede kort på hende, før han vende blikket mod servietten igen og kørte kuglepennen over den. Han stoppede op først lidt efter og rakte hende servietten, hvor der var en tændstikmand på "siden han brænde dig af.. så skal du få noget andet kunst.. som måske bliver mange penge hver en dag" sagde han og gav et kort grin fra sig.

Han kunne ikke lade hver med at smilede svagt, sikke dog med ord den anden kunne. En svag rosa farve dannede sig på hans kinder, han bed sig i læben og smilede blidt "Sikke dog en charmetrold du er....jeg er sikker på at du siger nogenlunde det samme til alle du møder" klukkede han og rystede på hoved. Benjamin var dog sikker på, hvis drengen her kendte til hans køn, ville han næppe sige alle disse smukke ord...det ville næppe ske, da hans mund kun ville lukke ud for de onde af slagsen.
Xanders ord var overraskende blide, men han kunne ikke holde grinet inde, hvilket han ikke havde syntes at kunne hele aften "tro mig, jeg synger slemt. Min far betalte mig engang bare for at stoppe med nogensinde at synge igen" pointerede han med et lille smil. Situationen var ok gået anderledes end lige netop hvad han lige havde sagt, men hvorfor dog ødelægge en hyggelig stemning med dårlige minder?

Benjamin hævede øjenbrynet, da Xander med et beordrede en kuglepind fra bartenderen. Hans øjne blev med et fyldt af nysgerrighed og forsigtigt lænede han sig hen mod ham. Betragtede hvilket kunstværk han var i gang med at lave "ja det kan man da sige...altså det er mest hvis de har et værk de gerne vil sælge, det betyder ikke det er dem der har lavet det...de kan jo blot have det...eller havde købt det andet sted henne" forklarede han og smilede både varmt og blidt, denne gang så smilet kom op til hans øjne.
Han satte sig tilbage og tog imod servietten, grinede blidt og rystede på hoved "skriv din autograf på også hænger jeg det op...måske giver det penge ind" han trak på skulderne. Nogle af de personer der kom for at se hans galleri, kunne man let for til at tro på det dummeste. Så nogle gange fik han dem til at købe værker, for flere penge end hvad det måske var værd "men mange tak" dette var virkelig ikke hvad folk normalt gjorde for, de fleste gad ikke engang tale til ham, når først de fandt ud af hans køn. Dette var også grunden for hvorfor han endnu ikke havde sagt hvad han hed til Xander

Han rystede bare let på sit hoved mens der kom et svagt grin ud mellem hans læber "nej gør jeg ikke, kun dem som er værd at sige sådan noget" sagde han og var ikke ligefrem en af dem som gik rundt og gav folk komplimenter, kun til dem som var kønne nok i hans hoved til at blive sagt noget pænt om. Han vende kort sit blik over mod gruppen, før han lige så hurtigt vende blikket mod hende igen "bare ikke sige det til de der piger.. har fortalt dem at der ikke ligger sådan nogle ting i mig.." sagde han også selv om det nok også passede et eller andet sted, det var jo ikke fordi han kunne gå hen til hvilken som helst pige og opføre sig på den måde. Så det lå vel heller ikke helt i hans natur at opføre sig sådan, men der var bare nogen som fortjente at få den særlige opmærksomhed fra ham. Han så overrasket op hende og gav et lille grin fra sig, før han hurtigt stoppede "ej undskyld... så har han enten en dårlig musik smag, ellers synger du dårligere end når man river sin finger ned af en table på skolen" sagde han og kunne ikke holde et grin tilbage, han havde da aldrig hørt noget mere underligt end det... tænk at blive betalt bare for at stoppe med at synge? de fleste blev jo betalt bare for at synge, men denne kvinde havde blevet betalt for at stoppe med at synge.
Han gav blot en lille nik fra sig, som han fik skrevet sin autograf på servietten "som du ønsker.. så må vi håbe at du får mange penge for det" sagde han og kunne bestemt ikke se nogen der havde lyst til at købe det, men nu var det jo heller ikke fordi alle mennesker var lige så kloge og hvem ved? måske blev han selv berømt en dag, også ville hans `kunstværk´ da også bliver penge værd. Det kunne da også bare være et eller andet fjols som troet det var masser af penge værd, og blot købte det for at have et sjældet kunstværk? Han kunne ikke lade være med at smile stort, da billedet af en eller anden som faktisk havde det hængende kom op i hans hoved "værsgo.. det første kunstværk lavet af Xander" sagde han og lag det foran hende... Det ville være det først kunstværk, og hvis det stod op til ham så var det også det sidste. Det var jo ikke fordi han havde evnen til at tegne, andet end tændstikmænd.. som alligevel ofte med at se lidt skæve ud i det "sikker på at mit kunstværk er lige så mange penge værd som mona lisa er" sagde han og blinkede med sit ene øje.

Han hævede øjenbrynet, rystede på hoved "bare rolig din hemmelighed er gemt sikkert hos mig" forsikrede han ham om og klappede ham let på hånden, før han lagde sine arme over kors. Han ville helst ikke have for meget krops kontakt, da han ikke vidste hvordan den anden muligvis ville reagere eller hvad hans tanker ville være om noget så simpelt som en enkel berøring. Han vidste ikke helt om hans skulle tro Xanders ord, men alligevel valgte han at håbe på det bedste og derved stole på ham.
Han grinede sammen med ham, klukkede fortsat efter Xander var holdt op "ja man kunne meget vel sige min far var anderledes...men sang har bare aldrig været min heldige side" forklarede han og trak på skulderne. Han vidste ikke hvordan han ellers skulle sige det. Skulle det være rigtig havde hele situationen været at Benjamin i en alder af 7 havde stået og sunget, da hans far så med et kom brasende ind. Efter godt et kvarter, havde Benjamin op til flere blå mærker og siden da havde han aldrig sunget igen. Ikke engang nynnet. Han spillede derimod instrumenter og var ganske god til det.

Han tog igen imod servietten igen, lagde den op i sine lomme i skjorten "selvfølgelig, alle kunstnere sætter deres autograf på deres endelig værk" pointerede han og trak på skulderne. Han havde arbejdet med kunst de sidste mange hundrede år og derfor kendte han meget til kunsten. Det var nok kunsten skyld at han var mere eller mindre ikke var blevet sindssyg eller gået under med en eller anden mentalt lidelse.
Han nikkede "selvfølgelig vil det det....meget smukt" han klukkede og rejste sig stille op. Hurtigt trak han elastikken ud af sit blonde hår og lod det lange hår glide ned af sine skuldre "jeg skal nok videre...men hvis du har lyst kunne du komme med til mit galleri også kunne vi hænge det op" spurte han og rødmede ganske svagt. Han vidste ikke engang selv hvorfor han gjorde dette, det ville kun ende galt for ham selv når sandheden endelig kom frem. Det var næppe Xander bare ville tage imod det med et smil på læberne og et skuldertræk

Selv om det blot var ment som fjolleri, så var han alligevel glad et eller andet sted at det ikke kom videre "det var godt" sagde han og vende sit blik ned mod sin hånd, som let blev klappet på. Han fulgte hurtigt hendes hånd, som han holde smilet på sine læber. Han lod sit blik glide op mod hendes og træk lidt på skulderne "måske var han anderledes.. men han var en meget heldig mand, at få sådan en køn datter" sagde han og rodet sig lidt i håret med den ene hånd "man kan ikke gøre andet end at håbe at være lige så heldig" sagde han og håbede bestemt at han fik lige så køn en datter, hvis han overhovedet nogensinde blev voksen nok til at tage det ansvar over en anden.
Det var en af de der ting som Xander bare ikke kunne få sig selv til at tro på, køn kvinde og som havde en flot stemme at høre på.. hvorfor skulle hun ikke kunne synge? men ikke alle kunne vel blive født med en sangstemme, som ham selv som aldrig kunne finde på at synge offentligt. Det eneste sted som han kunne finde på at skråle var i badet, som så mange andre sikkert også gjorde og nok drømte at de stod på en scene... Han havde aldrig været særlig dygtig til at gætte på hvad folk tænkte eller gjorde, og slet ikke når de var sådan nogle steder som i bad. Måske gjorde bare som ham, stoppede med at tænke når først vandet blev tændt og stilheden kom frem. Det var nok også en af de få steder hvor tankerne ikke fløj rundt inde i hans hoved, som en eller anden motorvej med tanker istedet for biler.
Han skulle lige til at svare hende, da hun træk elastikken ud af sit lange blonde hår. Det fik ligefrem ordene til at sætte sit fast i halsen på ham, som kunne de ikke komme ud rigtigt som man burde snakke til en flot kvinde. Han stirrede ligefrem på det lange blonde hår, fulgte hver en lille bevægelse som det lavede. Han tabte sin kæbe en lille smugle og pustede alt luft ud af sine lunger, som havde blevet fanget der inde. Han rystede hurtigt op hovedet, når han hørte hendes stemme igen og kiggede hurtigt mod ansigtet "øøh.. mmh" mumlede han og kunne ikke lade være med at smile, som han rejste sig op fra stolen og hælde resten af sin øl ned i halsen "d... det vil jeg gerne" sagde han og lukkede kort sine øjne i og tog en dyb indånding, før han vende blikket mod hende igen "så kan jeg også se noget af det andet.. ikke så kostbart kunst som du har?" sagde han og havde bestemt ikke lyst til at lade hende gå, hun virkede på et eller andet punkt alt for spændende til at han bare kunne vende sin ryg mod hende. Han vende kort sit blik mod sine venner, som næsten så ud til at have glemt at han havde været der. Han vende hurtigt blikket mod hende igen og sende et varmt smil "lad os bare smutte" sagde han og gik hen og åbnede døren for hende.

Han rynkede brynet da ordet datter kom frem, så Xander havde virkelig ikke set det? Han sukkede og så ned, han var englelig sikker på at hans far havde elsket at få en datter i stedet for det han havde fået i Benjamin. En dreng med en kvindes ansigt, hans ansigt var blot en af de mange ting hans far anså for at være fejl. Han kunne ikke rigtig møde Xanders blik efter de ord, var det forkert af ham ikke at sige han ingen kvinde var? Han ville gerne fortælle ham det, men turde blot ikke netop fordi han havde oplevet så meget smerte netop ved at fortælle folk denne sandhed. Han rystede tankerne væk og mødte igen den andens blik med et lille smil.

Han blev en smule bekymret da Xander ikke svarede, han lagde langsomt armene over kors, trykkede dem næsten mod sit bryst. Han brød sig ikke om den andens pludselig stilhed, var det da forkert af ham at spørge? Da Xander mumlede, lagde han stille hoved på skrå. Dette var ikke hvad han havde forventet, men da svaret kom frem smilede han igen blidt.
Han nikkede enig, selvfølgelig ville han kunne få lov til at se alle de andre værker han solgte "det lyder godt, og ja det kan du da bestemt" klukkede han og rystede på hoved. Han fulgte stille den anden blik og fik næsten ondt af ham, det virkede som om hans venner havde glemt alt om ham, blot dette var ikke et syn der begejstrede ham. venner burde da ikke glemme hinanden, og da slet ikke på den måde som de syntes at gøre brug af, det var direkte ondt.
Han nikkede og gik med ham, gik stille ud af døren. Stille gøs han da natte luften ramte ham, det var nok ikke ligefrem det varmeste tøj han havde gjort brug af, men det var nok også det han lige havde ved hånden, da han fik opringningen fra sin kunde. Hans øjne vendte mod Xander, da han stille ventede på ham.

Xander havde bestemt ikke noget imod at hans venner havde glemt ham, så slap han for at gå hen og snakke med dem og bare kunne gå med denne kvinde. Det var jo heller ikke fordi han ligefrem skulle bede om lov til at gå, han havde da bare lov til at gå når han havde lyst. Han havde vel også næsten ligefrem droppet den hyggelig aften sammen med sine venner, for at snakke med denne mystiske kvinde som han ikke engang kendte navnet på. Det gjorde ham endelig ikke noget at han ikke gjorde, det gjorde hende jo bare mere mystisk og derfor også mere spændende at være i nærheden af. Det kunne jo også ende med at blive mere hyggeligt at kigge på kunst, end at få ondt i ørene af at blive der og måske ende med at blive tvunget op på scenen for at synge en eller anden latterlig sang "det glæder jeg mig til" sagde han før han selv gik ud af døren og hørte den smække bag dem, og ligefrem gemte den gyslige sang bag døren og væk fra omverden. Han træk hurtigt sin jakke af sin krop, og lag den lige så blidt hen over hendes skulder "så fryser du ikke lige så meget" sagde han og smilte varmt, før han lag sine hænder ned i lommerne på bukserne for at holde varmen i dem. Han vende roligt blikket ned mod jorden og den hvide sne som omringede hans sko, som prøvede sneen på at overtage hans sko på en eller anden måde. Han begynde bare roligt at gå ned af gaden, mens han vende sit blik op mod hende igen "nu når jeg finder ud af hvor du opholder dig.. kan jeg ikke lov at du slipper af med mig" sagde han og prøvede på at lyde advarende i det, også selv om smilet på hans læber fik det til at lyde mere som om han glædet sig til at se det hele. Det ville jo også være første gang han var på et galleri, hvor han fik lov til at deltage og uden at folk var bekymret over at han ville brænde hele stedet ned. Det var da også første gang at han havde taget frivilligt med, og derfor kunne finde ud af at opføre sig ordenligt eller i det mindste prøve.
Gader var blevet helt stille i det og kun en vågn var til at finde på gaderne, som ryddet alt sneen væk og fik den kedelig asfalt til at komme frem og ligefrem ødelægge det magiske ved sneen "nå" sagde han kort og så sig lidt omkring "tror jeg vil vælge at kalde dig Skønheden,, til mysteriet om dit navn kommer frem" sagde han og blinkede med sit ene øje mod hende.

Han stivnede da han følte den varme jakke om sine skuldre, hvor hæderligt af ham. Forsigtigt lod han sine arme glide ind i ærmerne på den varme jakke, den varmede ham hurtigt op, men han vidste ikke rigtig hvad han skulle sige til denne venlige gestus "øhm...mange tak, men vil du så ikke fryse" spurte han efter lidt tid, han følte sig egoistisk ved at holde Xanders jakke, for hvad hvis han begyndte at fryse?
Han grinede og rystede på hoved "det tvivler jeg stærkt på, jeg tror du har vigtigere ting end at bekymre dig om lille mig" han vendte sig mod ham, så han havde fronten mod ham og drillende prikkede han ham på maven, før han igen vendte sig om for at gå videre. Med jakken tæt lukket om ham, lagde han igen armene over kors, sukkede og lod blikket glide op mod stjernerne. Ja han vidste at Xander næppe ville holde sin trussel op og holde ved det. Der var så mange grunde til at han ikke skulle gøre det.
Han rullede med øjnene og kiggede på ham "jeg er blevet kaldt det der er værre, så gør du endelig hvad du ønsker" sagde han med et skuldertræk. De fleste af de ting han blev kaldt var noget hen af freak, mange ville også referer ham som noget forkert.

Han trak hurtigt sine nøgler frem, og åbnede op for gangen. Den var mørk og dette indhyldede sjovt nok af en der havde en del penge. Netop fordi der var så rent og her hverken lugtede eller så forkert ud. Det var en lille bygning, som Benjamin ejede. Der var omkring tre ettager, men ellers var det ikke synderligt stort "kom denne vej" han gik op af en trappe til han nåede en stor smuk dør, han også låste op og gik ind igennem. Hans galleri var stort, åbent og bar en del klasse. Væggene var dækket af smukke malerier, der var enkelte skulpturer rundt omkring også henne ved en af de tomme vægge var der en bar, ved baren var der et kontor.
Han tog Xanders jakke af, rakte ham den hurtigt før han gjorde tegn til at han skulle følge med og stille gik han mod sit kontor "så er det ligeså kedeligt som forventet" spurte han og vendte sig mod ham, med hoved på skrå

Det var jo ikke ligefrem en sød ting hvis man lod en kvinde gå rundt og fryse i gaderne, mens man selv holde varmen bag en jakke. Så ville han heller være en af dem som frøs selv, og gå ved siden af en kvinde som havde det varmt. Han træk svagt på skulderne "jeg fryser ikke.. men det gør du.." sagde han og havde bestemt ikke tænkt sig at tage sin jakke tilbage, hvis han så skulle tvinge hende til at have den på til de kom til hendes galleri. Han rystede svagt på hovedet "hvis jeg ikke havde lyst til at være i nærheden af dig.. så havde jeg gået min vej" sagde han og synes jo ligefrem det var hyggeligt at være i nærheden af hende, også kunne han jo ikke lade være med at føle sig heldig som bare pokker. Han lag sit hoved lidt på skrå og troet bestemt ikke på hvad hun sagde, også selv om monstrene ikke kom frem.. så troet han stadig ikke på det "det tvivler jeg på.. hvem kunne dog finde på at kalde dig noget andet end søde ting?" sagde han og kunne bestemt ikke forstå hvis der var nogen der ikke kunne lide hende, han var jo en meget kræsen person og når han synes hun var køn.. så måtte hun jo være det? Det måtte jo være grunden til at der var nogen der snakkede grimt til hende, fordi de var jaloux over hvor heldig hun var at være født så køn.

Han fulgte bare efter hende igennem gaderne og vende kun nogle få gange blikket væk fra hende, men fald bare lige så hurtigt over på hende igen som det forsvandt "okay" sagde han bare kort og fulgte efter hende op i huset. Han stoppede hurtigt op når de endelig kom ind i galleriet, og kunne ikke lade være med at kigge sig omkring. Han tog langsomt imod sin jakke og fulgte efter hende ind på kontoret "her er smukkere end de fleste steder jeg har været" sagde han og vende blikket mod hende "også bliver det ikke dårligere, når du er her.." sagde han og kig tættere på hende og med en tøvende bevægelse tog han en tot af hendes hår om bag hendes øre, før han hurtigt træk sin hånd til sig igen. Han viste jo ikke om hun ville have noget imod det, at han sådan rørte ved hendes hår uden at få lov til det.

Han rynkede brynet, men nikkede kort. Hvis han bare kunne sige det og tingende ville muligvis blive meget lettere end det de allerede var. Hans øjne gled lidt væk fra den anden, ud mod de tomme gader, tomme og næsten døde. Kulden havde virkelig taget over og det var ikke som tidligere, men samtidig var det heller ikke fuldkommen umuligt at være ude i. Det var blot den slags kulde der ramte mod huden, fik den til at trække sig sammen i ren smerte.
Hans ord gav ganske rigtigt mening, men han talte kun ud fra hvad han kunne se og ikke hvad sandheden i virkeligheden var, derfor sagde han endnu ikke noget. Han lod sig ikke udtalte nogen ord, han lod sig være stum og vendte endnu engang blikket væk "jeg sagde ikke det ikke var fordi du ikke ville være i nærheden af mig i dette sekund, men ting er ikke altid hvad de ser ud til at være" hviskede han og smilede svagt.
Han grinede tørt "åhh der er mange, men den kan vi tage en anden gang, lad os glide væk fra de sørgelige emner" forslog han og lagde hoved spørgende på skrå. Han var som alle andre af det mandelig køn, ikke en der talte om sine følelser, det lå ikke til ham og ville nok ikke just gøre det. Der kunne komme specielle anledninger, men han valgte som regel ikke at snakke om sine dybeste følelser med andre.

Han rødmede stærkt, så ned og mødte igen hans blik, tidsnok til at føle hans fingre gribe fat i en tot der havde ladet sig forvilde ud. Han stod helt stille, mens den anden blidt kørte toten om bag hans øre. Han bed sig svagt i læben, sænkede blikket "tak" hviskede han og smilede blidt til ham. Han var ved at miste overblikket over hvad der helt præcis foregik her, hvad der ville ske kunne han i sandhed ikke forudse. Han blinkede og tog hurtigt servietten op, gik hen til et stort skab, hvor han fandt en lille ramme frem, som han puttede servietten i. Han vendte sig smilende mod Xander "sådan og du få æren at vælge hvor det skal hænge" sagde han blidt og gik stille hen mod ham, for at række ham det indrammede billede

Xander gad bestemt ikke begynde at diskutere med hende om han havde lyst til at være i nærheden af hende eller ej, det var jo noget han selv besluttede om han gerne ville så længe hun ikke havde noget imod det. Han var jo ikke ligefrem en af dem som havde lyst til at ende med at blive kaldt stalker, også selv om han ikke regnede med at han nogensinde ville blive det. Han tvivlede bare på at han nogensinde ville have afskylige tanker omkring hende, og slet ikke have lyst til at være i nærheden af hende. Alle havde vel en mørk hemmelighed, og hun virkede bare som om hendes hemmelighed ville skubbe Xander væk fra hende.
Han kunne ikke lade være med at lægge mærke til den lyserøde farve, som gjorde at han smilte stort i det. Det betød jo bare at han gjorde et eller andet godt, når man sådan fik en anden til at rødme.. altså når der ikke skete noget pinligt, og han gjorde da ikke noget pinligt? Han smilte lidt mindre i det og træk svagt på skulderne "du skal da ikke takke.. hvis jeg nogensinde får et galleri, ved jeg hvem jeg skal kontakte når det kommer til hvordan det skal se ud" sagde han og vende sit blik rundt omkring på de hængende maleri, som ikke var alle han forstod og dog klæde malerierne hinanden og gjorde at de gav hver deres mening inde i hans hoved. Det var måske det der skulle til for at få ham til at forstå kunst lidt mere, end når de hang i hjem og lignede noget et barn kunne kaste sammen.

Han vende hurtigt blikket mod ham igen og gav bare slip på sin jakke, så det fald ned på gulvet "sikke en ære at skulle bestemme hvor det skal hænge" sagde han og tog imod sit kunstværk med den ene hånd, og greb fat i hendes hånd med den anden og træk hende blidt med sig for at finde det perfekte sted. Han stoppede op ved nogle ret så store malerier, og trykkede sit lille kunstværk imellem dem mod væggen "der ville det være perfekt, ville fange hvem som helst som gik forbi" sagde han og vende blikket mod hende med et smil på læberne.

Han så ned, men mødte igen den andens blik "det var alligevel pænt af dig...jeg ved ikke ligefrem om jeg er den perfekte person at skulle spørge til råds om disse ting" sagde han og trak på skulderne. Han vidste ikke ligefrem om det var sådan et galleri skulle se ud for at være perfekt. Hans ord var alligevel blide og han kunne ikke rigtig holde sig selv tilbage fra at finde dem smukke. Han sparkede sig mentalt over benet, hvorfor skulle han være så dum, han kunne jo se at den anden ikke kendte hans hemmelighed og derved ikke vidste at den person han havde brugt alt den tid på at kalde smuk, i sandhed var af samme køn som ham selv.
Han gispede da Xander med et tog hans hånd i sin og trak ham med sig hen mod væggen. Hans kinder blev med et virkelig røde og han bed sig endnu engang i læben. Han vidste virkelig ikke hvad han skulle gøre, han var i sandhed ude hvor han ikke kunne bunde og det kunne kun blive værre. Han skubbede det hele væk og nikkede da Xander fandt et sted at hænge billedet op. Benjamin klukkede og smilede "ganske flot hvis jeg selv skulle sige det" han lod sit blik sænke ned, så ned på deres hænder før han igen lod sit blik ramme den anden

[undskylder den korte længde....massiv kreasvigt]

Han lod sit blik forlade hende, som han hørte hendes ord og ikke viste hvad han skulle svare. Måske havde hun ikke nogen mørk hemmelighed, måske havde hun bare et dårligt selvtillid og var bange for at være god til noget? Han lod sit blik mødes med hendes igen "tror ikke det handler om du er den rigtige person at spørge.. men om jeg er den rigtige person til at åbne et galleri.. for dit ser jo fantastisk ud" sagde han og så lidt tænkende på hende, måske havde folk såret hende alt for mange gange til at hun troet på sig selv? måske havde hun brug for en som Xander til at fortælle hvor en fantastisk kvinde hun endelig var. Hvem kunne dog også finde på at snakke grimt om sådan en kvinde, få hende til at få dårligt selvtillid? når det burde være sådan en kvinde som alle ønskede at være eller ønskede at have ved sin side. Dog kendte han hende jo heller ikke særligt godt, så måske havde hun nogle dårlige sider?

Han hængte forsigtigt rammen op ved det store malerier, før han trådte et lille skridt tilbage "perfekt" sagde han og vende sit blik mod hende og fik øje på den meget røde farve, som åbenbart havde kommet frem på hendes kinder. Han gav et lille svagt grin fra sig som han betragtede dem "ligner to røde tomater du har på kinderne" sagde han og kunne virkelig ikke lade være med at kommentere det, det var jo ikke fordi det gjorde hende grim på nogen måde. fremhævede endda bare hendes ansigt så meget mere, når man ikke kunne lade være med at lægge mærke til det. Han gav hendes hånd et lille svagt klem, før han vende sig om med fronten mod hende og lag sin frie hånd på hendes kind "det klæder dig den der farve" sagde han og holde smilet på sine læber, og tvivlede på at han kunne blive træt af at se farven på hendes kinder. Han bøjede langsomt sit ansigt tættere på hendes, mens han holde smilet på sine kinder og sit blik mod hendes "hvad med at du giver en rundtur? fortæller det jeg ikke ved om malerierne? som er alt" hviskede han og nussede blidt hendes kind med sin tommelfinger, som havde fået en lun fornemmelse af den røde farve som havde kommet frem.

//det går jo nok :) //

Han klukkede og rystede på hoved "jeg tror ikke der er nogle der er direkte dårlige til at skulle gøre en ting som dette eller andre ting. Det komme vel bare an på hvor ens hjerte i det hele er" pointerede han og smilede blidt til ham. Det var ikke fordi han havde et dårligt selvværd, men når man konstant blev kaldt en kvinde af alle dem man mødte på sin vej, så var man måske ikke altid ligeså smilende som alle andre. Han smilede og så taknemmeligt på ham "som du dog kan med de ord" han rystede på hoved og sukkede stille.
Han så ned og sukkede, hvorfor skulle han netop lige af alle ting i verden være sådan, hvorfor kunne han ikke være hård og ikke taget imod komplementer på med en rødmen. Han skældte sig selv ud indvendigt, dog kunne han ikke lade hver med igen at se op på ham igen "undskyld....jeg ved ikke hvad der går af mig her i aften" han rystede på hoved og lukkede kort øjnene "det er patetisk...." fortsatte han før han igen åbnede øjnene og betragtede manden foran sig.
Han så ned da han følte et klem mod sin hånd, smilede svagt og mødte igen Xanders blik. Hvorfor dog et sted ville ønske Xander kendte sandheden, men så igen så ville han næppe stå så tæt på ham og endda af egen fri vilje røre ved ham. Hans hånd mod hendes kind var blød og samtidig så blid, det var helt underligt og nyt for ham. Han måtte stoppe ellers gik det galt.
Han så hvordan den andens ansigt kom tættere på og han bed sig hårdt i læben "pas på...ellers kan du gøre noget du senere vil fortryde" hviskede han og lagde blidt sin fre hånd mod hans kind. Hans spørgsmål fik ham til at blinke og han vidste ikke hvad han skulle svarer. Alt virkede så surrealistisk og underligt "øhm....jo hvorfor ikke" han lukkede kort øjnene og nød følelsen af tommelfingeren mod sin hud....okay han måtte stoppe det og se at flytte sig

Xander kunne faktisk ikke stoppe sig selv i at rose hende på den måde som han gjorde, han nød jo ligefrem at få den lyserøde farve til at komme frem på hendes kinder og bare se hende lyse lidt op. De fleste kvinder plejede jo at være utrolige hængende på en, som ville de slå ihjel hvis man bare kiggede væk fra dem. Dog med denne mystiske kvinde, så skulle man jo næsten ligefrem tvinge sit blik væk "jeg ville være dårlig til det.. ville ikke kunne fortælle noget som helst om kunst.. og derfor være dårlig til at sælge" sagde han og kunne heller ikke se sig som en der ejede et galleri, det ville jo bare hive den særlige følelse som han fik når han trådte ind af hendes galleri.
Han forsatte bare med at nusse hendes kind med sin tommelfinger, mens han betragtede hendes ansigt så meget som han overhovedet kunne. Han prøvede vel ligefrem at finde en mindste fejl ved hendes ansigt, og dog kunne han ikke finde noget som helst "nej det er ikke.. det klæder dig, du lyser jo ligefrem op som et forårsdag.. her i vinterkulden" hviskede han og nød alt for meget at se det, men hvem ville dog ikke nyde sådan et syn som han fik? Han lag sit hoved lidt på skrå og lod sit blik falde på hendes læber "tror ikke jeg kan fortryde det" hviskede han og vende kort blikket op mod hendes ansigt "når din kæreste kommer ind og slagter mig.. så vil jeg gerne dø med et smil på læberne" hviskede han og troet bestemt at hun hentydet til at hun havde en kæreste, men han viste at han ikke kunne få sig selv til at vende ryggen til hende uden at prøve en enkel gang. Hvis det så ville slå ham ihjel i sidste ende, så var det jo bare en god måde at dø på i hans øjne. Han kunne bestemt ikke holde sig tilbage når han mærkede hånden mod sin kind, og tog en tot af hendes hår mellem sine fingre for at fjerne det fra hendes ansigt. Han smilte lige så svagt, mens han trykkede blidt sine læber mod hendes. Han ventede næsten ligefrem på lyden af døren der blev smækket op, og en bredskuldret mand ville komme ind og hive hovedet af ham.

Han klukkede og rystede på hoved af ham "men så er det jo godt det at eje et galleri ikke er det eneste job man kan få i denne verden" pointerede han og rullede med øjnene af ham. Han smilede i stilhed, betragtede ham med varme øjne.
Selvom han ikke kunne lade sig selv nyde den nussen han fik, kunne han alligevel ikke lade hver med at sukke og nyde det. Dette var ganske behageligt, men få ting afholdte ham fra at nyde det fuldt ud, f. eks det faktum at han ikke var en kvinde, men derimod en mand. Det var helt klart noget der afholdte ham fra at give sig helt hen, også var der en fortid der bestod meget af voldtægt og tæsk fra faderens side "mange tak" hviskede han og smilede svagt.
Han betragtede ham og kunne føle hvordan han sænkede blikket for at lade dem ligge på hans læber "det tror jeg nu" hviskede han og følte sig svag, han kunne ikke lade hver og det sekund hade han sig selv mere end noget andet. Han skulle ikke falde i og det var jo heller ikke fordi han var forelsket, for det var han ikke. Men for en der aldrig havde følt en kærlig hånd på sin krop, var dette ganske behageligt. Hans kommentar om en kæreste, fik Benjamin til at rynke brynet "kæreste? jeg har ingen kæreste...tror mig jeg har ikke haft noget af den slags før" sagde han og sukkede.
Da han følte den andens læber presse sig blidt mod hans egne, stivnede han, før han kunne besvarer det, rev han sig hurtigt løs "nej...." han vendte sig om og så ned "jeg...." han vendte sig mod ham og et sekund kunne man ane frygt i hans øjne "tror mig, jeg er ikke hvad du tror jeg er...og nej jeg referer ikke til at jeg er et monster....men jeg er ikke hvad jeg ser ud til at være" hviskede han og så ned i jorden...Dette var helt klart ikke gået som han havde håbet, på ingen punkter

Det var bestemt ikke det han havde regnet med skulle ske, at hun ligefrem træk sig tilbage fra ham. Hun havde da holdt ham i hånden uden nogle problemer, og når han prøvede at kysse hende så var der problemer? også var der noget galt og det var ikke noget med en kæreste at gøre. Han brummede helt svagt, prøvede ligefrem at gætte på hvad der var galt. Han blev ligefrem overrasket at se det blik i hendes øjne, som var der noget hun var bange for? Han hadet virkelig sådan nogle tidspunkter, når han ikke viste hvad han skulle stille op og ligefrem følte sig hjælpeløs. Han tog dog alligevel bare en dyb indånding, før han lag begge sine hænder på hendes kinder og nussede dem lige så forsigtigt "jeg tror da heller ikke at du er et monster.. skønheden... det tror jeg på at du er, så smuk som nogen ønskede at blive.." sagde han helt stille og kunne godt se at det nok var dumt at prøve på at kysse hende, hun jo flere klasser over ham og nok kunne udpege hvem hun ønskede der skulle kysse hende "undskyld.. måske gik jeg forvidt med det kys, men til mit forsvar så kalde de på mig" sagde han og smilte svagt, i håb om at det ville hjælpe på det humør som han åbenbart havde været skyld i at give hende. Han prøvede på at vende hendes blik op mod sit, også selv om han var bange for hvilket blik han ville få. Det havde bestemt været nok med det blik med frygt i, som heller ikke var noget han havde nydt "jeg holder mine læber væk fra dig.. hvis det er det du ønsker?" spurgte han om og ønskede vel bare at se hende glad igen, se den lyserøde farve på hendes kinder og nok bare skrue tilbage i tiden til inden han dummede sig og kyssede hende.
Han kunne dog ikke lade være med at undre sig over, at hun faktisk ikke havde en kæreste? det var jo det første man ville gætte på når man så hende, at hun havde en mand som gjorde alt for hende og gav hende hvad end hun pegede på. Der måtte bestemt være noget med den kvinde, siden hun ikke havde en kæreste?