Goodevening young Lady? (Ruby)

Tid: lige omkring 21:00
Sted: Di Morga's bibliotek
Omgivelser: Den fjerne afdeling af biblioteket hvor de mest sjældne bøger
Udseende: Khá ligner et indtørret lig, med askegrå hud. Han har ingen øjne men kun to glødende røde orber i øjenhulerne. Hans hår er langt og sort og velholdt. Han er rimelig høj. Han har et sort jakkesæt på, men i stedet for blazerjakken har han en trenchcoat. Den har arkane symboler i kanterne og mønstrene på kraven fortæller han er Ærkemager

Det var en rolig vinteraften og Khá havde besluttet sig for at besøge biblioteket igen. Når det kom til arkane hemmeligheder, var det ganske vist ikke så omfattende som hans eget men det havde masser af bøger der stadig var gode at læse. Han lød at finde skjulte beskeder i de gamle bøger. Enten noget folk havde gemt eller noget de havde gjort. Der var rigtig meget at finde rundt omkring. Det var også fra dette bibliotek det var lykkedes ham at få fat i en kopi af "Witchhammer" Det var fantastisk læsning. Mange af dem der havde forsøgt at dræbe ham, havde læst den i håb om det kunne hjælpe dem. Men alle var fejlet. Mange af tingene i bogen var ganske vist rigtige men ikke nok. 

I aften sad han med en bog om filosoffer. Denne bog var dog gemt godt da den havde nogle meget dystre meninger om livet eller hvordan magt burde være fordelt. Den fortalte også om hvordan men det var altsammen bare underholdende læsning. For Khá var at læse disse holdninger lige som at læse en sjov tegneserie. Personalet var kommet hen til ham med en kande kaffe og en kop. Ikke at det var nødvendigt men han nød bare at holde fast i sådanne vaner. Han havde selv sørget for lys at læse ved. En lille kugle af den blå ild hang hen over bordet og gav et roligt skær.  Han rejste sig for at se om der var en anden spændende bog da han var færdig med den første. Hylderne blev gransket nøje og han fandt en bog der stod handlede om sort magi. Han grinede stille og besluttede sig for at give den et forsøg

Ruby var blevet meget bange og utryg ved væsner på det sidste, hun var jo nærmest bange for sig selv efter hendes magi var begyndt at drille hende, hvorfor kunne hun ikke baer leve stille og roligt som menneske, sådan et menneske som hun altid havde troet at hun var? Hun anede ikke hun var magisk før hendes forældre døde og hun havde fået det afsløret af en fjern onkel og hun havde været sikker på at han havde joket, men med tiden havde hun set at det havde været den ganske sandhed.

Ruby sukkede kort, hun var på jagt efter en mand som hun havde fået et tip om kunne hjælpe hende. Ruby anede ikke hvad hun ville med sit liv mere, faktisk så ville hun ingenting, hun ville bare gerne have sit gamle liv tilbage og det var netop hvad hun håbede at han kunne hjælpe med. HUn hadede at bo i Terre, Di Morga, generelt bare en verden hvor man ikke kunne stole på nogen -for det havde hun efterhånden fundet ud af at man ikke kunne. Alle folk havdelig på samvittigheden, havde slået nogen ihjel eller nogeet i den stil og Ruby blev derfor ofte indendørs og turde ikke bevæge sig ud.

Det havde hun dog alligevel gjort denne dag og hun gik roligt ind på det store bibliotek hvor hun havde fået at vide hun kunne finde denne personlighed. Hun gik rundt og holde sig for munden, der var så mange folk der så ud som almindlig mennesker, hvordan kunne hun nogensinde regne ud hvem der var god og hvem der var ond? Ruby stoppede op og et gisp kom ud imellem hendes uskydige røde læber da hun fik øje på et væsen der sad ved et bord, hun kunne se magi omkring ham og hun fornemmede at han var den hun søgte, men for nu stirrede hun blot usikkert i mod ham og turde ikke nærme sig, han så ikke særlig rar ud.

Aftenen gik sin stille gang og siderne blev gransket. Ikke det helt vilde. Bogen var ganske rigtigt om sort magi, men det var kun teorier. Han sad og morede sig lidt med at finde fejl og hvad der måske var rigtigt. Hvis der var nogen der havde forstand på sort magi, så var det Khá. Det var en bog tydeligvis skrevet af mennesker der gerne ville virke som om de vidste hvad de snakkede om. Han sad og lo lidt for sig selv og sagde stille: 

I små stakler.... Hvorfor bruge Stormhat? Han ville dø af det alligevel... Ja ja....


Hans opmærksomhed blev flyttet lidt fra de fjollede tekster da en underlig ren energi kom i nærheden af ham. Han kendte lige netop denne type energi ganske godt. Han havde givet sit hjerte til sådan en. En Aspara.... Men hun virkede så uskyldsren og bange. Han sagde ikke noget i første omgang, og lod hende stå og betragte ham. Efter et lille stykke tid kiggede han op på hende med de glødende røde orber og sagde roligt:

Godaften frk... De ser skræmt og dog søgende ud. Kan jeg hjælpe dem med noget?

Ruby stod og kiggede sig let omkring, det var heldigvis andre i biblioteket for havde der ikke været det var hun nok løbet skræmt afsted, Ruby var et stort nervevrag for tiden hvilket frusterede hende, af og til kunne hun godt være hård og sej, men lige nu følte hun sig bare lille bitte og ikke særlig sej eller rolig.

Ruby kiggede hen i mod ham som han talte til hende og igen kiggede hun kort rundt for at sikre sig at det var hende han talte til: "Mig? Ehm..." spurgte hun og var ikke helt sikker på hvad ben hun skulle stå på, egentligt stod hun nok og konstaterede inde i sig selv at dette var en meget dårlig idé og frem for alt en dårlig plan, måske hun bare burde gå hjem?

Ruby stod i et var lyse cowboy bukser og en løs siddende trøje imens det let krøllede og blonde hår faldt fra hendes skuldre: "Er... Det dig der hedder Kha?" spurgte hun en smule genert og lagde så let hovedet på skrå imens hun betragtede ham, han så ikke særlig rar ud og han lignede ikke en Ruby ville møde en mørk nat, lige nu var hun heller ikke sikker på om han kunne finde på at springe på hende: "Jeg mangler en der siges at kunne hjælpe mig med at finde mine forældre" sagde hun blot, selvom det havde taget lidt energi at tage mod til.

Han betragtede pigen foran ham. Unge dame var nok mere passende. Hun stod og virkede så nervøs hvilken han godt nok var vant til. Når man så ud som ham, blev man tit mødt sådan her. Hun kiggede godt nok noget nervøst rundt. Han gik ud fra det var for at se om der var andre så hun følte sig lidt mere sikker. Det ville i hvertfald være den logiske konklusion. 

Han smilede op til hende (eller det der skulle være et smil) og gjorde tegn hen mod en anden stol ved bordet. Han regnede ikke helt med hun ville sætte sig men det endte nok sådan siden hun ligefrem søgte ham. Ja det er mig der er Khá. Og du er? 
Han lagde hænderne hvor hun frit kunne se dem. Hun var enormt ængstelig at se på lige nu. Det kunne der selvfølgelig være flere årsager til. Han vendte sig lidt mere over mod hende og lukkede sin bog hvorefter han sagde: 

Det kan jeg nok hjælpe dig med. Men hvordan har du så fundet frem til mig? Og er du klar over der er en pris ved alt?