Why is this happening? - Skylar xxx

Lawrence kunne ikke huske hvornår han sidst havde været så trist og rasende, Lawrence var så bange for at miste Skylar og uden at han selv anede det så skubbede han hende længere og længere væk, især efter at hans læge havde bekræftet hans mistanke om sygdom, Skylar etød alt i verden for ham og egentligt ville han ønske at han kunne spærre hende ind et sted også bare beholde hende der, det var ikke fordi hun ikke måtte snakke med andre, en han ville bare ikke miste hende, og slet ikke til sådan en psykopat vampyr.

"Er du fuldstændig ligeglad med vores forhold!" brølede han som de stod foran den røde audi og han kiggede så over i mod hende uden at gøre tegn til at stige ind, han anede snart ikke havd han skulle gøre for at få hende til at forstå at han ønskede hun skulle være ærlig overfor ham: "Du lyver Skylar! Du lyver hele tiden!" sagde han frusteret.

Ja hun havde ret, han var sur selv hvis hun havde været ærlig siden starten, men slet ikke så rasende som han var lige nu, og især efter at han havde fået at vide han havde bidt hende: "Han har rørt dig, Skylar!" sagde Lawrence nok mere til sig selv i frustration imens han lod en hånd glide igennem sit hår bagfra og derefter hvile på sin pande, han var tydeligt helt ude fra den. Hun kunne ikke være det bekendt, han kunne ikke kapere det. Han anede ikke engang hvad han skulle sige.

Som hun talte gav hun ham næsten dårlig samvittighed over alle de ting hun sagde: "Men han har bidt dig Skylar" sagde Lawrence blot med en noget mere rolig stemme end han ellers havde tænkt sig:"Du kender mig, hvorfor sagde du det ikke bare... Hvordan tror du jeg reagere når Thomas kommer hjem og siger at han så dig gå ind i denne bygning med den fremmede fyr klokken lort om natten? Dette er jo ikke engang et firma!" sagde Lawrence, det var jo trods alt en privat bygning hvor man boede og ikke hvor man arbejdede.

"Han har gjort noget Skylar" sagde han alvorligt og dog med en mege rolig stemme og kiggede på hende, han havde bidt hende og for Lawrence var det bare... Han havde slet ikke ord for det, næsten værre end utroskab, for det første fordi at han ikke kunne lide vampyre,faktisk hadede han dem, blandt andet fordi at det var en vampyr der dengang havde misbrugt ham, og for det andet så var hendes hals, hans ejendom.

"Jeg syntes du skal vælge denne gang" sagde Lawrence ganske alvorligt og kiggede så i mod hende med en stille attitude som anede han ikke hvad han skulle sige: "Jeg elsker dig Skylar, men det her... Vi ender med at slå hinanden ihjel. Du lod ham bide dig.." konstaterede Lawrence endnu engang og han talte med foragt, som havde han sagt at han havde set dem knalde.

Lawrence kiggede i mod hende, han tænkte på højtryk så han næste fik hovedpine. Hans indre græd imens hans ydre var ved at explodere:"Og hvorfor skulle det at sove ved ham hjælpe dig med at få jobbet?" sagde Lawrence kritisk og tænkte helt sikkert på noget andet end hun gjorde eller ihvertfald hvad meningen med det var, lige nu vidste han bare slet ikke hvad han skulle tro.

"Jeg tror på dig Skylar, men jeg stoler ikke på vampyre og ... Han bed dig stadig, og det glemmer jeg aldrig" sagde han og rystede kraftigt på hovedet, aldrig nogensinde om han ville glemme det. Da hun omfavnede ham stod han blot stille, uden at kramme hende igen, han følte sig stiv og fanget i sin egen krop:"Skylar, han er IKKE enhver anden chef, hvem fanden bider sine ansatte? Du kan ikk stole på vampyre!" sagde han bestemt og han mente det skam også.

Man kunne ikke stole på de røde væsner: "Mener du helt seriøst at jeg efter alt det her skal lade dig løbe tilbage og arbejde for ham?" sagde han og kiggede i mod hende, han havde endda stadig hul i skjorten efter den blodige rift han havde fået af Landon: "Og han bruger endda evner på dig for at tving dig? Kan du ikke selv se hvor fucked up det er! Hvorfor ringede du ikke bare til mig?" sagde Lawrence og kunne slet ikke forstå at hun ikke kunne se det, Landon var farlig.

"Mener du helt seriøst at det er ligegyldigt at han manipulerde dig til at lade ham bide dig?" sagde Lawrence en smule chokeet og kiggede så roligt på hende, hun måtte da være fuldstændig sindsyg: "Har han virkeligt ædt din hjerne så meget så du ikke kan se hvor fucked det er?" sagde han frusteret: "Og det passer jo ikke, du er god til noget... Du maler jo, du tegner! Var det ikke din drøm?" spurgte han frusteret, han forstod slet ikke hvad der foregik lige nu.

"Yah han lignede også en der havde det virkeligt skidt" sagde Lawrence ironisk, og lige nu bemærkede han slet ikke de mange mennesker der hele tiden gik forbi dem og lyttede til dele af deres samtale, Lawrence kunne slet ikke fokusere mere: "Vampyre er syge i hovedet Skylar!" sagde han blot og kiggede så alvorligt i mod hende, han forstod slet ikke hvorfor at hun ikke kunne se det.

"Du kan få David med på arbejde de første 3 uger, er det problem frit kan du få lov at tage afsted selv. Du lyver ikke overfor mig, du ringer hvis der er noget og du tager din telefon. Er du i et møde så sender du mig en sms om at du ikke kan svarer fordi i er i møde... Forstået?" sagde Lawrence som mente han ganske alvorligt at dette var ahns sidste tilbud, han ville så utroligt gerne være sammen med hende, men ikke hvis det skulle være på denne her måde: "Nej der er ikke noget" sagde Lawrence blot og kiggede så afventende i mod hende.

Hun så tøvende på ham og sagde" Aha.. så der er slet ikke noget. Jeg glad for at du altid er ærlig over for mig Lawrence og altid fortæller mig, vis der er det mindste.. du holder aldrig noget hemmeligt for mig. ". Hun smilede uskyldigt, før hun vende ham ryggen og satte sig ind i bilen, ved siden af føre sædet. Hun ville bare gerne hjem af mod ham. Forsigtigt tog hun sin mobil frem og så på den kort, før hun skrev en sms til Landon, om hun kunne beholde sit job, samt om det var iorden hun tog en med de første 3 uger.. fordi hun ikke måtte gå ud alene, før.. de var gået. Hun ventede en smule tøvende, håbede at han ville sige ja, så hun kunne bevise, at han ikke endte med at fortryde at ha fået hende ansat. Hun havde det skidt med alt der var sket og anede ikke helt hvordan hun skulle takle netop dette. Hun betragtede Lawrence en lille smule, før hun lænede sig tilbage i sædet. Hun havde lyst til at komme hjem og sove, i en dejlig overblød seng, ligesom den Landon´s gæsteværelse havde.

Det var lidt sjovt, at hende og Lawrence altid skulle ende med at angribe hinanden, men i sidste ende, altid endte det samme sted. " Jeg elsker dig Law.. ". Hun så tøvende på ham, håbede at han ikke hadet hende for meget allerede. Hun sukkede tungt og sagde" Men jeg tager imod det med David... med at han følger med der ind og er der de første dage. Landon vil heller ikke komme til at smage mit blod nogensinde igen, det lover jeg dig ". Hun smilede en lille smule og følte sig pludselig rigtig fri, inden hun lagde sådan rigtig mærke til lawrence. " Gud din skulder! ". Hun lænede sig en smule mod ham og betragtede den kort, før hun sagde" Når vi kommer hjem, sætter du dig klar til at få det renset... og derefter.. vil du så ikke godt med i seng og sove lidt? ". Hun var så træt så træt efter alt det skænderi, skønt hun næsten lige var stået op, for blot en time siden.

Lawence satte sig ind i bilen da hun gjorde, men han sagde ingenting - han anede simpelthen ikke hvad han skulle sige og det fik ham til at sukke let: "Du må forstå hvorfor det er svært for mig at stole på dig, og du skal vide at jeg er gået meget på kompromis med min mening om idioter som ham lige nu" sagde Lawrence bestemt som han startede bilen og satte i høj fart hjem i mod huset, lige nu ville han bare gerne væk fra gaden: "Men hvis han sladre til pressen..." sagde han og bed tænderne sammen uden at sige mere, han havde slet ingen ord.

"Tre uger" rettede Lawrence hende da hun sagde de første par dage, Lawrence ville være helt sikker på at alt var okay og han ville sørge for at få Landon slået ihjel hvis han så meget som tænkte på at røre hende, bare tanken gjorde ham allerede ret så hidsig. Dog holde Lawence blot fokus på vejen, han sagde ingenting men ville lige nu bare helst afslutte samtalen.

"Jeg elsker også dig" sagde Lawrence en smule mere blødt end resten af samtalen havde været: "Det er fint nok..." sagde han en smule sammenbidt og parkerede så bilen ude foran det store hus og steg ud, han var træt af det hele lige nu, og alligeve så var han jo inderst inde lykkelig. Han sukkede kort og kiggede så i mod hende som de gik ind af hoveddøren, Ella stod klar til at tage deres jakker, tydelig opmærksom på Lawrence's dårlige humør: "Du kan bare gå ind og sove..." sagde han roligt: "Jeg har et møde her klokken halv et" sagde Lawrence og kiggede på uret.

Lawrence betragtede hende roligt, han vidste ikke helt om han stolede på at Landon ikke ville sladre til pressen: "Er du sikker?" spurgte han en smule tvivlsomt: "Jeg mener der er ret så mange penge i det" mumlede han mest til sig selv, som en god begrundelse for hvorfor han var så kritisk og ikke var helt sikker på om man kunne stole på Landon, han havde jo trods alt tvunget Skylar til at lade sig bide og derudover var han vampyr. Faktisk var der grunde nok til hvorfor Lawrence ikke stolede på ham.

Da hun pludseligt gik i kødet på ham tog Lawrence kærligt sin hånd over hende mobil og lod hendes hånd sænke sig som en hentydning til at hun skulle lægge sin mobil væk: "Hør Skylar, jeg skal nok fortælle dig hvad der foregår... Men jeg er lidt nødt til at få nogen ting på plads først" sagde han stille og fortrød måske lidt at han overhovedet indrømmede at noget var galt. Da hun kyssede ham trak han vejret tungt ind som opslugede han hvert sekun, han elskede at kysse de læber.

"Du er nødt til at stole på mig, Skylar. Bare lige denne ene gang" sagde han roligt da de havde sluppet kysset og han lod så sin ene hånd let ae hendes kind: "Jeg har et møde her halv et, lad os spise sammen i aften så lover jeg at fortælle det, hvis du lover ikke at stalke.." sagde han ganske alvorligt og sænkede så sin hånd. Lawrence havde et møde med en speciallæge han havde fået ind fra London og Lawrence ville meget gerne tale med ham før han snakkede med nogen som helst andre om hvad der måske kunne være galt.

Lawrence kyssede hende roligt da hun kyssede ham og han lagde så roligt sine arme omkring hende: "Du skal ikke bekymre dig" sagde han og kiggede roligt på hende da han godt kunne se at hende stanker var sat igang, han kyssede roligt hendes pande som hun sagde at hun ville ind og sove og han nikkede så stille: "Vi ses i aften" sagde Lawrence roligt og gik så ned af gangen for at skifte tøj, han kunne ikke rende rundt i den ødelagte skjorte inde i byen.

***

Lawrence kom ind af døren da klokken var ti minutter over seks, han havde sit grå jakkesæt på med en rød skjorte under der var åben i kragen. Han havde været til møde med lægen fra London, scanninger, blodprøver. Alle de ting, Lawrence havde efterhånden vidst det længe, men han ville være hundrede procent sikker på at tingene var sådan, inden han fortalte til nogen. Han vidste nemlig det ville tage hårdt på Skylar, og også hans familie. Egentligt vidste Lawrence ikke hvad han selv skulle mene om det, lige nu mente han nok ikke så meget.

Han smilede roligt som han gik ind i mod spisestuen og så Skylar sidde imens at Ella bar maden på bordet, han følte næsten at han gik ved siden af sig selv. Han gik hen og gav hende et kys på panden: "Hey, fik du sovet godt?" sagde han i et smil og satte sig så overfor hende hvor tallerkenen så fint var dækket op til ham og han kiggede så roligt i mod hende.

Der hjemme sad Skylar utålmodigt ved spisebordet. Hun klikkede sine negle mod den blanke overflade, mens hun trampede en smule med sit højre ben, ventende på at Lawrence kom hjem. Hun havde ikke fået et eneste sekund´s søvn, eftersom Lawrence havde virket ret så alvorlig, da han gik. Hun kunne mærke nervøsiteten stige, for hvert minut der gik.. * Er han ikke snart hjemme *. Hun sukkede tungt og gjorde op med sig selv, at hun ligeså godt kunne prøve at slappe lidt af, fordi det kunne jo være, at der ikke var noget galt. Da døren endelig gik op, rejste hun sig automatisk op. Hun stod op i noget tid, mens hun lyttede til hans skridt, dog begyndte det indre dilemma. * Burde jeg sætte mig.. virker det for unaturligt at.. nej jeg burde.. eller måske.. nej.. *. Hun nåede lige at sætte sig ned, i det han kom ind af døren. Hun smilede en smule uskyldigt, mens hun prøvede at kontroller sit åndedræt, samt sænke sit bankende hjerte, der slog som om hun havde løbet marathon.

Hun så kort på ham, da han sad overfor hende. " Nej egentlig ikke.. eller.. ". Hun ville ikke gør hans dag værre, dog ville hun heller ikke lyve for ham, så hun tog blot hurtigt noget mad over på sin tallerken og tog noget ind i munden, mens hun trak på skulderne. Hun anede ikke hvad hun skulle sige eller gør af sig selv, men dette... dette var blot alt for intenst, i hvert fald for hende. Hun lagde kniv og gaffel fra sig, i det hun betragtede Lawrence en smule, som afventende hun at få afvide, hvad der egentlig foregik. " Såh.. hvordan gik dit møde.. ". Hun anede ikke hvad for et møde det havde været, eller hvor han havde været.. uvisheden gjorde ondt.. alt for ondt. Hun mærkede sig selv miste grebet om virkeligheden og selvkontrol.. langsomt men sikkert, for hver minut, hver time.

Lawrence kiggede roligt i mod hende og smilede i et forsøg på at skjule sin bekymring, han vidste ikek helt hvordan han skulle starte en samtale som denne, heldigvis var det jo ikke så ofte han sad i den. Han tog roligt sin jakke af og hang den over stolen så den røde skjorte nu kom til syne og han tog så mad på sin tallerken præcist som hun gjorde.

"Du har måske ikke sovet?" spurgte han roligt da hun tøvede på hans spørgsmål om hun havde sovet godt, han tog en bid af sin mad, faktisk var han efterhånden ret så sulten og han sukkede så kort inden han kiggede over i mod hende: "Har du snakket med Landon?" spurgte han roligt og kiggede så afventede i mod hende, som ville han helst undgå emnet han burde komme ind på, men det ville han ogå helst, faktisk vilel han helst bare glemme det.

Da hun spurgte hvordan hans møde gik trak han blot på skuldrende og nikkede så let: "Det gik fint... Det gik som forventet" sagde han roligt og tog så en bid mere af sin mad og tog en tår af den vin der stod foran ham i glasset, den flotte røde væske, og han kiggede så igen over i mod Skylar: "Jeg er syg, Skylar.." sagde han blot som han satte glasset ned på bordet igen.

Lawrence blev helt stille og pludseligt følte han at rummet blev mindre og at alle lyde forsvandt, akavet stilhed i de sekunder indtil hun begyndte at tale, han kunne ikke lide at virke svag, og at være syg var en tydelig svaghed. Det gjorde ikke så ondt på ham fordi at han vidste det var farligt, det gjorde ondt på ham fordi det gjorde ham... Svag, menneskelig... Nærmest dødelig og det kunne han ikke fordrage.

"Meget syg" svarede han blot og lagde sin kniv og sin gaffel ned ved siden af tallerkenen og satte så sine albuer på bordet og placerede sine hænder under sin hage imens han kiggede over i mod hende, som anede han ikke hvad han skulle sige til hende eller hvordan han helt præcist skulle formulere sig.

"Lige efter din abort" sagde han da hun spurgte, han havde gået rundt med det en del tid uden at sige noget, og det var også derfor han havde opført sig en smule underlig: "Men jeg ville have det endeligt bekræftet før jeg sagde noget" sagde Lawrence og kiggede over i mod hende imens han mærkede den tryggede stemning i rummet: "Jeg har noget der hedder A L S, Skylar.. Det æder langsomt min hjerne, så mine evner forsvinder og til sidst... Alt andet" sagde han, han kunne jo lige så godt være ærlig. Få sygdoms former kunne magikere få uden at blive helbredt og ALS var en af dem, for nok kunne man heale, men lave nye hjerneceller, det var svært.

"Vi har forsøgt med healing, det var det aller første vi prøvede... og da det ikke virkede var det næsten sikkert at det var det" sagde han roligt og kiggede så over på hende, han havde gået med det i lang tid og egentligt havde han måske vendet sig til tanken, men det betød ikke at det ikke var hårdt at fortælle hende det, han rakte roligt over bordet og lagde sin hånd ovenpå hendes: "Det er okay, Skylar... Du skal ikke græde" sagde han roligt og smilede kort over i mod hende imens han lod en tommelfinger nusse hendes hånd.

Da hun pludseligt rejse sig og gik sukkede Lawrence tungt, i mange situationer havde han intet i mod hendes gen om at stikke af, men lige nu var det ikke hvad han havde brug for, og han sad roligt tilbage. han følte nærmest at han havde dårlig samvittighed. Over at være syg, over at fortælle hende det. Selvom han jo godt vidste han ikke kunne gøre noget ved det, men tænk hvis hun ville forlade ham for det, tænk hvis hun mødte en anden...

Lawrence reste sig op efter et par minutter af tankestrøm: "Tak for mad Ella" sagde han i mod køkkenet som en hentydning til at hun gerne måtte rydde af og han gik så op af trapperne i mod Skylar's gamle værelse da han hørte det var retningen hun var løbet: "Skylar..." sagde han roligt som han bankede på døren, ikke sikker på hvad han skulle gøre.

Lawrence kiggede på døren, og allerede nu savnede han at kigge på hendes ansigt, da hun gik frem til døren og talte til ham igennem den sukkede han blot: "Skylar, luk op... Vil du ikke nok?" sagde han blot i stedet for at besvare hendes spørgsmål, han havde ikke lyst til at tale om de her ting igennem en dør og han sukkede nu derfor blot: "Det ved man ikke Skylar, men jeg har ingen symtomer endnu så vi snakker... Flere år, lang tid" forsikrede han hende.

"Ja Skylar, selvfølgelig ville jeg sige det til dig... Men jeg var nødt til at være helt sikker" sagde han og lænede sig op af dørkarmen imens han kigged epå den lukkede dør med et suk, han ville gerne have at hun lukkede ham ind, han ville bare gerne tale med hende: "Fordi jeg vidste at du ville blive ked af det, og jeg ville ikke putte dig igennem sådan en trist nyhed hvis jeg ikke vidste om den var rigtig, jeg skal jo også tænke på at min familie skal vide det" sagde han roligt.

Som han hørte døren blive låst op trådte han et skidt tilbage fra døren som han lige nu stod lænet op af og kiggede så i mod hende. Da hun krøllede sig ind til ham lagd han begge sine arme omkring hende og kyssede hendes hår: "Jeg elsker dig, Skylar..." sagde han stille og holde hende tæt ind til sig: "Og jeg er så bange for at miste dig til en der er bedre end mig" sagde han som et forsøg på en undskyldning til alt det med Landon: "Men jeg forlader dig ikke foreløbigt, det lover jeg" sagde han og tog så kærligt fat om hendes hals for roligt at kysse hendes læber.

Salte tåre gled ned af de fine kinder, der bar et rødligt skær, fra de gange hun havde gnedet og strøget en tåre eller to væk. De blanke isblå dådyr øjne, betragtede Lawrence, med et skrøbeligt blik. Hun stod der, sårbart og skrøbeligt. Forsigtigt lukkede hun sine øjne, da han placerede en hånd ved hendes hals. Langsomt åbnede hun de blanke øjne, med våde øjenvipper, før hun forsigtigt modtog hans kys. Hun anede ikke hvad hun skulle gør af sig selv for tiden, dog vidste hun, at hun ville være ved Lawrence, så længe hun overhovedet kunne. " Jeg vil ikke ha andre end dig Lawrence.. der er ingen bedre ". Hun snøftede kort og lænede sig blidt op af hans stærke brystkasse igen, hvor hun tydeligt kunne mærke musklerne, i den veltrænede overkrop.

Hun smilede en lille smule over at mærke dette " Jeg elsker også dig ". Han ville overleve.. det måtte han. " Vi må bare.. bare finde en måde, at forhindre dette i at ske. Jeg vil gør alt for at finde en måde og gør dig rask Lawrence ". Hun så alvorligt på ham, med et sten ansigt, som ville hun IKKE godtage et nej eller måske. Hun skulle nok finde en eller anden form for metode, hvorpå dette ikke ville ske med ham... så han kunne leve forevigt. " Ellers må jeg heale dig hver måned.. heale det jeg kan ". Hun så tøvende på ham og sagde " Eller finde en der kan heale dig, eller placer din sjæl, i en anden krop eller noget i den stil ". Hun grinte kort og kyssede blidt hans læber.

Hun anede ikke hvad hun skulle gør, vis den dag kom.. hvor hun ville ende alene uden Lawrence. Hun kunne ikke klare tanken lige nu, så derfor slog hun den væk, med alt hvad hun kunne tænke på.. nemlig, at finde en måde at gør ham rask, inden han begyndte at få symptomer. Hun så kort rundt, før hun forsigtigt så op mod ham og sagde" Er du træt? ". Hun havde ikke fået sovet en hel del, så hun regnede med at Lawrence, efter alt dette her.. muligvis også ville være ret så træt. " Vil du med ind og sove lidt? ". Det var jo aften og de havde fået aften´s mad.. eller Lawrence havde, dog havde hun ikke den vilde appetit, efter at ha fået alt dette afvide.

Hun strøg ham blidt ned af ryggen og sagde " Men vis der er en begrænsning på dit liv, så må vi hellere gør det du har nu.. så fantastisk som overhovedet muligt ". Hun smilede en lille smule og sagde " Så vis du vil ned i rummet, så siger du bare til.. eller vis du vil ud og rejse.. eller ja.. noget som helst. Og Lawrence, der vil aldrig være en der mere perfekt end dig, det er helt sikker ". Hun grinte kort og kyssede blidt hans hals, før hun trak ham med ned af trapperne, til soveværelset, vis han da ville gå med.

Lawrence betragtede hende roligt, han havde selv haft denne nyhed inde på livet i en måned og derfor så havde han tænkt på alle de ting hun nu sagde, healing og alternativer, men han havde indset at han måtte leve med tingene som de var: "Lad os ikke forhaste os... Jeg er jo stadig som jeg plejer" sagde han og aede let hendes ryg med sin ene hånd: "Og jeg har stadig lyst til at slæbe dig ned i rummet" sagde han i et lille udfordrende grin og kyssede hendes pande.

Lawrence kunne ikke lade være med at grine let: "Oh så jeg bliver syg, også må jeg udnytte dig som jeg vil? Hvorfor fandt jeg ikke på det noget før!" sagde han i et grin og kyssede så hendes læber, han ønskede ikke at deres tid skulle være så trist og undertrykkende:"Skylar, bare lov mig at du ikke ændre dig på grund af det... Jeg vil gerne have dig lige som du altid har været" sagde han roligt og aede så stille hendes kind.

Han rystede kort på hovedet, træt var han faktisk ikke: "Skylar, hvor bed han dig?" spurgte han pludseligt ud af det blå som minderne om formiddagen kom tilbage til ham, en god dag havde det ikke været. Lawrence bøjede sig kort ned og omsluttede nu sine læber omkring hendes hals, han kyssede og slikkede på hver eneste lille centimeter til hendes hage og ned til hendes kraveben: "Du er min Skylar" hviskede han roligt i hendes øre og lod sine hænder køre ned af hendes krop: "Jeg ejer denne her hals, forstår du det?" hviskede han lige så og kyssede så hendes hals endnu engang.

"Og jeg vil stadig toturere dig hvis du ikke hører efter" sagde han med et lille charmerende smil, og ja det mente han bestemt, hun skulle adlyde ham på alle måder, ikke på måder hun ikke ønskede, men alligevel. Lawrence var kontrolfreak og et var han af ren frygt, tænk hvis han mistede hende? Tænk hvis Landon prøvede på noget? Lawrence var lige ved at explodere af ren bekymring, men prøvede at slå det væk.

Da hun løftede hans hage, løftede hans hovedet så han så på hende med dét blik. Det dominerende blik er altid kom i hans øjne når han var i det humør: "Skylar... Jeg skylder dig bank for det med Landon" sagde han alvorligt og tændte næsten på de ord han selv sagde inden han lod sine læber ramme hendes: "Men ikke lige nu" sagde han og da han slap hendes læber igen, for så at ramme dem endnu engang i et lidenskabeligt kys, åh hvor han elskede hende.

Lawrence lod en hånd glide under hendes skulder og ligeledes ned til hendes hofte så han kunne løfte hende op i sine arme: "Se... Still strong" grinede han kort og gik så ind på hendes værelse som hun var kommet ud fra med hende i armene, han havde ikke set det værelse i lang tid, hun havde jo sovet nede ved ham. Han lagde hende roligt i sengen, lige nu var en underlig følelse i hans krop, en følelse der ikke ville have hende ned i rummet. Ikke fordi han aldrig ville, han skyldte hende bank. Men som var denne seng god nok, hvilket ikke var en helt normalt følelse.

Lawrence bøjede sig nedover hende og begyndte roligt at klæde hende af, ned til hun var helt nøgen og han tog så sin egen røde skjorte af og lagde den på gulvet inden han lagde sig ved siden af hende, stadig med bukser på og trak hende ind til sig og kyssede roligt hendes hals og videre ned til hendes skuldre: "Jeg ejer alt det her" hviskede han bestemt imens han lod sin hånd glide ned af hendes krop og stoppe på hendes lår.