What The Bloody Hell?! - Dragovich

Tid - 16:00
Sted - Parken
Vejr - Sneen falder og det er koldt.
Omgivelser - Sne... Hvidt stads... (Stadig sne!)
Påklædning - Kig! + Jakke og vinterstøvler


Katheryn bevægede sig gennem den hvide sne, hun havde taget de store vinterstøvler på. Og en stor jakke over sig. Det var trods alt ret koldt uden for. Sneen var flot hvid og funklende. Et nyt lag havde dækket de tidligere fodspor af andre folk, så lige nu var det kun hendes fodspor man kunne se, bag hende.
Hun kiggede sig lidt omkring, her var flot med alt den sne. De dækkede flot. Den pyntede så flot hist og her, men samtidig kunne hun sagtens se det mørke i det. Hvorfor folk så tit gik ned med depressioner om vinteren. Der blev så hurtigt mørkt. Allerede nu var solen ved at gå ned, og klokken var kun... Hvad... 16, lidt der hen af, eller måske mere, kunne hun ikke helt sige. Men mørket var allerede ved at tage over, og hun måtte da indrømme, det var lidt trist at vide at endnu en dag snart var gået, mørket havde sænket sig, og folk ville krybe tilbage til deres huse og være derinde resten af dagen. I stedet for herude.
For selvom der var koldt, var der smukt. Hun lod den kolde blæst ramme hende mens hun stod stille og nød den, snusede den friske luft ind, helt ned i lungerne og ud igen. Det var skam godt med noget frisk luft, efter at havde været inde hele dagen og lavet... Stor set ingenting. Ryde lidt op. Lidt tant og fjas her og der, spise lidt. Kede sig lidt. Ligge og sove. Hun vidste ikke hvorfor hun havde valgt at blive inde næsten hele dagen, hun havde vel bare trang til at slappe af. Ikke at hun havde gjort det særlig meget. Men lidt da mere end hun plejede.
Men hvad hun dog lavede helt herude for at gå en tur? Hun boede et stykke væk derfra. I en villa, en lækker villa, med det hele du! Lækker lækker.
Nu når hun tænkte over det, var det med en villa, aldrig rigtig hende. Med en som hende som godt kunne lide dette, det lidt mere frie... Naturen. Så var det nok mere en lille hytte som kunne minde om en ferie hytte, midt i skoven. Hun kunne godt lide tanken, men så alligevel... Kunne hun ikke få sig selv til at forlade den villa.
Hun sukkede og gik længere og længere imens hendes tanker fik frit løb, hun anede ikke rigtig hvor hun gik hen, hun gik bare, til hun ikke ville kunne mere, og så ville hun så gå hjem.
Men der ville nok tage et par timere, mange timer, før hun ikke kunne gå mere

Drago kom går for sig selv, han havde næste lige få fri fra arbejde, så han var på vej hjem lige, medmindre der sker et eller andet som var mere spænde end hans lille lejlighed, han var klædt i en sort hættetrøjen, hvor hætte var trukket op over hovedet, så han kun holde varme lidt bedre om ører, udover hættetrøjen, bar han klædt i nogen mørke blå cowboy, han var gå fra fitness center ud mod park, for at skyld genvej, for at kom lidt hurtigere hjem, han var ikke kommet længe ind i park før han kun ser en person længe frem, en kvinde ser det ud til, på vinterstøvler, han indhente hende stille og rolig, da han gik lidt hurtigere end hende, han frys og vil bare hjem i varm eller et andet sted der er varm, han gik i en lille bue ud over hende da overhalede hende, så han ikke kommer til at ram hende, det vil ikke være så godt hvis hun røg på røv, fordi han kom til at skubbe til hende, især nu hvor det er så glat som det er, kan man nem røg op hoved end man har set sig om.

Hun kiggede på personen som overhalede hende. Han var nok også på vej hjem, væk fra denne kulde. Denne bidende kulde. Den gik lige ind, og gjorde ondt.. På en måde, hvis man kunne sige det på den måde. Der var ingen folk i parken, kun hende og så ham manden som lige var gået forbi hende, i et raskt tempo.
Hun kiggede lidt efter ham, bare af ren nysgerrighed.
Hun kiggede også lidt rundt andre steder, og fik så øje på to børn der legede snebolds kamp. Hun smilede varmt, det var dejligt at se børn løbe rundt at lege. De var fremtiden.
De fik øje på hende og deres grin bredte sig. Den ene samlede en snebold og kastede den så efter hende. Men hun flyttede sig lidt så den ikke ramte hende.
Hun grinte lidt sammen med dem. Hun samlede selv en lille snebold og kastede den efter dem. Den ramte dem ikke, det var sådan set heller ikke meningen, så det var okay. Hun smilede stort.

han var ikke kommet så lang end han kun høre noget grine bag sig, han kiggede sig selv over skulder for at ser hvad der sker, det viser sig af to børne som lege snebold kamp, hvor de havde indvie kvinde i den, mens han kiggede bagud var han ikke opmærksom på hvor han rigtig satte fødder, så end han havde set sig om smutte hans en fod i sne fordi det var glat, han lande på røv og røg bag over så han slog også let baghoved, han kun havde redde det ved at flyve men han vidste ikke om børne og kvinde er menneske, hvis de er vil han ikke ødelade deres syn på verden, han rejse sig rolig op, "av" sagde han svagt for sig selv mens han rejse sig, han børste rolig sne af sit tøj og kiggede kort rundt, for at ser hvad børne og kvinde laver, om de stadig var igang med snebold kamp eller de var stoppe op for at ser på ham, han begynde rolig af gå igen efter lidt tid.

Hun vende sig om da hun hørte noget ramme jorden. Hun så manden ligge nede på jorden, sikkert efter havde gledet, det var også noget glat. Hun gik lidt hen imod ham, for at se om han var okay. Men han så ud til at være okay da han havde rejst sig. Men der var vel ikke noget galt i lige at spørger. "Er du okay herrer?" spurgte hun og smilede venligt til ham.
Hun gik roligt hen mod ham, roligt efter ham da han begyndte at gå. Hun lod børnene lege videre, hun kunne stadig høre deres dejlige og bløde grin bagved hende. Hun smilede af det.

han stoppe op og vende sig halv tilbage så han stod med side til kvinde som snakke til hende, "ja, jeg er okay, jeg slog mig lidt ellers ikke det vild" sagde han og smiler rolig, han havde ikkeladt mærke til at han hætte var røg ned da han var faldet, så hans blod rød hår var synlig, det var halvlang og ser naturlig ud, han kørt kort en hånd gennem håret og opdage ved det at han blode lidt i hovedbund, han kiggede kort på sin hånd end han bukke sig ned og tørre blod af i sne, det bliv hurtigt fortynde så men ikke rigtig kun ser det, hvis hun kiggede på hvad han laver vil hun opdage at det var blod, han kiggede kort op på himmel som bliver mørke og mørke, det vil være meget nemme bare at flyve men han var stadig ikke sikker på om kvinde er et menneske eller et magiske vænse, så han begynde at gå igen bare lidt hurtigere end før.

Hun stoppede da han stoppede, hun kiggede undersøgende på ham. Stod rimelig tæt på ham, og hun kunne med det samme lugte blod, hun ville dog ikke sige noget.
Hun kiggede ned i sneen da han tørrede sin hånd af og der var blod på sneen. Han var slet ikke okay. Hun rystede på hovedet og kiggede op igen. Men da hun gjorde, var han allerede på vej væk. Hun gik hurtigere efter ham og indhentede ham, og stoppede ham ved at stille sig ind foran ham.
"Nej du er ikke okay, du bløder" sagde hun og kiggede undrende på ham.
Hun burde nok vide at han sagtens kunne klare sig selv, han var en mand. Men alligevel.

han når ikke så lang end kvinde stod foran ham, han stoppe op for ikke at gå ind i hende, "jeg har det fint siger jeg jo, selvom jeg bløde" sagde han rolig, han havde det fint men hun var vel bare høflig, hun kun lige så godt som ham selv tro af han er et menneske, men det var han nu ikke, "jeg er okay, jeg skal bare hjem og havde det vaske" sagde han rolig og kiggede rolig på hende,"men du må havde mig undskyld" sagde han end han begynde rolig at gå ud om hende, han træk hætte op over hovedet for at prøve at få varme om øre, det vil ikke overrakser at hun vil følge ham hjem, for at være sikker på at han kommer helt hjem.

Hun sukkede og kiggede på ham som han gik uden om hende. Hun vidste ikke om hun skulle lade ham slippe, men hun vidste heller ik om orkede at diskutere med om hvorhvidt om han havde det godt eller ik.
Hun valgte at stoppe ham igen. "Du er ik okay, du bløder... Og du kan risikere at blive svimmel inden du når hjem" sagde hun og kiggede betragtende på ham.
Hun vidste ikke hvordan han ville reagere, om han ville blive meget irriteret på hende, eller om han ville gå med til at hun hjalp ham hjem og kiggede på det.
"Jeg kan hjælpe dig hjem..." sagde hun og kiggede spørgende på ham. "Og få kigget på det" sagde hun igen.
Hun vidste virkelig ikke hvad hun skulle sige hvis han igen afslog hende. Hun ville nok bare opgive og gå igen og lade ham være, hvad kunne hun ellers gøre. Hun kunne jo ikke følge efter ham, det ville bare være creepy. Ville det ikke? Eller måske kunne hun, for at se om hun nu klarede sig vejen hjem. Hun vidste det virkelig ikke. Men den ting til sin tid, nu ventede hun bare på svar fra ham.

han stoppe op da hun stoppe ham igen, utrolig at hun bliver ved med at sige at han ikke er okay, han tænke sig kort om end han kiggede på hende, "jeg er okay og nej jeg er ikke svimmel og bliver det heller ikke" sagde han rolig, hans tålmodlighed var vel er slippe op, han lukke kort øjne end han kiggede på hende, "du må godt følge mig hjem og kiggede på det, selvom det ikke rigtig er noget" sagde han og smiler svagt, han begynde rolig at gå igen og regne med at hun følger efter ham.



der gik små ti min hvor de når til en lille lejligheds blok, han åben den enest opgang i blokken, hvor han gå op på anden sal, hvor han lås sig ind i sin lejlighed, han smide skoer ved dør og holder dør så hun også kan kom ind, hans lejlighed var lille men rummeligt til en person, "sæt dig ind i stue, så kommer jeg om lidt" sagde han og kiggede kort på hende, end han gik ind på sit soveværelse, hvor han skifter tøj til nogen lidt løs stof bukser i sort og en kong blå t-shirt, hvor han gik ind i stue og kiggede sig kort rundt, for at finde ud af hvor hun havde sadt sig hen.

Hun sukkede da han igen slog det væk med at han ikke var okay, for selvfølgelig var han ikke okay, han blødte fra hovedet, så var man altså ikke okay, medmindre han var noget... Var han måske noget.
Hun kunne mærke på ham at han var ved at midste tålmodigheden. Hun forstod ham godt, hun var også lidt... Irriterende nogen gange.
Hun smilede dog da han sagde ja, og gik så roligt efter ham da han gik.

Der gik ik lang tid før de stod foran en lejligheds blok, nok der hvor han boede, hvis hun gættede rigtigt. Hun fulgte med ham op og ind i hans lejlighed. Selvom hun nok burde have overvejet at gå med en fremmed hjem. Men hun havde nu selv bedt om det.
Hun nikkede da han sagde hun skulle sætte sig ind i stuen. Hun gik ind i stuen og kiggede sig omkring. Hun satte sig så på en stol og ventede til han dukkede op i stuen. Hun smilede skævt til ham.

han kun ser at hun havde sat sig i en af hans lænestole, "er det ikke bedre af vitag plads over i sofa" spurgte han og kiggede på hende, det vil nok være nemmeste hvis de begge sad ned eller han sad ned og hun stod op, så han kun satte sig i sofa eller den anden lænestol som han her, han valgt tilsidste at satte sig i den anden lænestol, så måtte hun rejse sig op for at ser til hans hovedbund, han havde lidt blod i hår men han bløde ikke mere og så havde lukke sig lidt, så det ser mere ud til at være et lille sår, det vil ikke være så godt hvis han var heal så meget at sår var lukke, hvad vil hun så ikke tænke, men det var det heldigvis ikke, han sad rolig mens hun undersøgt hans hovedbund, han havde også slog halebenen, han kun enlig godt bruge et bad for at rigtig at bliv varm, men det må vente, "skal du ikke af med overtøj eller gå du igen om lidt" spurgte han da han kun ser at hun stadig have jakke og støvler på.

Hun kiggede lidt hen på sofaen og trak på skulderne, hun sagde ikke særlig meget, hun sad bare stadig i den stol og lod ham bare vælge hvor han ville sidde, så ville hun komme hen til ham og tjekke ham.
Hun rejste sig op da han satte sig og gik hen til ham, stillede sig bag ham og begyndte at rode lidt i sit hår. Han skulle nok have et bad bagefter. Hun fandt så til sidst det der havde blødt. Men det blødte ikke mere, det var blevet til et sår allerede, hvilket var overnaturlig healing for et menneske, så det var han vidst ikke.
Hun kiggede ned på ham med et undrende blik. Hvad var han. En dyb knurren kom fra hende. "hvad er du" spurgte hun gennem lukkede tænder.
Hun regnede med at gå lige om lidt. "Jeg går nok lige om lidt" sagde hun som et meget kort svar til hans spørgsmål. Hun ville lige høre hans svar.

han havde mest lyst af alt bare af nikke til det hun sagde men det går nok ikke, når hun undersøger han hovedbund, han smiler svagt som hun ikke kun ser fordi hun er bag ham, når så regne hun ud at han ikke er ikke menneske og det vil han heller ikke sige af hun er ud fra den knurren der kom fra hende, "jeg er en djævle og jeg vil gætte på at du er en varulv" sagde han og kiggede kort op på hende, da hun var færdig med at undersøg hans hovedbund, han rejse sig rolig op og kiggede på hende, "er du velkommen til at bliv lidt hvis du vil, nu hvor du her, få varm hvis det er" sagde han og læner sig rolig op af lænestol.

Hun kiggede på ham som han kiggede på hende og nikkede. Så han var djævel. Hun tog en dyb indånding. "Ja jeg er en varulv" sagde hun og kiggede på ham.
Hun betragtede ham nøje da han rejste sig op, betragtede hans bevægelser, hans adfærd.
"Det ville nok være bedst hvis jeg gik" sagde hun.
Af sin egen sikkerheds skyld. Hun havde aldrig stået over for en djævel, men de var nok rigtig stærke, og hun var ikke i sin lycanform, så han ville være stærkere end hende, for hun bare var i sin menneskeform.

han smiler rolig af hende, så hans gæt var rigtig at hun er en varulv, "jeg er ikke ud på kamp, så det skal du ikke være bange for, bliv hvis du vil, vil bare slappe af da jeg lige kommer fra arbejde" sagde han og smiler kort, han bliv stå op af lænestol, køleskab ud i køkken åben og lukke kort efter, hvor der kom en øl flyve gennem luft ind i stue, han tog den og åben den, "vil du have en" spurgte han og kiggede på hende, han havde brugt sit element som er luft til at få en øl ind i stue, han var for dovn lige nu til at gå ud i køkken for at tag en, han tog en tår af sin øl, den var dejlig kold, næste for kold nu hvor han kommer ud fra, hvor der er koldt, han rette blikke over på hende og afventer rolig et svar fra hende.

Han var ikke ude på kamp? Skulle hun virkelig tro på det, han var en mand, de var så aggressive. Af og til. Mange var.
Hun kiggede hurtigt mod køkkenet, køleskabbet var åbnet og lukket. Og en øl kom flyvende igennem lokalet mod ham.
Hun kiggede på ham igen og rystede på hovedet, "nej tak" sagde hun og satte sig hen på stolen igen. Hun havde besluttet for at blive der lidt endnu, ikke længe men lidt længere end hun først havde valgt. Hun var stadig lidt beskyttende over for sig selv.

han kiggede kort på hende end han tog en tår mere af sin øl, "kan jeg bud dig på noget andet" spurgte han og kiggede kort over på hende, end han satte sig ned på lænestol, hun virker ikke til at tro på at han ikke var ud på kamp, som om hun var bedre hun er varulv, de plejer også at være glad for kamp eller plejer de bare at kæfte op, han lukke kort øjne end han tog en tår mere af sin øl, "hvorfor vil du enlig hjælpe mig til at starte med, du kun enlig ikke vide hvad for en person jeg er" sagde han rolig og kiggede på hende, hvorefter han rakte rolig hånd frem, *undskylde min høflighed, navne er Dragovich men folk kalder mig for Drago* sagde han og kiggede på hende.

Hun rystede på hovedet, hun ville ike have noget, hun var på ingen måde tørstig lige nu. "Nej tak" sagde hun og kiggede ned.
Hun kiggede op igen, på ham da han spurgte hende, hvorfor det egentlig var at hun hjalp ham. "Well... Jeg føler vel bare at jeg har ansvar for folk der kommer til skade" sagde hun og trak på skulderne.
Hun kiggede kort på hans hånd inden hun tog hans hånd, "Mit navn er Katheryn" sagde hun og slap så hans hånd igen.

han smiler svagt da hun ryster på hoved at han ikke kun bude hende på noget, "hyggelig at møde dig" sagde han og hånd til sig da hun havde give slip på hans hånd, "hvis du føler for det, skal du også regne med at de vil giv noget tilbage som tak for hjælpe" sagde han og kiggede kort hende end han tog en tår mere af sin øl, han læner sig tilbage i lænestol, så han sidder til pas så han bedre kan slappe af, ja så ved han ikke hvad han kan tilbude hende, som tak for hjælpe.

Hun vidste ikke rigtig hvad hun skulle sige til det der 'hyggeligt at møde dig' noget. Hun vidste ikke rigtig hvordan hun havde det omkring ham. Han var en djævel for pokker. Hun nikkede egentlig bare.
Hun kiggede lidt undrende på ham og rystede på hovedet, "du skal ik give mig noget for at hjælpe dig..." sagde hun og smilede svagt til ham.

enlig havde hun ikke hjulpet ham med noget, kun at kiggede ham i hovedbund, som hun ikke havde behøver, da han videt at han havde det fint, "er du ny her i by, for synes ikke at jeg har set dig før" spurgte han og kiggede kort på hende, end han kort lukke øjne og tog en tår af sin øl, hvorefter han stille øl dåse fra sig da han havde tøm den, han nikke kort til dethun sagde at han ikke behøver at giv hende noget til gengæld for hendes hjælp, ja det gjort det lidt nemmer, for så behøver han ikke at tænker over hvad det kun være.

Hun trak på skulderne, ikke helt ny var hun ikke, hun var lige flyttet til byen, det var noget andet. Men hun havde været der før. "Både og, jeg er lige flyttet til byen, men jeg har været her nogen gange før" sagde hun og lagde det ene ben over det andet, så hun så lidt mere afslappet ud, end hvad hun faktisk var.

han nikke kort til det hun sagde og smiler kort, "du kan rolig slap af, jeg er ikke ud på dig" sagde han og kiggede på hende, han kun ser på hende at hun er anspænde, han kørt kort en hånd gennem håret for at rette lidt på det, ja han vidste enlig ikke hvad de skulle snakke om, han kiggede kort rundt i sin stue, sin massage brike stod over i deten hjørne klappe sammen så den ikke fylder for mig, hans to sofa og bord til, den lille bord med fjernsyn på, de tre bogreoler over langs væg med hans mange bøger på.

Hun fnyste, slappe af, skulle hun slappe af med en djævel i nærheden? Det var umuligt. En dyb knurren kom fra hende, og hun rystede på hovedet. "Selvom du ikke er ude på noget, har jeg ikke tænkt mig at være afslappet i dit selvskab" snappede hun af ham. Hun trak benene op til sig og lagde hovedet på sine knæ, hun kiggede rundt i lejligheden. Dannede sig ligesom et overblik. Inden hendes øjne lå på ham igen.