What are you? ~ Dragovich

Det var en af de dage, hvor alt føltes som tomgang. Uret gav en monoton tikken fra sig i den ene ende af kantinen, hvor alt ellers syntes at ånde af hygge og venskabelig larm. Omkring enhver var der en stemning, der hang over hele lokalet. Venskab. Alle sad i større eller mindre grupper og snakkede eller diskuterede på livet løs. Det var i sandhed tomgang for den unge kvinde, der netop havde sat sidder fødder ind i kantinen.
Maven rumlede voldsomt, og dermed vendte hun opmærksomheden imod kantinens ene side; Madens opholdssted. Bagved bordet med mad stod en kantinedame, der afregnede for den mængde mad, der blev øst op på tallerkenerne. Elaine tog en tallerken fra den bunke, der stod for enden af bordet. Hendes humør havde været en smule på den anden side, idet en fuldmåne kom tættere og tættere på. Skønt hun var hybrid, så ville hun stadig forvandles ufrivilligt. Med denne ubehag kom også en umådelig sult, der blev afbilledet af den mængde mad, der blev øst op fra buffetten. Elaine lod en håndfuld mønter dumpe ned i kantinedamens hånd, hvorefter retningen var sat mod bordene.
Der gik ikke længe før en ny, anderledes duft ramte hende. Den var anderledes, mærkværdig. Spændende! Hun måtte vide, hvor denne kom fra! Med en hurtig bevægelse vendte hun sig om på den stol, hun sad på, blot for at blive mødt af store mængder af studerende, der var på ved mod forelæsninger. Et dybt suk undslap de rosa læber. Hvordan kunne hun dog have forventet, at ved blot at kigge sig rundt, at hun ville finde denne anderledes lugt? En lugt af et væsen, hun ikke var stødt på før...
"Oh well, hvad kan man forvente..?!" Mumlede hun for sig selv, imens hun lod en let hånd glide igennem de blonde lokker, der faldt i bløde krøller. Stædigheden var i strid med den indre rationalitet. Og stædigheden vandt. Fortsat lod hun sit blik løbe over forsamlingen af studerende, der endnu blev i lokalet. Duften var svag. Var personen ikke kommet endnu? Om ikke andet måtte hun have noget DNA, noget hun kunne undersøge. Noget, der kunne stille nysgerrigheden og samtidig forøge hendes viden...

Drago kom går ud fra et klasse lokal han begynde at gå mod kantine, han havde lige haft undervisning så han havde en skulder taske over den en skulder, den var fyldt ud med bøger om de forskellig fag han har, hans blod rød hår var kort for engang skyld, han kiggede kort rundt med de rød øjne, han var 190cm høj så ikke helt unormal, han var klædt i nogen sort cowboy bukser og en grå hættetrøjen, han gik over og tog en tallerken og fyldt den næste helt ud med mad end han betale for det plus en kop kaffe, han sat retning ned mod hjørne da folk ikke sidder derned så tid, han gik ned og sat sig ved et bord for sig selv og stille taske ved side af sig, han begynde rolig at spise af sin mad og drak lidt kaffe til engang imellem, han havde brug for kaffe, Han var ikke rigtig træt men bliv det når han modtog undervisning men nu var det også mange år side han sidste havde gå i skole, vejret havde været dårlig hele dag havde han lagt mærke til, da han sidder ved et af vinduer i klasse, bare det holdt tørre vejret når han skulle hjem fra, han havde for det mindste en fri dag fra sit arbejde, så han kun når at slappe af an på hvor mange lektier de få for til næste gang, han havde få spist sin mad og drukket kaffe og overvej at hente en kop mere, han skulle alligevel op med tallerken, han rejse sig op og gik over tallerken, hvor han køber en kop kaffe mere.

Elaine lod sin lugtesans blive det, der ville føre sig selv hen til denne mærkværdige duft. I 20 år havde hun levet i en isoleret bobbel, hvor hun kun var stødt på få væsner, hvoraf de fleste var vampyrer eller andre varulve. Hun rynkede på næsen ved tanken om vampyrer. Deres lange hugtænder, deres markante lugt og måde at føre sig frem på... Det skræmte hende. 
Med en hovedrysten blev hun bragt tilbage til dét, der havde sat hendes nysgerrighed på den anden endnu. Med et blik op mod kantinens lange bord med buffet mødte hun sit mål. Det måtte da være ham! Han havde et yderst særpræget udseende i forhold til den kontekst, de befandt sig i. Blikket lod hun søge omkring i lokalet. Der var kun én, der havde rødt hår. De resterende studerende oppe ved kantinens ene side kunne end ikke måle sig med den højde, denne unge herre havde. Han var som et tårn, der strakte sig ivrigt op imod de dunede skyer. Med ét rejste hun sig. 
"Det er da en stille dag, synes du ikke?" Et let smil passerede de rosa læber i takt med, at ordene blev sagt. Et for et. Et let smil spillede i den ene mundvige, hvorefter hun rakte ud efter en kop til noget kaffe. Koppen lod hun skrabe langs bordpladen, hvilket gav en iørefaldende piben fra pap, der havde friktion imod træ. Smilet blev atter større. 
"Jeg mener, det er jo ikke altid, at man støder på noget nyt" Elaine prøvede sig håbefuldt frem med et hint, der garanteret ikke ville blive taget for, hvad det var. Et hint om, at der fandtes væsner, der ikke bare kunne tvinge et par hugtænder frem eller ufrivilligt forvandle sig til en ulv under fuldmånens sølvklare skær. Nej, der var mere mystik gemt derude i den verden, Elaine fandt så umådeligt spændende. I mange år havde hun brugt tiden sammen med sin egen slags, ladet sig flette ind i de tætte bånd, hun så trygt kunne læne sig tilbage imod lige fra det allerførste minde, hun kunne huske. Hun kendte ikke andet end Amber Sky. Eller næsten ikke, da. Hun festede, men når promillen steg, faldt lugtesansen. 
"Kunne du være interesseret i en snak?" Det var et meget direkte, næsten mærkværdigt spørgsmål at stille. Ville denne høje, rødhårede mand kigge ned, ville han møde et sæt glimtende blå øjne, der i forventning ventede på, hvad end denne unge herre havde at byde på. Alt hun håbede på var, at hun kunne fastsætte hvad race han var. Og måske endda få lov til at undersøge, hvad der kendetegnede denne race..?

han havde næste kun lige få fat i sin anden kop kaffe end hans fred bliv forstyrre, han kiggede ned da stemme kom ned fra, det var en kvinde kun han ser i en ung aldre forholdt til ham selv, men han vil også bliv overrasker hvis der var det, da de flest på hans aldre ikke vil gå i skole, "jo det kan man godt sige at det er, en stille grå dag" sagde han med sin russisk accent, han havde næste lyst til at hold sin for ører da hun trak pap koppen hen af bordet, man lod være han skulle opfører sig som et menneske eller så meget som muligt, han smiler svagt af det næste hun sagde, "så har du valgt de forkert fag, hvis du ikke oplever det så tit" sagde han, han oplever selv ny ting næste hver gang han var her på skole, da han ikke ved det vild om sit hovedfag.

han kiggede ned på hende og smiler rolig, "jo det er jeg da, følge med" sagde han og begynde at gå ned mod bordet han sad ved før, da han kom ned til bordet sat han sig ned og tog en tår af kaffe, den kun godt være stærke efter hans mener men det gik an, han skulder taske stod ved side af ham, hans en bog i taske var synlig, det var hans bog til nanoteknologi, han var højere end hende også selv om han sad ned, han vidste enlig ikke helt hvad de skulle snakke, da det enlig var hende som opsøgt ham som han ikke var vandt til at bliv, de andre elever lod han for det mest være, han snakke næste heller ikke med nogle af dem i sin klasse, han var den ældste i sin klasse og var modne af hans aldre, eller det var nu det de tror da de ikke kender hans rigtig aldre.

Den summende snak i lokalet begyndte at tone ned. Langsomt, dog. Studerende var enten i færd med at spise at sit frokost eller at studere. Et bord kunne findes med op til 5 bøger åbne, hvor der hang en billedligt talt svendende studerende henover. Dette måtte være noget tungt stof, blev Elaine enig med sig selv om, skønt man ikke kunne se bøgernes omslag. Nysgerrigheden hev og sled i hende, prøvede praktisk talt at skubbe hende i bøgernes retning. Hun undlod, da hendes opmærksomhed blev afledt foran hende. Nårh ja! Den rødhårede, høje ukendte mand af race...
"Der kommer gode og dårlige dage." Filosoferende gled en hånd igennem håret, imens, til andres lettelse, Elaine løftede koppens fra bordet. Det var en fryd for ørerne i en kortvarig perioden. Friktionen fortsatte ganske kort tid efter, der atter skar direkte i ørerne. For Elaine var det et tegn på, at hun var i live. For hende var det bevisførelse for, at hun havde det præcis sådan, hun gerne ville. 
"Du misforstår mig! Der er aldrig 2 ens dage, men... Nogle gange er der noget ekstraordinært nyt" Fornøjelsen i stemmen ville have svaret til, at hun havde løbet i gadedrengehop op langs kantinebordet og fornøjeligt fløjtet i takt til de studerendes summen. Det var bare ikke tilfældet. Atter lod Elaine penge dumpe ned i hånden på kantinedammen, nikkede let til denne rødhårede, høje unge herre og fulgte så med ham. Hendes gang var roligt, nærmest selvsikker i den beslutning, hun havde taget. Han MÅTTE være af en anden race! Han måtte være noget, hun ikke kendte til! Dette var øjeblikket, hvor smilet trak ekstra meget i den ene mundvige. Hun satte sig ved bordet på den modsatte sige af Dragovich og lænede sig næsten ivrigt over bordet.
"Må jeg spørge dig om noget meget... Direkte?" Elaine valgte bevidst sine ord med omhu i dette tilfælde. Hun ønskede ikke at skræmme ham, ikke med så kort varsel. Hun ønskede et fyldestgørende svar, ergo måtte hun gå forsigtigt frem uden, at det blev for langsommeligt. Det skulle ske med snilde, hvis hun skulle have informationen ud af ham om, hvad han var. Trods alt, hun kunne ikke bare afsløre sig selv uden lige!
"Jeg er Elaine, i øvrigt!" Med et smil strakte hun hånden frem imod ham, alt imens hun langsomt lænede sig roligt tilbage. Det var først i dette øjeblik, det gik op for Elaine. Hvordan fremstod hun dog ikke i dette øjeblik. Stædigt gav hun sig selv en reprimande om ikke at lade nysgerrigheden styre hende igen.

han nikke kort til det første hun sagde og smiler svagt, han tog en tår af sin kaffe og retter derefter blikke op på hende, "nej det vil jeg giv dig ret i at der ikke er" sagde han rolig og kiggede kort rundt, han drak noget mere af sin kaffe og lukke kort øjne og slappe af, han smiler svagt af hende end han svar hende "det er an på hvad det drejer sig om", han rakte sin hånd frem da hun gjort det, han lod være med at klem for meget, da han sikker godt kun klem for hårdt, "ja undskylde min mangle høflighed, navn er Dragovich men bliver kaldt for Drago" han og smiler.

hans navn havde folk svært ved at udtale rigtig da det var russiske, han var enlig lidt spændt på at høre hvad det var hun vil spørge ham om, han tog en tår mere af kaffe og afvente rolig et svar fra hende, han fandt sin kalender og skrevet noget ned i den, det var også russiske han skrev, så kun han havde sine ting for selv sig og var sikker på at andre ikke kiggede efter hans, da de ikke kun forstå det eller regne ikke med det, han skulle lige huske at skrevet sine lektier ind mens han kun huske dem, han lukke den og lad den tilbage i taske da han var færdig og tog en tår mere af kaffe hvorefter hanrette blikke mod hende.