Bloody hell // Åbent//

S~Forêt
T~ 00:00
V~Vindstille og halvvarmt
O~Træer, buske skov i det hele taget
P~http://images2.fanpop.com/images/photos/2800000/Ruki-the-gazette-2887191-809-1115.jpg

Kazuki gik rundt for sig selv inde i iskoven, der var mørkt, kun månen gav et svagt lys ned mellem træernes store grønne kroner. Hvis der var noget andet i verden Kazuki havde brugfor udover søvn, var det blod! Han havde ikke fået noget i dagevis, dog kunne han godt styre det. Han kom længere og længere infd i skoven og kunne lugte noget, Var det blod? Da han kom tættere på så han der var en ung pige der sad i en pøl af blod. Hvad var der dog sket? Kazuki gik tættere på for at undersøge det og kunne næsten ikke holde trangen inde på grund af lugten af det halv friske blod der lagde som et andet tagselvbord!

" Hvad er der sket?" spurgte han forsigtig og kiggede på pigen ca en meter fra blodpølen, han ville helst ikke resikerer noget, ikke denne nat. Pigen svarede ikke hun lignede også sådan en der var ved at dø, så Kazuki gik over til hende, men hun var allerede død. Dette måtte være en anden vampyrs værk, eller ihvertfald en der har et sygt fetish! " Jeg kan vel lige så godt tage resterne" sagde azuki stille til sig selv og ladge klar til at bide hende. Idet han skulle til at bide hørte han en lyd, Det kunne ikke være et dyr, da han mente de var blevet skræmt væk ved dette angreb. Kazuki rejste sig op og kiggede sig omkring, men kunne intet se overhovedet, dette betød han måtte vente på at denne person kom nærmere så han kunne se hvad det var

Mikala gik i gemmen skoven bag hende kom 10 børn løben og leget sammen 9 brøder og 1 søster Mikala stoppe op da hun kunne høre noget længe fremme hun skærme børn så de ikke kom foran hende børne stoppe op bag deres mor " hvad er der mor " spurte Suki stille " sshh stille og bliv her jeg ser efter og vis jeg ikke er tilbage enden 5 minuter så gå i skjul " sgade mikala og gik ate frem ad og opdaget den døde pige og Kazuki

Kazuki tog pigen op i sin favn og kiggede på kvinden der stod næsten lige foran ham " En af dine?" Spurgte han roligt og kiggede på barnet der var i hans favn, han ville ikke bide hende nu hvor hun var der eller ikke i det hele taget. Det ville være synd, hun er så ung! " Bare rolig, jeg gør hende intet, jeg er ikke sådan en slags vampyr, jeg nøjes med blodpiller" sagde han og kiggede ned på blodet og derefter på kvinden. Lugten af blod blev forstærket på grund af den varme der var denne nat. Han kunne mærke at hun ikke var alene med hanve andre med sig, børn eller sådan noget. Han kunne ikke se dem, men mærke de var lige i nærheden " Bare lad dem komme frem, hvis de kan tåle dette syn" sagde han roligt, han havde ikke i sinde t gøre hhverken hende eller børnene ondt, overhovedet

" lala åh nej ikke lala " sagde mikala og gik frem. Lala var Mikalas lille plejedatte Mikala faldt græde på knæ hun hade lovet af passe på hende, men hun var stukke af da hendes plejebrøder ville lege med hende. Mikala tog lala ind til sig og græde Lala var ikke mere 3 år gammel " min lille Lala hvem har gjore det i mod min lala " sagde mikala græden de 10 ander kom frem, da de opdaget deres mor sad med lala som var død tæt ind til sig begyndte de 10 at græde

" Jeg tror jeg så hvem der gjorde det " sagde Kazuki og kiggede over mod et sted hvor månens skær komm ned og ramte jorden, man kunne lige ane et væsen der stod der inde og grinte koldt og kynisk over han havde dræbt den lille pige. " Det gør mig forfærdelig ondt, jeg vil med glæde hjælpe. Hvis jeg kan" sagde Kazuki og kiggede på hende og børnene der var totalt grædefærdige. Han sendte den fremmede vampyr, der stod i den lille belysning, et ondt blik og Kazuki ville ikke andet end at gøre det samme mod ham!

2 Lala var ikke mere end 3 år gammel den lille stakkel " græde mikala. Suki trøste sin mor " såsåså mor det skal nok gå vil hævner hende ikke brøder " sagde Suki " jo " sagde drengen i kor " nej i gøre ikke i er alt for små endnu, og jeg vil ikke midste jeg lige som jeg modste lala " sagde mikala. og så vred på vampye som hade dræbet Lala " du kan vent dig dit bæst hvordan kunne du dræbe et barn " sagde mikala

" Jeg kender ham fra gamle dage, han er koldblodig morder" sagde Kazuki og kneb også en lille tåre, han fattede ikke den vampyr der kunne dræbe et barn ppå 3 år, det er helt forfærdeligt! Han kiggede på børnene der stod og trøstede deres mor " Hvis i vil tage hævn kan jeg træne jer" sagde han og kiggede igen på deres mor " hvis du giver mig lov, jeg har ikke brug for blod, jeg får blodpiller" sagde han og smilte, hans tænder var let blottede og helt rene, uden blod, et perfekt tandsæt

2 nej det gåre deres far ikke med det vis han alser viset hvad der er sket " sagde mikala Mikala lag Lala i græsset " pas lige på lalas lig for mig for nu skal jeg viste ham hvad det sker når man gøre mine børne ondt " sage mikala og for i mod og fik fat i ham og slog og sparke ham

Kazuki stillede sig ovre ved liget af det lille barn og holdte øje. Det så ud til barnet missede med øjnene, men det kunne ikke passe, alt det blod der var, var det ikke hendes, eller var det vampyrens? Kazuki lagde mærke til der ikke var de synligsste sår at finde på barnets lig, og fik øje på noget, der var spor af blod over til det sted dan anden vampyr stod ved. Det var ham der blødte ikke barnet! så måske var hun i live

Mika kom gående, mens hun som altid forsigtigt hev bladene af en næsten perfect rød rose, hvert blad for hvert liv hun skulle tage denne aften. Hun sukkede rørte automatisk ved den krystalhvide kæde om hendes hals, den var formet som en tåre og i hendes arbejde, faldt der mange tåre. Hun så imod himmlen, "Sikke en ung sjæl", hun nynnede stille Beautiful Disaster, hun så nogle fremme foran sig og trak de to sidste vinger ind, hun skar en pinefuld grimasse, hendes skikkelse lignte som altid en menneskelig porcelændukke.

Kazuki vendte sig om og så på den nyankomne " Hvem er du`?" spurgte han stille, hans toneleje var roligt og blidt, han var jo ikke an af de frådsere til møg vampyrer! " Bare gå bag mig børn" sagde han og kiggede på børnene der så halv skræmte ud. Kazuki havde en svaghed som var sådan en som hende den nyankomne, Dødsengel, helt sikkert. Det var en af dem han kkunne falde for, hvis han fik chancen

Hun satte hovedet skrå og så på børne med sit grå'violette tågede blik, "Ingen af jer", hun hviskede det med et lettet smil, og lod sin hånd glide væk fra kæden der lyste let op, hun var glad for at hun ikke skulle tage nogen af deres sjæle, men et trist suk undslap hende, *natten er stadig ung* før hun rettede sig op med et facineret blik, imod personen der stod foran børne, "Mika Amané", Hun smilte venligt, med et let buk, "Hvem er de?", hendes grå'violette øjne blev en anelse mørkere da hendes pupiler blev større, hendes øjne zoomede næsten ind på ham.

" Kazuki Shi Tashico" sagde han og nikkede kort, hans rolige krystalblå lyste let op idet han kiggede på hende " Jeg ser du er her for at hente barnet" sagde han og kiggede på barnets lig der lagde bag ham. Han var bare ikke sikker på at barnet var død, men det måtte hun da vide, hun var her jo for at hente hende.

Hun nikkede en smule sørgmodigt, "Det ottende barn i aften", hendes blik blev tåget og drømmende, hun gik lidt tættere på ham for så at passere ham stile, hun satte sig på hug foran barnet, man kunne se medlidenhed i hendes øjne, hendes iskolde marmorhvide hånd landede på barnets hoved, man kunne se resterne af lyset i barnet forsvinde, og ind i hendes halskæde, hun rejste sig og så på Kazuki, Hun smilte svagt, "Mig en ære at møde dem Kazuki, var de i familie med?", hun så over imod barnet og de andre børn.

Kazuki kiggede på alle børnene " nej de er ikke mine " sagde han og smilte svagt, han kunne ikke klare at have så mange børn på en gang. Kazuki havde aldrig fået børn, men ville gerne. Han havde bare aldrig fundet en han elskede nok til at få et barn med. Kazuki bed sig let i underlæben og kiggede i retningen af hvor børnenes mor var gået hen

Malika mærke at der var noget helt galt med hende. Hun hade får smerte og faldt på knæ gispen og hylen af smerte, hun forsøget at inore det men det gik ikke hun midste sine kræfter og var nu bare et mennske og var helt forsvarsløs i mod vampyen hun stod over for

Kazuki så hende falde sammen " Børn i bliver her med Mika jeg er tilbage om lidt" sagde han og forsvandt og dukkede op ovre ved Malika og kiggede på hende " er du okay?" spurgte han og fjernede igen sig blik fra hende og plantede det på vampyren

Mika bukkede sig ned på børnenes niveau og smilte glad til dem, med hovedet sat på skrå, hun ville ikke sige noget for at skramme dem, hun endte altid med at skramme folk, hun så overimod det sted Kazuki havde løbet hen, "Slog han barnet ihjel?", hun fik sin stemme til at dukke op lige bag ham, "Hvis det i såfald er ham, kan vi godt slå en handel af", hun smilte og man kunne høre glæden i hendes stemme, måske kunne alle gå glade herfra i aften, hun ville lave en sjælebytning, vampyrens for barnets. Hun måtte ikke gøre den slags men, hun fulgte dem næsten aldrig.

2 ja jeg er okey men jeg er nu et mennske " sagde malika bange og så på den anden vampyr han slikke sig sulten omkring munden malika hade blodtybe ab+2 som var en sjælden tybe blod at har ikke mange faktisk var Malika den eneset med den blodtybe tilbage hun så på børne og bad dem blid ved lala lille lig

Kazuki kiggede fortsat på den anden vampyr " Måske er det derfor " sagde han nærmest hviskende og sendte eet ubehageligt ondt blik til vampyren overfor ham " en ting er sikkert vampyr, du kommer ikke herfra i live" sagde han og gik over mod ham

Mika kunne se børnes iver efter en smule retfærdighed, og ligesom dem lod hun sit nysgerrige blik hvile på Kazuki. Hun undrede sig kort, over om han mon overhovedet havde hørt hende, *min magi er da ikke blevet svag vel?* tanken bekymrede hende en smule, hun sukkede dog med et smil, mens hun så over imod pigen, der åbenbart var mor eller søster til børne.

Kazuki forsvandt for næsen af manden og dukkede op bag ham og lod en af hans lange negle skære et finnt snit i den anden vampyrs hals " hvis du vil leve så skrider du herfra nu!" sagde han og lod vampyren falde til jorden

Malika så på børne " suki bliv hvor du er i blive alle ved lalas lig okey " sagde malika " okey mor " sadge de og satte sig ned Malika sprag den liggen vampyr i ansiget " det var for lala og det her er for mine ander børne " sagde malika og sprak ham igen men vampyr fik fat i malikas ben og fik hende til at falde på halen

Kazuki fik hende fri og stillede sig mellem dem " Kan du ikke klare andet end kvinder? Du er da noget af en tøsedreng" sagde han og grinte koldt. Kazuki var ved at være pisset af, hans dag kunne næsten ikke blive værre end denne her

den hade bidt malika i nakken hun lå stille men med åbne øjne børne var bange for at midste deres mor som de hade midste deres lillesøster lala til den vampyr den slikke sig omkirng munden da den rigtig godt kunne lige malikas blod blodtybe ab+2 en sjælden blodtybe at ha