hvem fanden er du?

Snevejr var et af de slags vejr Grace hadede, hun bed sig i læben mens hun svang sine arme omkring sig bare for at få lidt ekstra varme, hun havde jo ikke det store tag på især ikke når hun boede på gaden. Hun bevægede sig roligt op ad en gade, hvor det lignede et familie kvarter, sådan et var der jo mange af. En del gab undslap hendes læber hun havde faktisk ikke sovet speciel godt denne nat, det havde sneet utroligt meget og kulden havde mere eller mindre holdt hende vågen. Så hun havde bare besluttet sig for at vandre rundt, heldigvis var det da i Terre et sted hun kendte. Hun havde et lille smil på læberne mens hun kastede et blik ned af sig selv. Hendes tøjstil havde snart været det samme i nogle dage, jeans, en hvid top og en tynd jakke som bestemt ikke kunne holde kulden ude. ,,fandens så koldt det kan være" kom det bandende fra hende mens hun gik på et af de mange fortorve et tidspunkt gik hendes snørebånd op på hendes tennissko som hun så valgte at sætte sig på hug for at binde.

Det gik heller ikke særlig længe før Alex atter var på vej hjem med hænderne fulde af poser, fra den lille tur til indkøbscenteret som han havde været i for at fylde skabene og ikke mindst køleskabet op igen. Det var ikke fordi han altid glædet sig til at komme tilbage hjem til Xander, men han elskede jo søn på alle punkter som en far kunne. Selv om han gjorde så meget ballade, som de fleste forældre nok ville overveje at sende deres barn væk for. Han kunne bare ikke få sig selv til at gøre sådan noget, være sådan en dårlig forældre og bare lade problemer blive overtaget af nogle andre, nogle som nok ville behandle hans søn forkert. Han havde dog også bare lært at leve med ham, det var ikke fordi Xander havde begyndt at være sådan på det sidste. Faktisk havde han været sådan i et stykke tid, nok siden var de 6-7 år gammel og sådan rigtigt kunne forstå at der måtte være en grund til at hans mor forlod dem når han blot var et lille barn.
Xander lå bare i sin seng og kiggede op i loftet, overvejede hvad han skulle bruge dagen på. Måske kunne han finde noget at hænge ud med? måske nogen som han havde valgt at pjække, ville det ikke være godt at tage ud i byen? måske på en bar? Han satte sig hurtigt op i sengen og satte glasset fra sig på natbordet, men hvem skulle det mon være? det var ikke fordi han havde nogle særlig gode venner i Terre "lorte far" mumlede han for sig selv, når tankerne om hans hjemby kom op i hovedet på ham. Han slog det hurtigt ud og lag sig lige så hurtigt opgivende ned i sengen igen.

Endelig stod hun ret op igen mens hun betragtede det kvarter hun var i, var der virkelig ingen børn i dette kvarter eller var det bare dovne teenager der bare ventede på at der ville komme en eller anden form for fest eller noget i den retning? Grace gik stille frem ad, måske kunne hun møde nogen at snakke med eller også kunne hun låne et toilet da det næsten føltes som om hendes blære var ved at sprænges. Men igen, Grace var ikke vild med at banke på andres døres for at spørge det var hun næsten for genert til at gøre. Et suk gled ud af hendes læber lige nu savnede hun et sted at være, det eneste der var begyndt at bekymre Grace var kulden og vintervejret det ville ikke været godt at være ude i hvis det blev helt slemt. Hun fik bøjet sig ned hvor efter hun samlede noget sne op i sin ene hånd som hun langsomt valgte at forme, til en fin lille snebold. Et smil var på hendes læber, hun havde altid elsket at lege i sne da hun var mindre den gang hendes mor havde levet.

Alex kæmpede bare en lille smugle med de mange poser han havde i hænderne, han var bare en af dem som ikke gad tage bilen for at tage ned og købe ind. Det var heller ikke fordi butikken så særlig langt væk fra deres hjem, så hvorfor bruge penge på at tage bilen der hen? Han prøvede dog på at stresse lidt hjem, da han skulle på arbejde om blot et par timer og derfor ikke havde så meget tid til at skule nå alt. Han kom ned af vejen hvor de deres hus lå, og kunne blot se huset et par meter der fra. Han sukkede let op, da han vel endelig ikke havde lyst til at tage hjem og skulle håndtere Xander. Hans blik blev mødt af en ung kvinde som gik nede af vejen, og ikke lignede en som boet på gaden. Jo tættere han kom hen mod hende, jo mere lignede hun en som han havde kendt en gang ” Olive?” sagde han højt og med en overrasket stemme, også selv om det da ikke kunne være hende? Hun kunne da ikke stadig se så ung ud? Han stoppede op lidt foran hende og så på hende med store øjne, da hun lignede den kvinde på en prik.
Xander rejste sig hurtigt op fra sengen, og gik ned i køkkenet for at hente noget at drikke. Han åbnede bare langsomt køleskabet, og sukkede højt da det næsten var helt tomt ”hvor bliver han af” brummede han for sig selv, og kiggede op på uret for at se hvor meget klokken var ”han burde snart være hjemme” mumlede han for sig selv, og forsvandt op på sit værelse igen.

En stemme nåede hendes øre, et navn blev råbt som var så bekendt fordi det var hendes mors navn der blev råbt. Hun havde ikke hørt nogle råbe Olive i mange år så det fik hende faktisk til at standse direkte op, hvis hun da gik men nej nu var hun standset. Mens hun endda tillod sig at rynke sig på næsen, hun kiggede hen mod lyden en mand var på vej hen mod hende hvor han til sidst standsede op foran hende. ,,Undskyld mig?" Kom det langsomt men roligt fra hende, hun anede ikke hvorfor han havde sagt Olive. ,,Mmm hvorfor kaldte du mig for Olive? Den eneste jeg kender eller kendte med det navn var min egen mor" kom det langsomt fra hende, det var sjældent hun nævnte sin mors navn. Hun betragtede manden i mens han var ikke en hun havde set før, eller havde hun? Det anede hun faktisk ikke. Hun trådte et skridt tilbage så de ikke stod helt op ad hinanden hun kunne faktisk ikke lide at stå så tæt op ad folk, og endda ikke nogle som hun kendte.