Searching for new stars - Dai

Dette emne er tilegnet Dai

Sted - Sombre
Tid - 15:37
Vejr - 10°C, ingen skyer og næsten ingen vind
Omgivelser - Nogle mindre familier, som er ude med deres børn, nogle unge der går frem og tilbage og en del ældre ægtepar, som gå rundt og nyder det dejlige vejr.

" Undskyld mig frue, men vil De og Deres børn indgå i en video nogle af mine venner og jeg er ved at lave? Ikke direkte, men mere som folk i baggrunden. Der vil ikke komme nogle ansigter på, de vil blive sløret, så der kommer ikke til at være nogen fremmede som vil vide hvem i er" Kevin havde et blidt smil om sine læber, mens han gik rundt og spurgte folk i parken om han måtte filme dem. Han var i gang med at lave en intro til den nye 'dokumentar' han var i gang med at lave. Denne gang ville han gå ind på nogle mere psykologiske monstre. Monstre, som du ikke så, eller kun så glimt af, men vidste at de var der.

Da kvinden sagde ja, gik han lidt tilbage. Der var en tom bænk bag ham, som han hoppede op på, for at få et bedre perspektiv af børnene, som nu legede videre. Han stod der lidt, inden han hoppede ned igen, og gik over fra en anden vinkel. Efter et par minutter, stoppede han kameraet. " Fantastisk. Tak for din hjælp!" kvinden smilede bare og sagde at det var en ære at hjælpe ham. Hun troede sikkert at det var et skoleprojekt, men det var en anden side af sagen. Han begyndte at gå derfra og tilbage til bænken hvor han kortvarigt slog sig ned for at se de videoer han havde taget. Indtil videre havde han fanget en mindre flok teenagere, som var på vej hjem fra biblioteket, og tog en genvej gennem parken, et ældre ægtepar, som var ude og gå tur, den her børnefamilie, og så nogle tilfældige hvor der ikke var nogle personer, men nogle med fugle, træer og alt muligt andet. Han håbede at han kunne få den op i løbet af den næste uge. Det var fredag, så der var meget lille sandsynlighed at det blev før.

Kevin nikkede tilfredst, og lukkede sit kamera ned. Nu skulle han bare have en person som gik alene, og som ville gå med til at lave nogle poses, som han kunne bruge. Hans seere ville sagtens kunne genkende personen, hvis det var en af hans venner, da de fleste havde hjulpet ham med videoer før. Forhåbentlig kunne han få lov til at tage nogle gode klip af personen, som han kunne bruge. Og så måske også byde dem på en kop kaffe eller noget, for ikke at virke som et røvhul. Det lød som en god plan. Nu skulle han bare finde en, som ville gå med på hans idéer.

Dai kom gående i i parken. Hans taske var godt fyldt da han lige havde 'været ude at handle'. Det var dog ikke på samme måde som de fleste mennesker. Hans 'indkøb' var mest mad som kunne holde sig et stykke tid, og som var nemt at skjule. Derudover havde han også fundet sig en ny sort jakke. Han havde sine udtrådte blå converse på, og sit bedste par cowboybukser på. Hans hår var pjusket, men han var egentlig ligeglad. Han smilede og nikkede til de folk han passerede, og ærgrede sig over at han ikke havde taget sin guitar med. På den anden side var det nok meget godt at den lå et sikkert sted. Især når Dai tænkte på hvad han ellers havde i sin guitarkasse.

Dai lagde mærke til en fyr som gik rundt med et kamera. Han stoppede undrende op og rystede på hovedet. Nogle folk var altså bare skøre. Han kørte en hånd gennem håret og smilede så skævt. Gad vide hvad denne unge mand filmede til. Det var sikkert bare til skolen, selvom han ikke ligefrem lignede en som gik i skole længere. Dai overvejede at gå hen til fyren og spørge, men var ikke sikker på han egentlig vile høre det. Der havde før været tosser som havde været ud og filme alfer og spøgelser i parken.

Dai havde hørt om en masse væsner, men han havde ikke mødt specielt mange. Han vidste godt at der fandtes spøgelser, men det virkede som om de fleste var bundet til bestemte huse eller personer.
Dai gik over til springvandet og satte sig på kanten. Han lod øjnene følge denne kameratosse.

Kevin var mere end tilfreds med hvad han havde fået ud af dagen. Folk var utroligt åbne, og virkede ikke til at blive irriteret over hans underlige projekt. Det var nok fordi at det var en skole i nærheden, og at de var vant til det. Selvfølgelig var det ikke alle, som ville, men det var fair nok. Han var bare glad for at han havde fundet nogle få individer, som var med på at hjælpe ham. Nu var det som sagt bare den sidste person han manglede. Han scannede sine omgivelser tænkende, indtil han så en fyr, som også kiggede på ham. Som den gentleman Kevin var opdraget til at være, sendte han et venligt smil, og løftede sin frie hånd til at vinke til ham, inden han begyndte roligt at gå hen imod ham.

Da han nåede hen til fyren, havde han stadig et venligt smil om sine læber. ” Hej! Mit navn er Kevin, og jeg tænkte på om De vil hjælpe mig med en video, som jeg er ved at lave? ” Han besluttede sig for bare at spørge direkte, i stedet for at pakke det ind. Især fordi at han var lidt ivrig efter at få et svar. Den her fyr var helt klart et godt bud på noget, som folk ikke ville have noget imod at se i hans videoer. Kevin ville heller ikke selv have noget imod at se ham i sine videoer.

” Jeg er i gang med en form for... serie, hvis man kan sige det sådan. En dokumentar-serie, er nok mere præcist ” det blev mest tilføjet for at give ham lidt information på, hvad han egentlig spurgte om hjælp til. Måske virkede det lidt nørdet, men hvis man så bort for de tattoveriner, som Kevin havde, lignede han nok også en ret typisk nørd, så det var ikke det største shock i verden, som fyren ville gå igennem

Dai kiggede rundt og tog så noget op af sin taske. Det var et ur, som så ret dyrt ud. Det lignede ikke just noget en gadedreng ville gå rundt med. Dai tog det dog på og indstillede tiden korrekt. Han smilede for sig selv og studere uret lidt. Han hørte skridt som kom tættere på og kiggede op med et stort smil på læben. Han ville ikke skræmme den unge mand væk. Han lod øjnene følge ham som han kom tættere på, og lod hænderne glide ned i hver sin frakkelomme.

Han blev stående hvor han stod og lod den lidt nørdede unge mand snakke færdig. "Øh.. Det kan jeg vel godt. Æh.. Og mit navn er Dai." Det var tydeligt at Dai på ingen måde var vant til frembusende personer. Han lod sig dog ikke mærke ret meget med det, men smilede bare venligt til drengen. Han virkede ivrig. Dai var nysgerrig efter at vide hvilken film det var, men han hørte alligevel kun efter hvad denne Kevin sagde med et halvt øre. Han havde lige travlt med at kigge undersøgende på ham. Han lignede ikke ligefrem en ganske normal skoleelev.

"En dokumentar serie siger du? En dokumentar serie om hvad?" Dai lød nysgerrig, men på samme tid en smule afmålt. Hvad nu hvis det var en kommentar om hvilke underlige ting man kunne få folk til at gøre, eller om folk med mærkelige vaner. Han kunne dog ikke lade være med at se ret nysgerrig ud, og det nærmest lyste ud af ham.

Kevin’s smil voksede en anelse, da fyren – Dai – gik med på at hjælpe ham, og han lavede mentalt et lille hop i sin sejr. Han holdte sig dog helt rolig udenpå, og nøjdes derfor blot med at smile, og holdte en naturlig afstand til ham. Det sociale var stadig ikke altid lige godt hos ham, og når han blev ivrig, havde han ofte svært ved at holde sig tilbage for ikke at skræmme folk væk. Og lige nu, hvor altid gik så godt som det gjorde, var det svært ikke at være for ivrig.

” Jeg er glad for at du spørger, selvom det her kommer til at lyde rimeligt tamt. Men jeg kører som sagt en dokumentar-serie, som ligger på youtube. Den hedder ’Magical Myths and Me’ og hver episode handler egentlig bare om nogle bestemte monstre, hvor jeg finder ’facts’ og kommer med ’idéer til hvordan man kommer helskindet fra dem’ ” mens han snakkede, lavede han gåseøjne med sin frie hånd, for at understrege at det ikke var noget han troede på. ” Det er naturligvis ikke noget, som jeg selv tror på, men folk syntes jo åbenbart, at det er meget godt. Så er det bare om du stadig vil, når det er det level af kedelig nørdethed ” Kevin grinede fjoget, mest for at vise at han ikke havde noget imod hvis Dai hoppede fra.

” ... Men det eneste du egentlig skal gøre, er at sidde ned, kigge ud i luften, og bevæge dig, når jeg siger til. Måske skal du tage dig til hovedet eller noget. Jeg går så rundt med mit kamera, og filmer dig fra forskellige perspektiver” sluttede han af med at forklare, da han håbede at det kunne lokke fyren med på den. ” Og hvis du vil, giver jeg en drink efterfølgende”

Dai trak på smilebåndet. Han kunne se på den andens øjne hvor ivrig han var. Det var sjovt at se en som var så passioneret, til forskel fra alle andre som bare levede som zombier. Han studere den anden et stykke tid og hørte hvad han havde at sige. han ventede dog lidt med selv at sige noget.

"'Magical Myths and Me'? Hvorfor tror du ikke på de såkaldte væsner? Der findes flere ting mellem himmel og jord, end de fleste tror.." Dai løftede det ene øjenbryn og var ret nysgerrig efter hans svar. På et eller andet punkt hentydede han jo til sig selv, men det regnede han ikke ligefrem med at denne Kevin ville vide. Og det ville nok heller ikke være ret sjovt for Dai hvis denne Kevin lagde ham på nettet. Altså hvis han filmede ham, mens Dai skiftede form. Så ville Dai nok ikke ligefrem have det ret sjovt når medierne nåede frem til den film.. Så ville det blive endnu sværere at få mad og tøj nok.

"Hmmm.. Så det du siger er at jeg bare skal opføre mig naturligt og så vil du hoppe rundt om mig og filme mig fra forskellige vinkler? Ligesom da du filmede damen og hendes børn? Eller har du tænkt dig at stille spørgsmål også? Og hvilket 'væsen' er det du laver om i dette 'afsnit'?" Dai lavede gåseøjne med begge hænder, da han sagde ordene væsen og afsnit. Han grinede dog svagt. "Jo jo jeg skal nok hjælpe."

"Og vi kan også godt få noget at drikke bagefter. Der er bare et lille problem.. Jeg har ikke ret mange penge på mig pt.." Dai rakte ud efter sin taske. Han kiggede åndsfraværende ned i den, mens han ledte efter sin vandflaske. Selvom vejret var rimelig varmt i forhold til at det var vinter, kunne han alligevel godt mærke vinden, efter de havde stået stille så længe. Han åbnede flasken og tog en slurk, for så at lægge den ned igen. "Hvor vil du have at jeg skal stille eller sætte mig?"

Kevin trak på skuldrene, som svar på Dai’s spørgsmål. ” Jeg ville muligvis tro på det, hvis jeg fik nogle ordenlige beviser for at sådan nogle væsner fandtes. Enten fysisk, hvor jeg ville kunne se at de fandtes, eller videnskabeligt, hvor videnskabsmænd, biologer og så videre, havde været inde over. Jeg vil ikke udelukke at de findes, men jeg nægter at tro på det, før det bliver bevist. ” Det var hans helt ærligt mening, og den eneste grund til at han ikke benægtede det helt, var kun fordi at alting skete ved et tilfælde. Hvis man sagde, at mennesker var de eneste, som havde fri tankegang og bevidsthed, virkede det bare som om at man satte menneskeheden på en pedestal.

” Wow-wow, et spørgsmål af gangen ” Kevin grinede lidt fjoget, da det virkede til at Dai var med på den allerede. ” Men ja, jeg filmer dig bare, mens du laver et eller andet, du bestemmer selv hvad, og så render jeg rundt om dig med et kamera. ” han viftede lidt med sit kamera, mest for at vise at det ikke var vildt seriøst arbejde, og at det trods alt var noget han gjorde for sjov. ”[b] Og det her afsnit er lidt specielt, da det bliver delt op i små bider, og det er ikke som sådan noget specifikt væsen. Det bliver en god blanding af nyt og gammelt, med myter om det Russiske Sove Eksperiment, djævle, dæmoner, the Rake, alt sådan noget. Det kommer til at handle meget om psykologi, frygten for det ukendte, samt menneskets mørke side. Forhåbentlig slår mine seere mig ikke ihjel for ikke at snakke om Vampyrer, varulve og Slender Man, igen ” Det var ret åbenlyst at han var virkelig interesseret i det han lavede, og gik 100% op i det, selv hvis han ikke selv troede på det. Han blev måske også lidt båret afsted med sin forklaring, da han faktisk var virkelig oppe og køre om at han kunne få lov til at lave noget, som gravede så dybt.

” Du skal ikke bekymre dig om penge, det er på min regning ” skyndte han at sige, da Dai begyndte at snakke om penge. Han havde trods alt været den, som foreslog det til at starte med. ” Og du gør egentlig bare som du har lyst til. Jeg skal nok sige til, hvis der er noget bestemt jeg vil have dig til. Vi kan også snakke i mellemtiden, hvis det gør dig bedre til pas ”[/b]

Dai hævede øjenbrynet lidt højere, og overvejede helt seriøst at forvandle sig der. Lige foran øjnene på ham. Der var bare det 'lille bitte' problem at så ville han få afsløret hele den mørke verden og så ville han være på spanden. Dai kneb øjnene lidt sammen før han rystede på hovedet. "Du har sikkert ret i at der ikke findes den slags. Men hvor længe har du så være i gang med din serie?" Dai førte emnet over på noget andet, mest for sin egen sikkerhedsskyld. Det ville være virkelig dumt af ham hvis han blev provokeret til at forvandle sig.

Dai kunne ikke lade være med at grine af Kevin fjogede smil. "Hmm okay. Så burde jeg næsten have haft min guitar med alligevel.." Han kiggede ned på sin taske og satte den fra sig. Han regnede ikke ligefrem med at denne ultranørd ville stjæle en taske fra en tyv. Dog vendte han hurtigt blikket mod Kevin igen da denne snakkede videre.

"Hvad dælen er 'det Russiske Soveeksperiment'? Og 'the Rake'?" Dai så fuldstændig forvirret ud. "Og forresten, hvis dine seere er trætte af varulve.. Hvorfor så ikke fortælle om Animaguser? Også kaldet Shapeshifters. Folk af racen Shapeshifter kan skifte form frivilligt og uden smerte. Det er ikke muligt at blive Animagus ved at blive bidt af en, man skal være født til det." Dai lød ivrig, især fordi han faktisk vidste en hel del om sin egen race. Han havde en teori om at grunden til at forvandlinger ikke gjorde ondt på Animaguser, var at det var magi og ikke en forbandelse. Ligeledes var Animaguser jo også bevidste om hvad de lavede i deres dyreformer, hvorimod det virkede som om varulve glemte det.

Dai var også selv meget interesseret i andre væsner, men han ville aldrig være kommet på den helt igennem tossede de at filme dem. Og da slet ikke for at nogle folk andre steder i verden skulle se dem..
"Hmm.. Er du sikker? Jeg kan også bare drikke mit vand? Jeg vil helst ikke være til besvær." Dai smilede svagt usikker på om den anden havde ment hvad han sagde.

Dai rejste sig og tog sin taske over skulderen. Han fik øje på en tom bænk et godt stykke væk og overvejede at gå derned af. "Jeg tænker det vil være nemmeste for dig, hvis der ikke er en masse folk rundt omkring? Og hvordan snakke? Skal du ikke snakke til kameraet?" Dai så en smule forvirret ud da han sagde det sidste og blev stående med øjnene rettet mod Kevins ansigt.

” Det Russiske Sove Eksperiment er en myte om at efter 2. verdenskrig, lukkede man fem kriminelle inde i et rum med nogle stimulerende gasser, for at de ikke sov på noget tidspunk. Efter 15 dage tjekkede man op på dem og så at de ikke længere var menneskelige. ” Kevin trak på skuldrene, tydeligvis ikke særligt berørt af idéen.

” Det er meget interessant, men virker ikke umiddelbart som en mulig reaktion på søvnmangel, da de kriminelle begyndte at spise kødet fra dem selv, og kunne overleve med deres indvolde liggende uden for deres kroppe. Og the Rake er et menneske-lignende monster, med dyriske elementer, som aktivt stalker folk og dræber deres nærmeste, eller bortfører dem. Den generelle idé er at offeret lider af voldsom paranoia og enten flytter langt væk, begår selvmor, eller bliver dræbt ” Han så et kort øjeblik tænkende ud, bare for at være sikker på at han ikke havde udeladt noget vigtigt.

Da han var sikker på at der ikke var noget vigtigt han havde glemt, nikkede han blot, og lyttede så til hvad Dai sagde. ” Shapeshifter? ” spurgte han, og lagde hovedet på skrå. Han havde hørt ordet Animagus, for han var trods alt fan af Harry Potter – i hvert fald bøgerne. Men der var det magi, var det ikke? ” Vent, snakker vi Harry Potter? ” spurgte han så, tydeligvis en anelse forvirret

” Du skal ikke bekymre dig. Mit budget falder ikke over, bare fordi jeg køber noget at drikke. Ellers kan du se det, som en tak for at hjælpe mig[b] ” Kevin havde sit normale venlige smil om læberne, som han insisterede. Måske var det fordi han var opfostret i England, eller fordi han var glad for at Dai gik med til hans underlige idéer. Måske var det en god blanding af begge dele, men Kevin bøjede sig ikke uanset hvad. ” [b]Jeg tilføjer tale henover senere, så der ikke kommer lyde fra folk rundt omkring, så det vi snakker om bliver ikke hørt på videoen i sidste ende ” forklarede han, uden at miste den mindste smule af sit smil.

Dai lyttede interesseret efter. "Hmm.. Hvis det ikke virker som en mulig reaktion på søvnmangel.. Eller hvad det nu var du sagde.. Kan det så ikke tænkes at det er de stimulerende gasser og så manglen på mad og drikke?" Dai lød oprigtigt interesseret. Han elskede at høre om den slags. Især fordi han vidste at der altid var i hvert fald en lille smule sandhed i historierne. "Det lyder skræmmende med the Rake. Hvad har du så fået ud af dine 'undersøgelser'?" Dai smilede svagt. 

"Ja shapeshifter." Dai grinede. "Nej vi snakker ikke kun Harry Potter. Vi snakker shapeshifter generelt. Har du ikke hørt om o.. Dem før?" Dai smilede skævt, overrasket over at en fyr med interesse i det overnaturlige ikke havde hørt om shapeshifters. Han var dog irriteret på sig selv over at han næsten havde afsløret sig selv.

"Jamen okay så.. Men skal vi komme i gang?" Dai nikkede for sig selv og kiggede rundt. "Yes yes. Jamen så sætter jeg mig bare her på springvandet, så kan du få taget det film der." Dai smilede stort og satte sig.


//ja undskyld længden D: //

Kevin lagde hovedet på skrå, overrasket over at Dai faktisk kørte en samtale om hans interesser. De fleste syntes nok bare at han var en særling, så det var rart til en forandring. ” Hvis jeg husker rigtigt havde de vist mad, men rørte det ikke, så det kunne være en god forklaring. Der var også noget væske, men de væltede det hele på gulvet, så der var et tyndt lag vand blandet med deres blod ” Han skar en grimasse til det sidste.
Trods at han kunne holde til kæmpe mængder falsk blod på film, så var historien kun på skrift. Han havde en alt for levende fantasi til at det kunne være sundt for ham på nogle måde. ” Altså ifølge hvad jeg har læst, er der en kvinde i Skotland, som påstår at hun blev stalket af den. Den bad hende om at flytte væk fra hvor hun boede med sin mand. Da hun ikke gjorde det, slog den hendes mand ihjel. Så er der også en historie om en familie, men der er sjovt nok ingen overlevende, så den er ikke så spændende. ”

” Altså jeg har hørt om folk der kunne skifte form, men udover Harry Potter, har jeg ikke hørt om dem før. Det må du fortælle mig mere om senere ” han havde et glimt i øjnene, hvilket tydeligt viste hans interesse for at høre om noget nyt. Det begyndte at blive besværligt hele tiden at finde nye væsner.

” Ja, perfekt ” Kevin løftede sit kamera op og gjorde klar til at filme. ” Okay så starter jeg… nu ” han trykkede på knappen. Han stod stille i lidt tid, før han begyndte at bevæge sig lidt rundt. ” Men hvad laver du så, når du ikke bliver filmet af fremmede mennesker? ” spurgte han med et lille grin. Spørgsmålet var tydeligvis ment ret uskyldigt, da Kevin jo ingen ide havde om hvad Dai lavede.

//Det er okay, bare rolig xD//

Dai havde ikke noget imod at stå og snakke om overnaturlige ting. Eller jo lidt, da han kunne lugte regn, men at dømme udfra de hvide skyer ville de ikke ske lige med det samme."Hmm. Så har det nok bare været nogle af de stoffer som var i de der stimulerende gasser.." Dai smilede. Han elskede at høre om den slags. Han lagde godt mærke til Kevins ansigtsudtryk da han snakkede om blod, og tænkte smilende at han da i hvert fald ikke ville være praktisk at tage med på jagt. Han kunne lige se det for sig. Kevin som kom løbende med kameraet og filmede hvordan Dai selv fangede en hjort og at man så bare kunne se hvordan Kevin røg bagover og at kameraet landede og filmede direkte op i luften. Dai blev nødt til at bide sig hårdt i læben for ikke at udstøde et grin.

Han fik dog rimelig hurtigt styr på sig selv da han hørte det næste Kevin sagde. "Har man nogen ide om hvad det er?" Dai kiggede diskret rundt. Egentlig overvejede han bare hvor mange af menneskene i parken som egentlig var mennesker. "Haha okay.. Det skal jeg gøre.. Nu du siger Harry Potter.. Hvad så med Twilight? Der er også Shapeshifters i. De kalder dem bare varulve, hvilket er ret forkert eftersom de forsvandler si af egen fri vilje og ikke fordi en forbandelse tvinger dem til det. I Twilight og vist nok også Harry Potter har de bare kun en fast form. Du må ikke hænge mig op på det med Harry Potter.. Det er længe siden jeg har læst dem." Han smilede stort og begyndte for sjov at trille tommelfingre som han sad der.

"Jamen så bliver jeg da bare siddende." Dai sad og kiggede fraværende på vandet indtil han hørte Kevins spørgsmål. "Hvad jeg laver? Egentlig laver jeg ikke rigtig noget. Spiller på min guitar, sover prøver at finde noget at spise. Der er ikke så meget at lave. Jeg er droppet ud af skole n for længst... Det pis gad jeg ikke.

Kevin nikkede til Dai’s foreslag om at det var gasserne, som havde gjort det. ” Tja, det står jo ikke nogen steder hvilke stoffer der var i... God pointe... ” Han stod lidt og tænkte over det, men besluttede ikke at pille for meget i det. Han vidste godt at hvis han kom for godt i gang, ville de aldrig komme videre, fordi han ville blive ved med at snakke om alt den viden han havde raget til sig. Det var næsten tragisk hvor lidt han fik lov til at snakke om den slags med sine venner, men nå ja. De havde jo også deres egne interesser at gå op i, som nok var lidt mere normale. Nu var det bare med at nyde den smule han kunne snakke om, med nogle andre.

” Næh, ikke rigtigt ” svarede han tænkende. Da Dai nævnte Twilight, skar Kevin en grimasse. ” Vær sød ikke at nævne Twilight. Jeg fik diverse requests om at lave nogle ’dokumentarer’ om den slags vampyrer og varulve. Men jo, jeg har hørt at det egentlig skulle være shapeshifters, og ikke varulve. Og din version passer også meget godt med det fra Harry Potter, udover det er noget magi, som skal kontroleres af ministeriet eller sådan noget ” han prøvede at skyde det hen, for ikke at lyde for nederen. Han kunne huske diverse ting fra hele serien, og havde også for få år siden været inde og se det ’museum’ da han ikke havde boet ret langt fra det.

Efter kort tids overvejelse, kom Kevin ned på et knæ en meter, eller noget, foran Dai, og rettede sit kamera opad mod ham. ” Det lyder hårdt.. Hvis du nogensinde får lyst, kan du sagtens komme hjem til mig og spise, selvom det for det meste er take-away, minut-nudler eller generelt let mad ” han smilede varmt til Dai. Det var ikke fordi han havde ondt af ham, men mere fordi han gerne ville snakke noget mere med ham

"Tja. Jeg er ret klog en gang imellem." Dai blinkede grinende. Han kunne godt fornemme at Kevin kunne blive ved med at snakke om emnet. Det interesserede også Dai, da han syntes den slags ting, altså overnaturlige væsner og sådan var spændende. Han havde ikke rigtig nogen at snakke med den slags om, så han syntes det var fedt at snakke om det med Kevin.

"Haha undskyld. Jeg syntes bare at du burde vide at de faktisk findes. Twilight-ulvene er bare bundet af deres historie. De er.. Hvordan skal jeg formulere mig.. Altså de kan kun forvandle sig til det ene dyr, fordi det er sådan historien er. Animaguser derimod.. Har et basis dyr. Det viser ligesom hvordan de er ikke. Hvis du foreksempel tager en som kan forvandle sig til en ulv. Så er personen venlig, kan godt lide selvskab og kan være kontaktsøgende. Hvis det er en kat, kan personen være smidig, legesyg og en enspænder. Man kan aflæse meget om de forskellige animaguser ud fra deres dyr. Derefter får de deres 2. og 3. dyr. Det viser så hvordan de er nu, og ikke hvordan de var da de blev født. Så selvom man får en kat som basisdyr, kan man godt få en hund senere i livet. Og nej det er ikke ligesom i Harry Potter. Der er ikke rigtig nogen som skal kontrolleres." Dai var begyndt at snakke ret hurtigt, fordi det var noget han godt kunne lide at snakke om. "Hvis du vil have det.. Kender jeg faktisk en animagus.. Men det kræver at du lover at lade videokameraet ligge.." Dai sænkede stemmen da han sagde det sidste. Han ville helst ikke have at andre end Kevin skulle høre det.

"Jamen tak for tilbuddet. Jeg kan ikke sige nej til gratis mad. Og jeg er ikke spor krævende, så du behøver ikke lave det helt store før jeg kommer." Dai grinede lavt og smilede varmt tilbage. Han syntes bedre og bedre om den unge man, som lå på knæ foran ham.

Kevin nikkede, både en anelse overvejende, men også anerkendende. ” Det må jeg sige, det er første gang at nogen har formået at slå mig i mit eget spil ” det lød på ikke nogen måder vredt, eller irriteret, men forundret, måske endda en anelse beundrende. Måske var han lidt sær, men var alle ikke det på deres egen måde? Han blev dog hurtigt skeptisk, da Dai begyndte at snakke om at disse ’animaguser’ eksisterede, og det var også synligt. Han rynkede på panden, og lænede sig lidt tilbage. Kameraet var stadig vinklet mod Dai, men en anelse skævt, og det var tydeligt at han ikke koncentrerede sig om det længere.

” Prøver du at bilde mig ind, at der findes menneske-lignende væsner, som kan forvandle sig til dyr, og at videnskabsmænd ikke har fået et vink om det? ” Kevin havde lavet masser af research, men alle kilder var sjovt nok fiktion. Han troede på ingen måde, at det kunne lade sig gøre. Men så igen, der var mange ting, som videnskaben ikke kunne forklare, eller ikke havde fundet svar på endnu. Man fandt jo hele tiden nye informationer, og Kevin fulgte glædeligt med. Måske var det ikke så tosset igen? Det fjernede dog ikke hans skepsis. ” Det lyder usandsynligt, men okay. Hvis du ’kender’ en animagus, så skal jeg da slukke mit kamera. Du har bare ikke at være en vært fra et eller andet ’Surprise faggot’ tv-show, for så trækker jeg mit tilbud om at fodre dig tilbage ” det sidste var selvfølgelig en joke, men han var faktisk lidt bekymret. Det ville nok ødelægge hans ry fuldstændigt... altså mere end det allerede var.
For at understrede det, som han sagde, slukkede han sit kamera, og lagde det ned i sin kamera-taske. Selvom han var skeptisk, var han også lidt nysgerrig. Dai virkede som en troværdig mand, og som om at han faktisk var interesseret i emnet. Forhåbentlig var han heller ikke bare en fanatiker. Kevin kom op og stå igen, så han ikke akavet sad på knæ længere.

Dai grinede af det Kevin sagde. "Jamen det må du da undskylde. Jeg synes bare det er ret interessant, den slags ting." Dai rodede rundt i ordene og rødmede svagt. "Håber du fattede hvad jeg mente.." Han smilede varmt.

"Hmmm.. Ja.. Det er vel egentlig det jeg siger." Dai smilede af Kevins udtryk. Han kunne ikke lade være med at udstøde et lavt grin da han hørte hvad Kevin sagde. "Jeg lover at jeg ikke er vært fra et eller andet tv-program."

Dai kiggede rundt. Der var ingen mennesker eller andre væsner tilbage i denne ende af parken, dog kunne man høre nogle unge sidde et sted bag nogle buske. "Lov mig at du ikke bliver helt freaked out.. Okay?" Dai fulgte kameraet med øjnene, tøvede og rejste sig så. Han bed sig i læben og kiggede igen rundt.

Dai startede sin forvandling, og efter nogle meget korte sekunder stod der en stor stålgrå ulv, med en sort stribe på ryggen, på den sted hvor Dai havde stået. Han lagde hovedet lidt på skrå og kradsede lidt i jorden. Han håbede virkelig at Kevin ikke ville flippe ud. Dog vidste han med sig selv at hvis Kevin flippede ud, ville han forvandle sig tilbage igen, og forsøge at snakke med ham om det.

Kevin smilede fåret da Dai undskyldede. ” Jeg ved godt hvad du mente, bare rolig. Og du behøver heller ikke at undskylde, det er ret fedt at du interesserer dig for den slags. De fleste synes nemlig bare at jeg er sær ” han grinede forsigtigt, og holdte en hånd på sin nakke, mere af ren vane end noget andet.

” I det tilfælde, har du bare at tilfredsstille min nysgerrighed. For videnskab og alt det der ” han viftede lidt med sin hånd for at vise at det bare var for sjov. Han regnede ikke helt med at Dai ville vise ham noget særligt umiddelbart. Måske var det bare for at drille eller noget. Uanset hvad, havde han ikke høje forventninger.

Kevin rynkede lidt på panden, da han var ved at blive en anelse utålmodig. ” Okay, jeg lader være med at freake ” Dog viste det sig at være lettere sagt end gjort, da Dai pludselig forvandlede sig til en ulv. Forvirring var det første der ramte ham. Det næste var forskrækkelse – og måske lidt frygt – og det hele blev sluttet af med at han prøvede at nive sig selv for at se om han drømte. Da han lavede en grimasse over smerten, måtte han så indse at det ikke var en drøm.

” Dai..? ” spurgte han forsigtigt, da han jo heller ikke ville afsløre noget i tilfælde af at der var nogen i nærheden. Han havde brug for at blive bekræftet i at han ikke havde set syner, eller havde haft et black-out og der bare tilfældigvis var en ulv, som var luntet forbi eller noget.

Dai studerede Kevin tydeligt, og så tydeligt forvirringen og forskrækkelsen i hans ansigt. Han lagde også godt mærke til udtrykket af frygt som gled hen over Kevins ansigt. Dai så dog lettet ud da han så hvordan udtrykket forsvandt. Han lagde hovedet på skrå da fyren nev sig i øjnene. Han nikkede da Kevin sagde hans navn.

Han tænkte at han havde givet Kevin nok hjerte anfald, så han forvandlede sig tilbage. Han gik tættere på og var - ikke for første gang - glad for at hans tøj af en eller anden grund altid kom tilbage, når han forvandlede sig.

"Du klarede det godt. Det er ikke alle som faktisk ville blive stående, hvis personen foran dem forvandlede sig til et dyr." Dai gik et skridt tættere på, men sørgede omhyggeligt for ikke at røre ham. Han ville ikke skræmme ham mere end han allerede havde gjort.
Han vidste ikke helt om han skulle sige andet, så han tøvede, dog satte han sig alligevel på kanten af springvandet og smilede til fyren.

"Du må forresten gerne tænde dit kamera igen, jeg ville bare helst ikke ud på nettet.. Men som jeg sagde så er det ikke kun i Twilight der findes shapeshiftere." Dai tænkte sig lidt om. "Jeg burde nok egentlig have valgt et af mine andre dyr, for nu tror du at jeg kun har min ulv.." Dai smilede forsigtigt.

Kevin dumpede ned og sidde på jorden, og tog sig til hovedet. Han satte bogstaveligt talt spørgsmålstegn på alt, som han vidste. ” Du skal ikke rose mig for meget, jeg var løbet hvis jeg ellers kunne ” han skar en grimasse, da han ikke var særligt godt stillet i en verden hvor der åbenbart fandtes ’fantasi’-væsner. ” Findes alle de der andre væsner også? Som varulve og vampyrer for eksempel? ” han måtte indrømme at tanken ikke satte sig særligt godt. Han led nok af paranoia allerede, så det med at bekymre sig om andre væsner, var ikke så velkomment.

” Selv hvis jeg satte noget på nettet, ville folk bare tro at jeg var blevet bedre til at animere ”Kevin lod et forsigtigt grin slippe fra sine læber for at lette stemningen. Det var nok mest for sin egen skyld, men forhåbentlig fik det også Dai til at tro ham i at han ikke ville sprede det her. Måske ville der komme et indslag om det på et tidspunkt, men det ville folk næppe tage sig af.

” Vent-vent-vent, kan du forvandle dig til andet end en ulv? ” Nu kom spørgsmålene heldigvis også mere af nysgerrighed end frygt. Dai havde jo ret tydeligt vist at han ikke ville skade ham, og nu var han jo menneske igen. Det var lidt lettere at forholde sig til ham som en person, frem for et dyr.

Dai kløede sig i nakken. Det havde ikke været hans mening at freake Kevin helt ud. Han ville bare bevise at der fandtes overnaturlige ting. "Hmm.. Jeg håber du ved at jeg ikke har tænkt mig at spise dig?" Dai smilede prøvende.

Han skar dog kort efter en grimasse da Kevin begyndte at snakke om vampyrer og varulve. "Ville det gøre dig glad hvis jeg siger nej? Fordi så; nej de findes ikke." Dai smilede undskyldende. "Jeg burde ikke have vist dig det. Det er egentlig forbudt.. Men jeg ville gerne bevise overfor dig, at end ikke videnskaben kan vide alt.."

Dai kunne ikke lade være med at grine lavt. Han håbede at stemningen ville klare lidt op. Dai regnede ikke med at Kevin ville lægge noget på nettet, i hvert fald ikke hvis han ikke havde nogle beviser.

Dai kørte hånden gennem håret og kløede sig i nakken igen. "Ehm.. Ja. Det kan jeg. Jeg kan også forvandle mig til en ørn og til en grålig tiger. Men ligemeget hvilken form jeg vælger, har jeg altid blå øjne, dog i forskellige nuancer. Det afhænger lidt af hvilket dyr jeg er. Men jeg spiser ikke mennesker, så du kan være helt rolig." Dai sukkede svagt, men smilede så.

Kevin tog sine briller af, så han kunne gnide sig på panden uden at få noget på glassene. Han vidste godt at Dai næppe ville spise ham, men han var stadig ret oppe og køre over at der rent faktisk fandtes formskiftere. Lige nu ville en kop kaffe være rigtig godt. Eller en energidrik... eller bare noget at drikke sådan helt generelt, da han var rimelig omtumlet.

” Åh gud, det mener du ikke, vel? ” han fjernede sine hænder for at se op på Dai med et frustreret blik i øjnene. Vampyrer og varulve? Han var screwed. Det var ikke en gang sjovt længere. Han var virkelig screwed. Faktisk var han nok så screwed at han burde stoppe med at lave sine videoer. Og så alligevel ikke. Selvom tanken skræmte ham, var han stadig en nysgerrig person. Uanset hvad folk sagde til ham, ville han næppe droppe sine videoer.Nu ville han jo bare gerne vide mere.

Kevin lyttede blot til hvad Dai fortalte, og nikkede så. ” I så fald, er jeg glad for at du holdte dig til ulven. Jeg var nok stukket af hvis du havde valgt at forvandle dig til en tiger ” han grinte nervøst, som han kløede sig i nakken. ” Meneh, vil du hjælpe mig op? Jeg lovede dig trods alt noget at drikke, og jeg tror at jeg er færdig med at filme for nu ” Han rakte hånden, som før havde været på hans nakke op imod Dai, i håb om at få hjælp. Ellers ville det tage noget tid for ham at komme op.

Dai så undskyldende ud. "Eh.. Jo det mener jeg desværre. Jeg burde virkelig ikke have fortalt dig det." Dai lagde mærke til det frustrerede udtryk i hans øjne, og så endnu mere undskyldende ud. Dai satte sig ned ved siden af Kevin og gav ham et kram. Han kunne godt se at den anden var ved at flippe helt ud. Det var en pludselig indskydelse, men han slappede også selv tydeligt af.

Han rejste sig dog rimelig hurtigt, da han ikke ville trænge sig på. Han smilede dog til Kevin alligevel. "Det kan jeg godt forestille mig. Kan du huske det jeg fortalte dig om basisdyr? Ulven er mit basisdyr, så det er pt den krop jeg er mest vant til. Har først fået de to andre for nylig. Ulven er tæt på mit hjerte, fordi det er med den jeg har alle minderne om min familie." Dai smilede svagt.

"Ja selvfølgelig. Og du er sikker på du vil købe noget at drikke til en 'freak' som kan forvandle sig til dyr?" Dai rakte ud efter hans hånd og trak ham op at stå. "For jeg kan nok godt selv betale hvis det er." Dai smilede større og gav Kevin et stort, varmt kram igen.

Kevin blev faktisk beroliget da Dai krammede ham, og lænede sig en lille smule op af ham, så længe det nu varede. Fysisk kontakt havde altid været en svaghed hos Kevin, og det kunne berolige ham på de særeste tidspunkter. Men så igen, med det han havde været i gennem som barn, var det vel også forståligt. Det betød dog ikke at han tog det tungt at Dai rejste sig op igen.

” Det lyder meget... specielt... Ikke på en dårlig måde naturligvis! Jeg tror at jeg har en idé om hvad du mener ” Kevin smilte blidt til ham for at vise, at han godt forstod ham til et hvis punkt. Måske var det bare ham, men det lød umiddelbart som om, at Dai på den ene eller den anden måde havde mistet sin familie. Derfor ville han heller ikke rive op i noget, som kunne være såbart for ham. Men så igen, han ville heller ikke drave konklusioner, uden at vide hvad der var sket.

” Psh, jeg tror at jeg er set mindst lige så meget som en freak, så jeg tror at jeg overlever ” Kevin havde et fåret smil på sine læber, som han blev trukket op og stå. ” Jeg skal nok betale, bare rolig. Som sagt, mit budget falder ikke sammen fordi at jeg køber noget at drikke ” han grinte forsigtigt, da Dai gav ham endnu et kram, og bragte også sine arme rundt om ham. Det var sjovt, som de to virkede til at klikke sammen. Forhåbentlig havde Kevin fundet sig en ny ven, når nu hans egne snart tog hjem til England igen.

Dai smilede varmt til Kevin. "Æh.. Ja det.. Kan man godt kalde det. Men jeg er faktisk også ret glad for mine andre skikkelser, for de viser at jeg ikke sidder fast i fortidens problemer, men at jeg udvikler mig, og får nye problemer." Det sidste sagde han med et drillende smil.

Han overvejede at fortælle om sine forældre, men kom frem til, at det ville de altid kunne snakke om. Han så dog alvorlig ud et kort stykke tid. Han stod og tænkte over om det nu også havde været klogt af ham at afsløre hemmeligheden overfor Kevin? Hvis de nu blev uvenner, eller slet ikke blev rigtige venner? På den anden side havde han jo ikke nogen beviser, så det ville være hans ord mod Dais.

Dai lyste dog op igen, da Kevin begyndte at tale. Han kunne ikke lade være med at grine lavt ind mod Kevin. Han kiggede op på ham. "Så kan vi være freaks sammen? Forresten.. Vi mærkelige mennesker har det altså sjovere end 'normale' mennesker." Det var en vane for Dai at omtale sig selv som et menneske. "Æh.. Ja.. Altså bortset fra at jeg jo ikke helt er et menneske."

Dai puttede sig lidt ind mod Kevin og sukkede fornøjet. Han havde det meget bedre, og håbede virkelig at han havde fundet en ven i Kevin. Så kunne han også beskytte ham hvis det blev nødvendigt. Dai havde en fornemmelse af at Kevin ikke ville stoppe med sine videoer. Heller ikke efter det han havde fået at vide. Dai kunne ikke lade være med at himle med øjnene. Han grinede lidt af sig selv.

Kevin kunne ikke lade være med at grine, da Dai fortalte at han ’udviklede sig og fik nye problemer’, og prøvede ellers at holde det inde, ved at holde sin håndryg over sin mund. Det lykkedes ikke helt, men det var også fint nok. Han ville jo heller ikke skjule for Dai at han morede sig.

” Det er da ligemeget om du er menneske eller ej. Så længe du er menneskelig, så skal det nok gå ” brummede han fornøjet, mens han ellers bare stod og lod Dai putte sig ind imod ham. Kevin havde intet imod fysisk kontakt, og havde aldrig rigtigt været det, så det føltes ikke så mærkeligt som det ellers kunne have gjort. Desuden, virkede det som om at de var utroligt tætte allerede, da Dai trods alt havde vist ham noget vigtigt om sig selv. Bare det at han stolede nok på Kevin, til at fortælle at han ikke var et menneske, varmede hans hjerte.

” Måske burde vi gå afsted og få noget at drikke? Jeg er stadig lidt omtumlet efter det du viste mig ” Kevin løsnede sit greb om Dai, men gav ikke helt slip, for også at vise, at han ikke havde noget imod krammeriet. Han havde et blidt smil om sine læber, og hans brune øjne viste også ret tydeligt at han faktisk havde det rigtig godt med det. Han var i hvert fald helt sikker på at hvis de blev ved med at være venner, ville det med at kramme nok være noget, som de gjorde ofte, hvis ikke det meste af tiden - og forhåbentlig også snakke om mystiske væsner og myter.