Efteråret

Det var lørdag morgen i midten af september. Sæsonen var ved at ændre sig, og grundet sæsonændring blev vejret koldere og koldere. I Frankrig var der en kold blæst og det meste af landet var ved at forbedre sig på efteråret. Bladene faldt af træerne, og landet var dækket af de smukkeste orangebrune farver.  
Vinden susede også i Terrés gader, og man var nødt til at pakke sig godt ind. Eleanors planer for denne vidunderlige efterårs dag var, at hun skulle besøge Evan.  Det var efterhånden ved at være et stykke tid siden, at de sidst så hinanden.

Selvom hun ikke ville indrømme det, var han en af hendes tætteste venner. Deres forhold til hinanden var ret anderledes i forhold til andres. De kunne skændes og være ved at bide hovedet af hinanden, uden at de mistede det der bånd de havde. Ingen af dem ville lægge sin stolthed på hylden og indrømme at de faktisk holdt af hinanden. Inderst inde vidste de det nok begge to.

Eleanor havde begivet sig ud i det kolde vejr, og havde besluttet sig for at tage metroen hjem til ham. Da hun ikke følte for at gå. Specielt ikke når der blæste så meget som der gjorde i dag. Hun havde pakket sig ind i et stort tørklæde og ulden jakke, så ville det muligvis være til at holde varmen.
Da hun nåede metroen var det første tog lige kørt, og hun blev nødt til at vente på det næste. Heldigvis var det kun sølle 10 minutters ventetid. Tiden gik hurtigt, og toget kom. Hun steg om bord, men blev ude i forgangen, da hun kun skulle 2 stop. Evan boede i udkanten af Terré, så der var et lille stykke vej fra hendes midtbys lejlighed.

Begejstret hoppede hun ud af toget, og ned på stationens asfalts fundament. Hun begyndte af gå, og hun fulgte den sti der førte ud af stationens område. Der kunne ikke være ret langt fra stationen til hans hus. Det mente hun i hvert fald ikke, eftersom hun havde slået det op på computeren. Men eftersom hun ikke havde medbragt et kort, måtte hun følge sin mavefornemmelse. Der gik heller ikke længe før hun nåede sit mål, og hun bankede på hoveddøren. Nu håbede hun bare, at det var det rigtige sted.

Han vågnede op i sengen, lettere forvirret. Hans blik rettede blikket mod sit ur på natbordet. Var klokken virkelig allerede så mange! Han havde atter sovet over sig og han vidste han fik gæster i dag, men ikke hvornår. Det var så længe siden han sidst havde set hende… det menneske som både kunne gøre ham vred med også glad på samme tid. Der var et eller andet over hende som han ikke kunne beskrive. Det var ikke fordi der var nogen følelser i det, jo måske lidt, men det var ikke stærke kæreste følelser han havde for denne kvinde… Hun var ganske enkelt bare en af hans tætteste veninder og hun var på vej her til nu!

Han fløj nærmest ud af sengen og fandt noget tøj han mente var acceptabelt at tage på, nu hvor det var hende der kom. Den sorte skjorte, et par mørke jeans, underbukser og et par sokker… Det måtte da være fint, det var heller ikke fordi det var en date de skulle på. Det var ren og skær hygge. Han redede sengen og skyndte sig ud på badeværelset. Han kom under bruseren. Først sæbe og så skylle og hurtigt ud og blive tørret. Netop som han var blevet færdig med at tørre sit hår kunne han høre døren. Det måtte være hende. Han greb håndklædet og satte det rundt omkring livet på sig og sukkede ” Fandens” sagde han og så sig selv i spejlet. Han lignede noget der var løgn, men han var trods alt også lige vågnet og kun lige kommet ud af badet. Med rolige skridt gik han mod døren og låste op. Det var hende!

”Eleanor! velkommen i mit gigantiske, faldefærdige hjem” sagde han og sendte hende et smil ” Kom ind.. Bare gå ind i stuen, så finder jeg lige noget tøj og tage på” sagde han og sendte hende et kækt smil inden han gik tilbage til badeværelset for at blive færdig. Det var heldigvis ikke det værste der kunne ske… Det ville være noget andet hvis han havde tabt håndklædet lige foran hende… Det ville have været så voldsomt akavet. Han tørrede kroppen og fik tøjet på. Skjorten havde han ladet stå lidt åben i halsen, ellers føltes det som om han blev kvalt. Han greb ud efter børsten og lod den glide gennem de blonde lokker inden han gik ud til hende igen.

" Evan!" udbrød hun da han åbnede døren. Der stod han så praktisk talt nøgen; hvis ikke det var for håndklædet. Dette overraskede hende ikke spor, i hvert fald ikke når det gjaldt ham. Altså han så da ikke værst ud for en som tydeligvis lige var vågnet. Det kunne man se på de døsige øjne, og det filtrede hår.

 " Jeg takker" lo hun og trådte ind i hans såkaldte 'faldefærdige hjem'. Det var ikke så slemt som det kunne have været. Faktisk kunne hun godt lide stedet, selvom det virkede lettere uhyggeligt ved første øjekast. Hun gengældte hans kække smil, og da han havde vendt sig om, for at gå ind og tage tøj på sagde hun; "God nummi" med en drillende latter.

Da han forlod stuen smed hun skoene og frakken. Hun lagde frakken på sofaryggen, og lod sig synke ned i det bløde sæde. Hun trak benene til sig og satte sig lidt skråt. Hun roede lidt i hendes lange fyldige hår, og kiggede sig lidt omkring. Det var første gang hun havde været hjemme hos ham. De havde vidst kun været ved hende et par gange, og ellers havde de mest bare hængt ud i byen. Hun var efterhånden blevet rigtig glad for Evan, og slappede af i hans selskab. Selv når de var ved at rykke hovederne af hinanden. Deres forhold kunne måske sammenlignes lidt med et søskende forhold. Selvom der måske kunne være mere skjult under overfladen; men sådan det i hvert fald ikke ud i nuet.

" Det gik da stærkt" pointerede hun, da han kom trissende tilbage fra omklædning. Han havde valgt et pænt outfit.  Hun følte sig lidt forkert påklædt, da hun bare havde almindelige jeans og en T-shirt på. Det kunne vel være lige meget, det burde i hvert fald ikke skille dem ad. "Nååå.... Hvordan går det så?" spurgte hun og klappede på sædet ved siden af sig. Hun smilede strålende og alligevel havde hun et drillende glimt i øjet.

Da han var kommet ind i stuen så han på hende med et skævt smil. Hun så vidunderlig ud som altid, og at hun sad hjemme ved ham gjorde det hele bedre, nu var det trods alt også ved at være temmelig længe siden sidst de to havde set hinanden.  Hendes kommentar om det gik stærkt fik ham til at trække på skuldrene ” Hvad kan jeg sige… Jeg har mine talenter” sagde han og gik over mod sofaen med et smil på læberne. Han kunne godt forstå hendes hint om at klappe på sofaen ” Ligner jeg en hund Eleanor? ” sagde han og sukkede inden han gik helt over til sofaen og satte sig ved siden af hende. Et eller andet sted havde han lyst til at overfalde hende i et kram, men det ville virke underligt på et eller andet plan… Han satte sig godt til rette og så på hende med et smil. Hendes spørgsmål fik ham til at sidde og tænke ganske kort. Ja hvordan gik det egentlig? ” Well… Min sygdom er blevet til at leve med igen… Men udover det meget fint, har i det mindste ikke været inde og sidde på den tid vi ikke har set hinanden” sagde han og sendte hende et kækt smil inden han fortsatte ”Hvad med dig? ” sagde han og lænede sig godt tilbage.

Han var faktisk overrasket… Hun havde slet ikke kommenteret hans tøj, sagt at knapperne i skjorten skulle knappes, hun havde faktisk fundet sig i det… Tanken frydede ham. Eleanor havde faktisk forandret sig på det punkt, eller måske var det fordi hun regnede med han vidste det på forhånd? Han rejste sig op fra sofaen med et smil og så på hende ” Noget at drikke?” spurgte han og sendte hende et smil. Han havde ikke meget at vælge imellem, men der var da lidt… En vin, juice og selvfølgelig vand, så det var egentlig op til hende selv hvad hun gerne ville have at drikke. Med rolige skridt gik han mod køkkenet som var i et rum, som nærmest lå bag stuen ” Du kan komme med og se hvad jeg har” sagde han og smilede kort til hende inden han fortsatte mod køkkenet.

"Det gør du faktisk lidt" svarede hun på hans spørgsmål om at han lignede en hun, og kiggede dybt seriøst på ham; sådan det så ud som hun kiggede nærmere efter. Desværre kunne hun ikke holde masken særlig længe og brød ud i latter. Hun rykkede lidt nærmere på ham, da han havde sat sig ned. Hun sendte ham et strålende smil, og lyttede spændt på hans svar.  En ro bredte sig i maven, da han fortalte at han havde fået det bedre.. Og at hans tilstand var til at leve med. "Det lyder da til, at det går frem ad!" svarede hun og smilede igen.  Ja, hvordan skulle hun forklare hvordan det gik med hende selv? Det var en lidt længere historie og hun var nok kommet lidt ud på et sidespor, men ak ja han ville jo nok alligevel finde ud af det på et tidspunkt. " Øhm.. Lidt for meget sprut og måske blandet med lidt 'sne'" svarede hun og skar en lidt flov grimasse.  'Sne' var bare et andet udtryk for de rusmidler hun havde indtaget på det sidste. Hun brød sig ikke om de andre betegnelser, og have derfor fået til vane at kalde det 'sne'. " Ellers går det altså fint! Det er bare en dårlig vane." tilføjede hun ikke ret lang tid efter.
Da han tilbød hende noget at drikke, nikkede hun med et glædeligt smil.  Det kunne hun efterhånden godt trænge til. Hun rejste sig og fulgte med ham, hun klappede ham på ballen da hun overhalede ham. " Jeg har godt set det! Din sjuskeper" lo hun og pegede på knappen der ikke var spændt. Dette var noget hun altid havde drillet ham med, men denne gang havde hun valgt, at give ham et nip af den fryd, som han måtte føle; inden hun rykkede den væk fra  ham endnu engang.  
Da han åbnede køleskabet kiggede hun lidt på mulighederne. Der var lidt appelsin juice, noget der lignede vin og ellers stod der en kande med vand. Selvfølgelig valgte hun juicen, og tog den kolde karton ud af køleskabet. Derefter vendte hun opmærksomheden hen mod ham, og sendte ham det mest vidunderlige smil. " Og hvor bevare du så dine glas henne?" Spurgte hun og prikkede ham drillende på næsetippen.

Lignede en hund? Ja nu havde han da hørt det med, men det eneste hunde agtige ved ham var hans rodede blonde hår og at han adlød hende. Han så på hende med store øjne. Var den søde Eleanor begyndt at tage coke? Han kunne ikke lade være med at smile over det, det skulle nok blive sjovt at tilbyde hende noget af det senere, hvis hun da stadig var med på den vogn, hvis ikke kunne han nok nøjes med en pind eller to. Da hun pegede på knappen trak han kort på skuldrene ” Jeg skal jo gøre indtryk på dig den ene eller den anden vej… Jeg kunne jo ikke bare gå nøgen rundt.. Vel Eleanor?” sagde han og lænede sig ind mod hende med et kækt smil på læberne. Jo han kunne da godt gå uden tøj, men det blev i hvert fald ikke mens han havde gæster, for der var mange af dem som ikke kendte til de mange ar han havde rundt omkring på hans krop.

Han trak hovedet til siden og greb hendes arm da hun prikkede ham på næsen ” Ja ser du… ” han sendte hende et skævt smil og hev hende ind til sig og lænede sig ind mod hendes øre ”Nederste skab længest til venstre” sagde han og trak sig væk og slap hendes arm. Han kunne være en forfærdelig person i nærheden af kvinder, veninder eller ej. Han havde aldrig set Eleanor som andet end en tæt veninde, men der var heller ikke andet i det. Han stillede sig væk fra hende og gav hende plads til at kunne komme ned og få fat på et glas og hvis han var heldig.. Så fik han også noget godt at se på, hvis hun bukkede sig for over. Tanken fik ham til at smile. Selv ville han ikke have andet at drikke end vand og på bordet stod der allerede et af de glas han havde brugt dagen inden, men bare havde for doven til at vaske det op.

” Eleanor… Tænk at du er begyndt på ’sne’” sagde han og så nærmest bebrejdende på hende. Han havde det dog lidt på fornemmelsen, men det var ikke noget han havde lyst til at snakke med hende om eller spørge ind til. Det var hendes eget valg… Han smilede kort og lænede sig op af dørkarmen.

"Du skal da være velkommen til at være nøgen" lo hun med en snert af ironi; selvom det nok ikke ville være et dårligt syn. Han så formentligt ret godt ud uden beklædning. Dette ville hun dog ikke ytre sig om, da hun ikke ville give ham den fryd. Det ville nok få ham til at hoppe op på en piedestal, som hun ikke ville kunne få ham pillet ned af igen. 

Øjenbrynene løftede sig, da han greb fast om hendes arm, og hev hende nærmere ind til sig. "Nederste skab til venstre" gentog hun som en bekræftelse, i hvad han havde fortalt.  Hun gengældte det skæve smil, og vendte sig da han havde sluppet hende. Derefter hun bukkede sig ned mod skabet, og derved kunne kanten af hendes lille trusse ses. Dette lod hun dog ikke sig påvirke af, det var jo bare Evan. Mon ikke han havde set en g-streng før. Selve hendes krop var et nydeligt syn. Velformede bryster og baller; hvilket nok gjorde synet af hendes bagdel lidt lækre.

 Hun fandt sig et glas, og fik rejst sig igen. Eleanor stillede glasset på køkkenbordet, og trak op i de stramme jeans, rettede lidt på trøjen, så hun så præsentable ud igen. 
Juicen hældte hun i glasset, og stillede derefter kartonen tilbage i køleskabet. Hun slubrede lidt til den kolde appelsin juice. Den var meget koncentreret, hvilket fik den til at smage mere syntetisk. Dette gjorde hende dog intet. Aldrig havde hun været kræsen, og var vant til værre mad og drikke. Hendes kulinariske evner i køkkenet var ikke så veludviklet som de måske kunne have været.

" Måske er jeg bare ikke den søde lille pige længere?" svarede hun til konstateringen. Dog var det med et drillende smil, da han godt vidste at det ikke havde ændret hende synderligt meget. Det var blot en dårlig vane, hvor det hele havde startet med den nat på diskoteket, hvor hun havde mødt den mystiske Phillip. Hun havde fået ham lokket i fordærv, og det endte ud i rusmidler. Det hele havde dog været hendes idé. Måske burde hun føle skyld i at have lokket så sød en herre ud i så sundhedsskadelige ting?

Hun kiggede op på Evan med et løftet øjenbryn og sagde så; " Har du da aldrig prøvet det?". Hun lænede sig lidt op af køkkenbordet og nippede lidt til juicen. Det ville faktisk undre hende, hvis ikke han selv havde gjort lignende. Men hun mente også at han røg et par joints i ny og næ, men andet vidste hun ikke noget om.  En tanke strejfede hende; Tænk hvis de en dag mødte hinanden i påvirket tilstand? Hvad ville det ikke kunne udvikle sig til? Det ville nok ikke blive et kønt syn.