Efteråret daler # Cedric

af Gæst Ons 14 Sep 2011 - 21:35

Efteråret daler

Tid # Nogle af ti minutter før midnat
Sted # Mellem nogle birketræer i Forêt
Vejr # Bidende frost, i det sene efterår hvor træerne nøgne står.
Omgivelser # Nøgne træer allevegne, mens dyrene er på vej i vinterhi og igang med deres mad-indsamling til den lange barske vinter der kan mærkes i vinden, som rusker grenene.

Remée havde aldrig været vildt social. Faktisk meget stille, selv i skolen. Det skyldtes nok hendes lille afvigelse. I sollyset var de ganske normale, men i mørke lyste de op som neon. Remée's hår. Det lignede tusinder af små insekter, der svævede rundt i mørket omkring hendes blå øjne, fyldige sprukne læber og blege ansigts-hud som frosten prikkede til, og gav røde kinder. Mange ville sige hun var pæn, og nydelig. Og hun var ikke helt uenig, for hendes 19 år havde gavnet hende. Den slanke, muskuløse krop der havde sin egen glans af feminisme. Hendes tøjstil der altid havde været moderigtigt, og alligevel speciel. Det var faktisk endes talent. Tøj og matching.
Selvfølgelig var hun fornuftigt klædt idag, i sin store uldfrakke med sorte knapper ned langs midten og sine militærstøvler, der var for store så hun måtte have 3 par strømper på, for at holde varmen i det kolde vejr som blæsten ikke hjalp på.
Den larmende knasen, når hendes kropsvægt blev overført til de tørre blade under Remées sko, gennembrød næsten dyrenes skramlen, kriplen og krablen i skovbunden mens de for oven fløj, sprang og indimellem skrappede mens en let, kold luft overstrømmede hendes model-agtige træk.

af Gæst Ons 14 Sep 2011 - 21:42

inde i midste af skoven i en lysning. Stod et smukt og gammelt slot her leve elvern Cedric alene, selv om han hade flere dyr og uden for sad 2 store og smukke sneulve . De var Cedrics vagte de passe på at ingen fremme kom for tæt på, og iden for hade Cedric nogen unger han skulle tag sig af ind til det blive forår igen. Og henne ved pejsen lå hans bedste ven den store sølvfarvet ulvhan, Silver som den hed i det sammen Cedric pifte efter den rejste den sig og gik med ham, uden for da han skulle finde frisk mælk til ungern som skulle ha mad. Flere gang om dagen ind til de var store nok til at spise køb som de ander kunne,

af Gæst Ons 14 Sep 2011 - 21:49

Remée stod bare og beundrede det smukke, men på en måde også triste landskab foran hende, mens hun gik med sin aparte gang, der mindede ret meget om en ulvs fjedrende springen når de trådte ned på tåspidserne, i den i øjeblikket hårde skovbund. Hun havde vidst det i en tid nu, siden hun var 15 vidst nok..., hvor hun havde haft biologi for første gang, og ikke pjækket med en ven eller veninde. Da, havde Remée fundet ud af at hun ikke var som sine kammerater.
Dengang havde hun blot smilet af det, og leet forid det virkede så absurd. Men her og nu, i optrinnet til den kolde vinter virkede det så hårdt at hun skulle håndtere denne faktor. Remée var en ulv. Hun havde aldrig forvandlet sig, men det kom nok... Hun vidste det kun fordi hendes søster havde talt over sig i en brandert, på vejen hjem.

Men ikke tænkte på det! skældte hun sig ud, og sparkede irriteret til en sten foran hende. Desværre flyttede den sig ikke, og hun hylede før hun nåede at bide sig i læben. Det fik nogle fugle over hende til at lette, ved lyden af ulvepigens hyl. Åh, hvor hun følte sig fortabt her om efteråret...

af Gæst Ons 14 Sep 2011 - 21:59

en sølvfarve ulvehan. Gik frem i mod hende og lidt bag den kom Cedric han var varmt kældt på til kulden, han hade sin bue og pil med samt hans svæder og kniv. Så vis han fik brug for det hade han det på sig Cedric stoppe op da Silver knur af Remée, og Cedric så frem fra træern hvor han hade være. Og hade være meget heldig med at det ikke var en varulv eller en vampyr, for Cedric hade noget med vampyr han brød sig ikke om dem da de hade slog hans far ihjel. Foran øjen på den knap 4 år gammel elver dreng han hade være den gang,

af Gæst Ons 14 Sep 2011 - 22:09

Cedric skrev:en sølvfarve ulvehan. Gik frem i mod hende og lidt bag den kom Cedric han var varmt kældt på til kulden, han hade sin bue og pil med samt hans svæder og kniv. Så vis han fik brug for det hade han det på sig Cedric stoppe op da Silver knur af Remée, og Cedric så frem fra træern hvor han hade være. Og hade være meget heldig med at det ikke var en varulv eller en vampyr, for Cedric hade noget med vampyr han brød sig ikke om dem da de hade slog hans far ihjel. Foran øjen på den knap 4 år gammel elver dreng han hade være den gang,

OOC: Jeg går i seng efter det her svar, Cedric. Nighty-night! Kommer igen imorgen <3 *kram*

Endnu havde Remée ikke opdaget, at hun blev iagttaget og ømmede sig over sin tå med flittige bandeord såsom Av, Møg eller Øv. Hendes tå var øm, og gjorde ondt, men de tykke støvler vidste intet tegn på at den var skadet. Og hendes tre par strømper hjalp jo lidt på det.
Det var ofte at Remée's temperament løb af med hende, og hun forsikrede si altid om at forhindre det bedst muligt. I dette tilfælde ved nogle dybe indåndinger - iiiind, uuuud... iiind, uuud... iiiind, uuuud - indtil smerten virkede ubetydelig.

Et skingert gisp undslap så de fyldige, sprukne læber og hendes bevantede hænder dækkede overmunden af bar forskrækkelse ved synet af ulven. Selv var hun ulv, og vidste hvordan deres impulsivitet kunne føre dem væk, så hun tog ikke nogle chancer mens endes smukke valmue.-blå øjne var rettet mod ulven gennem et slør af snehvide uglede lokker. At Ulven knurrede fik hendes opvarmede krop til at stå stiv som en saltstøtte, og hun fik selv gåsehud under den tykke frække... Hun var rædselsslagen, for hun frygtede synet af blod!

af Gæst Ons 14 Sep 2011 - 22:17

en høh piften lød lidt der fra. Det var Cedric som pifte efter Silver som lundte af sted over til Cedric. Som satte sig på hug ved siden af Silverfor den fortalte ham hvad den ahde set. Cedric rejste sig og så i retningen af hende og nikke til Silver. At den bare skulle tag den med ro for når det ikke var en vampyr så var Cedric, glad og tilfreds han brød sig ikke vider om vampyr og det kunne Silver mærke.

// okey good Nigth Remée //

af Gæst Tors 15 Sep 2011 - 20:48

Cedric skrev:en høh piften lød lidt der fra. Det var Cedric som pifte efter Silver som lundte af sted over til Cedric. Som satte sig på hug ved siden af Silverfor den fortalte ham hvad den ahde set. Cedric rejste sig og så i retningen af hende og nikke til Silver. At den bare skulle tag den med ro for når det ikke var en vampyr så var Cedric, glad og tilfreds han brød sig ikke vider om vampyr og det kunne Silver mærke.

// okey good Nigth Remée //

Remée's hjerte slog hurtige slag, og hendes puls var steget betragteligt af frygt for den smukke hanulv og dennes - lignede det - følgesvend. Ganske vidst var fyren ikke skræmmende at se på, men havde tværtimod en ydre charme der tiltalte Remée. Hun vidste hvor sårbar hun var overfor mænd af denne slags, men hendes frygt overlappede hendes fascination og hun stod stiv... altså, indtil hun fik sænket hænderne, men stadig med de smukke, vagtsomme valmue-blå øjne rettet imod dyret ved Elverens side.
" Hv-hvem er I ? " både stammede og mumlede hun, snublende over sine ord mens hendes blege ansigt var ganske kønt - havde det ikke været for det bange udtryk.

OOC: Følte jeg skyldte dig et svar... og havd elige tid, så her kom det. Men smutter nok snart igen.. Undskyld. Her i weekenden lover jeg, at være mere på. Cross-my-heart!

af Gæst Tors 15 Sep 2011 - 20:55

" du skal ikke være bange. Silver gøre ikke noget og jeg er Cedric en elver og hvad og hvem er du så " sagde Cedric, Silver sad stille ved siden af ham uden at knure af hende. Cedric viste at silver godt kunne være skræmmen at møde men den lige så, from som et lam så Cedric var ved siden af dem han smielde til hende. Og putte de 5 flaske mælk ned i sin takse så ungern det hjemme kunne får mad,

af Gæst Fre 16 Sep 2011 - 18:56

Hvad Remée var? Sikke et ligefremt spørgsmål.. cool! Direkte, men diskret... lovely. Et smil krøb op til overfladen af Remées svulmende læber.
Remée var jo ikke helt blød i bolden, så hun kunne godt regne ud at hvis han var Cedric, var hunden nok Silver. Pænt navn egentlig. Silver... det var vidst navnet for en farve ikke? Ikke at det betød noget, siden hun ikke huskede det lige nu...
" Mit navn er Remée. " kom det fra hende, med et - meget - kort svar. Hvad var hun egentligt? Vidste nogen det? Havde hun selv lyst til at få det at vide?...
Nok ikke...
På trods af at hun stadig var lidt bange, virkede hendes glade, imødekommende, kammeratlige smil troværdigt. Også selvom hun frøs, og derfor måtte holde sig på armene og gnide for at de ikke frøs...

OOC: Undskylder for den manglende handling

af Gæst Lør 17 Sep 2011 - 18:09

" hvad laver du her iden. Alene på sådan en kold dag " spurte Cedricog så på hende, i mens Slver,slikke hans hånd Cedric så på ulven Silver den så på Remée med sine blå øjnen. Som stråle svaget Silver var en søde og kærlig ulvehan, og i sær når det kom til efterlader eller forælderløse ulveunger var den som en killing.

af Gæst Lør 17 Sep 2011 - 21:27

Cedric skrev:" hvad laver du her iden. Alene på sådan en kold dag " spurte Cedric og så på hende, i mens Slver,slikke hans hånd Cedric så på ulven Silver den så på Remée med sine blå øjnen. Som stråle svaget Silver var en søde og kærlig ulvehan, og i sær når det kom til efterlader eller forælderløse ulveunger var den som en killing.

Alle disse spørgsmål... men det var vel egentligt OK? Han skulle vel være sikker, så hun forstod. Gjorde hun da... nogenlunde. Nej, okay.. hun forstod ikke hvorfor han spurgte. Men hun var vel en tolerant pige?
" Her i skoven? Jeg... tjaa.. jeg har altid haft et svagt punkt for naturen. " mumlede Remée som et vigende svar, til Cedric's spørgsmål efter en lille pause. Hun havde holdt ret meget af skoven før i tiden, og det gjorde hun stadig... men på en anden måde? Den var hendes fristed. Og hun delte gerne.
Silver's ændrede adfærd fik Remée til at falde til ro,men hun var nu vagtsom anyways. Hun besluttede sig for at spørge, for han virkede venlig nok- ham Cedric her.
" Din ulv... Silver, var det ikke? ... han er en prægtig ulv. " Det, at hun talte om ulven som et menneske, et andet selvstændigt individ med tanker, viste sig i hendes ord hvortil der også kom et flygtigt glimt af beundring i hendes valmueblå øjne, når de så på den flotte han. Hun følte sig en smule bedre tilpas nu... hvor ulven ikke udviste uvilje længere.

af Gæst Søn 18 Sep 2011 - 11:52

" okay og Jo Silver en prægtig han. OG en gode beskydet han hade siden mine forælder forsvandt tage sig, af mig som hans egen unge og nu gøre jeg så gengæld for alle disse år. Lige nu tage jeg mig ag nogen af alle de ulveunger vis møder er væk, i mens Silver tvillinge ulven Ze og Zen ledeefter mødern til de sm unger. og jeg er glad for at de lede efter dem " sadge Cedric og så på silver som, rejste sig op og begyndte at knure igen ikke af Remée men af noget andet.

af Sponsoreret inhold

Efteråret daler # Cedric

Efteråret daler # Cedric

Sv: Efteråret daler # Cedric

Sv: Efteråret daler # Cedric

Sv: Efteråret daler # Cedric

Sv: Efteråret daler # Cedric

Sv: Efteråret daler # Cedric

Sv: Efteråret daler # Cedric

Sv: Efteråret daler # Cedric

Sv: Efteråret daler # Cedric

Sv: Efteråret daler # Cedric

Sv: Efteråret daler # Cedric

Sv: Efteråret daler # Cedric

Sv: Efteråret daler # Cedric