Why here? Why now? - Sidney

Det var snart et stykke tid siden Emilia havde været i byen. Hun havde været bortrejst i nogen tid nu.. på jagt efter en vadifuld genstand.
Nu da det var overstået havde hun brug for en aften hvor hun bare kunne slå sig løs. Emilia var ikke som andre piger, der tit samlede sig i store grupper og gik i byen sammen.. Dette havde nok også noget at gøre med at hun ingen veninder have.. hun var ikke god til at være sammen med andre. Hun havde det bedst alene.
Men denne aften var hun endt her.. en par hun havde været på et par gange, og som hun enlig godt kunne lide. Hun gik ind og satte sig, mens hun uundgåeligt vækkede en del opmærksomhed.
Dette var nok både på grundt af hendes Kvindelige ynde, men nok også hendes udsende.. Hendes blege hud, der kun så mere bleg ud på grund af den stramme korte sorte kjole hun havde iført sig.
Men også hendes lyse og næsten hvide hår.
Hun satte sig i baren, og bestilte en cocktail, og en dyr en af slagsen.

Outfit:: Tøj+Sko

________________________________________

Endnu en lang nat i vente, flere timer hvor der sikkert ikke ville ske noget som helst, netop som det plejede. Bruseren blev slukket og han lod en hånd glide gennem det lange platin blonde hår, så det meste af vandet faldt ned på gulvet i bruseren. Med en rolig bevægelse rakte han ud efter håndklædet der hang på en knage ved bruseren. Han begyndte at tørre sig og satte håndklædet omkring livet. Med våde skridt gik han gennem suiten som han boede i på Quatre, dette var dog kun midlertidigt, bare indtil han fandt et ordentligt sted at bo… En lejlighed der matchede hans stil, hvilket ikke just var nemt. Han gik ind på soveværelset til skabet, hvor i han havde sit tøj, fandt noget og tog det på inden han atter begik sig ud på badeværelset. Han kastede et blik i spejlet og rullede med øjnene. Han var vampyr, hvilket betød der ikke var noget spejlbillede.. Han gjorde det hver gang, ikke engang fordi han var ny… Faktisk var han ret gammel, men alligevel glemte han det, måske fordi det var alderen der begyndte at vise sig? Naah. Han slukkede lyset og gik ud i gangen og tog støvlerne på, lettere slidte militær boots, som havde fulgt ham i 10 år og stadig var lige så intakte som da han købte dem. Døren ind til værelset blev smækket bag ham og han begik sig ud på den endeløse natterand.

Northman, det perfekte sted at møde nye mennesker, en gang før havde han været der inde, hvilket var endt i blodbad, så blikke ville han sikkert ikke kunne undgå, men det ville han ikke alligevel. Vesten, som var let åbnet til midten af brystet, de stramme bukser, støvlerne og så det blonde hår? Han var ikke just en af dem man så allermest på dette sted, men nu han var her kunne han jo gå indenfor og møde de mennesker han dengang endte i slåskamp med. Med rolige skridt gik han ind på Northman, uden så meget som at fortrække en mine, styrede han direkte mod baren. Bartenderen sukkede og gik ud bagved et kort øjeblik inden han atter kom tilbage med et glas fyldt af en rød væske, som ikke var hvilken som helst drink, men blod. Han duftede kort til det og nikkede anerkendende til bartenderen inden han gik over i et hjørne af baren. Her kunne han i det mindste være bare lidt i fred, håbede han…Han satte sig ned og skænkede ikke et eneste blik til nogle af de væsener der var på Northman, han så blot på sit glas inden han hævede det og smagte på varerne. Aspara… Et smil kom frem på hans læber blot ved smagen af blodet. Hans øjne fik et svagt skær af rød, netop som en vampyrs øjne oprindeligt så ud.. Røde, heldigvis kunne han skjule sit takke været de brune øjne. Han lod kort en finger glide over glassets kant mens hans blik var sat fast på den røde væske.

Emilia havde aldrig fri selv denne aften hvor hun skulle slappe af, sad hun og skrev løs på sin mobil, med en af sine kilder. Han havde fundet noget i Egypten. Hun kom med et suk EGYPTEN? hvorfor skulle alle de værdigfulde genstande befinde sig så langt væk? hvorfor kunne nogle ikke bare være gemt et sted her i byen?...
Emilia lagde ikke videre mærke til de væsner der var omkring hende, men dog var der en der for en kort stund fik hendes blik til at fjerne sig fra mobilen.
En fyr der kom ind, helt bleg, platinblond hår. Hun gav ham hurtigt men meget tydeligt elevator blikket.. Vampyr!
Det næsten lyste ud af ham... eller.. var hun bare blevet god til at genkende dem?
Men hendes mistanke blev først bekræftet da hun så partenderen gå ud efter et glas et eller andet der sjovt nok lignede blod.
Emilias opmærksom hed forsvandt hurtigt fra ham og ned på mobilen igen.
Hun lod en hånd glide gennem det lange lyse hår. Hun knipsede en gang med fingrene og pegede på sit glas, for at fortælle bartenderen at han skulle lave en ny.. Dette var en gammel vane fra da hun boede i Australien, der gjorde alle det.. men her lod det faktisk til at folk blev fornærmede. Men enlig var et ikke noget der interesserede hende.

Mens Emilia sad med sin mobil kom en rat så beruset fyr hen til hende, og lænede sig op af baren ved siden af hende "Hej smukke!... er du helt alene?" sagde han med denne fulde stemme, som han bestemt prøvede på at gøre tillokkende og charmerende men som BESTELT ikke lykkedes.
Emilia startede med at ignorere det. Måske var det ligesom med hunde hvis man ignorerede dem så forsvandt de nok. Men denne fyr forstod ikke et vink.
Han lagde en hånd på Emilias lås "det må vidst mangle en engel et sted siden du sidder her!" prøvede han.
Desværre var dette en bemærkning Emilia ikke kunne overhøre. Hun vende hovedet mod manden "En Engel?" spurgte hun. Hun lod sin hånd ramme hans, hvorefter hun tog fat om den med så hårdt et grab at fyren lavede et meget mærkeligt ansigt "av.aarv" kom det klynkende fra ham.

Emilias øjne flammede næsten op "pas på hvem du kalder ENGEL... det er ikke alle der vil være lige så venlig overfor dig som jeg er" sagde hun, og lavede et endnu håre klem, hvorefter fyren begynde at skrige mens man kunne høre en svag knasende lyd.
Emilia havde brækket knoglerne i hans hånd. Hun så ham i øjnene og pludselig var det som om han blev helt stille "nu går du over til dine venner og siger at du har fået det skidt og er nød til at gå hjem... og lige meget hvad folk siger... så går du ikke på skadestuen" sagde han med en meget fast og bestemt stemme.
Hun slap fyrens hånd, og som ham så gå over mod sinde venner og gør præcis hvad hun havde sagt. Emilia vende sig om på stolen og smilede til bartenderen "jeg ville være glad hvis dette blev mellem os" sagde hun med et smil, og viftede en tåt hår væk fra ansigtet og tog en tår af sin ny ankommende drink