The Fault in our Stars

~ Time Jump ~

Hun sad på sin sofa med fødderne slået op. Hun zappede fra den ene kanal til den anden. Hun sukkede og nød sin rolige dag. Hun havde ikke løftet en finger og det gad hun skam heller ikke. Det havde været en vild uge og hun havde virkelig fortjent denne her dag. Væk fra venner og veninder. Væk fra en skør organisation og samtaler. De havde tidpunkter burde hun værdsætte noget mere.
Hun stoppede ved historie kanalen. Der var noget om Kejser Akihito af Japan så meget vidste hun nemlig. Hun havde hørt rygter om, at han var unaturlig væsen, djævel for at være præcis. Han var i hvert fald i ledtog med en af de fire kronprinser. Hun sukkede endnu engang og satte sig op. Hun tog sit glas med rødvin i. Hun drak det sidste og rystede på hovedet. Hendes hår stod til alle sider og hun havde stadigvæk sin nattøj på. Hun følte den virkelig ikke i dag. Klokken var dog blevet mange efterhånden og hun burde tænke på aftenmaden til hende og Muffin, hendes kat.

Hun vandrede over til toilettet for at børste tænder og sætter sig selv i stand, men hun nåede ikke så langt. Mobilen begyndte nemlig at vibrere som sindssyg og hun fløj over til den. Hun satte sig på wc brættet med tandbørsten i munden. Black Swan stod der på displayet. Hun rynkede sin pande og låste sin mobil op så hun kunne læse beskeden:



”Who the fuck is Grin.. hvad er det overhoved for et navn?” sukkede hun og rejste sig op. Hun kiggede på klokken og hun blev enig med sig selv, at hun stadigvæk havde noget tid. Tankerne fløj i den stakkels piges hoved. Hun skulle udgive sig for at være lederen. En leder som hun aldrig i hele sit liv havde set! Hun anede ikke engang hvad lederens rigtige navn var endnu. Hun fløj forvirret rundt og var nu i gang med at børste sit hår. Hendes mobil vibrerede endnu engang og denne her gang havde Black Swan sendt samtalen mellem hende og Grin. Han lød jo helt fra forstanden. Hun rystede på hovedet og gjord sig selv klar.

Hun måtte indrømme, at hjertet hoppede lidt af spænding. Selvom dagen i dag skulle være for hende, så var hun på en måde lettet over, at Black Swan havde sendt hende ud på en mission. En mission som var umulig at takke nej til, selvom hun faktisk risikerede sit liv. Men så langt tænkte Tess overhovedet ikke.


Tess.. Tess lignede ikke Tess. Tess lignede den onde dronning fra snehvide. Eller i hvert fald en frækkere udgave af hende. Hun havde en lårkort tæt siddende sort kjole på. Hendes lange og lyse ben var ikke lagt i skjul, tværtimod blev de fremhævet af den lårkorte kjole. Det hele så elegant og dyrt ud. Selv de røde sko vil brænde når de ramte folks øjne. Hun smilede og var næsten bange for den person, der smilede tilbage i spejlet. Læberne var stærkt malet røde og håret var sat op i en meget fin knold, mens noget af håret hang ud i siden. De grålige øjne lyste meget stærkt og hun kunne nærmst vende til udseendet her. Hun lignede en man ikke skulle nærme sig. En kvinde med ben i næsen. Men sådan som hun så ud nu, sådan forstillede hun sig Black Swan så ud. Navnet stod da meget godt til tøjet.
Hun kunne med et høre en bils horn og hun kendte den. Hun fik fat på sin frække og gik stille ud af hendes lejlighed. Chaufføren i den sorte Maybach Landulet kunne nærmest ikke få øjnene af hende og hun smilede blot til ham og satte sig på bagsædet. Under turen læste hun Black Swans besked om og om igen så hun ikke glemte nogen af spørgsmålene. Det var lige før, at hun selv kunne svare på spørgsmål nummer et. Bare ved at læse samtalen mellem ham og Black Swan igennem.
”Miss Swan. Velkommen til Mon Si Eur” sagde chaufføren idet han åbnede døren for hende. Hun trådte langsomt ud, bange for at skvatte ned på asfalten. I aften skulle hun virkelig opføre sig som en kvinde, der vidste hvad hun havde gang i. Da hun var kommet ud nikkede hun taknemlig til chaufføren og han kørte afsted.

Hun betragtede kort stedet og det overraskede hende ikke hvor dødt, der så ud. Klokken var trods alt langt over de flestes sengetid. Hun blev dog en smule forskrækket da hun gik over til caféen, hvordan hendes hæle bankede ned i asfalten. Hendes lange frakke fløj bag hende som var det nogle vinger. Hun standsede op foran den lukket café og ventede på at møde denne her.. Grin.