Plot ⤋

Vi befinder os i en fiktiv by, kaldet Di Morga, som er beliggen i Frankrig. Dette sted, vrimler med forskellige væsner, hvis eksistens er ukendt for den omgivende verden, der ikke er klar over de mange racer der befinder sig i verdenen udover nogle typiske mere kendte: Vampyrer og Varulve. I denne by lever de forskellige væsner side om side med hinanden. Dette resulterer i forskellige slag imellem disse, som ofte leder til et større tumult i byen. Tidsperioden er i vor nutid, placeret i Frankrig.

Seneste emner
» Angel and Demon meets // Khá
May the vodka be ever in your favor - Stefan EmptyMan 4 Dec 2023 - 1:29 af Khaa

» Athena Akademiet
May the vodka be ever in your favor - Stefan EmptyTors 11 Mar 2021 - 12:31 af Evelyn Swift

» Maybe a freind? / Apolline
May the vodka be ever in your favor - Stefan EmptyTirs 9 Mar 2021 - 22:33 af Lazarus

» The darkness - [Zakaroff]
May the vodka be ever in your favor - Stefan EmptyFre 5 Mar 2021 - 20:01 af Angelique Dümont

» New experiences - [DuChance]
May the vodka be ever in your favor - Stefan EmptyFre 5 Mar 2021 - 19:58 af Sapphira Dunham

» Out of the ordinary - Nightrage
May the vodka be ever in your favor - Stefan EmptyFre 5 Mar 2021 - 9:07 af Jacintha Phillips

» Saint or Sinner? (Emnesøgning)
May the vodka be ever in your favor - Stefan EmptyTors 4 Mar 2021 - 9:29 af Alistair

» Genkendelighed er farligt
May the vodka be ever in your favor - Stefan EmptyTors 18 Feb 2021 - 21:54 af Lazarus

» Music and alcohol - [Aleksei]
May the vodka be ever in your favor - Stefan EmptyOns 17 Feb 2021 - 12:53 af Aleksei

» Tilbage efter længere pause
May the vodka be ever in your favor - Stefan EmptySøn 14 Feb 2021 - 8:25 af Alistair

Nyheder


Mulig race ændring på Engle og Djævle i deres oprindelse. Vigtigt at få det læst, og deltaget i valget om denne ændring skal ske!

Mest aktive brugere denne måned

Statistik
Der er i alt 512 tilmeldte brugere
Den sidst registrerede bruger er ziko41

Vores brugere har i alt skrevet 255494 indlæg i 12833 emner

May the vodka be ever in your favor - Stefan

Go down

May the vodka be ever in your favor - Stefan Empty May the vodka be ever in your favor - Stefan

Indlæg af Gæst Ons 11 Jun 2014 - 23:50

TID Omkring 23:00. Tiden hvor tingene sker.
STED Quartier de Saint-Jean.
VEJR En kølig vind hersker i Terre's gader denne ellers så stjerneklare, skyfrie aften.  
OMGIVELSER Et rigmandshus er fyldt med fødselsdagsgæster ved en velkendt og vellidt rig dæmon.
STARRING ~ Stefan og Raquelle.
~ ** ~
Det var en af de aftner, man så frem til. Den indflydelsesrige, rige og vellidte dæmon Blaze Harlow (NPC) havde inviteret til et brag af en fest. Hans omgangskreds var imponerende. Der var både vampyrer og varulve, engle og djævle under samme tag. Modstridende racer med et naturligt indgroet had til hinanden syntes at kunne enes, blot for en enkelt aften. Blaze’s hemmelighed måtte være den kæmpe bar opstillet uden for husets kæmpe terrasse i den kæmpemæssige have, hvor der hele aftenen ville stå et hav af ansatte, der ville give gæsterne det, de efterspurgte. Skulle det siges kort; Gratis alkohol.
Til dette begivenhedsrige og store fødselsdagsarrangement kunne man til selvfølgelighed finde denne unge vampyr. Raquelle Gilligan var en af fester, en elsker af alkohol. Hun var som skabt til et arrangement, hvor festen var på sit højeste niveau. Selvom det var forholdsvis sent at møde kl. 23, så var det her, festen for alvor begyndte. Alle, der kendte Blaze, ville vide dette.
Den imponerende, udsmykkede egetræsdør stod åbent foran det store hvide toetagershus. Raquelle gjorde sin entre, påklædt i en knælang sort kjole med en læderjakke over, mens det mørke hår hang i bløde krøller over den ene skulder. Hun satte hurtigt kursen imod et stort bord med gaver, der måtte være placeret i det, som Raquelle ville definere som en pænt indrettet stue. Hun lod en lille pakke dumpe ned på bordet, inden hun med en elegant gang satte kursen imod udendørsarealet. Synet var pragtfuldt; Der var lange borde opstillet til spisende gæster med tilhørende langt bord med buffet. Et stykke derfra lå en stor pool, der skinnede smukt lyseblåt fra de små lamper, der befandt sig rundt i bassinkanten. Til højre for poolen ved den imponerende terrasse ville man kunne finde baren; Raquelles mål.
En vodka Martini, tak.” Hendes bløde stemme var rettet imod den nærmeste bartender, der ved første øjekast måtte være en vampyr. Han nikkede hurtigt, inden han vendte ryggen til for at få den lavet til hende. Med et glimt i øjet og et kækt smil placerede han den foran hende, hvortil hun blot nikkede kort, satte sig på en barstol og vendte fronten imod festens midtpunkt. Blaze’s have hvor festen kun lige var gået i gang.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

May the vodka be ever in your favor - Stefan Empty Sv: May the vodka be ever in your favor - Stefan

Indlæg af Stefan Tors 12 Jun 2014 - 0:11

Stefan havde været overrasket over at være blevet inviteret til denne enorme begivenhed, Blaze og ham havde trodsalt kun mødt hinanden én enkel gang - men han måtte åbenbart havde givet et godt indtryk og det gjorde ham intet, for en fest af denne salgs, sagde han ikke nej til.

Han havde taget en pæn mørk skjorte på og et par mørke jeans i dagens anledning, da han ikke rigtig følte at han kunne bilde sig ind at valse op i en casual tanktop som normalt, desuden var det heller ikke slemt, da skjorten fik ham til at se ekstra godt ud. Han havde været her i god tog vel 10 minutter, som han utroligt nok havde brugt på at inspicere huset, bare lige for at få en idé om hvor han befandt sig.

Han stod dog nu i baren og frydet sig over den gratis alkohol med en eller anden whiskey cocktail og fik da øje på hvad der stod ved hans side. I første øjekast kunne han ikke genkende hende og skulle til at vende sig bort, men vendte sig dog hurtigt om igen "Jamen er det ikke Raquelle?" spurgte han så i et smil "Tænk at han også har inviteret en blodsuger som dig" tilføjede han i et lille drilsk smil og inderst inde var han stadig lidt bange for hende, det var ikke fordi han havde mange gode oplevelser med folk der godt kunne lide blod.
Stefan
Stefan
Competent (Rank 11)

Bosted : Alene i en mindre 2 værelses lejlighed.

Antal indlæg : 424


Tilbage til toppen Go down

May the vodka be ever in your favor - Stefan Empty Sv: May the vodka be ever in your favor - Stefan

Indlæg af Gæst Tors 12 Jun 2014 - 1:14

Det var ikke til at tage fejl af. Hun var kommet for at feste. Et let fornøjet smil trak i den ene mundvig, som hendes blik løb over de mange inviterede, der tilbragte sin tid udenfor. Der var både nye som velkendte ansigter i den store forsamling, der enten nikkede til Raquelle som hilsen eller vinkede. Ja, hun var kommet vidt omkring. Det, der virkede mest imponerende, var, at der var samlet denne andel af forskellige racer til én fest.

Med en rolig hånd tog hun en enkelt tår af sin vodka Martini. Smagen af alkohol og vodkaen sang på hendes tunge. Dette havde hun savnet. Efterhånden var det noget tid siden, hun rigtig havde slået sig løs. Midt i sine mange tanker følte hun sig brat bragt til virkeligheden, da hun hørte en velkendt stemme komme fra sin ene side. Stefan. En engel. Med et suk tog hun en tår. Engle var ikke hendes favorit af racerne, måtte hun indrømme.

Jamen dog, Stefan. Har dine vinger kunne bære dig helt ud på disse kanter?” Det var sarkasmen, der bar hendes ord. Hurtigt lod hun blikket strejfe det band, der spillede på en scene på den anden side af poolen. ”En vampyr har vist bedre kår til en fest som dette. Der kan ske mange ting, ved du nok..” Med et fornøjet smil lagde hun hovedet let på skrå og betragtede denne engel. I grunden var det besynderligt, at de havde fået skabt sig et fundament for venskab. Hendes instinkter bad hende om at smage på varen, se om engleblod faktisk var som anbefalet. Himmelsk. I stedet løftede hun sit glas, dog kunne man se antydningen af de spidse hjørnetænder.

Bottoms up!” Kom det som en opfordring fra Raquelle, der i én tår fik drukket sin vodka martini. Natten var ung, og hun samt Stefan var begge ædru. Hendes erfaring havde allerede vist, at hendes forhindringer for at feste med et væsen som en engel forsvandt, når de begge var fulde. De havde jo haft et par fester sammen allerede, og indtil videre havde hun ikke ’spist’ ham endnu.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

May the vodka be ever in your favor - Stefan Empty Sv: May the vodka be ever in your favor - Stefan

Indlæg af Stefan Tors 12 Jun 2014 - 1:30

"Altid så sjov" svarede han i et bredt smil og Han måtte dog give hende ret, da hun vel og mærket sagde at en vampyr havde bedre vilkår - hvis man vel og mærket altså så på styrke "Truer du mig?" spurgte han så og kiggede på hende med løftede øjenbryn og et skævt smil, ikke at det ville undre ham hvis hun pludseligt fik lyst til at smage på ham.

Han kendte ikke mange til festen, da han ikke normalt omgik med særligt mange overnaturlige væsner i sin fortid - udover Alias, men det var en helt anden sag. Det var først fornyligt at han rent faktisk havde stoppet med at undgå alt det overnaturlige - for ærligt talt var det lidt hård når man selv hørte til i den overnaturlige del af verden og man som engel sommetider blev forfulgt at creepy typer - hvad var der med folk og engle?

Han fulgte blot trop da Raquelle vendte bunden i vejret på sin drink - til hans held var han selv en god drikker og han lignede derfor ikke en pussy ved siden af hende da han selv fik hældt hele sin drink i sig "Kan vi få nogle shots herover?" Spurgte han så bartenderen - han havde virkeligt brug for at være fuld, noget sagde ham at han da ville bekymre sig mindre om de spidse hugtænder der sad i Raquelles mund.
Stefan
Stefan
Competent (Rank 11)

Bosted : Alene i en mindre 2 værelses lejlighed.

Antal indlæg : 424


Tilbage til toppen Go down

May the vodka be ever in your favor - Stefan Empty Sv: May the vodka be ever in your favor - Stefan

Indlæg af Gæst Tors 12 Jun 2014 - 23:13

"Livet ville være kedeligt uden noget sjov.." Kommenterede Raquelle, inden hun let blinkede til Stefan som en joke. Hjørnetænderne var endnu synlige, hvis man vidste, at de var der. "Åh nej dog, jeg truer ikke.." Påbegyndte Raquelle i en påtaget chokeret tone, der var understøttet af det ironiske udtryk i øjnene. "Jeg sørger bare for at holde min position.." Denne gang var det med et gran af alvor i stemmen. Ganske vist ønskede Raquelle at feste, og elskede det tilmed, men vigtigst af alt stod hendes position i en social sammenhæng.

Mest af vane end af fornuft gled hendes rødbrune øjne ned over Stefans hals, hvor hun syntes at finde den blodåre, hvor det hele skete. Det var hér, hun ville kunne stille sin sult. Uden yderligere omtanke lod hun tunge let strejfe sin overlæbe, da hun overvejede, om han som en engel mon smagte så godt, som hans udseende og skønne duft lovede. Egentlig forekom det hende underligt, at hun ikke havde fået en ordentlig tår af en engel endnu, men noget sagde hende, at det kunne være inden for rækkevidde.

Et fornøjet, tilfreds smil trak i mundvigene på Raquelle. Det glædede hende, at han fulgte trop på hendes opfordring. "Vidunderligt! Lad festen få sin begyndelse!" Et tydeligt kunstigt piget grin undslap hendes læber, inden hun vendte sin opmærksomhed imod bartenderen, der var i færd med at sørge for diverse shots til dem. Bartenderen skubbede 2 shotsglas med en klar, gylden farve over til dem. Så den første stod på whisky.

"Never have I ever imagined that I would enjoy drinking with an angel.." Raquelle lagde tryk på begyndelsen af sætningen, som havde de indledt en drukleg. Med et fornøjet smil satte hun glasset op til læber, ventede et kort øjeblik på Stefan, inden hun lod væsken berøre hendes tung og smøre hendes hals. Knapt nok havde hun drukket den første shot, inden der stod flere glas med forskellige typer alkohol foran dem. Denne aften skulle nok blive interessant!

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

May the vodka be ever in your favor - Stefan Empty Sv: May the vodka be ever in your favor - Stefan

Indlæg af Stefan Tors 12 Jun 2014 - 23:38

"Så længe man nu har det, i selskab med en vampyr" svarede han på hendes kommentar om at livet ville være kedeligt uden sjov. Han var ikke bange for at spøge lidt med døden, han havde jo undsluppet den flere gange ikke? Så mon ikke han gik herfra med livet i god behold.

Han lagde godt mærke til hendes blik imod hans hals og selvom det faktisk gøs lidt i ham, lod han alligevel en hånd glide nedover sin hals, en anelse provokerende og med et frækt smil om læberne "Nyder du synet?" spurgte han så og lo lidt af hende, Stefan havde ikke i sinde at vise frygt overfor hende - hun var jo bare en vampyr ikke og de havde festet sammen før uden noget var sket, hvorfor så lige i aften?

Han lod dig ikke spørgsmålet hænge længe, før han tog fat om shots glasset og løftede det og sammen med Raquelle lod væsken forsvinde. Den stærke whisky brændte lidt i halsen og gjorde ham varm i brystkassen - det der bekymrede ham mest, var at Stefan nok ville blive fuld før Raquelle hvis de blev ved med at drikke på samme niveau - irriterende nok. For Stefan ville gerne bevise overfor Raquelle at selv en engel kunne være .. stærk.

"En gang skal jo være den første" svarede han så og selv havde han nydt lidt alkohol med en blodsuger før, men det var sjælendt at det var endt lige godt - og det var den gang han var menneske, selvom han følte sig mere eftertragtet efter han blev engel, følte han også at der blev vist mere respekt overfor ham nu, som var han blevet mere værd efterfølgende.
Stefan
Stefan
Competent (Rank 11)

Bosted : Alene i en mindre 2 værelses lejlighed.

Antal indlæg : 424


Tilbage til toppen Go down

May the vodka be ever in your favor - Stefan Empty Sv: May the vodka be ever in your favor - Stefan

Indlæg af Gæst Fre 13 Jun 2014 - 21:18

"Vampyrer skabte også morskab i sin tid!" Det var en tydelig løgn, men alligevel valgte Raquelle at smøre tykt på med et kækt smil. Vampyrer havde det sjovt, når der var alkohol indenbors. De fleste vampyrer var dystre i ædru tilstand, forstod ikke at have det sjovt, men så snart alkohollen ramte.. Så kom det sjove! "Og du tør tage chancen at drikke med en vampyr.. Igen?" Spurgte Raquelle med en påtaget bekymring, inden det blev erstattet af det fornøjede smil.

Det føltes som en mental lussing. Faktisk mere et mentalt stød, som var hun taget i noget forbudt. Det havde ikke været hendes intention at blive opdaget. Englen havde en god observationsevne; Imponerende! "Det er ikke det værste sted, mine tænder kunne havne.." Igen en løgn. Skulle Raquelle være ærlig, så ville hun hellere sætte tænderne i en engel end et menneske denne aften. Dog havde hun, i sin ædru tilstand, lovet sig selv, at det ikke skulle ske. Ikke i aften.

En let følelse var allerede begyndt at tage plads i den kvindelige vampyrs hoved. Det var som om, hun var blevet en lille smule lettere. Kunne hun virkelig allerede mærke de første andele af alkohollen? Godt nok var det noget tid siden hun havde drukket, men var det virkelig så længe siden? "Jeg må indrømme, at du forstår essensen i at drikke! Tempoet er lige tilpas." Denne gang blinkede Raquelle en enkelt gang, inden hendes slanke hånd fandt sit greb om endnu et af shotsglassene. Ud fra duften at bedømme, for ikke at tale om den kulsorte farve, så skulle de til at smøre halsen med lakrids.

"Jeg håber du kan lide hårdtslående lakrids.." Et opfordrende blik gled hen på glasset tættest på Stefan. "Den dufter stærkt. Skal vi smage på den?" Hendes spørgsmål ventede tydeligvis ikke på svar, da hun hurtigt efter satte glasset til læberne og hældte indholdet i munden. I takt med at hun sank, rynkede hun næsen. Hun forstod ikke, hvordan nogen kunne drikke det stads! Øjenbrynene fulgte trop og blev rynkede i en form for afsky for smagen. En let lyd af ubehag syntes at slippe over hendes læber, inden hun lod tungen glide over læberne. Ville Stefan tage dette shot bedre end hende? I takt med denne tanke gled øjnene hurtigt over på ham, afventende, nysgerrige..

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

May the vodka be ever in your favor - Stefan Empty Sv: May the vodka be ever in your favor - Stefan

Indlæg af Stefan Lør 14 Jun 2014 - 21:50

Stefan havde kun gode observations evner, fordi han var i selskab med en vampyr, hvilket betød han blev nødt til at være forsigtigt. Det var jo ren og skær per instinkt at han holdt sådan øje.

"Jeg stoler jo på sådan en flot kvinde som dig" sagde han så, selvom det var løgn, med ekstra løgn - han stolede slet ikke på hende, men han ville gerne - dette var nok også grunden til at han lod sig selv fulde sig med hende. Udover det så var det også sjælendt man fandt godt selskab og det måtte han indrømme at hun var.

Stefan syntes at kunne mærke en svag snurren i kroppen da alkohollen slog til, han ærgrerede sig lidt over at han ikke havde spist mere aftensmad så havde han måske først kunne mærke det efter 4 sjus. Han løftede dog det lille glas med den sorte væske, specielt nu da hun så fint havde komplimenteret tempoet.

"Jeg kan drikke det meste" hengav han så i et skævt smil, Stefan havde været nået nær alkoholiker tidligere i sit liv og ærligtalt drak han stadig ret meget, dog ikke i nærheden af alkoholiker længere, heldigvis. Med den tanke, vendte han bunden i vejret på lakrids drikken og smagte lidt på den stærke lakrids - han stillede da glasset fra sig og fortræk ikke den store mine - Lakrids var ikke hans svage side, det var faktisk værre når det begyndte at blive noget sødt stads, med flødeskum, så var det lidt for fancy for ham - så hellere et glas ren sprut.

Han kom denne gang vampyreren i forkøbet og havde allerede givet interesse for den næste lille drink foran dem. Han duftede kort til den grønne væske og blev mødt af en syrlig duft af æble "Hvis vi skal nå at få gang i festen inden du brænder op, må vi hellere sætte tempoet lidt op" sagde han så henkastet og lod udenvidere glasset ramme hans læber for at drikke ud.
Stefan
Stefan
Competent (Rank 11)

Bosted : Alene i en mindre 2 værelses lejlighed.

Antal indlæg : 424


Tilbage til toppen Go down

May the vodka be ever in your favor - Stefan Empty Sv: May the vodka be ever in your favor - Stefan

Indlæg af Gæst Søn 15 Jun 2014 - 21:19

Dette kunne ikke gå helt uset hen, hvor tilfredsstillende Stefans ord netop var at høre. Skønt hun vidste, at det var en løgn, at engle ikke ville være den første race, der var tilbøjelig til at stole på en vampyr, så var selve løgnen en god lyd i hendes ører. Hun havde sin respekt, og han vidste, at hun ville kunne gøre, hvad der passede hende. Skulle hun være ærligt, så havde hun ikke den største respekt for engleracen. Den var for blød, dannet af bløde værdier, men alligevel havde en engel som Stefan forstand på at feste. Det var dét, der skabte et nogenlunde venskabeligt smil på læberne, der bar en kant af vampyrlige instinkter. Sult.

"Godt at jeg kan skabe lidt tillid.." Ordene kom med et påtaget stort smil, hvor hjørnetænderne var i fokus. For en kort stund fangede de skæret af lyset, der hang på baren. Hendes blik gled langsomt over grupperne af forsamlede væsner, der stod forskellige steder i haven. Jo, der var allerede gang i den. Tilmed kunne man høre lyden af vand, der pjaskede, så de første fulde hoveder havde allerede givet sig i kast med poolen. De var jo ved at være bagud, hvis de skulle være med til at starte festens kaos!

"Let's get this party started!" Blot ved ordene kunne hun mærke den lette følelse, der var ved at sprede sig ud i kroppen på hende. Når hun tænkte på, at hun var ved at være en gammel vampyr, så virkede det næsten pinligt, at hun allerede kunne mærke det. Dog lod hun en hovedrysten gøre, at hun glemte det. Stefan var allerede begyndt på det næste shot, hvilket efterlod Raquelle bagud. Netop derfor valgte hun at sætte tempoet op. Ned røg den grønne shot, der hurtigt smurte hendes hals. Det ene glas tog næsten det næste med i tempoet. Efter kort tid havde hun drukket de glas, der stod foran hende. Med et nik op mod huset, hvor larmen af snak, musik og fest var begyndt at bryde ud, lod hun de næste ord komme med et oprigtigt, lusket og fornøjet smil;
"Hvad med at skabe lidt kaos?"

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

May the vodka be ever in your favor - Stefan Empty Sv: May the vodka be ever in your favor - Stefan

Indlæg af Stefan Tirs 17 Jun 2014 - 22:22

Stefan smilede til hende og kun kort lod han sig bide mærke i hendes tænder, før han valgte at det var bedst at lade være. Han skyndte sig videre i rulleteksten, da han så at Raquelle allerede havde taget fat i den næste shot - han lod det gå hurtigt, så han også til sidst selv stod med en tom bardisk foran sig og han kunne mærke den varme fornemmelse af alkohol hele vejen ned igennem brystkassen.

Han lod kort sit blik glide udover resten af gæsterne der som sagt allerede havde sat lidt ekstra fut i festen. Hans blik slørrede kort, som fortalte hans krop ham at alkohollen havde taget sin plads "Altid" hengav han så i et smil, da hun spurgte ham om de skulle skabe lidt kaos - okay godt nok var han engel, men helt ærligt, så var der ikke noget bedre end at lave lidt ballade.

"Hvad har du i tankerne min egen blodsuger?" spurgte han så i et kækt smil og fulgte hendes blik imod huset. Han var næsten sikker på at det at alkohollen der fik ham til at føle sig lidt mere kæk - hvilket i sidste ende sikkert kun var en ulempe for ham selv, med hvad fanden, de feste jo?.
Stefan
Stefan
Competent (Rank 11)

Bosted : Alene i en mindre 2 værelses lejlighed.

Antal indlæg : 424


Tilbage til toppen Go down

May the vodka be ever in your favor - Stefan Empty Sv: May the vodka be ever in your favor - Stefan

Indlæg af Gæst Fre 27 Jun 2014 - 0:17

Raquelle lod et faretruende smil hvile på de blege læber; Et smil, der vidnede om en søgen efter morskab, sjov og ballade. Netop dette vidste hun, at hun ville finde. Blikket flakkede flere gange imellem huset og Stefan. Selvom der var godt gang i festen herude, så ville hun gerne udforske huset. Der måtte være noget sjovt derinde! Et eller andet, der ville tage opmærksomheden væk fra den tunge kedsomhed, der var ved at sætte sig i kroppen på hende. Det var for kedeligt blot at sidde i baren. Der skulle ske noget!
I spænding ventede hun på, at Stefan fik sine sidste shots klemt ned. Forhåbentlig var det ikke kun hende, der kunne mærke alkohollens effekt tage form. Hun følte sit hoved var blevet lettere, og der var en mærkværdigt stor lyst efter at sætte gang i sagerne omkring hende. Desuden duftede blodet endnu sødere og lokkende fra Stefan. Skønt hun næsten følte sine hjørnetænder vokse en anelse, så lod hun sig ikke vise det tydeligt til Stefan. Hun skulle ikke tages i at beundre hans hals. Ikke endnu...
"Kom! Lad os se, hvad der sker oppe i huset!" Raquelle greb fat i Stefans arm, da han endelig havde hældt den sidste shot i sig. Hun trak ham efter sig mod det prægtige hus, der kun blev større i takt med, at de nærmede sig. Med et let smil om læberne lod hun sit blik udforske alle de detaljer, der lå i bygningsstilen. Lyse, gule mursten skabte husets fundament, imens der var hvidt træ rundt om vinduerne. Glasdørene stod åbne, hvilket afslørede den vildskab i musikken, de lå lige indenfor. Unge stemmer fyldt med morskab og fest var det, der bedst overdøvede musikken. Hendes smil voksede.
"Noget specielt du har lyst til?" Spørgsmålet faldt, da de endelig havde sat fødderne ind i huset. De var blot netop lige kommet ind, og dermed kunne de kun se det, der skete foran dem. Der var både gang i det klassiske ølbowling, diverse druklege og andre skøre sager omkring dem. Hver og en af aktiviteterne var præget af racernes specielle egenskaber: Vampyrens styrke, asparas elegance og engles forsigtighed. Alt vidnede for det bevidste øje om en fest præget af diverse racer.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

May the vodka be ever in your favor - Stefan Empty Sv: May the vodka be ever in your favor - Stefan

Indlæg af Stefan Tors 3 Jul 2014 - 0:17

Stefan lo lidt af hende, da hun trak ham med sig, . På vejen nuppede han en øl fra en anden, som han tog en tår af og tog med sig ind i huset, heldigvis for ham var de hurtigt forsvundet i menneskemylder til at ejeren af øllen kunne nå at sige noget. Han selv lagde ikke særligt meget mærke til husets design, men mere til den fest der var i gang og de mange muligheder. Han behøvede kun at tænke kort tid efter hun havde spurgt om han ville lave noget specielt.

"Jeg har den perfekte idé, hvis du er klar på lidt udfordringer?" spurgte han så med et glimt i øjet og trak hende hen til en af sofaerne. Han tog en tår af sin øl, før han satte sig ned og trak hende med sig "Okay ... nej vent, vi har brug for flere shots" sagde han så og rejste sig igen "Vent, er tilbage om 2" henkastede han inden han forsvandt.

Kort tid efter, kom han tilbage med et helt fad med shots. Han stillede dem på sofabordet foran dem og satte sig "Okay, vi skal give hinanden udfordringer .. hvis man afviser udfordringen skal man drikke et shot .. hvis man derimod fuldføre udfordringen skal den anden tage et shot" forklarede han så "Hvad siger du?" sagde han så i et kækt smil og kiggede afventende på hende. Han selv syntes legen åbnede op for mange sjove oplevelser.
Stefan
Stefan
Competent (Rank 11)

Bosted : Alene i en mindre 2 værelses lejlighed.

Antal indlæg : 424


Tilbage til toppen Go down

May the vodka be ever in your favor - Stefan Empty Sv: May the vodka be ever in your favor - Stefan

Indlæg af Gæst Lør 12 Jul 2014 - 23:47

Der var en pompøs udsmykning i huset, der var ved at blive ødelagt af den massive mængde af alkohol. Dens effekt var ikke kun til at mærke... Den var også til at lugte! Den overfølsomme luftesans havde ikke godt af en så stærk lugt af alkohol, der praktisk talt kradsede i næsen. Blandingen af det søde, det sure, det stærke og det mere svage alkohol var én stor pærevælling i Raquelles hoved. Det virkede alt sammen som en sammenvisket regnbue, hvis farver gled ind i hinanden.
"Uh spændende! En udfordring!" Raquelle lo fornøjet, imens Stefan løb ud efter flere glas med shots. I mellemtiden havde Raquelle erobret sig et glas med en stærk blanding, der måtte være cola, rom og andre diverse procenter. Med et stort, fornøjet smil til Stefans tilbagevenden, nikkede hun hurtigt og anerkendende. Jo, det kunne sagtens blive til en sjov aften. Det krævede blot, at de turde udfordre hinanden til ting, der ville synes kritiske, svære og muligvis farlige. Aftenen var ung og ideerne var talrige.
"Jeg er med på udfordringen, boy!" Raquelle lagde tryk på benævnelsen boy, som var Stefan af en for uskyldig og rolig støbning. Denne uskyldighed ville de få pillet af ham, shot for shot. Hovedet blev lagt på skrå, imens ansigtet gled i dybe, udfordrende folder. Hendes ansigt flakkede imellem Stefan og shotsglassene, der alle var fyldt med den dyrebare, lækre alkohol, hendes gane allerede sang efter at smage. At mærke.
Raquelle satte sig i sofaen og hævede det ene øjenbryn, imens blikket vandrede fra glassene til Stefan. Hvis hun skulle vide udfordringernes enten uskyldighed eller besværligheder, så måtte hun lade Stefan starte. Han måtte være bedre end hende til at lægge den bund for spillet, der var nødvendig for at aftenen skulle gå i bestemt retning. - "Hit it, angel!" Et enkelt udfordrende fnis undslap læberne inden spillet for alvor gik i gang.

//Beklager sent svar, men ferie you know Ö.. //

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

May the vodka be ever in your favor - Stefan Empty Sv: May the vodka be ever in your favor - Stefan

Indlæg af Stefan Tirs 12 Aug 2014 - 3:25

"Alright, lad os starte stille ud .. så kan det altid blive .. slightly sjovere når vi har fået et par shots i os" sagde han så i et bredt smil, ingen grund til at starte ud med de mest grænseoverskridende - det var sjovere når de var så fulde, at de ikke sagde nej. Han var dog lidt i tvivl om hvad han skulle udfordre hende med, da det var gået op for ham, at Raquelle ikke bare var en hvem som helst - men en hvem som helst vampyr, hvilket der nok skulle lidt mere til før det blev grænseoverskridende for, vampyrer er sære væsner der åbenbart er grænseløse - eller i hvert fald de han havde mødt var ikke specielt tilbageholdende.
Han kiggede sig kort omkring, studerede kort de folk der omgav dem, måske skulle han ikke tænke så meget på at hun var vampyr, men egentlig bare starte ud med nogle 'kedelige' typiske teenager udfordringer? Så kunne han jo langsomt teste hvor hendes grænser var? "Mhh" sagde han tænksomt og kiggede så på hende igen med et lille smil "Vi tager en klassiker, hvis du siger nej til den her, så er jeg ikke sikker på at legen bliver særligt sjov" lo han så, som hentydning til at hun ville være meget sart hvis hun sagde nej "Kan du se hende den blonde der?" spurgte han så og pegede hen på en pige nær en af de store bogreoler "Giv hende et kys af dine bedste" sagde han så og kunne ikke lade være med at grine lidt over sig selv og den lidt typiske udfordring - det var lige før det fik ham til at mindes den gang han var 16-17 år.
Stefan
Stefan
Competent (Rank 11)

Bosted : Alene i en mindre 2 værelses lejlighed.

Antal indlæg : 424


Tilbage til toppen Go down

May the vodka be ever in your favor - Stefan Empty Sv: May the vodka be ever in your favor - Stefan

Indlæg af Sponsoreret inhold


Sponsoreret inhold


Tilbage til toppen Go down

Tilbage til toppen

- Lignende emner

 
Forumtilladelser:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum