Vodka keeps me warm (Manda)

Stedet: Havnen
Datoen: 14 september
Resten finder du i teksten ~

~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

Det var bidende koldt, og vinden blæste og rev i en som om den havde set sig sur på en, regnen piskede ned og det var umuligt at holde sig tør, klokken var lidt i tolv og havnen var så godt som mennesketom, en enkelt fisker var løbet ud for at hændte en glemt værktøjskasse men løb dog indenfor igen da han havde fået fingrende i den.
En yngre kvinde ko gående langs molen, hendes sorte jeans og den sorte hættetrøje klistrede ind til hendes våde krop, kæder hang ned fra hendes bukser i forskellige lægter og størrelser. Hun havde hænderne i lommen og armende tæt op af sig for at holde sig beskyttet bare en smugle for regnen, men intet hjalp det. Ud af den højre lomme i hendes trøje kunne toppen af en vodkaflaske ses, der var log på men så vidt man kunne se var der næsten intet tilbage i flasken. Og hvis man kiggede godt efter kunne man se at hun ikke ligefrem gik lige, dog hvis man spurgte hende ville hun bebrejde den hårde vind, hvilket også bar noget af skylden. For tiden var billig vodka hendes måltid og drikke, da pengene ikke raget til mere, men der kom også af og til andre knap så menneskelige måltider ind over, hun var sulten, og det var længe siden hun sidst havde jaget, da hun som sådan havde vænnet sig af med det. Men blev man sulten nok, så var man ligeglad, og hun var nu engang… meget sulten. Hvilket også var det eneste der fik hende ud fra den smugle ly der var at finde i gyderne. Tankerne var følget så vidt at hun overvejede at sælge sig til en eller anden for husly, men hvorfor ikke lade indsigterne overtage i første omgang? Og se om de hjalp en videre? Før man sank så lavt.

En knoren kom fra hende da det irriterede hende at hun var den eneste der turde at komme ud på molen, hun havde ellers både været igennem gågaden og boligkvarteret, ingen af stederne vovede folk sig ud. Hvor irriterende! Frustreret sparkede hun til en kasse som let splintredes hvorefter den røg ud over kanten og ned i det oprørske vand der af og til plaskede over den ellers så høje kant. Ikke nok med at der ikke var nogen mennesker, hun kunne heller ikke lugte det hvis der var da regnen dækkede for det hele. Hun tog flasken op af lommen skruede lovet af og tog flere slurke af den, til det eneste der blev tilbage var en bundsjat. Hun proppede den nærigt i lommen og stirrede ind imod vinduet til en kro som var åben og som nød godt af regnvejret, da folk søgte der ind, mon man selv skulle sidde sig der ind? Bare for en stund indtil ejeren ville smide en ud fordi man ikke købte noget? Hun blev stående og gloede ind af vinduet forestillede sig at det var hende der var der inde. Dog kom en utilfreds knoren fra hende da en mand gik hen foran vinduet så hun ikke kunne se derind og hendes drøm blev afbrudt.

Det var et irriterende vejr, der var bidende koldt og det var slet ikk til at søge ly til at sove blandt træerne. Manda havde besluttet sig for at finde et sted, hvor regnen ikk ville komme ind i huden. Desværre for ham, havde den allerede gjort hans trøje våd, den var klæbet sig til hans hud og var ubehagelig at gå i. Hans bukser, et par jeans med nogle få huller fordi de var slidte, var også gennemblødte. Han hadede regn, han hadede vådt tøj, han hadede især vand. Han kunne sagtens svømme, han kunne endda stå under et vandfald hvis han ville, men vandet havde en træls følelse mod hans hud. Han hoppede op på en kasse der var ved havnen, der var utrolig mange, men den her var der ikk stablet fem ovenpå. Han kiggede lidt rundt, der var ingen, de ad nok derhjemme og nød ly fra den monstrøse vind der havde skabt sig i luften. Der kom en kraftig vind frem, som fik ham til at vælte ned fra kassen. Heldigvis landede han på sine ben og kiggede op mod himlen, han rakte tunge og smilede stille. Han skulle ikk tages ud af vinden, da slet ikk moder jord. Han kontrollerede jorden, så hvorfor skulle hun have lov til at vinde over ham med de andre elementer?
Han satte sig ned bag kassen og hvilede sin ryg op af den, måske skulle han bare opgive og så finde sig et hotel for natten. Han burde overveje at finde et sted og købe noget tørt og nyt tøj, hans eget var sådan set godt slidt op. Han sukkede stille, han var ikk nærig eller fattig. Men han fandt bare ingen mening i at købe noget, når man alligevel kunne sove hvorend man kunne finde et godt sted. Tøj skulle man vel have, men det kunne blive slidt op og så kunne man bare købe sig et nyt sæt når det var nået så langt.

Han kom til sig selv, væk fra alle sine tanker, da han hørte nogen knurre. Han kiggede sig rundt omkring, han kunne ikk se nogen. Måske var de bag kassen? Han rejste sig en smule og kiggede over kassen, han så en pige der gik surt rundt. Hvad var der med hende? Han kiggede undrende da hun satte benet af til at sparke en kasse der var foran hende. Han blev forbavset over hvor meget i stykker den gik, det var vist ingenting for hende at smadre den. Han satte hovedet på skrå. Han lugtede en smule, hmmm... Det lugtede lidt som en vampyr, men den anden lugt der kom fra hende og vinden der blæste fra hende mod ham, var ham uklar. Han kom med et lavt grin da han så hende finde en flaske frem, hun var åbenbart så utilfreds at hun ligefrem ville drikke... En fjollet person, det var da helt sikkert. Han satte sig op på kassen da hun gik videre, han fulgte hende med blikket, indtil han ikk kunne ane hende så godt, så rejste han sig og gik den samme vej for at se hvad hun havde tænkt sig. Han kiggede undrende på ehnde, hun stod og kiggede ind på kroen, måske ledte hun efter et måltid, men de alle gemte sig for offentligt til at hun kunne? Han trak på skuldrene og gik hen til hende. Han smilede stille da hun knurrede igen, hun ville nok gerne se mere og være derinde. Han bukkede hovedet ned og pustede hende i nakken, "Har du overvejet at finde ly for regnen, eller vil du fortsætte med at kigge ind?"

Hendes vrede samt vinden og regnen havde slettet alle former for spor af andre, hun kunne ikke rigtig spore noget, finde noget eller lugte nogen. ”forpulede møgvejr!” halvskreg hun. Havde der været endnu en kasse havde hun også sparket til denne, det var der dog ikke og hun måtte nøjes med at skære tænder og knuge hænderne. Hun kunne ha kastet flasken med vodka men den smugle der var tilbage i den var dyrebar. Ud over et brød hun havde stjålet for to dage siden var vodka det eneste hun havde drukket eller for den sags skyld ladet som om hun spiste den sidste uge… Og det var lidt for længe at gå efter hendes mening! Hvis hun kunne ville hun ha skubbet manden i vinduet væk så hun kunne se ind, bare det at forestille sig at hun var der inde… det var nok, nok til at føle bare en smugle varme, nok til at forestille sig at hun var tør, og var ved at få mad. Det i sig selv ville være nok. Hun lukkede øjende, og på trods af at manden stod der endnu så kom forestillingen tilbage, lige indtil et vindstød skubbede hende så hårdt at hun var ved at vælte, uopmærksom og uforberedt som hun var, var hun lige ved at miste balancen, det havde nok også noget med hendes promille at gøre, men det overbevidste hun sig selv om at det ikke var. Hun stampede irriteret i jorden og så op ad ”forpulede kælling! Tror du at du skulle få mig ned! Dig af alle?!!” skreg hun som om noget eller nogen kunne høre hende. Hun førte den hånd der ikke bevogtede hendes dyrebare vodka op til panden og hun tørrede hendes ansigt af for vand, det hjalp dog kun i få sekunder.
En knurren kom fra hendes tomme og udsultede mave, og hun knurrede mindst lige så højt tilbage ”ååh hold kæft tror du ikke jeg har problemer nok i at holde mig rask!” halv hvæsede hun af hendes mave, som en anden galning.

Som om hun var ædru trak hun vodkaflasken op af lommen og ville bruge den som våben, samtidig med at hun drejede rundt og tog et skridt tilbage da hun hørte stemmen og mærkede pustet i nakken ”hvem satan er du” knurrede hun og stirrede på ham, på trods af de tildækkede øjne kunne hun sagtens se ham. ”og hvad helvede mener du med det!” hun vaklede let da hun jo på under en time havde næsten tømt hendes sidste vodka. Hun fik øje på den slat der var tilbage i vodkaen og sank den hvorefter hun kom den i lommen som om den var det pureste guld. ”man kan sgu da ikke komme ind nogen steder når man ingen penge har din nar” knurrede hun. Synligt irriteret, forvirret, udmattet og udsultet stillede hun sig i en mere ’holdbar’ position, og da også lidt mere præsentabel. ”med mindre du har penge på dig, så skrid inden jeg æder dig!” og selvom han var tydelig højere end hende, og hun ikke anede om han var menneske så var hun ligeglad, dels den berusede tilstand, og dels den træthed der klaskede hende i hovedet. "burde du ikke selv skride ind!?" mumlede hun og knugede vodkaen med den hånd der bevogtede den, alt imens hun forsøgte at se på ham, men han svimlede lidt for hende.

Han kiggede stille på hende, hun var vist i et utrolig dårligt humør. Han sukkede stille, vejret var vel heller ikk ligefrem til at smile over når det var så voldsk og koldt. En god ting ved at være varulv, man følte sig ikk kold uanset hvad næsten. Han havde dog følt sig kold når han havde blodmangel. Han kiggede stille på hende, han holdt øje med hende, hendes adfærd. Man skulle nødig dumme sig overfor en hidsig fulderik, som også var et væsen. En farlig kombination måtte man sige, en grund til at han aldrig drak. Han kunne sådan set heller ikk, der skulle intet til for at gøre ham fuld og når han var fuld havde Black frit udbytte til at lege rundt i hans krop. Han sukkede stille, en varulv der havde sit eget liv, to i en... Han smilede stille, det var tilbuddet på ting i en butik. Tag to, betal for en... Han grinede let. Han kiggede opgivende på hende, hun knugede sig næsten op af vinduet, som om hun kunne gå igennem det eller var derinde. Han gned sin tinding, en tosse. En rigtig tosse. Han sukkede opgivende, måske skulle hun finde sig noget ly inden hun endte med at ødelægge glasset så tæt hun var på det. Det gav et sæt i ham da der pludselig kom et utrolig kraftigt vindstød, som hende var han også ved at miste fodfæstet. Han stod ikk op af noget, eller i nærheden af noget så han kunne balancere sig. Han fik dog heldigvis en fod foran sig så han ikk ville falde. Han kiggede op mod himlen og snerrede en smule af det. Han blev overrasket over at høre hende, hun skrålede af vejret. Eller af nogen? Han rynkede brynene, der gik lidt tid med stilhed, før hun igen råbte. Hun var vist i rigtig dårlig humør, selvom det kun var hendes mave der fortalte hende en lille hentydning. *Holde sig rask?* tænkte han undrende.

Han kiggede på hendes flaske og tog fat i hendes håndled der holdt flasken med det samme. Han smilede stille til hende og fik et udfordrende blik, "Måske skal du passe lidt på med at slå andre der bare snakker til dig..." sagde han roligt og slap hende da han fandt ud af at hun kun gjorde det som hurtigt forsvar hvis han ville gøre noget. Han kiggede på hende, "Hvor uhøfligt, man plejer vel at præsentere sig selv først..." sagde han opgivende og smilede let til hende. Han rynkede brynene over at se hende vakle, hun var vist mere fuld end hun prøvede at vise ham. Man skulle vel heller ikk virke tåget overfor en fremmed i sådan et vejr. Han kom med et lille grin da hun havde opdaget der var noget tilbage i flasken og gemte den for ham. Hun måtte hellere end gerne beholde den for hans skyld. Han kiggede opgivende på hende, han smilede stille. "I forhold til at du holder en vodka, ville man tro du havde penge på dig..." sagde han opgivende. Han slikkede sig halvt om munden, "Så det gør du?" smilede han udfordrende. Han lænede sig lidt frem af mod hendes ansigt og fik blidt en hånd under hendes hage. Han fik hende til at løfte hovedet, "Du må da gerne forsøge..." svarede han og slikkede hende på halsen. Han trak sig lidt hurtigt tilbage så hun ikk slog ham væk. Han fik hendes hætte mere over hendes hoved, "Jeg gad gerne, men jeg vil hellere leje et hotelværelse end at være inde i stanken af mennesker på kro..." svarede han. Han strakte sig og vinkede til hende, "men jeg vil nødig forstyrre dig i din stirren ind i kroen..." smilede han og begyndte at gå. Han kiggede rundt, "hmm... Hvor er der mon et hotel..." sagde han til sig selv.

”argh forpulede lort!” mumlede hun da hun kom til at vrikke om, ”satans til møg, ikke nok med at det er lorte vejr så er kraft ederme også uheldig!” hvæsede hun imod jorden. Hun skulede til ham da han tog fat i den hånd der holdt flasken, dog gjorde hun ikke noget ved det da han hurtigt slap hendes håndled igen ”måske skulle du passe bedre på hvem du snakker til” halv mumlede hun da hun ikke helt havde styr på sig selv.. Hendes øjne lyste kort op da hun blev rasende over at vinden blæste så meget på hende, og hun besluttede sig for at vende vinden for en stund, så en let lille vind kom omkring dem begge og gjorde det vindstille i få sekunder. Hvorefter vinden tog kraftigt til igen ”DET VAR DA SATANS SOM DU ER PROVOKERENDE I DAG” skreg hun af vinden.
”hvem siger at den er betalt” mumlede hun ”og når man holder en vodka, hvorfor skulle man så ha penge? Man kunne lige så godt ha brugt de sidste på dem! Det er trods alt billigere end mad! Men i lægten bliver det lidt sværere at holde sig mæt på” knorede hun til ham *hvorfor fanden skulle jeg betale for den? Den stod sammen med 50 andre! Han har sikkert ingen gang opdaget at den mangler! * tænkte hun og nikkede for sig selv.
Hun knugede vodkaen hårdere da han kom tættere på hende, i frygt for at han ville tage den fra hende, og det fik også hendes arm til at vige længere bag ud, dog blev hun stående. Hun stirrede på ham ”ja nu du spørg så havde jeg faktisk tænkt mig det!” knorede hun af ham, og skulle til at skubbe ham væk da han slikkede hendes hals, dog trak han sig for hurtigt tilbage. ”hva satan. Du fandeme nærgående!” knorede hun, men måtte for få sekunder stoppe de trugende ord da det kort svimlede for hende, og hun halvvejs væltede. Dog ratede hun sig hurtigt op og lod som om intet var sket. Hun undrede sig over hvorfor han havde trukket hendes hætte mere på, men opgav at tænke over det da hun mest af alt følte sig fornærmet. Hun trak vodkaen op at lommen, skrogede lovet af og drak den sidste smugle, knorede så da der ikke var mere tilbage. ”hvis du har så mange penge hvorfor satan står du så ude i regnen og er kold når du kunne ligge og dase den på et hotel hva?” knorede hun irriteret, og så opgivende på flasken, hvad nu ? alle butikker havde lukket, og hun havde ingen steder at være. Hun så efter ham, han havde fornærmet hende, og nu regnede han med at han bare kunne skride uden videre? ”hvorfor spørg du ikke en der er kendt i området! Din nar!” råbte hun efter ham da hun hørte hvad han sagde. Hun kylede irriteret flasken efter ham, og med mindre han dukkede sig eller på anden vis forsøgte at undvige den ville den ramme ham lige i nakken. Hun gik efter ham, hvis flasken havde ramt som hun ville, ville hun grine af ham, hvis ikke ville kun knurre kort, men hun ville under alle omstændigheder gå efter ham eller hen til ham. Om ikke andet kunne et skænderi holde hende i gang. Hun skulle fandeme ikke forsøge at falde i søvn nu, så ville hun sgu ikke vågne.

Han kiggede undrende på hende, gad vide hvad der var galt med hende? Han sukkede opgivende, en hidsig tosse. Han kløede sig i nakken, han burde næsten få hende til at falde i søvn inden hun gjorde skade på nogen og/eller sig selv. Han kom med et opgivende grin da hun svarede igen, "Desværre så frygter jeg ikk fulde kvinder..." svarede han roligt. Han sukkede stille over vejret, vandet blev pludselig kraftigere ned mod dem. Det gav et lille prik i hovedbunden når vandet ramte ham hver gang. Han kløede sig lidt på hovedet og kiggede rundt omkring, der var stadig ingen omkring. Selv hvis der var, ville de nok løbe for at undslippe regnen. Det var underlig da der i få sekunder, næsten ingen vind var, men den kom hurtigt tilbage. Og i samme øjeblik, havde hun sat råbestemmen igang og råbte af vinden. Han smilede stille, han ville gerne gøre noget, men det var spild af kræfter da han alligevel snart fandt et sted at gå ind, det var ihvertfald planen.
Han kiggede undrende på hende, ikk betalt? Han sukkede stille, hendes tøj mindede sådan set også om sådan en junkie der stjal for at have råd. Han smilede let, "Jeg gætter ikk på at man lige præcis har råd til en flaske, man har nok lidt mønter tilbage på det." svarede han opgivende. Han blev lidt overrasket over hende, var det hendes måde at holde sig mæt? Hun måtte være uden penge overhovedet, eller arbejde... Han gned sin nakke, hvor besværligt... Han rystede stille på hovedet over hende.

Han kiggede på hende, hun elskede vist sin flaske med en resterende slat vodka meget. Han rullede med øjnene, hun behøvede nu ikk gemme den væk, han kunne ikk se hvad alkohol skulle hjælpe i sådan et møgvejr. Han kom til at grine en smule over hendes svar. Han smilede lumsk, "Du må da gerne forsøge hvis du vil, men lad hellere være, så du ikk mister din selvrespekt..." smilede han bredt. Han kiggede opgivende på hende, hans gule øje gav et skær fra sig. "jeg gør sådan set bare det der falder mig ind..." svarede han roligt. Han smilede stille over hendes måde at stå på, hun svimlede vist. For meget vodka på én gang, måske? Han lod som ingenting, såvel som hun gjorde. Det skulle nok ende med at hun faldt i staver et tidspunkt, hvis hun kunne være sådan allerede. Han kiggede stille på hende da hun tog sin sidste slat vodka, en rigtig alkoholiker som brokkede sig over at hun intet havde tilbage. Han trak på skuldrene, "Fordi det er kun sidste løsning, jeg gider ikk spilde tid på hotel hvis jeg kunne være fri..." svarede han roligt. Han smilede drillende. "Måske fandt jeg bare en der kunne komme med til at give mig varmen igen?" svarede han for at være en smule næsvis overfor hende. Han gik videre og kiggede sig stille omkring, måske var der et hotel på næste gade? Han ignorerede roligt det hun sagde, han ville ikk til at starte noget op med hende på den måde, de kunne snakke almindeligt frem for at råbe. Han stoppede op da hun kylede flasken mod ham, den faldt til jorden uden at ramme ham, men det lignede heller ikk han gjorde noget. Han vendte hovedet og havde to gule øjne. Han fik et djævelsk smil frem og slikkede sig om munden, "Så det er sådan vi leger?" snerrede han en smule og gik hende i møde. Han tog fat i hendes håndled og trak hende med ind i en gyde. Vinden var mere stille der, men stadig en smule kraftigt. Han slog hende mod en væg og holdt hendes håndled over hendes hoved. Han fik hendes hætte af med den anden hånd, "Måske skal jeg give dig igen for at kaste en flaske efter mig?"

Næ hun havde hverken råd til mad eller husly, derfor stjal hun sig frem. Og derfor blev hun hurtigere beruset end hun plejede, fordi hun ikke havde noget mad at fortynde med. Hidsig… ja … tosse, måske?
”du burde frygte mig” snerrede hun ad ham, dog blev hendes opmærksomhed revet væk da regnen tog til ”det var da satans som du er stædig i dag!” knurrede hun op imod luften, og lavede en arrig grimasse.
Hun orkede det ikke, var for træt, udsulter, og udmattet til al dette, men vodkaen der havde gjort hende dejlig beruset havde sat en dæmper på det med sulten, så hun følte den ikke helt så meget. Derudover pressede sygdom også på, men igen havde hendes berusede tilstand lagt en dæmper på dette også. Hun rystede kort på hovedet af udmattelse, og hun ville sikre sig ikke at falde i søvn på trods af sin træthed.
”så gæt du hellere på at man slet ikke har råd til noget” knurrede hun af ham. *mænd! * tænkte hun og himlede med øjende.

Bare det at han kom tæt på hende tog hun som et tegn på at han ville forsøge at stjæle hendes flaske, da det var det eneste der skete når hun for en gangs skyld havde til vundet sig noget. Alkoholen holdte hende mæt og lidt varm, men efter som hun var løbet tør for det ville befrielsen for at tænke på dette snart være ovre. ”vi får se hvem der mister mest selvrespekt” knurrede hun, brugte dog de fleste af hendes kræfter på at følge efter ham, så få havde hun tilbage. ”falder dig ind? Så håber jeg at de falder dig ind at det er knap så klogt at begive sig rundt her når du ikke aner op og ned, og du burde nok også tænke over hvem du taler til” knurrede hun. Hun kendte nu nok byen bedre end ham, nærmest ud og ind som sin egen lomme. Det irriterede hende det han sagde og det var ikke svært at se at han gjorde hende sur ”hentyder du til noget specifikt ?” knurrede hun af ham.
Hun forstod ikke hvorfor flasken ikke ramte ham, den burde han ramt ham, hun missede ikke på den måde, hvorfor faldt den til jorden? En knurren kom fra hende da hun så den anderledes øjenfarve, hvad satan var nu det? Hun rystede bekymringerne af sig, og forsøgte at ignorere de manglende kræfter, hvorpå hun gik hen imod ham, og til hendes overraskelse gik han hende i møde ”satans køter!” mumlede hun, da hun havde på fornemmelsen ud fra øjende at han var en varulv.
Et kort skrig kom fra hende da han slæbte hende med ind i en gyde, dog ikke uden vis besvær. ”MØGKØTER!” skreg hun af ham, dog ikke på en bange måde, nærmere irriteret. Hendes hjørnetænder voksede sig længere da han tog hætten af hende og hun hvæsede af ham som en anden kat ville ha gjort, dog kraftigere. ”ja lad mig se hvilke træks den lille hvalp har lært!” hendes stemme var iskold, og han kunne ikke holde hendes håndled hvor han gerne ville uden en vis besvær. Hun trak det ene knæ op til sig for at skabe afstand, for hvis han ikke flyttede sig ville det enten ramme i hans skridt eller hans mave. Hun skulle ha gemt flasken, det ville ha været sjovere, men hun kunne nu sagtens klare sig uden. Hun rystede dog på hovedet for at holde udmattelsen af sig, men nægtede at lade sig påvirke af det.

Han kiggede stille på hende, hun så ikk fattig ud på sin vis... Det var egentlig ret underligt at hun ikk havde fået skaffet sig et arbejde, så havde hun jo lidt at gøre med. Han smilede opgivende til hende da hun sagde han burde, han fik sit hår væk fra panden. Det havde klistret sig til hans hud pga regnen. Han ansigt var fuldkommen gennemblødt. Han fik et opgivende udtryk da hun råbte af regnen igen, hun havde ihvertfald ikk godt af mere at drikke, det var sikkert.
Han kiggede stille på hende, uanset hvad hun sagde, så så hun ikk frisk ud. Hun trængte meget til at hvile, måske komme ind under dynen og så hvile sig der, men som hun selv sagde, skulle han gætte på at hun ingen penge havde. Hun kunne ikk engang købe sig en dyne og så bare sove med den et sted. Han kløede sig i nakken, han burde ihvertfald få hende ind i varmen et tidspunkt. Han smilede stille til hende, "Jeg tror på at du ingen penge har, men det jeg ikk forstår er hvorfor du ikk bare får dig et job, et nemt til gode penge. Sådan nogle findes skam." svarede han hende. Han gned sin skulder, hans krop var iskold, men han frøs sådan set ikk. Hun måtte næsten have det værre med kulden end ham.

Han kiggede på hende, hun havde sin forsvarsposition på, eller mere beskyttelse da hun gemte sin flaske endnu mere jo tættere han var på hende. Det var ikk til at forstå, hvordan en flaske kunne betyde så meget for hende. Han kiggede stille på hende, han trak på skuldrene, "Jeg mister det ikk, fordi jeg har det ikk..." smilede han. Han fandt sig ikk bedre end andre, han var ligeglad med at tabe til dem. Men han burde nu nok kunne klare en fuld vampyr hvis det skulle komme til det. Han kiggede opgivende på hende, han gabte stille. "Hvis jeg ikk vidste op og ned, tror du så selv jeg havde begået mig herhen?" fnøs han over hendes teori. Han smilede stille, "Jeg ser mere end du aner, og ved mere end du tror." sagde han roligt. Han strakte sig, "Desuden er jeg ligeglad med dig, jeg snakker til dig som du snakker til mig, længere er den ikk. Hvis du føler dig provokeret, så må du squ bare tage dig sammen og snakke bedre selv." snerrede han af hende. Han var så småt begyndt at blive irriteret over hendes opførsel, han overvejede bare at skride og så lade hende følge efter hvis hun ville. Et tidspunkt blev hun vel for træt til at ville. Han trak på skuldrene da hun spurgte om han mente noget med det, egentlig ikk faktisk. Han gav hende vel sådan set bare igen for alt det hun sagde.
Han kiggede irriteret på hende, han var enormt træt af hendes person. Hun knurrede af alting, råbte hele tiden. Hun kunne vel sådan set bare holde mund i fem minutter, kunne hun ikk? Det var som om hun var oplagt på en slåskamp eller skænderi, men han havde ikk lyst til det, selvom han elskede sådan noget. Det var for lavt at slås mod en fuld kvinde, man skulle ikk falde for sådan en lav provokation. Han kiggede stille på hende, han smilede ondt. "Kan du ikk finde andet? Den er ved at være utrolig gammel at bruge på en varulv..." grinede han stille. Han lod sin hånd komme bag hendes hoved og tog hårdt fat i hendes hår. Han rev hendes hoved lidt ned, så hendes hals var blottet. Han fandt det næsten underholdende at hun prøvede at fornærme ham, i stedet for at slå ham eller bare noget i stedet for at snakke. Hun var enten for fuld, eller for svag til at gøre nogle af delene. Han smilede til hende, "Hvilke tricks? Jeg tager da bare en af dine..." smilede han og havde sine skarpe tænder fremme. "Vil du ikk prøve at vide hvordan det er at blive bidt af en varulv? Vampyrer er skabt til det, så det bid måtte ikk have været så slemt for dig." Han kiggede lidt undrende ned, han mærkede hendes knæ ved maven og kom med et lille grin. Ynkeligt forsøg, men hun prøvede da. Han løftede sit ben og fik sparket hendes ben ned igen. Han bukkede sig lidt ned og lagde munden ved hendes hals, "Som vampyr, må du ikk miste for meget blod, så gad vide hvordan sådan noget ser ud når de mangler for meget?" smilede han og bed hårdt fat i halsen på hende. Hans tænder trak hårdt ned i kødet ved hende.

Hun fnøs af ham ”hvis jeg kunne få et job tror du så ikke jeg havde det? Jeg er ikke dum og jeg er van til at arbejde, det er bare ikke så let som du rander og tror!” kom det koldt fra hende. Hvorfor satan skulle hun rande rundt og fryse, og leve af vodka hvis hun kunne få et arbejde? Det havde hun skam prøvet, og hun havde haft et, indtil hun blev fyret.
Hun var gennemblødt og kold, iskold og det hjalp bestemt ikke at hun hverken havde mere vodka til at holde hende varm, eller det at hun nu brugte energi på et skænderi, men det ville holde hende beskæftiget.

Ja som alle andre følte han at hendes person var provokerende, og irriterende, specielt når hun var i dette humør. Men hun havde ingen hun skulle tage hensyn til, så hvorfor forsøge at tage hensyn nu? Ja hun trængte helt bestemt til hvile, men nok lige så meget mad, eller bare noget andet end alkohol, det kunne langt fra være sundt at leve på vodka så længe.
Vodkaen brændte i hendes åre, og vampyrdelen af hende gjorde alt for at gøre det af med dette stor, hvilket var ulempen ved dette, hun kunne umuligt være fuld særlig længe af gangen med mindre hun blev ved med at drikke. Det samme når hun røg, nikotinen blev også hurtigt bekæmpet og derfor var hun normalt storryger, men pengene rakte ikke til det, og det var satans svært at stjæle cigaretter, derfor hjalp det også til at hun havde dette humør.
”jo jeg kunne godt finde på noget andet, du er bare for lavt stillet til jeg gider at bruge kræfter på det!” knurrede hun ad ham, og blottede tænder. Det lilla og grønne skær der kom fra inde bag hendes pandehår blev langsomt skiftet ud med rød. Hun forsøgte at trække sig længere tilbage fra ham, men eftersom hun stod op af en mur var det umuligt. En knurren kom fra hende da han blottede sine tænder, og da sparket ikke hjalp hende blev den knurrende lyd højere ”satans” mumlede hun og hvæste af ham. ”stop” knurrede hun ide hans hoved kom for tæt på hendes hals, ikke som en ynkelig bøn, mere som en kommando til at han skulle stoppe. Et anstrengt støn kom fra hende da han bed igennem hendes hud og forsøgte at vride sig fri af hans greb. Dog tog det ikke lang tid før hun slappede mere af, hun stod helt stille og havde halvvejs lukkede øjne. Hendes blod måtte smage en del af al den alkohol hun havde indtaget, dog ville han også kunne smage englen, eller den faldne engel så at sige. Som fandt hun det behageligt stod hun helt stille og gjorde intet. Hvis han slap hendes hænder ville de blot falde ned langt siden, uden at gøre videre modstand.
I et kort øjeblik lyste hendes øjne op i lilla og et meget målrettet og kraftigt vindstød ville skubbe ham væk fra hende, hvis han ikke faldt bag over ville han i al fald ende en meter væk fra hende. Hun faldt sammen sad nede på jorden og lod afkræftet den ene hånd dække for hullet i hendes hals, han havde taget meget, heldigvis ikke for meget. Hun stønnede lavt som om det havde været en stor anstrengelse at lave dette nummer.
Hun så op på han med igen røde øjne der lyste igennem hendes pandehår ”en anden gang vovse…” mumlede hun og kom på benende på trods af at hun mest af alt lignede et lig ”så husk hvem der er herre, man bider ikke af den hånd der fodre en” mumlede hun, og lod hånden der før holdt for hendes sår falde ned langt hendes side så en smugle blod løb ned af hendes hals, mørkerødt og skindende som havde nogen kommet sølv i det. Dog voksede såret langsomt sammen og blodet stoppede. Nej det lignede ikke at hun kunne gøre mere modstand end den hun netop havde gjort alligevel var hun for stolt, og sikkert også for provokerende i sind til at hun ville lade ham slippe af sted med det uden en vis form for modstand.

Han kiggede stille på hende, han smilede stille. "Du kunne også bare finde en der er rig og så arbejde personligt for dem?" foreslog han opgivende. Hvis man var hende, ville man næsten det job man kunne få uanset hvad. Han trak på skuldrene, "Jeg har aldrig arbejdet, jeg har ikk behov for det fordi jeg har penge til alt." svarede han for at give hende ret i at det nok ikk var så nemt som det lød. Han kiggede på hende, også hendes krop gav udtryk for at hun ingenting havde stort set. Hun så ud til at være frosset ihjel næsten, hendes hud kunne næsten gå fra at være blå frem for bleg, man blev vel det ene eller det andet af kulde? Man skulle tro at hun hele tiden råbte, for at holde en skænderi kørende, så hun kunne få varmen af at blive vred? Han trak på skuldrene, det var en teori ud af mange.

Han kiggede fortsat irriteret på hende, det blev dog lidt mildere da hun havde tiet stille i noget tid. Det var en måde dejligt at få lidt fred fra hendes råben og skrigen mod ham. Han sukkede let, han ville have hjulpet hende, men gad han det nu? Enten ville hun ikk tage imod det, eller også ville hun bare begynde på noget nyt skulle man tro. Han kiggede på hende, hun så irriteret ud, men ikk over ham? Han trak på skuldrene, måske var det bare ham. Han kiggede på hende, det var egentlig underligt at tænke over hvor fuld hun var, men alligevel ikk var faldet endnu. Selv vinden ville kunne vende hende så let som ingenting, men hun stod stædigt og fast på jorden.
Han kom med et opgivende smil over hendes undskyldning, han grinede stille. "Lavt stillet? Hvorfor skulle en vampyr være bedre end mig? Desuden vil jeg ikk sige sådan, hvis du havde været varpyr, så synes jeg du kunne have ret til at sige om du var bedre end mig som race..." sagde han opgivende. Som en tidligere varpyr, havde han været begge dele og fandt ud af at der næsten ingen forskel er på de to racer, de er mere ens end man skulle tro og alligevel var de forskellige... Han trak på skuldrene ved tanken, en gammel tid, måske skulle man finde sig ind i den nye og se sig selv som bedre end vampyren igen. Han kiggede på hendes øjne, de røde var kommet frem og hun gav ham endda ordre. Hvor sødt... Han smilede, "Du står ikk i positionen til at kunne give mig ordre..." hviskede han før han havde bidt hende i halsen. Han rynkede brynene, hendes blod havde en smag af alkohol, så hednes promille måtte være høj. Han hadede smagen af blod, men siden han sagde han stjal et trick fra hende, så måtte han vel bare gøre det fuldt ud. Han kunne mærke hvor slap hun blev i kroppen, så han valgte at slippe hendes hænder og lod dem hvile på væggen sammen med hans underarme.
Det gav et sæt i ham, han mærkede et vindstød der var unaturligt og han slap hende. Han skulle ikk trækkes væk og få noget af hendes kød med sig. Han kom en meter fra hende og så hende falde til jorden. Han gav et fnøs fra sig og fik tørt noget blod af sin mund. Han smilede til hende, "Kunne den lille stakkel ikk holde til mere?" grinede han let. Han bukkede sig ned og kiggede på hendes hals, hun havde fået et stort bidemærke fra ham. Hans tænder var ikk skabt til at bide på samme måde som en vampyrs.
Han smilede let til hende da hun sagde vovse, han slikkede sig halvt om munden. "Du har vist nok kræfter til at være rapkæftet..." smilede han og tog fat i hendes hår. Han løftede hende en smule op i håret, "Du har kræfter til at stå, til at tale næsvist, men hvor mange har du tilbage for at undgå at jeg kan slå dig ihjel?" spurgte han og kiggede på hende sår, der langsomt var begyndt at hele. Han smilede stille og slap hendes hår, han tog fat om halsen på hende og pressede hende mod væggen. "Måske jeg hellere må give dig et nyt sår, frem for at du mister dit gamle..." sagde han stille. Han slap hendes hals og bed sig hurtigt fat, inden hun kunne nå at gøre noget så han ikk ville kunne få fat i hendes hals med tænderne. Han pressede en smule hårdere denne gang og begyndte at drikke af hendes blod igen. Han havde ingen planer om at slå hende ihjel, men det ville være nemmere at få hende steder hen hvis bare hun valgte at falde i søvn og holde kæft.

”Nå ja for en rig person vil have mig til at arbejde for sig! Udelukkende for at arbejde og intet med lyster. Når du finder sådan en så siger du til!” knurrede hun ”jamen hvis du er så rig hvorfor rander du så rundt i pjalter! Og du skulle nødig komme med råd så!” lettere rapkæftet, og ikke specielt velovervejet.
Jah hun brugte i den grad skænderiet til at holde varmen, til at holde sig selv beskæftiget så hun ikke tænkte på kulden der rev og bed i hende som var det en konkurrence.


Hendes blodtab havde lagt en vis dæmper for skænderiet, ikke at hun ikke kunne råbe mere af ham, det tog blot flere kræfter end hun lige på givende tidspunkt havde til det. Og han havde ret i hans teori, hvis han ville ha hjulpet hende, ville hun ha fundet på tusind bagtanker han havde og et endnu større skænderi ville ha kommet ud af det, det med at stole på folk var nok ikke hendes stærke side, og hendes meget irritable humør gjorde det næsten umuligt at tale fornuft ind i hende.
Nej selvfølgelig ville hun ikke vælte, det var hun alligevel for stædig til, trods hendes minimale kropsvægt ville hun ikke vælte, men det havde nok også noget med hendes magi at gøre.
”hvad ved du om det” knurrede hun lavt, hun hørte vist ikke rigtigt efter hvad han sagde, men det kunne man vel ikke bebrejde hende, og dog det var vel hendes egen skyld? Det hele svimlede for hende, og ikke på den behagelige berusende måde som stoffer og alkohol af og til gav hende, nej lige nu var det alt andet end det, mest af alt var det nok blodtabet der gjorde det, men kulden hjalp fantastisk godt med. ”jeg skal nok selv bestemme hvem jeg giver ordre og hvornår” knurrede hun lavt, og brugte alt for meget energi på at holde sig oprejst, hendes krop var ved at fatte at det ikke gik meget længere endnu, men hendes sind derimod fandt ingen grænse endnu, og hvor længe kunne hun holde sig kørende på det? Stædighed var ikke altid det bedste.
Hendes højre hånd greb fat om hans hals da han hev hende op i håret, et lettere desperat forsøg på at få ham til at slippe, og et anstrengt støn kom fra hende ”slip” knurrede hun lavt, og forsøgte at stramme sig greb omkring hans hals, men det kostede hendes højest sandsynligt flere kræfter at holde sin hånd der end det gjorde ham at ignorere det, ”du vil blive forundret” mumlede hun lavt, og lukkede det ene øje da hun godt vidste hvad han ville fortage sig.
Slaget op af muren formåede at presse luften ud af hendes lunger for en stund, hvilket resulterede i en alt for forsinket klynken. Nej hun holdt ikke til meget mere og det var tydeligt at se på hende. Udmattet gav hendes hånd slip på hans hals og endnu et klynk kom fra hende, hun tog fat i den arm der holdt hende med begge hænder og forsøgte at alle kræfter at få ham til at give slip, de kræfter var dog ikke mange og han ville nok knap ænse det ”forpulede møgkøter! Slip!” hun forsøgte at rive sig løs, rev og sled i det, vendte og drejede sig, eller forsøgte på det. Det gennemblødte tøj gav sig en smugle og begyndte at revne lidt, det gjorde hæsligt ondt i hendes hals hver gang hun rykkede sig, da han stadig havde fat. Hvis dette forsøg ikke hjalp ville hun slappe af i alle muskler, og hvis han ikke holdt hende oppe ville hun falde til jorden, om han så nåede at trække sine tænder ud fra hende eller ej.
Hvis det derimod hjalp ville hun så vidt muligt skubbe ham længere væk fra sig og derefter falde til jorden hvor hun ville forsøge at skubbe sig selv væk fra ham, dog ville hendes kræfter være brugt op og hun ville ende med at sidde på jorden med halvlukkede øjne, mens hendes krop ville forsøge at bruge kræfter den ikke havde på at hele såret.
”stop” mumlede hun, men hendes øjne tillod ikke at åbne sig helt. Irriterende stædig hun var, ville hun på trods af dette ikke dø af det han havde gjort, i hvert fald ikke endnu.






//undskyld undskyld undskyld for det langsomme svar Dx!!! håber du kan tilgive mig!!! //