Tro, hvad tror du selv (Nicole Sanders)

Wyatt kom kørende på sin motorcykel. Han havde cowboy bukser og sin læderjakke på. Indenunder bare en v-formet t-shirt. Han kunne næsten ikke se vejen for bare regn. Han var blevet fanget midt i det hele. Han vidste der ville være chance for at han kørte galt i det her vejr, så han valgte at køre ind af den første vej han kunne. Lidt efter stod han ved domkirken. Han vidste at den ville være åben men at der sikkert ikke ville være nogen der. Han regnede med at der først kom en for at låse den ved en 22 tiden så han kunne vente der for at se om uvejret ville sænke sig. Så kunne han også få tørret sit tøj. Han kørte der op og sted af sin motorcykel og låste den hurtigt. Derefter løb han over til domkirkens store døren. Han åbnede dem langsomt og trådte ind og lukkede dem efter sig. Han børste det værste vand af sig og kom med et '' nrg ''. Han smed sin jakke over en af bænkene og begyndte med våde, dryppende skridt at gå op mod de mange lys der stod tændt. Han var drivvåd fra top til tå. Der var ikke et tørt sted på hans krop. Han rystede sit hoved for at slynge noget af regnen af sig. Han kiggede lidt rundt *Af alle steder så lige her.. Dejligt* Wyatt sukkede. Kirker havde aldrig rigtig sagt ham noget. Han troede på teknologi og biblen virkede som et eventyr i hans øjne. Dog havde han aldrig haft noget imod det. Det sagde ham bare intet. Han stillede sig op til de mange lys og satte sine hænder ind over dem for at få lidt varme.

Åh Gud hvor havde livet bare været underlig på det sidste. Først alt det med Thomas og med Derek - For ikke at sige Romain. Så var der også lige det faktum at hendes mor valgte at stå op fra de døde og hendes far besluttede sig for at fucke up endnu engang. Det var s¨dan nogen underlige dage, generelt så var det bare et underligt liv og Nicole følte slet ikke hun kunne finde hoved eller hale i noget som helst.

Når Nicole var ked af det så søgte hun ofte op til Dom kirken, hun vidste ikke om hun ligefrem ville kalde ked af det, det humør som hun var i lige nu. Men hun var nok bare meget forvirret og en smule frustreret og hun følte at hun havde brug for at trække vejret. Når man var 19 år gammel og stadig teenager tænkte man ofte for meget over tingene og det følte NIcole lige nu uden tvivl at hun gjorde, som havde hun brug for bare at... Ja bare at være og slappe af.

Nicole sad på trappen foran kirken, hun så godt den unge mand på motercykel og hun så ligeledes en enkelt hjemløs der sov med sin hund under et træ, men hun bevægede sig ikke lige nu. Istedet tændte hun en smøg og sugede røgen ind i hendes lunger for roligt at puste den ud i natten. Nicole var halv engel og selvom Gud stadig aldrig havde talt til hende, så vidste hun at hun var en del af en højere magt - og på en eller anden underlig måde så kunne hun godt lide det, som var det tryghed og som var det ganske behageligt og dejligt at tænke på.

Wyatt havde godt set at der sad en kvinde på trappen udenfor. Han vidste dog ikke hvorfor hun ville sidde udenfor i det vejr. Der styrt regnede jo. Han rystede lidt på hovedet over tanken. Han varmede sig en smule før hans samvittighed fik vundet over ham. Han trippede lidt og kom så med et irriterende '' For Fuck Sake ''. Derefter gik han over imod den store hoveddør igen. Han kunne regne ud at kvinden nok var ked af det. Han kunne ikke forestille sig hvorfor hun ellers ville sidde alene ude i regnen. Han tog fat i den store dør og åbnede den. han kiggede ned på Nicole med et skævt smil og sagde med en indbydende stemme '' Hvorfor kommer du ikke med ind.. Hvis ikke andet kan vi snakke lidt indtil vejret bliver bedre ''. Han rakte en hånd ned mod hende for at hjælpe hende op. Normalt ville Wyatt være ligeglad hvis han kørte forbi og hun sad der, men når han var der og havde tid til at lade hans samvittighed overbevise ham om at det var det rigtige at gøre så gjorde han det. Dybt inde var han en god person, der skulle bare noget til før den side af ham viste sig. Han håbede inderligt på at hun ville tage imod hans hånd og komme med ind for ellers blev han nød til at sidde med hende ude i regnen og det havde han bestemt ikke lyst til. Han mente han havde fået regn nok for en dag.

Nicole sad bare for sig selv, nød at mærke røgen komme ned i sine lunger og mærkede med det samme hvordan hun slappede en smule mere af, hendes mor ville sikkert blive bekymret hvis hun ikke snart tog hjem - og nok hendes far det samme. Men de to havde ting de skulle.. Well finde ud af, snakke om. Nicole vidste sgu' snart ikke og egentligt prøvede hun bare at blande sig uden om, det var deres liv og det var dem der måtte finde ud af hvad de ville og skulle. Nicole ville bare gerne være glad og have begge sine forældre, for hun elskede dem begge meget højt.

Nicole bemærkede næsten ikke at nogen nærmede sig, før manden der før havde været på sin motercykel kiggede på hende: "Ehm jamen hej?" sagde Nicole en smule kritisk, hun havde efterhånden fundet ud af at man ikke skulle stole på nogen i denne by og alligevel så endte hun altid med at rode sig ud i ting. Lige nu havde hun faktisk bare brug for at få styr på livet, trækket vejret og se at der var andre ting at lave end at drikke sig fuld og tumle rundt inde i byen. Der var faktisk et liv der ventede hende, en karriere og det at hendes mor nu var kommet tilbage gav hende håb som hun ikke før havde haft.

Hun nikkede som han spurgte om hun ville ind, selvom der var en smule halvtag over døren ind til kirken så havde Nicole alligevel fået regn på tøjet og var blevet en smule våd. Hun rejste sig langsomt op og gik indenfor imens hun kiggede i mod ham. Der var kun to racer hun ikke kunne fornemme, vampyre og menensker. Hun anede derfor ikke hvilken af dem han var, men hun skød på menneske, eftersom det var lidt tidligt for en vampyr at være ude på denne tid.

Han smilede '' Navnet er Wyatt.. Wyatt Hunt ''. Han gik lidt før han sagde '' Hvad fuck lavede du der ude alene.. Er der en der har skudt din hund eller sådan noget? ''. Han grinede lidt. Det var sagt som en joke for at løsne stemningen. Han kunne se at hun bestemt ikke var i det bedste humør og Wyatt vidste normalt ikke hvad han skulle gøre ved sådan noget. Han var mere den ligefrem og direkte person. Han satte sig på en bænk og gjorde plads til Nicole '' Nååh.. Fortæl mig hvad der er galt ''. Han strakte sine arme ud og sagde '' Der er ikke så meget andet vi kan få tiden til at gå med.. Vi er stuck her til vejret bliver bedre''. Han satte sine hænder bagved sit hoved og smed sine ben op på bænken foran. Det var til at se han ingen menere havde og han gjorde intet for at lægge skjul på den. Han var hudløs ærlig og det havde han altid været. Nu var han heller ikke i bedste humør men det var mest på grund af regnen. Han kiggede på hende med et smil og ventede på hvad hun ville svare. Han var altid lidt utryg når folk var kede af det. Nok mest fordi han ikke var så god til det med følelser. Han kom altid til at sige det forkerte ting. Han ville jo ikke gøre hende mere ked af det. De skulle jo bruge det næste stykke tid sammen så de kunne lige så godt få det bedste ud af det.

Nicole kiggede en smule irriteret i mod ham, åh no. Var han sådan en smartass fyr der troede han kunne få alt hvad han pegede på? Hun vidste det ikke men når han talte så lød det uden tvivl sådan. Hun håbede at tage fejl, men på den anden side var der jo ingen der sagde at hun behøvede at hænge på ham hele aftenen: "Jeg hedder Nicole" sagde hun blot med et roligt og afslappet smil.

Nicole kunne også sagtens være rap i replikken og hun var ikke bange for at sige hvad hun mente, men uhøffelig var hun ikke ligefrem: "Jeg slapper bare af okay? Det rager sgu' da ikke dig!" sagde hun og rynkede på panden, hvad fanden? Regnede han bare med at han kunne hoppe ind i fremmede menneskers liv og få dem til at fortælle om deres livs historie: "Jeg har bare lige brug for at tænke og slappe af" sagde hun og kiggede i mod ham.

"Og du? Hvad laver et menneske i en dom kirke... Er du Kristen?" spurgte hun og kunne ikke lade være med at grine let, hun havde altid undret sig over mennesker som troede på Gud uden at have set ham, de måtte jo virkeligt være... Ja Loyale kunne man vel nærmest kalde det.

Wyatt nikkede lidt og sagde '' Rart at møde dig Nicole.. Det ikke hver dag man mødes på den her måde var ''. Han grinede lidt og hørte hvordan hans bukser der stadigvæk var gennemblødte dryppede ned på kirkegulvet. De små dryp gav ekko gennem hele kirken.

Wyatt blinkede et par gange og grinede så '' Sorry.. Det var ikke min mening at virke sur.. Det er bare ''. Han kløede sig i nakken og smilede usikkert '' Du så ud til at have en dårlig dag og selv om jeg gerne vil hjælpe.. Så er jeg pisse dårlig til sådan noget.. Jeg er ikke særlig vis.. Jeg kommer ikke med gode råd så jeg er ikke den bedste at søge støtte hos''. Han rakte sine arme forklarende imod hende '' Ikke fordi jeg tror du vil søge rød hos mig.. Altså ''. Han grinede lidt og tilføjede '' Se selv''.

Han løftede et øjenbryn og kiggede uforstående på hende. Staten havde sendt ham til Di Morga for at slippe af med ham så de regnede med at væsnerne der ville dræbe ham. Derfor vidste han intet om overnaturlige væsner. Han sagde en smule forvirret '' Erm.. Hvad?.. Er det ikke et underligt spørgsmål''. Han grinede lidt '' Er du da ikke selv et menneske? ''. Wyatt kiggede mod vinduet og sagde '' Nej det er jeg ikke.. Jeg kom her sådan set bare for at undgå uvejret.. Men jeg har ikke noget imod kristne hvis du tror det ''. Sagde han lidt forsikrende. Han ville jo ikke smides ud og han talte faktisk sandheden.