May angels watch over you - Dai

Skoven duftede frodigt af mos og der var en saglig stemning over den smukke skov. Bladende i træerne hvislede stille og floden brusede lystigt. Solen smuttede lige akkurat igennem nogle af træernes kronblade, men ellers var der fugtigt og skygget.

Stefan havde haft brug for at få klaret hovedet - og han kendte ikke bedre steder end skoven til dette - eller jo Alkohol var ofte også en af mulighederne, men dette alternativ var nu heller ikke slemt. Han havde fundet sig et rart sted at side nær floden, hvor han kunne side og falde hen i sine egne tanker. Han kunne skimne floden herfra og det rindende vand havde en beroligende effekt.

Han begyndte da at døse lidt hen i en søvn, men rystede hurtigt på sit hovedet - okay det var måske alligevel lidt kedeligt at side her i skoven helt alene. Han samlede en pind op fra jorden og rodet lidt i skovbunden i nogle kedesomme bevægelser - hvorfor skulle det være så kedeligt .. at slappe af? Han var meget mere til at der skete noget!

Han rejste sig da op og gik lidt hen imod floden, han betragtede de forskelige træer, indtil han fandt et der så rimeligt holdbart ud og havde grene der var til at klatre på. Han greb lidt kejtet fat i en af de første træer, før han med lidt besvær fik trukket sig op. Det virkede langt mere besværligt at klatre i træerne nu, end det gjorde da han var barn - det måtte være noget med størrelse at gøre.

Dai kom gåede gennem skoven. Han havde sovet derude - i sin ulveskikkelse- under en busk, som han gjorde så tit, når han havde brug for at komme lidt væk fra byen. Han nød den stille brise mod sit ansigt, og smilede for sig selv, samtidig med at han nynnede en lille melodi i tankerne. Det var en dejlig dag, og han ville have elsket at spille musik for fuglene, men uheldigvis havde han ladet sin guitar ligge hjemme i lejligheden.

Så i stedet satte han bare kurs mod floden. Han havde også nogle ting han ville reflektere over, og hvilket sted kunne være bedre at gøre det, end i en skov fuld af smådyr, fugle, lyden af vindens blide brusen i træerne, samt den stille klukken fra floden? Dai kunne i hvert fald ikke komme på noget andet sted, end rimelig langt oppe af floden, så det var selvfølgelig dette sted han satte kursen mod.

Han kom op til det sted han havde tænkt på, og blev overrasket da han så hvor mange blomster der var sprunget ud omkring ham.
Han smilede stort og gav sig så til at grine. Han skulle dog over på den anden side af floden, for at komme til sit absolutte yndlingssted.

Han havde svømmet over floden mange gange på dette sted, og det plejede ikke på nogen måde at være svært at komme over.
Hvad han dog ikke vidste, var at strømmen, af en ukendt grund, var blevet noget stærkere siden han havde været der sidst, for cirka ½ måned siden.
Han betænkte sig ikke længere tid, end at han kunne nå at få sko og sokker af, og hoppede så ud i floden. Han gav dog et råb fra sig, da han mærkede hvordan han blev ført af sted af den kraftige strøm.

Han overvejede om nogle af hans andre skikkelser var exceptionelt gode til at svømme, men kom frem til at det ville være vanvid at forsøge at forvandle sig ude midt i strømmen. Han prøvede stadig at komme over til den anden bred, men blev ført ret hurtigt af sted. Desværre fik han også, ret pludseligt, krampe i den ene læg, og det eneste han så kunne gøre, var at prøve at holde hovedet oven vande.

Han var rimelig sikker på at der ikke var en sjæl i skoven udover ham, ja og så dyrene, men de kunne jo ikke hjælpe ham. Dog så han en snip af noget stof, og tænkte ikke over det, før hans råb gjaldede gennem skoven "Hjælp. Mit ben kramper.. flod.. hiver.. med." Hans hoved kom dog under vand, så det var lidt utydeligt hvad han sagde.

Han kunne nu ikke gøre andet end at håbe på hjælp.

//Væn dig ikke til længden, men har ikke emnet længe, og havde tilsyneladende en del der skulle ud :p //

Stefan skred lidt og var nært faldet ned fra træet, da han hørte nogen råbe om hjælp. Han så sig omkring, som regnede han med at nogen andre løb hen for at hjælpe - problemet var bare han ligesom var den eneste til stede.

Han panikkede i et kort sekund da det gik op for ham, at han var nødt til at være redningsmanden. Han var ikke sikker på hvad han skulle gøre, men hoppede dog helt ned fra træet og prøvede at finde ude af hvor råbet om hjælp kom fra - og hørte ordet flod, hvilket fik ham til at sætte i løb, han stoppede først da han stod ved flodens kant. Her kunne han se en skikkelse i vandet længere henne, som han stærk regnede med var personen der var i farer.

Han prøvede at danne sig et overblik, men han var ikke sikker på hvordan han skulle rede ham, han var ikke selv en specielt god svømmer, så det ville overhovedet ikke være en mulighed - med mindre de begge skulle ende med at drukne.

Pludseligt slog det ham, han kunne sgu da flyve, han var en engel! Det burde ikke være særligt svært at trække ham op fra vandet - efter hvad han havde bemærket, så var hans vinger rimeligt stærke - han håbede bare fyren i vandet ikke vejede mere end hvad han så ud til herfra.

Stefan trak hurtigt trøjen af sig selv, ingen grund til at ødelægge sin trøje, og lod sine vinger sprede sig bredt ud. Han tog en dyb indånding, før hans fødder lettede fra jorden og han fløj imod fyren. Han fløj ikke langt over ham "Hey! Hold ud! Kan du række din hånd op så jeg kan få fat i dig?" råbte han så ned til ham og håbede virkeligt at det her virkede.

Dai blev faktisk lidt overrasket da han fornemmede en person løbe gennem underskoven. Han troede han havde set syner. Han lod blikket glide rundt, og kiggede efter et sted han kunne forsøge at komme hen til, hvis personen som kom gennem skoven, skulle have en eneste chance for at redde ham. Det var jo ikke sikkert at det var en anden overnaturlig, og selv hvis det var, ville det ikke være sikkert at personen ville kunne redde ham. Det var jo ikke alle der kunne forvandle sig til andre ting, flyve, lege med elementerne, eller noget i den retning.
Da han lod blikket glide rundt, så han ikke andet end en stor træstamme som kom flydende bagfra. Indtil da havde han nærmest kun arbejdet for at holde sig oppe, men nu blev han nødt til at dykke under træstammen, eller blive mast under den.
Det var en ret skidt ting, eftersom Dai ikke ligefrem svømmede supergodt. Han var rent faktisk bange for at få hovedet under vand. Han forsøgte i stedet at svømme fremad, for at undgår at blive indhentet af træstammen. Det så højst sandsynligt spøjst ud, men Dai var egentlig ligeglad.
Han blev ret overrasket da han pludselig mærkede et vindpust, som fra et par kraftige vinger, og kiggede op da han hørte en stemme. "Jeg.. Prøve" Han fik stadig hovedet under vand, men han forsøgte at gøre sig forståelig alligevel.
Han sparkede hårdt opad, og rakte armen op i vejret, mens han iagttog hvordan træstammen kom tættere og tættere på. Han kunne fornemme at hvis han ikke snart kom op af vandet, ville han blive mast.

//Undskyld det sene svar, håber det er ok :) //