Party Time - Jack

I en mørkere afskygning af diskoteket stod Jack og afholdt et uformelt møde med en af hans klienter. Han var netop blevet forfremmet i den franske mafia, og havde nu fået stillingen som consigilere, hvilket betød en del mere arbejde, men det gjorde ham intet, tværtimod. I aften havde han besluttet sig for at holde fri når mødet var hævet, måske med undtagelse af en jagt efter blod et par timer senere, men det var blot hvis lysten voksede sig i ham. Der var desuden en forfærdelige masse mennesker, hvis dufte fristede ham inde i diskoteket.. men smagen blev meget hurtigt ødelagt når de fik noget at drikke, så forhåbentligt kunne han finde et væsen at føre en samtale med. Mennesker interesserede ham aldrig, det var altid kun deres blod som kunne vække interessen hos ham, og andet ville også være tåbeligt.
Han var iført en skræddersyet hvid skjorte, samt et par sorte bukser, og skilte sig derfor ikke ud fra alle de andre mænd som var tilstede. Hans hår var lagt tilbage i en formel frisure, og hans ansigt udviste absolut ingen form for venlighed eller glæde. Øjnene var dybe, mørke og følelseskolde, men andet kunne man heller ikke forvente af en vampyr.

Han tog sin afsked med klienten ved at give hånd på deres aftale, hvorefter han bevægede sig imod baren. Ikke fordi han havde intentioner om at købe noget – han tvivlede stærkt på at de havde noget han ville synes smagte godt, men det var et oplagt sted for at møde nye væsener. Han lagde ret hurtigt mærke til en køn djævel mellem menneskene og nærmede sig hendes side. ”Venter du på nogen?” de nøddebrune øjne så ind i hendes, hvorefter han sendte hende et indtagende smil som afslørede en perfekt hvid tandrække. Han så lidt ud mod de mennesker hun så ud til at betragte. Det lignede at hun ventede på nogen, og det ville også virke usædvanligt at en smuk kvinde som hende, var taget herhen uden en ledsager.. men hvis ikke, så var det klart i hans interesse at gøre hende med selskab.

Efter lyden at en stemme, var det som om at hun lyste op, for hun håbede nemlig på selskab, en eller anden der bare ville joine hende. Lycoris kiggede op, hendes øjne mødte hans, og hun smilte bredt"jamen goddag, jeg forventer ingen, så de er velkommen til at holde mig med selskab"sagde hun og lod bare hendes øjne hvile på ham, han så uden tvivl godt ud, og hans duft afslørede hvad han var, vampyr. Det var lang tid siden hun havde mødt sådan et væsen, så at møde en igen var en rar følelse, vampyrer var altid så unikke, ligesom de fleste djævle var.
"Jeg sad bare lidt og nød udsigten, og var lige ved at nyde en drink"sagde hun, og tog en tår af drinken igen. Gad vide hvem denne mystiske mand var, og hvad han lavede herinde, det kunne hun jo altid spørger ham om på et tidspunkt, når de lige var faldet bedre i snak. Lycoris følte sig godt tilpas,og hun havde ikke fået nogle mission fra sin kronprins, så det var altid godt, så kunne hun i det mindste slappe lidt af, ja nærmere bare få sig en pause.

Ja Lycoris havde siddet lidt og skiftet sit blikfang, til både menneskene ude på dansegulvet, til bartenderen. Nu betragtede hun bare denne fyr der var kommet, og strøg en hårtot om bagved det ene øre, hun mente ikke at have set ham før, men køn var han da. Der var også mange kvinder der kiggede efter ham det kunne hun sagtens se, for der var ligeså mange mænd der kiggede efter hende. Det var positivt nok, for det betød vel bare at man var smuk, at man havde en udstråling som de fleste ikke havde. Lycoris rakte en hånd frem mod ham"Lycoris hvem er du"lød præsentationen med en betagende søde stemme.

Han kunne ikke undgå at slippe en kortvarig latter, og vende blikket væk fra kvinden, da hun ikke kunne genkende ham. Han havde åbenbart ikke givet hende en speciel uforglemmelig aften, men måske var hun ufattelig beruset, og så måtte han jo hjælpe hende med at erindre hvem han var. ”Jeg troede ærlig talt du ville huske mig, men det er måske også længe siden..” han lagde armen på bardisken så det gav ham muligheden for at vende brystkassen med front til Lycoris, hvorved hun kunne betragte ham lidt bedre, selvom han tvivlede på at det hjalp specielt meget. Han trykkede hendes hånd, hvorefter han atter åbnede munden. ”Jack Amberson. Den uimodståelige mand, du mødte for et par måneder siden.” hvad vidste han også, måske var han blot en af mange uimodståelig mænd, hun havde haft noget kørende med, og på trods af at de ikke havde set hinanden siden den ene aften, mindede hendes udstråling ham om hvorfor han havde været interesseret i hende dengang, også selvom de ikke lagde specielt meget i det. I hvert fald måtte hun specielt ikke have gjort det, siden hun ikke genkendte ham.

”Så hvad laver du her, hvis det da ikke er fordi du venter på nogen?” han var ikke selv typen der mængede sig så forfærdeligt meget på diskoteker, men han afholdt ofte eksklusive fester i sit palæ og det var også svært at undgå lysten til at feste igennem, når man ejede en bar i midtbyen. Han havde dog også for travlt til for meget af den slags nydelser, da arbejdet trak meget mere af hans tid, og han ikke kunne tage del i at blive fuld. Han var nok også for ambitiøs til at lade andet komme før hans arbejde. Det havde altid været første prioritet, og var han på en mission, kunne han ikke være mere ligeglad med alt andet.

Efter at have betragtet ham lidt gik det langsomt op for hende, hvem han var tænk at hun slet ikke kunne huske ham, det var frygteligt. Hun hørte hans navn og smilte bredt"Jack nu kan jeg huske dig, hvordan har jeg kunne glemme dig"sagde hun og lagde hovedet på skrå, ja hun kunne bedre se ham da han var vendt fronten til hende, hun havde helt glemt hvordan det var dengang de havde været sammen, haft deres hede øjeblikke, det var sommetider kommet som en stor savn hos Lycoris, for Jack var en skøn fyr, han havde det der råvilde look over sig, og det der charmerende over sig, men så var det dejligt at se ham igen.
Lycoris havde savnet ham, savnet at se ham, og bare bruge lang tid på at få afsluttet samtaler. Men ja der var sket meget siden den dag, men det var ikke noget hun ville glemme. Og mon ikke han selv havde tænkt på hende, og savnet det.

Lycoris kiggede ned mod hendes hånd , hvor der var glasset med den dejlige væske i,"for at være ærlig så havde jeg håbet der ville være en eller anden herinde jeg ville genkende, eller måske ville komme til at more mig sammen med"sagde hun og gik nu ind foran Jack mens hun kørte en finger rundt om hans hår"Men måske du har lyst til at holde mig med selskab Jack"sagde hun med den charmerende stemme. Hun havde chancen for at kunne more sig med ham, så den tog hun, og håbede han var frisk på det.

"Jeg kan vel også spørger dig om det samme, hvad laver de herinde Jack"spurgte hun og stoppede med at snurre hendes finger ind i hans hår. Hun tog en tår af drinken, hvorefter hun lod blikket falde rundt på de forskellige mennesker, og væsner der var herinde. Lycoris lagde mærke til de savlende og tørstige blikke fra de fleste mænd herinde på diskoteket, men det gjorde hende ikke noget, for hun så det kun som noget positivt, at hun fik det frem hos de mænd.

Han åndede ind med unødvendig luft, hvorefter han langsomt pustede ud, og vendte atter blikket tilbage på Lycoris, da det gik op for hende hvem han var. Så havde hun altså ikke været så fuld som det umiddelbart lød til, og det betød at han ikke skulle stikke hende en undskyldning og forlade diskoteket. For ærlig talt, var der ikke rigtig andre end hende som vakte hans opmærksomhed. Han trak lidt op i mundvigene, og havde godt nok heller ikke selv et kvalificeret bud på hvordan hun kunne glemme ham. Det var ikke just fordi der var specielt mange der lignede ham, hverken personlighedsmæssigt eller udseendemæssigt, men måske kendte hun nogen. Det skulle han ikke vide sig sikker på.

Da Lycoris nærmede sig ham, havde han allermest lyst til at holde om hende og få hende tættere på, men han modstå fristelsen, for det var ikke just for kort tiden siden de sidst havde set hinanden, men hvad var et par måneder også når man havde levet i 340 år, så for ham stod aftenen stadig klar i sin erindring. ”Selvfølgelig. Faktum er at du den eneste kvinde herinde, jeg vil holde med selskab.” han så lidt over mod en gruppe kvindelige universitetsstuderende, der så ud til at betragte ham og han kunne ikke lade vær med at blive mere sikker i, at der ikke var andre, medmindre der tilfældigvis skulle komme en ligeså spændende karakter ind i diskoteket, men det tvivlede han dog på. De fleste var unge mennesker, der blot var ude på at drikke sig i hegnet eller score. ”Jeg mødtes herinde med en ven, som netop er taget hjem.” det var rigtigt nok at han havde mødtes med en, men det var ikke ligefrem en ven, og aftalen var ikke specielt uskyldig, eller lovlig om man foretrak, men det behøvede ingen andre at blande sig i, og hun var sikkert også rimelig ligeglad med hvad han beskæftigede sig med. Han tvivlede på at hun interesserede sig så forfærdeligt meget om den del af ham, og ærlig talt kan han heller ikke huske hvor meget han havde fortalt om sig selv sidst de mødtes. ”Er der sket noget nyt siden sidst?”

Man kunne aldrig vide, hvad der ville ske men det var lidt underligt en vampyr og en djævel i selskab sammen, men det var alligevel hyggeligt hun nød det, og havde helt bestemt savnet Jack, bare ham som person, hans kønne udseende, hvordan havde hun glemt det. Hendes øjne hvilede en smule på ham, hvorefter hun kiggede over skulderen, for at se på bartenderen lidt, og det gav hende en lille idé"Hvad siger du til en drink med mig, og så en tur ud på dansegulvet"et smil bredte sig over de bløde læber. Lycoris elskede en god drink, og når der var gang i den i aften,så var det dejligt at hun havde så godt selskab, som hun havde. "Jack hvordan kan man glemme dig, glemme det dengang"sagde hun og nussede hans hår lidt, det bløde hår, det var dejligt at nusse-Syntes hun , og kunne sagtens bruge timer på bare at stå og gøre det, tæt på ham. Hun kom tilbage til sig selv inden hun ville drømme helt hen, hun havde drukket drinken hun havde før Jack var kommet herind, så hun havde brug for en drink mere.

Hun kunne godt fornemme han godt ville være tæt på hende, og det ville sikkert få flere af kvinderne herinde døde af jaloux fordi de stod og savlede over Jack, og det morede Lycoris sig over, for hun var den heldige der stod tæt op ad ham. Hun kiggede rundt, for at se om der var plads til de kunne danse , hvis han var frisk på det. Det behøvede ikke være det helt vilde dans, bare hun kunne nyde hans selskab så var det godt"Jeg har virkelig savnet dig Jack, men jeg glemmer skam ikke det der skete dengang"sagde hun og kiggede på ham, prøvede at få øjenkontakt, så hun ventede blot på det, mens hun stod og rettede lidt på sin kjole, så den ikke faldt ned så hendes bh'kunne se, det ville ikke være så godt.

"Jeg ved ikke om du kan huske mig i den her kjole, da det er lidt tid siden, men jeg må sige du ser godt ud"sagde hun efter at have lavet elevator blikket på ham, han lignede en der var klar til fest helt sikkert.

Det så ud til at hun forventede han købte en drink til hende, og dette var ikke umiddelbart noget han villigt gjorde for alle kvinder, men nu kendte han hende trods alt, og penge var ikke en mangelvare. Jack skulle ikke selv nyde noget af at indtage andet end blod, men sådan var djævle ikke indrettet, og Jack nød ikke at drikke andet, måske et glad rødvin nu og da, men det slukkede aldrig hans tørst. Hvis hun blev beruset kunne det være hun blev mere vild og frisk på at have det sjovt, så det skulle hun naturligvis have lov til. ”En Margarita.” Jack så over mod bartenderen, og stemmen var lettere kommanderende, men effektiv da den fik bartenderen til at stoppe sin samtale med en anden kunde og komme i gang med at mikse hendes drink. Han lagde en pengeseddel på bordet, og vendte sig derefter atter mod Lycoris. ”Det ved jeg virkelig ikke..” han trak kortvarigt op i mundvigene, og nærmede sig hendes øre imens hun nussede hans hår. ”Men så må jeg jo genopfriske din hukommelse.” det var tydeligt en hentydning til hvad de lavede sidst, og han lagde let hans hånd på hendes hofte for at gengælde hendes kropskontakt. Da hun atter åbnede munden trak han sig tilbage, hvorefter han tog imod drinken fra bartenderen og rakte den til hende. ”Du har savnet mig? Nu skuffer du mig Lycoris.. Jeg mindes ikke, at du ringede dagen efter” han blinkede til hende, og lavede tydeligvis sjov. Han holdt lang afstand til følelser, så det hun savnede var vel en interessant fyr som kunne give hende en sjov aften. Andet kunne han ikke sætte sig ind i.

Han ventede blot på at hun drak sin anden drink, før de kunne begive sig ud mod dansegulvet. Det var et tilbud han umuligt kunne sige nej til. At komme tættere på denne kvinde, ville skam ikke gøre noget – tværtimod. ”Jeg kan godt huske den - den klæder dig” Jack så ned af hendes kjole, nu hun selv nævnte den og betragtede hvordan den fremhævede alle hendes kvindelige former. ”Vil du med ud at danse?” han løftede blikket så de nåede hendes øjne, og prøvede at aflæse hendes intentioner, hvorefter han tog fat i hendes hånd, og blot ventede på at hun stillede glasset fra sig, så de kunne gå ud og danse.

Som sagt var det jo meget anderledes med djævle, og alt det med mad og drikkelse , det var tit folk var i tvivl om hvad djævle enlig spiste og drak. Det var nu ikke så stor en forskel på alle andre væsner, Lycoris drak det meste som alle andre gjorde, det samme med mad hun spiste næsten alt som alle andre. Hendes øjne var rette på Jack da han bestilte en drink til hende, hun smilte til ham"Jamen Jack dog, stadig en gentleman som altid"hun tog at i glasset , for at smage drinken, godt nok havde hun hørt det navn før, men aldrig smagt det før.
Hendes læber rørte kanten af glasset, og hun hældte lidt ad væsken ned. Hun fik en dejlig følelse bagefter for den smagte meget godt, Jack vidste det sikkert godt, han var hvist meget godt til det med drinks til kvinder det virkede det til for hende.
Lycoris kiggede så på ham da han rakte en hånd frem imod hende, hun tvivlede ikke, og tog derfor imod hans hånd"Det skal være mig en glæde Jack"sagde hun og elskede bare lyden af hans navn, når hun sagde det, måske var det bare sådan en slags gestus eller måske var det mere sådan noget høfligt noget. Hun rejste sig op, for at følge med ham ud på dansegulvet, det her skulle nok blive sjovt, hun var sikker på det ville blive hyggeligt. Hun mente også at en dame eller kvinde alt efter hvad man lige kunne kalde hende, aldrig skulle sidde alene på sin røv, så det var rart at Jack tog initiativ til at invitere hende ud og danse. Hun grinte lidt da han nævnte at hun slet ikke havde ringet til ham efter den dag, hun vidste det godt, hun skulle have haft ringet til ham"Jeg beklager Jack, jeg skulle have haft ringet til dig, og bedt dig om at fortsætte"hviskede hun frækt ind i hans ene øre, hvorefter hun stod med hendes hånd i hans, for at gå ud på dansegulvet sammen med ham. Men Jack havde skam heller ikke ringet til hende, og det fik hende til at prikke ham i brystet ikke hårdt bare blidt"Du ringede heller ikke Jack"sagde hun og lagde hovedet på skrå, for at holde blikket på ham.

Lycoris kunne heller ikke finde rundt i følelser, sommetider vidste hun slet ikke hvad hun følte, for det var til tider hun endte med at komme i tvivl, og så var der selvfølgelig hendes kronprins der havde givet hende rådet at holde alle følelser inde i sig selv, og aldrig vise dem, og kronprinsen havde også givet hende alle mulige andre ideer, som at holde hende fra kærlighed og alt det måtte indeholde.
Men Lycoris kunne aldrig holde det tilbage , hun elskede at bruge hendes charme, hendes udstråling når det galdt fyrer hun fandt interresante. Der gemte sig mange ting i Lycoris , men hun var hvertifald ikke den ondeste af djævlene. Der fandtes mange grusomme djævle, godt nok havde Lycoris fået rygte som en af de grusomme djævle, hun var træt af det, men på den anden side kunne hun ikke rigtigt løbe fra det som hun var.
Jack var jo vampyr han måtte elske livet som det, og han vidste helt sikkert hvordan man skulle behandle en kvinde, det gjorde Lycoris glad. Ved komplimenten om hendes kjole, drejde hun en lille smile til begge sider, bare sådan film agtigt, for at vise kjolen frem på, selvom han godt kunne huske den. Hun endte så med at stå på dansegulvet sammen med Jack, hun havde mødt hans blik og hun smilte bredt mens hun ventede på hans første træk.

Han kunne ikke undgå at trække lidt op i mundvigene da hun kaldte ham en gentleman, for sådan karakteriserede han sig ikke selv med alt det han havde gjort i sin fortid. Meget gentleman var der ikke over ham, men naturligvis lå det dybt i ham at man behandlede kvinder godt, specielt hvis han mente de fortjente det.
”Har djævle frihed til at handle som de vil? Eller bliver de sendt ud på missioner fra højere magter?” han var interesseret i at vide mere om hende og djævle. Normaltvist havde han bare gået ud fra at de havde et eller andet formål med at være på jorden, men han var ikke sikker. Det virkede til at de havde en rimelig stor selvstændighed, og hun arbejdede trods alt et rimeligt harmløst og normalt sted.

På en eller anden mærkelig måde, kunne han godt lide at hun sagde hans navn så ofte. Der var et eller andet specielt over at høre hendes stemme sige det. ”Ja, det skulle du. Det havde været en god idé” Jack så ind i hendes øjne, med et håb om at kunne læse hendes intentioner, men atter gik han bare ud fra at hun ikke lagde noget i det. Da hun tog hans hånd begyndte han at gå ud mod dansegulvet. ”Jeg er en travl mand, så det kunne være jeg ikke havde tid til at se dig, men det betyder naturligvis ikke, at jeg godt kunne have ringet.” han måtte indrømme, at det var for længe siden til at han vidste de nærmere omstændigheder.. men det var højst sandsynligt fordi han havde en masse arbejde, og dét prioriterede han over alt andet, men et opkald tog vel ikke alverdens tid.
Da de nåede et sted med plads omkring dem, vendte han fronten til hende, hvorefter han placerede sin anden hånd omkring livet på hende, så den lå placeret på hendes ryg. Han pressede hende få centimeter tættere på ham, og forsøgte ihærdigt at gøre det så blidt som muligt, da han havde en vældig styrke, der sommetider var svær at vurdere i forhold til andre væsener og mennesker. Han førte an og dansede ganske langsomt med hende. Han så ind i hendes fængslende øjne, og spekulerede på hvor længe hun havde eksisteret, og hvorvidt hun havde set eller oplevet noget der kunne måle sig til sin egen eksistens. ”Du er den smukkeste kvinde tilstede i aften” stemmen var dæmpet, og nærmest som en hvisken, hvis det ikke var fordi de stod så tætte. Der var noget oprigtigt i ordene, på trods af at han ofte komplimenterede hunkøn, men han var også sikker på at det var noget hun ofte fik af vide.

Med øjnene hvilende på ham lyttede hun efter det han sagde, og fandt det meget høfligt af Jack at spørger ind til hende, det viste bare at han gerne ville vide mere om hende, hvilket var en meget god ting, hun ville bestemt også vide mere omkring ham."Vi har alle en kronprins som sommetider kan sende os ud på missioner, og arbejde"sagde hun og nød at være tæt på ham, mens de dansede stille rundt på gulvet. Det var meget hyggeligt, og hun glemte næsten helt alle de blikke der var på dem, ja hvem skulle have troet en djævel, og en vampyr kunne kommunikere så godt sammen.Det gjorde ikke Lycoris noget, hun så det som noget positivt, og hun havde en tanke om at Jack sikkert også var en man ikke skulle lave sjov med, han var skkert meget stærk, og kunne være ret så lusket.
"Det kan godt være træls sommetider og de fleste flygter fra os djævle, fordi vi er for grusomme"sagde hun og lukkede hurtigt øjnene mens hun bare tænkte tanken lidt over det hun sagde ja nogle frygtede dem, frygtede hende, hvilket til tider kunne være lidt trist. Godt nok var Lycoris grusom hvis hendes kronprins ønskede det, for man skulle nødig trodse ham.


Hun så ind i hans øjne, åbnede de bløde læber for at han igen kunne høre hendes stemme"Jeg vil ikke have noget imod at nyde dem igen Jack"sagde hun og sendte ham et fristende smil,det var hentydet til det de to havde lavet dengang, hvor hun savnede det, bare at se ham for hende, se ind i hans øjne, og glemme tiden og tingene omkring hende. "Men Jack hvad med jer vampyrer hvordan er livet som vampyr"spurgte hun mens de stadig dansede tæt op ad sammen, og rundt på gulvet næsten som en elegant duo. Hun mente heller ikke Jack lagde noget i det, men måske gjorde han det kunne man aldrig vide, aldrig vide hvordan tingene ville blive, eller handlingerne, det måtte tiden vise sig.
"Vi skulle måske begge have haft ringet"grinte hun mildt mens hun kiggede ind i hans øjne , hun kunne skam godt forstille sig at han var en travl mand, han havde sikkert travlt ret tit.
Da han beundrede hende med at hun var den smukkeste blev hun smirgret "Jack hvis jeg er smuk så må du være skøn"sagde hun ed et smil på de bløde læber, og hun mente bestemt at han også være smuk uden tvivl den smukkeste der var herinde. Han fik sikkert også at han var smuk og havde sikkert mange kvinder efter sig.

En kronprins, ligefrem. Så var der alligevel nogle djævle der var mere magtfulde, og som de andre tjente under. Hvad missionerne var, kunne han rimelig nemt gætte sig frem til. Noget der skabte ravage og frygt. Ikke så langt fra det Jack beskæftigede sig med dagligt, og nød rimelig godt af. Der var ikke noget han begærede mere end magt, og at komme ud på farlige opgaver. Dog ville han ikke kunne holde ud at blive sendt på missioner alt for ofte, han foretrak allerhelst selv at vælge hvad han havde lyst til, medmindre han selvfølgelig fik noget ud af at lave en mission for en anden. Det næste hun sagde gav dog ikke helt mening for ham. ”Grusomme? Jeg mener, det er ikke jeres skyld at i ikke besidder menneskeligheden, og den gør kun en svagere alligevel.. men naturligvis er nogen mere ondskabsfulde end andre.” han løftede hånden, så hun kunne dreje rundt hvorved hans blik gled ned af hende for at betragtede hendes krop. Da hun atter vendte fronten mod ham pressede han hende en smule tættere på sig, og åbnede munden for at svare igen. ”Har du nogen planer senere i aften?” han ville meget gerne nyde hende igen, så hvis lysten var gensidig, behøvede de ikke at vente for længe.
”Livet som vampyr?” han tøvede lidt, i et forsøg på at finde et godt svar på hendes spørgsmål. Sandheden var at det var forskelligt fra person til person, nogen slukkede for menneskeligheden ligesom ham selv, og andre havde stadig følelser. For Jack var det nærmest umuligt at undgå en skæbne som kynisk, efter alle de forfærdelig ting han havde set og oplevet igennem sit liv. Alle de krige han havde deltaget i og alle de mord han havde foretaget. Og det var ikke kun som vampyr - han var ligeså nådesløs som pirat. ”Livet som vampyr er i begyndelsen præget af en ekstrem tørst efter blod, ukontrollerbart oftest, og man er derfor meget afhængig af sin skaber, som skal lære én at drikke regelmæssigt og undgå for mange mord. Jo ældre man bliver jo stærkere og mere magtfuld er man også. Sandheden er dog at det er meget op til det enkelte individ hvordan deres liv er, sådan som det også er for alle andre væsener. Nogle er umenneskelige og ondskabsfulde, mens andre lever fredeligt iblandt mennesker. Personligt er jeg kun interesseret i deres blod, men andre vampyrer har det med at indgå forhold med dem.” Jack stoppede, da han synes han havde sagt rigeligt. Desuden vidste hun  på et eller andet plan noget om vampyrer, så han behøvede vidst ikke at belære hende om det, men hun skulle naturligvis være velkommen til at spørge ham, hvis hun havde nogle spørgsmål til deres eksistens og liv.

Han trak op i et lille smil, du hun gengældte hans kompliment. ”Det er jeg glad for at du siger.” det var ikke ofte at han fik komplimenter, da piger ofte viste det på andre måder, men det var altid værdsat hos ham. Han nød at mærke hendes krop tæt på hans, og det vækkede blot den store lyst til hende som han havde haft sidst de så hinanden. Noget han langt fra havde glemt.

Man skulle passe på med at trodse kronprinsen, fordi tit kunne det godt ende ud i noget, som man sjældent kunne komme ud ad igen. Der var dog også tidspunkter, hvor man godt kunne finde en vej ud ad det hele, men sommetider var det svært, for kronprinsen var nu meget stærkere end dem der var under djævlen. Lycoris havde tænkt hvordan det ville være at trodse djævlen, men det var en dårlig idé hun kunne ende med at få sjælen væk, eller noget andet der måske var ligeså slemt. Hun lyttede til Jack, og nikkede ja det havde han ret i alt det han sagde, hun kunne jo ikke gøre for hun var det, det kunne alle djævle vel ikke, men Lycoris havde taget det til sig , selve tanken, tanken om at være det hun var, det var efterhånden blevet en vane for hende. Men ja nogle djævle var mere grusomme end andre, og det var der nogle der godt kunne lide, hvorimod andre frygtede det. Hvis man ikke turde være i nærheden af en djævel, så var det vel bare ens egen mening, og holdning til det hele. Hun nød hurtigt hans krop mod hendes, hvor hun sendte ham et smil "Jamen Jack dog, hvad har du i tankerne"spurgte hun mens hun gav hans hånd et blidt klem, selvom Lycoris godt kunne fornemme der var et eller andet han tænkte på, eller havde planer om at få fuldført. Hun var blot meget nysgerrig omkring det, omkring hvad Jack havde i tankerne, man kunne aldrig vide, hvilke ting der ville dukke op, eller hvilke øjeblikke der ville blive skabt. Hun lyttede til hans ord, og tænkte lidt over dem, det var rart at vide hvordan det var for ham, hvordan livet som vampyr var, for han havde spurgt ind til hende, så nu følte hun at hun var nød til at spørger ind til ham, bare for at være høflig.

"Mit blod, hvordan kan du friste dig efter mit djævelsk blod kære Jack"sagde hun næsten hviskende, mens hun havde plantet et bredt smil på læberne. Det var lidt mystisk plejede vampyrer ikke være fristet efter engleblod, og vampyr blod, men måske var Jack bare en unik en af slagsne der foretræk andet smag, måske et andet bytte. Lycoris følte sig også beundret over det, hvem skulle have troet det, det var ikke noget man hørte hver dag. Smilet på hans læber smittede af på hende, så hun stod også bare der og smilte med den korte afstand mellem ham og hende"Du fortjener at høre det Jack"sagde hun og løftede det ene ben lidt op så hun stod lænet lidt tættere ind til ham"Jeg kan sagtens være fristet til at nyde ethvert øjeblik sammen med dig"sagde hun og slikkede ham lidt op ad kinden, hvorefter hun bare kiggede på ham. Hun prøvede at få øjenkontakten med ham, han ville måske hurtigt fange den uden hun tænkte for meget over det.

Lycoris kunne bestemt også mærke hvor meget hun savnede at føle ham tæt på hende, at holde om ham, mærke hans bid mod hendes hals, og mærke ham. Det kunne sagtens ske igen de hede nætter, og øjeblikke, det hele kunne genskabes , så længe man havde viljen til det. Lycoris lagde småt mærke til flere blikke fra kvinder og mænd, men hun så enlig kun Jack for sig, som en yndefuld smuk rose, hvor der dryppede blod fra dens torn.