Time is never on my side or with you in life // Jack Connel

*If you could wish... what would you have wished for*
"I dont know"... If i will kill you what would you do...
"I dont know"... then i will kill you....NOW!

"ARHHH!!"... Få minutters stilhed spredte sig langs hørelsen af Noir mens hendes forvirret blik flakkede fra træ til træ omkring hende, mens hendes vejrtrækning satte i gang skønt hun var næsten stoppet med at trække vejret og blive som en mere erfaren vampyr?. Hånden fik lov til at lægge hvor det varmblodige hjerte en gang havde banket så inderligt for drenge, for glæde, for sommerfugle i maven men ej bankede mere for nogen af disse ting, skønt mave fornemmelsen stadig var der ved de ubehagelige ting, kunne det ikke så godt mærkes når der skete gode ting.
Noir så let rundt og lod sig så sætte op og tage rundt om sine ben hun havde hevet op til sig, så panden nu mødte knæene og langsomt trak hun vejret og hendes bryst fulgte den unaturlige måde hun trækkede vejret på nu.
Hun så lidt rundt med de skindende gule øjne der nærmest tørstede efter sult, og hendes sorte skuldre taske viste tegn på nederlag, fordi den var tom som havde der aldrig lagt noget i den til at starte med"Crap! en eller anden GRRR!!" hendes hugtænder sprang let ud i det hun rejste sig op med den sorte skuldre taske i hånden og så panisk rundt, fordi der måtte ha været en der havde snuppet hendes elskede blodposer der havde lagt tidligere på natten i den, og nu syntes den at være så tom at hver lomme var rippet fra dens goder og hemmeligheder.
Et sørgmodigt blik kom over den unge piges ansigt i mens hendes tomme kolde blik skuede mod taskens tomme indhold og et suk kom du mellem de adskilte læber da hun langsomt fik taget sig sammen til at flytte fødderne mod selveste indgange til parken, vis hun skulle finde synderen skulle hun finde den her?.
Tidligere på dagen havde hun været ude for at jage eller nej? faktisk næsten inden hun fik sit lille sulte blackout havde hun jaget en, en mandelig en... et menneske for at være mere præcis.
Hun mærkede blodet inde i hende der var tilbage koge over ophidselsen af ikke at kunne ha fanget et sølle menneske blot lidt tidligere før nu?, hun havde gemt sig bagved et træ og havde været klar til at springe på ham i det hun nærmest syntes at mærke en kold ånde op af sin blege hals, der syntes at få hårene til at rejse sig op i nakken.
Der havde tydeligt været en der havde blandet sig i hendes fangst og før hun vidste af det havde hun kunnet høre hans skrig i natten og nærmest duftede den stakkels menneske fyrs blod nærmest svæve i luften, dog gjorde dette ikke ugerningen mindre men større at en anden havde blandet sig i hendes fangst og så faktisk berøvede hende den for så at tage føde tæt på hende så hun rigtig havde kunnet dufte dette nederlag af blod og sved, skønt... hun ikke sveder længere?.
Noir bar stramme sorte leggins inden under en lettere posede hvid trøje, og hun havde sit hår sat op i en lidt løs hestehale så det lange naturligt røde hår hang ned af hendes ryg let, mens hun ikke bar en jakke fordi hun ikke havde brug for det, efter som kold og varmt var blevet et ? dont need. Men hun bar skam almindelige gummisko Allstar i hvid og hun havde dog os en tynd jakke ud over den hvide trøje der hang ned over den ene skuldre og blottet den helt.
Jakken var tynd og nærmest silke agtig at rør ved og stoppede over hendes hofter, den var sort og glinsede let i gadelygternes lys fra oven, mens hun gik på parkens sti og så rundt kunne hun ikke mere lugte blodet fra tidligere, hendes blik flakkede rundt og hun kastet et øjebliks koncentration og de gule øjne over skuldren fordi noget ikke føltes rigtigt...? men var det blot hende eller var det tyven fra tidligere.
"årh min mave... jeg så sulten" hun tog sig let til panden i mens fingerne let gravede sig ind i håret foran og nullerede det mens hun så nervøst rundt og tog sig til den lidt rumlende mave skønt hun ikke kunne dø sådan helt af sult ? som menneske kunne så kunne en vampyr vel dø? kunne den ikke.
Der var så meget hun end ikke vidste i nu vampyr og hvem skulle dog lære hende det?.

Jack Connel havde overværet det hele han viste ikke om han skulle grine eller græde... Det at se så ung en vampyr der ikke kunne tage sig af sig selv, pinede hans døde hjerte.. *hvilken skam* tænkte han *barnet ville jo ikke en gang holde en uge i vild marken* Jack tog fadt i den unge bevistløse mand. hans gift havde gjort det den skulle. paralysen var langt fra over.. Jack smilede let over tanken om snart at havde selvskab ved sin side.. dette var ikke noget han havde ofte. manden han slæbte på var den unge piges mislykkede fangst. *hvis den enes pris stikker af så må man jo tage den* han kunne ikke lade vær med at små grine.. han gik langsomt hen imod pigen. Hans gule øjne lyste klart op i aften. han stoppede op få meter bag hende. ''værsgo! det lader til at din sult er større ind min?'' han smed manden foran sig. et let påtaget smil lå på hans mørke ansigt.

Skridt kunne høres ikke så langt bagved Noir i det hun endelig fik sig vendt om og da hun så vampyren og manden tabte hun med et stille bump hendes sorte skuldre taske og betragtede den yderst unge vampyr som hende selv, dog ham her måtte være ved 20´erne ca? lignede det dog for hende men hun var nu ikke sikker.
Hendes rav gule øjne strøg sig let op og end af ham i det hun så lidt ned på hendes bytte fra tidligere og hendes hugtænder sprang let ud i det hun gik lidt vredt mod ham og væste så fra struben af"E..Er det mit bytte, er det dig der berøvede det fra mig tidligere!" hun mærkede sin mave endnu en gang knurre af utilfredshed over hun havde tid til at snakke men ikke tid nok til blot at angribe den mand der var hendes bytte og så suge hans blod til sig og være ligeglad om han ville dø efter som Noir ingen gift overhovedet havde i sin krop eller i sine hugtænder dette her var jo ike twilight hvor man blot bed en og så ville de få utrolig smerte og dø for der efter at vågne op og blive disse her skindende disco kugler.
Hun så lidt på sit bytte igen i det hun nået hen til Jack og gik på knæ ved siden af den paralyserede mand og åbnede så munden og satte tænderne hårdt i hans arm og bed til for at suge blodet til sig med utrolig stor lyst og koldblodighed.
Det smagte vidunderligt og hun kunne nærmest mærke det flyde ned i halsen på hende og smørre hendes næsten blodløse krop*hvem er han... hvorfor kom han tilbage* hun havde lukket øjne indtil hun åbnede de lyse gule øjne af hendes og betragtede så jack igen og sagde med en lidt utilfreds stemme"Hvorfor... gav du mig ham" hun rejste sig lidt op og betragtede Jack i det hun strøg sig over læberne med håndsiden og fik blodet om munden væk og sagde"hvem er du"

Jacks smil blev breder han følte sig beæret over at nogen kunne finde på, at væse af ham.. ''Mit navn er Jack Connel.'' Jack gik i en lille cirkel rundt om Noir. hans blik kørte op og ned langs Noir. det var tydeligt at han betræktede Noir. ''Jeg giver dig ham fordi... ja hvordan skal jeg sige det ordenligt.. fordi du åbenbart ikke har kunne tage vare på dig selv.'' Jack så igen bekymret ud. **denne tøs aner sempel hen ikke hvordan man skal bære sig af med at jage...**
Jack satte sig i huk og så til den unge mands sår. **der er ikke noget at gør han er døende** Jack så meget alvåreligt på Noir. ''Du må heller gøre det over med ham.. jeg tror ikke han har store chancer for at overlevde min kære frøkken..''
Jack rejste sig op og stak hænderne i de flænsede jeans han havde på, hvorefter han så Noir direkte i øjne.

Noir så undrende på ham i det hun pustet let belastende til en af hendes lange hårlokker og krydset så armene og så ned på fyren og sagde"ja jeg skal nok men ? men jeg kan godt tage vare på mig selv sådan nogen lunde "hun sukkede stille i det hun bed fat i manden og sugede det sidste ud af ham hvorefter hun slap ham blidt og betragtede så igen jack og sagde"Hm? mit navn er Noir, Noir Everett Parakiss" hun smilede lidt og sagde"så du mener ikke jeg kan jage, hm der har du nok ret men jeg har da overlevet i nogen uger nu så mund ikke jeg sådan er helt okay" hun grinte let og strøg håret til siden i det hun lagde sig let ned på stien for at slappe af fordi hun var udmattet lidt over at ha suget så stærkt, men efter noget tid kom hun på bene igen og sagde"så jack hvad laver du her ude sådan helt alene som du nu er" hun betragtede ham lidt og ventede blot på at høre hvad han nu ville sige i mens hun holdte et vågent øje mod ham for han ikke skulle slippe af syne fordi det ville hun endelig ikke have.
Hun gik stille hen af mod ham og snuste let i det hun smilede og sagde"så hvor lang tid har du været vampyr og ej nogen uger ved mig er nok overdrivelse men altså sådan en uge eller noget måske ved mig?"

Jack begynde at smile. ''Det er mig en glæde at gøre dig selvskab Noir Everett Parakiss, sikke yntigt navn. Jack bukkede let med hovde og gjorde en gæstus med hånden. ''for at besvare dine spørgsmål. så må vi heller tage dem et af gangen.'' Jeg rakte hånden i en retning og gjorde teng til at Noir skulle følge med. Jack så op på himlen og sukkede.. '' hvor skal jeg dog begynde. jo.. jeg er 422 år gammle ser du.'' Jack holde en kunst pause hvorefter han fortsatte. ''jeg har ikke haft et hjem i mange år.. jeg plejede at rejse rundt fra sted til sted men da jeg kom til denne by tja...'' Jack kløede sig efter tænktsomt i håret hvorefter han kørte sin hånd ned over angsigtet.. ''der var et eller andet over den. jeg kan ikke rigtig sætte fingeren på det.. det føles rigtigt at være her.. jeg føgler foremål ved at være her..'' Jack stoppede op og ventede blikket imod Noir. Jacks angsigsudtryk var blevet mere strengt ''Undskyld jeg spørg men.. du siger at du ikke er mere ind et par uger gammle højste?.. korekt?..
jeg undrede mig blodt over hvorfor dit sire ikke er her for at lære dig hvordan man jager ordenligt?..'' Jacks ansigt var i meget urolige folder.. ''har din skaber efterledt dig?!'' Jacks øjene lyste lidt mere op da dette tydeligtvis var noget der gik ham på..

//Skal logge svare senere i morgen ^^ //

//det er helt iorden:P//

Noir viftede let med armene i det han spurgte angående om hendes tidligere skaber havde efterladt hende fordi det havde han skam ikke men det havde blot været utrolig lang tid siden syntes hun nu at se ham egenlig så her stod hun jo og var ikke rigtig i stand til at lære det med at styre sin sult når Scars ikke var der jo"Årh! nej nej nej.... det har han skam ikke bare rolig, ej det kunne han aldrig finde på, min skaber passer skam godt på mig og sådan men jeg har ikke set ham i noget tid for nylig fordi han har så travlt, og så har han ikke haft mulighed for at lære mig om at styre mins sult og sådan" hun sukkede let i det hun kastet blikket let til siden temmelig bedrøvet men fik dog et lille smil frem som skulle dække over det eftersom hele situationen ikke huede hende for meget dog?.
Hun så lidt på Jack og sagde"wauw !? er du så gammel altså i vampyr år??.. og ja jeg er så ung en vampyr en newbie kan man vel godt kalde mig lidt" hun grinte let og strøg håret til siden i det hun betragtede selveste de smukke omgivelser og sagde"Hmmm så hvad skal vi lave?, skal vi tage ind til byen eller måske hen til haven og lægge og se på stjerner" hun grinte let og sagde"Minder mig dog om Løvernes konge haha"

Jack så uforstående på Noir *er dette seriøst.. pigen kan ikke jage også vil hun heller ligge og kigge på stjerner!* hans angsigt lade sig i meget alvårlige folder. ''Ja jeg er så gammel i vampyr år... Du siger at han ikke har tid til at lære dig korekt?'' Jack kørte hånden fortvilet igennem sit hår. ''Jamen så må jeg nok heller lære dig det'' Jack linde ikke en der var klar til at diskutere det. han virkede nærmest vred over tanken om at så ung en vampyr var sendt i verden alene! ''Det min kære Noir Everett Parakiss. det vi skal er at gøre dig klar men det nytter ikke for os at jage mere i aften.'' Jack sukkede dybt og blev mere afslappet. han rakte en gammel slidt mobil frem. ''giv mig dit nummer så skal jeg give dig mit. på den måde kan vi holde kontakt og på den måde kan jeg sikker mig at du ikke kommer noget til. ville så nødigt se en ung vampyr som dig komme til skade.''
Jack begynde at gå langsomt imod pakens udgang. ''Det var stjerner du ville se ikke?'' han smilte nu hvor det formælde og seriøse var over. han lod skulderne falde ned og virkede straks mere afslappet.

Hendes blik blev lettere overraskende men hun tog blidt hans mobil og tastet sit nummer ind i det hun smilede uskyldigt over blot at ha taget hans mobil og havde så givet ham den tilbage før han kunne nå at komme med indvendige klager angående at bryde privat liv og sådan ved blot at tage den, men det var hurtigere"det mit nummer" hun smilede sødt og sagde"så kan du jo blot sende en sms til mig så jeg har dit jack og tak for din opmærksomhed angående emnet og os at du er så sød ved mig det er nemlig dejligt at finde en anden vampyr der virker meget mere erfaren på dette emne end mig" hun rømmede lidt stemmen i det hun så mod ham og rødmede let over kinderne da han spurgte hende, dog da hun so rødmede fik hendes kinder en let kulørt solbrun farve ikke den helt blege som hun havde før?, men det var jo os fordi hun kunne skifte form men ikke helt vidste det i nu.
Hun grinte let og løb hen til jack i det hun stoppede ved hans side og gik stille med ham ind i pakken og smed sig let på det bløde græs og sagde"YAY!" der var lidt mælkebøtter her og der så de fløj let op i luften da hun sådan smed sig, og hun fik os de små mælkebøtte frø lidt i håret og en på læbe. Hun smilede sødt og så let op mod himlen i mens hun lå der og berørte lidt hendes lange naturlige røde hårlokker og strøg en lok om fingeren.

Jack satte sig ved siden af Noir. han fumlede ferbrilsk med sin mobil ''arh!... sådan nu kan du kontakte mig hvis du har brug for mig.'' Jack smilede let til hende. han lænede sig bagover og støttede sig med armende. Jack sukkede dybt og så lidt sørgmodig ud. *hun minder mig om..* Jack rystede på hovedet for at komme af med tanken. ''Er dette din måde at slappe af på? Jeg må indrømme at det er afslappende.'' Jack kiggede op på stjerne. Gløden i hans øjne var næsten ikke til at se mere. Jack betræktede Noir igen. der var et eller andet over hende der fik ham til at følge sig afslappet. måske var det at hun havde så meget ro i sindet.

Noir lukkede let øjnene og kom så til at huske det som Logan havde sagt til hende tidligere det med at hun var for naiv, men det var vel hendes måde at leve på hun kunne nærmest mærke på folk når de ikke vilde hende noget ondt overhovedet så hun var helt sig selv ved Jack hvilket nok os gjrode hende så unik egenlig fordi hun var aldrig en anden foran folk?.
Hun smilede til Jack sødt og lukkede så øjnene og sagde"Mmmhhh dette her er virkelig dejligt syntes du ikke Jack" himlen var helt klar og stjernerne var fremme og så virkelig smukke ud og der var kun lidt skyer her og der man kunne se, men der kunne man os se stjernerne lidt igennem fordi skyerne ikke var så holdbare?.
Noir grinte let og smilede i det hun så op mod himlen og pegede på noget og sagde"uh der er karls vognen så vidt jeg husker hedder den det"
Hun så let over mod Jack med sine rav gule øjne og der var et stort smil hen over hendes læber"så Jack? kender du nogen stjernen billeder vi måske kan gå på jagt efter tihi"

''hmm Tjo det er smukt.'' Jack kiggede atter op på himlen. så smilte han ''haha..'' Jack smilte inu mere. det var tydeligt at mærke at han nød selvskabet. selv om han nok personligt ikke ville indrømme det over for nogen. ''ja og der er Herkulas med orions belte. jeg ved ikke om vi kan jagte stjerne på himlen men der er andre stjerner ind dem her i verden.'' han smilede lumkst hvorefter han lage sig på ryggen. Jack sukkede og nød den lunt luft der strøg hen over hans ansigt. '' det er i sandhed en fantastisk nat. en af dem jeg har haft for lidt af i min tid..'' han satte sig op igen og så på Noir. Det var et underligt blik han sendte hende. ikke kærligt men bekrymret og omsorgfuldt. Jack rystede på hovdet og kiggede op på himlen ''se der er tydelig helo i aften. det er fantastisk.''

Noir så lidt mod Jack og smilede for sig selv i det hun så den anden vej falmede det glade smil lidt i det hun roede lodt i håret ved panden og sukkede så i det hun så op mod himlen da han sagde det med herkules grinte hun og mindes med det samme herkules fra disney og sagde"Herkulækker bisken" hun grinte let og satte sig op og pustet let til sine hårlokker der lå lidt over hendes ansigt i det hun grinte og sagde"Årh det er virkelig dejligt det her, det var skam lige det jeg havde brug for på sådan en belastende da som i dag da mit bytte forsvandt" hun skuede for sjovt til Jack i det hun blinkede til ham og rejste sig op og drejede let rundt om sig selv og sagde"ÅRHHH! jeg så fyldt af energi!?" hun grinte og så let lusket ud i det hun prikkede blidt til Jack og sagde"DU ER DEN!" hun grinte let i det hun satte i løb ind i en af havens små haver, der var haver med vand og haver med blomster og haver med vand og lidt træer her og der.
Hun grinte og sagde"fang mig vis du kan" men hun løb dog ud på det store frit område der var blomster lidt her og der og så en dejlig blød grøn græsplæne, og vejret var utrolig dejligt lunt i aften.
Hun mærkede blot hvordan adrenalinen i hende steg og hun jublede af glæde i det hun så sig over skuldren for at se om Jack legede med?.

Jack grinede højt da Noir prikkede og sagde du er den. han ventede et kort stykke tid og betrægede hendes løb *hehe for nem* han blev langsomt gennemsigtig og forsvandt ned i jorden. Jack bevægede sig hurtigt igennem jorden og over i hendes retning. da han kom et stykke foran hende skød han op af jorden. dette passede heldigvis med at Noir kiggede over imod det sted hvor de før havde siddet. Jack ventede pænt med udstrækket pegefinger på at hun uopmærksom skulle løbe ind i den. ''Nej min kære Noir du er den Haha'' Jack skyndte at vende sig om og løbe i en anden retning. *lad os se hvad du kan Noir. Gør mig stolt* Jack smilede og kiggede efter hende.

Noir kiggede undrende bagved sig og sænkede lidt farten i det hun sagde"Hmmm hvor er han... han har vel ikke blot forladt mig har han?" hun stoppede næsen i det hun pludselig mærkede en finger og så flovt ud foran sig i det hun opdagede hvem der faktisk stod der og beskuede hende og ikke nok med det så havde han faktisk fanget hende utrolig hurtigt hvilket overraskede hende.
Hun stod der helt stille og anede egenlig ikke hvad hun skulle gøre eller sige så der stod hun blot og endte med at grine i det han satte i løb og hun rødmede let over kinderne men få sekunder efter havde hun sat i fart efter ham og i vampyr fart enda.
Hun løb rigtig hurtigt fordi hun var så spinkle og let, samtidig med hun var virkelig hurtigt i forvejen og havde gået til meget gymnastik som menneske så det skulle skam os lige huskes.
Hun nået næsten op til Jack i det hun grinte og sagde"HEY! jeg skal nok fange dig" hun forsvandt pludselig i det hun havde løbet ud til siden og pludselig kom hun foran ham men i det hun skulle til at prikke til ham snublede hun over sine egne fødder og endte direkte med af falde nærmest over ham og ikke nok med det for at undgå at falde tog hun fat i hans arm...
Inden hun landet rullende ned på det grønne græs, hun havde jo haft farten ved vampyr fart så hun var røget en ovnlig tur da hun faldt over sine egne ben men hun var skam go nok til taktik og sådan men ikke god til at undgå at være klumset.

Jack udstøder et forbavset gisp over den plusselige vægt i hans arm. han falder lang som han er hen over hende. ''hahahahaha!'' Jack tager sig til hovedet og sætter sig op. ''Jeg har ikke moret mig så meget som jeg har gjort med dig Noir i mit selvskab de sidste 100 år!'' letter fortumlet rejser han sig op og rakker hånden ned til Noir for at hjælpe hende op igen. da de begge er kommet op på benede trækker Jack Noir sig ind til sig og krammer hende. ''du er noget enestående Noir.'' han slipper hende igen hvorefter han sukker og smiler til hende. ''Jeg føgler mig som en tåbe Noir.. Ved du hvorfor?'' han holder en kort pause men kort nok til at Noir ikke kan nå at svare. ''fordi jeg ikke var den der fandt dig først da du var menneske.. jeg mesunder i sandhed din skaber. det må jeg indrømme.'' Jack smilede så meget at hans hvide tænder kom til syne. han prøvede desperat at holde enu et grine anfald tilbage.

Noir grinte let i det hun tog i mod hans hånd og kom endelig efter et stykkes tid grineri op på bene igen efter at ha grinet sit hjerte helt klar igen nærmest til endnu en løbe tur.
Hun smilede til Jack i det hun rødmede let da han tog hende ind til sig og et smil var over hendes læber da han krammede hende blidt til sig og hun kunne ikke lade vær med at tænke over dette her var yderst intressant.
Hun stod der stille i noget tid og sagde"det er jeg glad for at vide du har det sjovt og det, virkelig glad altså" hun grinte og smilede lidt efter noget tid rettede de rav gule øjne sig dog mod hende og hun kunne ikke lade vær med at betragte ham i noget tid i det hun skulle til at åbne munden til at spørge nej hvorfor? men hun nået slet ikke at sige noget før han sagde disse ord.
Hun rømmede sig let og sagde"wauw... det... hvorfor egenlig det? Jack" hun så flovt op på ham og huskede tydeligt hvordan hun før hun blev vampyr hvordan selveste alle vampyr var efter hende og sådan havde angrebet hende.
Hun stod der lidt tid og berørte lidt armen på Jack og sagde"Nu slog du dig vel ikke da du faldt ned over mig" hun blinkede sødt til ham og sagde"eller nærmere da du faldt for mig" hun drillede ham med ordspil nu men mente det slet ikke ondt på nogen som helst måde overhovedet.

Jack så alvårligt på hende da hun spurgte om hvorfor. ''jo ser du.. Jeg kendte engang en.. en som jeg elskede overalt på denne jord.. Hun hed Maria Glaize. vi var begge mennesker den gang.. da jeg blev forvandlet var hun mit første offer.'' Jack kiggede bedrøvet på Noir. ''Det var den første gang at blod rusen foralvor kom over mig. jeg var bange for at det menneske jeg engang havde været, var længe bort...'' Jack kiggede på Noir og begynde at smile igen. ''du minder mig om hende. du har den samme livs glæde og passion for alt omkring dig og det glæder mig at se.'' Jack kiggede ned på sin arm som Noir stadig rørte ved. Jack kunne ikke lade vær med at grine over Noirs ordspild. ''nej jeg slog mig ikke men tak for din bekrymming.'' han smilede bredt til hende. ''kom du selv noget til ?''

Noir rødmede flovt men sagde så"Wauw.... hvor lyder det virkelig romantisk!... gid det var mig der havde oplevet noget så romantisk i hele mit liv, det lyder som en af de der dejlige disney klassikere man bare må se igen og igen dog... det har ændret sig lidt til et drama og gyser det med at du ikke vidsate om alt der var menneske var bort... og sådan" hun så lidt sørgmodigt ned og sagde"årh nu jeg helt ked på dine vegne"tårene ville let vise sig men vampyr græd ikke normale tåre og de græd heller ikke tåre men blod, dog kunne de ikke græde blod vis de var sultende så vidt hun huskede men hun græd skam blod og hvorfor anede hun virkelig ikke? men det var nok os angående det med hun ikke var helt normal vampyr og os kunne rødme fordi hun os kunne forvandle sig og sådan.
Hun strøg let en blodige tåre væk og der var blod over hendes kind og hendes rav gule øjne var nu blanke og smukke"så...så hvor er hun nu henne din elskede? maria?... hun... hun er vel ikke død fordi så jeg virkelig ked over at ha bragt emnet op" hun så på Jack og var virkelig ked på hans vegne fordi det med ægte kærlighed var noget man virkelig skulle værdsætte.
Noir var ikke sådan en der faldt for alle og enhver hun havde faktisk til tidere utrolig store problemer blot ved at forelske sig eller føle sig tiltrukket til en eller noget?, hun fandt mest venner i fyre end forelskelser eller de originale crush som man kalder det til tidere...
Hun rømmede let stemme båndet og så sky til siden i det hun sagde"Undskyld det blot mig der overfølsom" hun grinte let og smilede så igen til Jack som et slags plaster på såret... så han vidste at hun var okay og stadig var glad og han ikke havde fået hende til at græde.

Jack kiggede Noir dybt i øjne ''hun er død min kære Noir.. men ikke så du tror. hun døde af alderdom. en go død, hun havde dem ved sin side som hun elskede og han hun nu frygtede.'' Jack strøg let sin hånd over Noirs kind. ''der er intet galt i at være følsom'' han sukkede og tog hånden til sig. ''det betyder blodt at du stadig har meget af din menneskelige side i dig. hold godt på den.'' Jack så selv bedrøvet ud. minderne fra hans fortid havde efterladt dybe ar på hans sjæl. det var ar som aldrig ville lade sig heale helt. Han kiggede ud over de flotte haver. hans rød-orange øje var fulde af længsel og tvilv. ''du må undskylde mig.. det liner mig ikke at blive så følsom..''

Hendes ben under hende rystede let mens hun stod der og betragtede den nu meget følsomme og blide Jack der havde været mere eller mindre en jæger tidligere på aften den gang de først mødte hinanden og hun endelig så sit bytte igen dog kunne man umuligt kalde mennesker for bytte men når noir var sulten til randen af vanvid så kunne hun ikke gøre for at hun dræbte og hun hadet sig selv for det os hver gang bagefter hun havde gjordt det og vidste det.
Hun betragtede langsomt Jacks øjne og sagde"årh jack... jeg" hun stoppede i det hun ville ha startet en talestrøm men smilede så inderligt af hele hendes hjerte der desværre ikke bankede mere men i hendes forstand gjorde det, fordi hun trak stadig vejret nok ikke så meget som et menneske eller når hun sov eller når hun koncentreret sig men når hun gik afslappende og det så gjorde hun skam og i andres nærvær.
Hun smilede i det hun tog blidt Jacks hånd og sagde"SE! Jack... du har ikke mistet din menneskelighed den er der stadig og jeg tror Maria ville være utrolig stolt af dig lige nu i det du nærmest har overvundet det onde i dig selv og så har skudt din menneskelige side frem igen og især nu når du følsom, man anser følsomhed for en svaghed især blandt så stærke væsner som os men du kan være følsom og det er det der sikkert os gør dig stærk nu" hun smilede sødt og slap flovt hans hånd i det hun roede sig fabrilsk i håret fordi hun var lidt pinlig berørt over blot at ha taget hans hånd sådan som hun nu gjorde jo?, fordi hun var blevet så glad på hans vegne fordi han var jo vel lidt bange stadig for ikke at være så menneskelig men det skulle han jo slet ikke være mere.
Noirs hår flagrede let bagved hende i det hun så lidt til siden mod haverne os for at betragte deres betagende skønhed, mens hende gule øjne let glinsede og blodet på hendes kind var størket så det nærmest lignede en rose på hendes kind lavet af blodige streger, fordi hun havde taget hånden let knyttet og tværet blodet væk til siden for at fjerne det meste og så havde det efterladt det runde tryk fra den samlede hånd.
Hun strøg let en hårlok bagved øret og kiggede stille rundt i det hun rettet på den dejlige trøje der lå ned om den ene skuldre så den var helt blottet"Måske burde jeg finde min jakke egenlig?"

//svare på emnet i morgen jeg skal op kl 6 så må heller sove.^^//

Jack kiggede længe op på stjerne. Det var som om at de venlige ord fra Noir havde rørt ham dybt. han kunne ikke forklare hvad han følte. det var en blanding. han var både: søgmodig, med samtidigt meget glad. han havde fornyet energi i kroppen. Han så hurtigt over på Noir og smilede. ''Ja vi må heller finde den jakke til dig.'' Jack vende sig om og begynde at gå tilbage til der hvor de først havde betragtet stjernerne. *Du kan lige så godt ryste det af dig.. du ved det får slået nogen ihjel hver gang du kommer for tæt på...* Jacks ansigt blev lige så stille hårdt. han havde ikke lyst til at være alene.. han havde været alene i næsten 400 år... det måtte da være langt fra længe nok.. *Jeg bliver nød til at våge over hende. hun kan blive en formedabel vampyr. en af dem der er forlidt af. En der forstår gransen imellem rigtig og forkert.. en der kan havde balance i sit liv..* han prøvede at slappe lidt mere af. men hans krop ville ikke adlyde ham. ''Noir.. må jeg spørge om noget?'' han kiggede alvårligt på hende.