Plot ⤋
Vi befinder os i en fiktiv by, kaldet Di Morga, som er beliggen i Frankrig. Dette sted, vrimler med forskellige væsner, hvis eksistens er ukendt for den omgivende verden, der ikke er klar over de mange racer der befinder sig i verdenen udover nogle typiske mere kendte: Vampyrer og Varulve. I denne by lever de forskellige væsner side om side med hinanden. Dette resulterer i forskellige slag imellem disse, som ofte leder til et større tumult i byen. Tidsperioden er i vor nutid, placeret i Frankrig.
Seneste emner
Nyheder
Mulig race ændring på Engle og Djævle i deres oprindelse. Vigtigt at få det læst, og deltaget i valget om denne ændring skal ske!
Mest aktive brugere denne måned
Statistik
Der er i alt 512 tilmeldte brugere
Den sidst registrerede bruger er ziko41
Vores brugere har i alt skrevet 255494 indlæg i 12833 emner
Den sidst registrerede bruger er ziko41
Vores brugere har i alt skrevet 255494 indlæg i 12833 emner
En lille historie xD
Vie La Mort :: Off Game :: Kreativitet
Side 1 af 1
En lille historie xD
Kaja og snefolket
500 hundrede år før Jesus fødsel var der et folk.
Et folk levede og herskede over verden. Folk var bange for dem, så de jagede dem væk. Dem der jagede folket væk blev fremvist som en helte, men de var en fjende for dem, der kunne se. Dem der kunne se var en slags magikere. De kunne udøve en form for magi. Ikke sådan en vi kender med formularer og tryllestave, men med det lys der var inden i dem og beskyttede dem. Folk var bange og troede, at de var djævlens håndlangere. Og derfor brændte de dem på bålet og kaldte dem for hekse.
Men i år 1997 blev en pige født og blev kaldt Kaja. Hun kom med kærligheden og landede i hendes mors arme. Hun var ikke en helt almindelig pige, hun kom ikke ved et tilfælde. Hun kom for at frelse snefolket.
Til Kajas barnedåb fik hun en halskæde. Den var formet som et snefnug. Hun fik den af en gammel dame, som de ikke kendte. Hun kom bare midt i festen og bankede på døren. Hun sagde, at hun var en af beboerne i området og havde hørt, at der skulle være barnedåb. Hun gav dem en lille pakke med små runer på og forsvandt.
Da Kaja var 13 år, begyndte den halskæde hun fik af den gamle dame at lyse. Der var fuldmåne. Da lyset stoppede, forsvandt Kaja midt ud i det blå. Et par sekunder efter hun forsvandt, landede hun ude i en skov. En mørk og dunkel skov, hvor der var en underlig lugt af brændt gran.
Kaja kiggede sig rundt omkring. Hun var bange. Hun forstod ikke, hvor hun var, eller hvor hun skulle hen. Hun begyndte at gå mod et lys, et blåt lys der glitrede ude i det fjerne. Da hun havde gået en times tid, begyndte Kaja at fryse. Hendes læber var blå og lilla.
Da hun endelig kom hen til lyset, stod en ældre dame uden for en dør. Hun sagde, at hun havde ventet Kaja i en times tid. Hun sagde også, at hun syntes, at hun var vokset siden sidst, at hun havde set hende. Kaja så forbløffet på den gamle dame, og spurgte hende, hvor hun kendte hende fra. Men damen svarede hende ikke og sagde slet ingenting. Hun åbnede kun døren og viste Kaja ind. De satte sig ned og begyndte at tale. Der var gået en time og den gamle dame sagde, at Kaja skulle gå i seng. Men Kaja havde ikke lyst til at sove. Hun ville helst bare hjem. Men det måtte hun ikke. Den gamle dame havde nemlig fortalt, at hun skulle frelse snefolket.
Næste morgen vågnede Kaja med det samme. Den gamle dame var allerede vågen. Hun stod og lavede mad. Kaja kom halvt lundene ind i den gamle dames stue. Hun sagde godmorgen og spurte, hvad den gamle dame hed. Den gamle dame sagde, at hun hed Tesilia, men hun kunne bare kalde hende bedste. Kaja nikkede og satte sig ned og tog et stykke brød, som bedste havde lavet.
Der var snart gået 6 år, siden Kaja var kommet til skoven. Kaja havde fået langt pjusket hår, som var helt lysebrunt. Kaja var blevet udlært til troldkvinde, som nu om dage bliver kaldt heks. Hun rejste tit i flere dage for at finde snefolket, men hun fandt det aldrig. Men en dag gik Kaja ud i skoven for at finde mad til hende og bedste. I løbet af årene Kaja havde boet i skoven, havde hun lært naturen at kende. Hun kendte et træ ved navn Eara. Hun var et ældre træ, som var meget vis i den lille skov. Hun havde den smukkeste krone, hun var storslået.
En dag tog Kaja af sted til byen Teria. Da hun nåede frem til byen, så hun en dreng. Han havde hvide klæder og et snefnug rundt om halsen. Hun løb hen for at snakke med ham. Da hun nåede frem til drengen, skreg han med en svag stemme. Hun greb fat om ham og de forsvandt i støv af snefnug. Da de dukkende op igen, sad de inde i en krystal hule. Den lille dreng løb ind i en af hulerne, og Kaja løb efter ham. Lige foran stod folket. Snefolket var kun 10 fod foran hende. Hun tog fat om hendes halskæde og sagde et latinsk ord. Idet hun sagde det, fløj et lilla lys ind i hende. Hun vidste nu, at snefolket var frelst, og hun ikke havde mere at gøre her i denne verden. Hun gik op i et gråt lys og blev til støv.
SLUT
500 hundrede år før Jesus fødsel var der et folk.
Et folk levede og herskede over verden. Folk var bange for dem, så de jagede dem væk. Dem der jagede folket væk blev fremvist som en helte, men de var en fjende for dem, der kunne se. Dem der kunne se var en slags magikere. De kunne udøve en form for magi. Ikke sådan en vi kender med formularer og tryllestave, men med det lys der var inden i dem og beskyttede dem. Folk var bange og troede, at de var djævlens håndlangere. Og derfor brændte de dem på bålet og kaldte dem for hekse.
Men i år 1997 blev en pige født og blev kaldt Kaja. Hun kom med kærligheden og landede i hendes mors arme. Hun var ikke en helt almindelig pige, hun kom ikke ved et tilfælde. Hun kom for at frelse snefolket.
Til Kajas barnedåb fik hun en halskæde. Den var formet som et snefnug. Hun fik den af en gammel dame, som de ikke kendte. Hun kom bare midt i festen og bankede på døren. Hun sagde, at hun var en af beboerne i området og havde hørt, at der skulle være barnedåb. Hun gav dem en lille pakke med små runer på og forsvandt.
Da Kaja var 13 år, begyndte den halskæde hun fik af den gamle dame at lyse. Der var fuldmåne. Da lyset stoppede, forsvandt Kaja midt ud i det blå. Et par sekunder efter hun forsvandt, landede hun ude i en skov. En mørk og dunkel skov, hvor der var en underlig lugt af brændt gran.
Kaja kiggede sig rundt omkring. Hun var bange. Hun forstod ikke, hvor hun var, eller hvor hun skulle hen. Hun begyndte at gå mod et lys, et blåt lys der glitrede ude i det fjerne. Da hun havde gået en times tid, begyndte Kaja at fryse. Hendes læber var blå og lilla.
Da hun endelig kom hen til lyset, stod en ældre dame uden for en dør. Hun sagde, at hun havde ventet Kaja i en times tid. Hun sagde også, at hun syntes, at hun var vokset siden sidst, at hun havde set hende. Kaja så forbløffet på den gamle dame, og spurgte hende, hvor hun kendte hende fra. Men damen svarede hende ikke og sagde slet ingenting. Hun åbnede kun døren og viste Kaja ind. De satte sig ned og begyndte at tale. Der var gået en time og den gamle dame sagde, at Kaja skulle gå i seng. Men Kaja havde ikke lyst til at sove. Hun ville helst bare hjem. Men det måtte hun ikke. Den gamle dame havde nemlig fortalt, at hun skulle frelse snefolket.
Næste morgen vågnede Kaja med det samme. Den gamle dame var allerede vågen. Hun stod og lavede mad. Kaja kom halvt lundene ind i den gamle dames stue. Hun sagde godmorgen og spurte, hvad den gamle dame hed. Den gamle dame sagde, at hun hed Tesilia, men hun kunne bare kalde hende bedste. Kaja nikkede og satte sig ned og tog et stykke brød, som bedste havde lavet.
Der var snart gået 6 år, siden Kaja var kommet til skoven. Kaja havde fået langt pjusket hår, som var helt lysebrunt. Kaja var blevet udlært til troldkvinde, som nu om dage bliver kaldt heks. Hun rejste tit i flere dage for at finde snefolket, men hun fandt det aldrig. Men en dag gik Kaja ud i skoven for at finde mad til hende og bedste. I løbet af årene Kaja havde boet i skoven, havde hun lært naturen at kende. Hun kendte et træ ved navn Eara. Hun var et ældre træ, som var meget vis i den lille skov. Hun havde den smukkeste krone, hun var storslået.
En dag tog Kaja af sted til byen Teria. Da hun nåede frem til byen, så hun en dreng. Han havde hvide klæder og et snefnug rundt om halsen. Hun løb hen for at snakke med ham. Da hun nåede frem til drengen, skreg han med en svag stemme. Hun greb fat om ham og de forsvandt i støv af snefnug. Da de dukkende op igen, sad de inde i en krystal hule. Den lille dreng løb ind i en af hulerne, og Kaja løb efter ham. Lige foran stod folket. Snefolket var kun 10 fod foran hende. Hun tog fat om hendes halskæde og sagde et latinsk ord. Idet hun sagde det, fløj et lilla lys ind i hende. Hun vidste nu, at snefolket var frelst, og hun ikke havde mere at gøre her i denne verden. Hun gik op i et gråt lys og blev til støv.
SLUT
Gæst- Gæst
Lignende emner
» lille dukke lille - Mieu
» Har du en god historie?
» I Loved Her - En Historie
» Racernes Historie
» Historie Linje...
» Har du en god historie?
» I Loved Her - En Historie
» Racernes Historie
» Historie Linje...
Vie La Mort :: Off Game :: Kreativitet
Side 1 af 1
Forumtilladelser:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum
Man 4 Dec 2023 - 1:29 af Khaa
» Athena Akademiet
Tors 11 Mar 2021 - 12:31 af Evelyn Swift
» Maybe a freind? / Apolline
Tirs 9 Mar 2021 - 22:33 af Lazarus
» The darkness - [Zakaroff]
Fre 5 Mar 2021 - 20:01 af Angelique Dümont
» New experiences - [DuChance]
Fre 5 Mar 2021 - 19:58 af Sapphira Dunham
» Out of the ordinary - Nightrage
Fre 5 Mar 2021 - 9:07 af Jacintha Phillips
» Saint or Sinner? (Emnesøgning)
Tors 4 Mar 2021 - 9:29 af Alistair
» Genkendelighed er farligt
Tors 18 Feb 2021 - 21:54 af Lazarus
» Music and alcohol - [Aleksei]
Ons 17 Feb 2021 - 12:53 af Aleksei
» Tilbage efter længere pause
Søn 14 Feb 2021 - 8:25 af Alistair