Fight for life.... Sebastia

Alle informationer vil findes i teksten.
Dette emne er forbeholdt Sebastian Wright.


Klokken slog tolv, mørket havde overtaget byen men månen lyste dog den ellers mørke himmel op, sammen med de mange millioner stjerner som alle gjorde himlen smuk. Luften var stadig lun efter endnu lang dag, med sol og masser af varme, det var efterhånden længe siden det havde regnet. Gaderne lå øde hen, indtil lyden af fodtrin brød nattens intense stilhed. En høj slank skikkelse kom til syne, det var en kvinde, en meget anderledes kvinde. Hendes hud var bleg, men prydet af tatoveringer flere steder på kroppen, hendes hår var sort som kul og sad i en mystisk frisure, hvor håret var langt i den ene side og den anden havde sidecut. Men det klædte det smalle ansigt med de smukke mørkeblå øjne som var indrammet af et sort lag mascara, hendes læber var smalle og dækket af et lag rød læbestift. Hun var iført en sort stram kjole, der viste hendes smukke former og så bar hun et par sorte stiletter og en sort lille taske.
Aroa smilede skævt, da hendes øjne fangede skiltet ind til værtshuset som hun havde besluttet sig for at være på denne nat.
Aroa skubbe døren op, og trådte indenfor, der var masser folk men det gjorde hende intet. Hun smuttede hen til baren hvor hun købte en øl, før hun fandt et bord ovre i hjørnet. Mange mænd holdt øje med hende, men hun tog sig ikke af dem. Hun fandt en kuglepen i tasken og et stykke papir, hvorefter hun begyndte at tegne lidt forskelige skitser. Hun opdagede ikke at en stor høj muskuløs mand, tog plads ved siden af hende. Han stank af øl og sved, hans skaldel isse var svedig og hans tøj sad sjusket, han var helt klart fuld.
Aroa løftede blikket da en hånd blev lagt på hendes lår, hun stirrede vredt på manden. Han smilede skævt til hende så hans gule grimme tænder kunne ses" nå smukke, hvor meget koster du" spurgte han køligt. Aroa rykkede på sig" jeg er ikke luder" vrissede hun vredt, men han gik ikke tværtimod lod han hånden gå længer op ad hendes lår. Hun gispet og stak ham en lussing men det hjalp ikke. Han trak hende ind til sin stinkende krop, hun gjorde modstand men intet hjalp. Han var for stærk og hun var for spinkel i forhold til hans store krop, han stak hende et slag i hovet, der fik hende til at gå ud som et lys.
Da hun åbnede øjnende igen, langsomt fordi hendes hovet dunkede af smerte, det første hun fik øje på var at hun nu befandt sig i en baggård. Hun lå ind over kølerhjelmen på en fremmed sort bil, hendes hænder var tapet fast og hendes ben var også tapet fast, så hun dannede et x med sin krop. Hendes krop var nøgen, og man kunne nu tydeligt se de mange tatoveringer so pryde hendes krop, der var dog også dukket blå mærker op.
Aroa gispede og så nervøst rundt, da manden fra før så trådte frem og stillede sig foran hende, et koldt smil hvilede på hans læber da hans mørke øjne så på hende.
Han lo koldt da han lænede sig ind over hende, trak bukserne af og boksershortsene, før han så lagde sid ovenpå hende. Hans tunge krop pressede hende ned mod en varme bil, hendes mørke øje stirrede på ham" sip mig" mulede hun usikkert, men han lo bare, før han trængte ind i hende. Han tog hende hårdt, lod sige glide ind og ad af ´hende i hårde stød, imens han maserede hendes bryster og slikked hende på halsen. Aroa besvimede igen efter en halv time, da hun vågnede lå hun med hovet på kølerhjelmen og han tog hende bag fra, hun skreg af smerte, hendes barm blev mast ned mod bilen imens han rev hende i håret og slog hendes en balle imens han fortsatte.
Aroa gispede, lukkede øjende og drømte om hjælp, hun tikkede og bad inde i sit sind om hjælp. Hun ville ikke dø af at blive voldtaget, hun ville væk fra manden og hans klamme pik.

Mørket havde lagt sig som et tæppe hen over byen, indhyllet borgeren i en naiv form for enten tryghed eller paranoia, noget som han da havde set at alle mennesker besad, de gik konstant og kiggede sig over skulderen når de gik ture i enten skove, parker og andre steder, hvor de slet ikke burde være efter mørkets frembrud. Det skete da også tit, at Sebastian havde undgået at lave en kontrakt med en given lystig sjæl og blot havde sørget for at personen var forsvundet sporløst, trods alt, så han mange grunde til at bibeholde sjæle og arbejde med dem, og selv hvis det ikke var noget han kunne gøre, så vidste han altid hvor han kunne sælge dem, og til hvem han skulle sælge dem til.
Men denne aften havde indbudt på noget andet, Sebastian havde godt opfanget at der var noget lumsk i farevandet, han havde næsten smagt det i luften, mærket hvordan molekylerne, protonerne, elektronerne havde vibreret i luften, lavet små bevægelser som havde rørt på ham, dog var det ikke sket før en kvinde, menneske, var trådt ind i den bar hvor han selv havde siddet i selskab med et andet menneske og snakket, han var netop ved at færdiggøre en kontrakt, da et voldsomt slag blev rettet imod kvinden, og for at være ganske ærlig, så havde Sebastian fundet hende meget mere interessant, end manden han sad og snakkede med, en beslutning skulle tages, hurtigt.
Beslutningen blev da også taget hurtigt, Sebastian sendte et totalt udtryksløst ansigtsudtryk til manden, og med en hviskende stemme fortalte han ham, at aftalen var færdig, simpelthen fordi han var alt for kedelig, men så igen, hvem kunne beskylde ham for at sige nej til det, mandens sjæl var grå og kedelig, højst sandsynligt ville personen i løbet af ganske kort tid havde opnået hans allerhøjeste ønske om at have sin drømme kvinde i sine arme, og så kunne Sebastian høste hans sjæl, alt, alt for nemt, nej så virkede det væsentligt sjovere at se om han skulle kæmpe for at lave en kontrakt med hende den tatoverede kvinde.
Kvinden og den fede mand var forsvundet, det var nok ikke med hendes gode vilje at hun var taget med ham, hvilket blot var endnu sjovere for Sebastian, hans hurtige forsvinden blev dog ikke opdaget af nogen, trods alt, så var han en djævel af Lucifier, hans kronprins, luftens element, han kunne forsvinde og dukke op som det passede ham, eller næsten da, det eneste som krævede var en anelse fokus på molekylerne i luften, og væk kunne han være.
Men den ranke holdning, og stolte skridt bevægede Sebastian sig ned gennem gaderne, han var iklædt den klassiske butler uniform med det lange jakkesæt som gik ned i en spids bag ved han røv, og de blank polerede sorte spidsnæsede sko, alt i alt, mindede han om en butler, ikke en fold, ikke en krølle var det at se på hans totalt stive pus, selv hans handsker var kridhvide uden det mindste spor af støv på dem, hvad en så fin person lavede i så snuskede omgivelser var blot et spørgsmål uden noget formelt svar, dog lød hans primære intentioner på at skaffe en kontrakt, som var noget værd.
Og her kom det som han ledte efter, en person tikkede nej hun bad om hjælp, en som ikke troede på guderne, det givende individ, hvilken smuk ung sjæl der havde brug for hjælp, det var hende, han var sikker på det.
Hastigt bevægede Sebastian sig gennem forhindringerne, ledet af sin overnaturlige evner og sin diabolske djævelskhed fandt han hurtigt frem til dem begge, hun blev voldtaget.
Ak ja, den sørgelige natur af mennesket, de kunne ikke engang stå for deres egne lyster, hvilke dyr de dog var, ikke andet end føde for dem med magt, ikke andet end brikker i et skakspil, han så sig selv som kongen, og alle andre levende væsner var hans brikker at flytte rundt på.
"Har du brug for hjælp, min kære??" Selvfølgelig var det henstedt til kvinden som var ved at blive voldtaget, uanset hvad, så havde Sebastian havde valgt at udnytte øjeblikket og stod lænet op af den nærmeste mur, iklædt sig skyggerne, dog kunne han nemt forveksles med en vampyr hvis man kendte til det overnaturlige, hans øjne lyste, dog var det ikke ligefrem den blodrøde farve, men mere en nuance af noget blåt, gråt og sølv. Som sådan havde han endnu ingen intentioner om at gribe ind, ikke før han var sikker på at han kunne få noget ud af det.

Aroa gispede, hendes krop gjorde ondt, og hans vægt føltes som et fængsel. Hun gav et skrig fra sig, ikke af egen gode vilje, men fordi han slog hende hårdt på ryggen, så der lød en knækkende lyd som fik hende til at gispe" slip mig nu" mumlede hun stille, men han var lige glad. Han ville bare have sin lyst indfriet, han var ragende ligeglad med om hun var luder eller ej, han ville bare have hende. Han slog hende igen, denne gang ved tindingen så hun fladt ind i endnu et Black out. Hun vågnede op endnu engang, nu med endnu mere ondt i hovet, hun lå ikke længere på samme måde, men var blevet lagt på med ryggen mod kølerhjelmen og armene tapet fast, imens bene var bøjet og spredt så han kunne ligge på hende.
Han stirrede på hende, med vildskab i øjende, da han igen lod sig glide ind i hende, så kyssede han hendes læber, hun prøvede at lukke munden. Men han greb fat i hendes hoved og tvang hende til at kysse ham, hans mund smagte af øl og røg, hun var næsten ved at kaste op men så slap han hende, da en stemme brød ind.
Aroa spyttede manden i hovet, så han satte sig op, hvorefter hun så søgende rundt" JA, hjælp mig, vil de ikke nok" råbte hun, før manden lagde en hånd for hendes mund, dog samlede hun sine sidste kræfter og bed ham så hårdt hun kunne. Han hvæssede ad hende, og fjernede hånden fra hende" Skrid, hvem end du er, HUN ER MIn" råbte han grådigt, med en stønnende stemme.
Aroa prøvede at slippe ud af tapen, men den sad for fast, hendes krop gjorde ondt og det føltes som om hun havde brækket et par ribben, der var også kommet flere blå mærker til syne, på den nøgne krop som før havde været smuk, men nu var brugt. Hun håbede nu at den fremmede ville hjælpe, at hun kunne komme væk, hun lukkede øjnende og prøvede at holde smerten ud. Hendes ansigt skar grimasser som fortalte at hun havde ondt, " hjælp" gispede hun stille, før hun besvimede af smerte...

Det var ikke fordi at han ikke ville hjælpe, eller tjoh, det var faktisk fordi han ikke ville hjælpe.
Menneskets natur var så fascinerende, og altid anderledes, ingen mindede om hinanden, og alligevel så mindede alle mennesker om hinanden.
I sandelig så var mennesker egoistiske og tænkte kun på sig selv i sidste ende, men en moder ville ofre sig for sit barn, hvis det kom til det, en fader ville gøre alt for sit barn hvis der var brug for det, soldater døde for hinanden, de døde for materialistiske genstande, for 'ære' igennem hele hans tid på jorden havde han altid fundet mennesker fascinerende, altid havde de formodet at overraske ham, selvom han aldrig ville sige det ligeud, han var trods alt, kun en butler.
Sebastian holdte sit atter neutrale ansigts udtryk, bevægede sig ud af skyggerne, hans øjne bibeholdte dog stadig deres glødende effekt som var hans iris lavet af et svagt lag af sølv.
I sandelig havde hun brug for kontrakten, hun havde brug for hans hjælp, ganske underholdende, et smil blev plantet på hans læber, selvom det var et lille et, forsvandt det dog så hurtigt at man ikke ville kunne ane det, men han var tilfreds, meget endda.
"Noget, for noget" og som det blev sagt, besvimede hun igen, smerten havde vist været for meget for hende, og Sebastian bevægede sig mod manden som stadig havde sin omgang med hende.
Den høje klikkende lyd af Sebastians fodtrin mod fliserne, som var han døden der tog sine skridt imod sit offer, den endelig brik i skakspillet var ved at blive lagt, og hans fjende ville være skakmat.
Hastigt tog Sebastian en lille kniv, ikke større end en almindelig køkkenkniv, en af dem man brugte til aftensmad, nej.. det var en af dem man brugte i enhver husholdning når man spiste aftensmad.
Med en hastig bevægelse som var det et lyn der havde slået ned fra himlen, havde Sebastian formodet at skære halsen op på manden, blodet sprøjtede ud af ham, og landede alle steder, dog formåede Sebastian at undgå det, ved at hastigt træde adskillige skridt tilbage, om det samme så gjaldt for kvinden var højst sandsynligt ikke muligt, medmindre manden havde faldet bagover, så kunne hun nemt havde undgået at få griset sit tøj til. Nu skulle han så bare vente på at hun vågnede igen, så han kunne indkassere bare lidt for hans assistance, godt nok lignede det ham ikke at hjælpe før en kontrakt var lavet, men hvis hun blev ved med at besvime kunne han umuligt få noget ud af hende.

Aroa vågnede i det samme, noget lunt klistret stas ramte hendes krop, hun åbnede forsigtigt øjnende og stirrede på den nu døde mand som lå over hendes ben. Hun kiggede kort på den fremmed fyr med kniven, før hun med sine sidste kræfter fik skubbede ham ned på jorden.
Blodet på hendes arme fik tapen til at løsne sig, hvorefter hun trak til og fik sig selv fri. Aroa gispede let idet hun prøvede at sætte sig op, men hendes ribben sendte et skud af smerte igennem hende, men hun tog sig sammen selvom smerten stod tegnet i hendes blik, fik hun rejst sig op. Hun sad nu oprejst på bilen og så på manden, med smerte fulde men taknemlige øjne" tak for hjælpen herre" lød det stille fra hende.
Aroa var ikke helt som andre mennesker, de fleste ville nu være døde af smerte eller chok, men her sad hun og så på ham imens hun holdt smerten inde, dog ville hun nok snart have brug for lægehjælp. Hun betragtede ham, han var mystisk men en køn mand, men han lignede en der havde en plan" jeg ved ikke helt hvad jeg skal sige, men du har redet mit liv" sagde hun stille, imens hun tog sig til hovet som dunkede frygtlig meget.

Ahh endelig var hun vågnet, hvilket vidunderligt tilfælde, så skulle han ikke sidde i timevis og vogte over hende, hvis der skulle komme endnu en sexforbryder, ganske heldigt, syntes han selv da.
"Jeg er blot en fandens god butler, og hvis en butler ikke kan gøre dette, er han ikke det værd" I sandelig hans tankegang, han mente dybt, at han ikke var andet end blot en butler, godt nok for hyrer for ens sjæl, dog forstod han ikke takken, det eneste han havde gjort, var at sørge for at manden ikke fik sendt flere afkom i denne verden som skulle begå samme forbrydelser, trods alt, så var mennesket skabt i guds billede, og var en del af gud, hans far, ham han elskede over alt, men ligesom hans kronprins fordi de ikke ville bukke sig for menneskene blev de smidt ud af himlen, og nu var de hvad de var i dag.
En skæbnesvanger ironi hang der over det, smidt ud af himlen, fordi han ikke ville bukke sig for mennesket, og her stod han, og netop havde reddet et menneske.
"Har du brug for hjælp?" Lød det atter fra ham, godt nok havde han intentioner, men han kunne trods alt spille lidt på sin rolle som butler endnu, hurtigt fik han fikset en førstehjælps kasse ud af bilen, det så ud til at den havde det primære han kunne bruge til at forbinde hende med, indtil hun kunne søge lægehjælp, ikke det at han ikke sagtens kunne hjælpe, han gad bare virkelig ikke at bruge sine evner på det, så hellere virke lidt mere menneskelig endnu, og få hende ind i en falsk tryghed, og når hun stolede en anelse på ham, rive det hele ned med en aftale, en aftale med djævlen.

Aroa nikkede forsigtig til hans ord, hun gispede svagt idet, hun lod sig glide ned fra kølerhjelmen, for så at lande forsigtigt på jorden under hende. Det gav et jag igennem hendes krop da hun rette sig op, de mørkeblå øjne så mod ham" de kan vel ikke køre mig hjem? så byder jeg da gerne på noget at drikke"sagde hun forsigtigt. Da han tog fandt førstehjælps kassen frem, kom hun hen mod ham, for så at stoppe op få meter foran ´ham. Aroa håbede han kunne følge hende hjem, så kunne hun i det mindste få et bad, det var ikke rart at være smurt ind i sin voldtægtsmands blod. Hun så let ned af sig selv, det var først i det øjeblik det sådan rigtig gik op for hende, at hun var nøgen.
Aroa luntede hen til bilen, oppe på taget kunne hun se sin kjole, men ikke undertøjet* pyt* tænkte hun stille før hun greb fat i kjolen, for så at trække den over hendes ømme krop. Hun gispede svagt, da hun bevægede sig for meget så det gjorde ond i hendes ribben. Aroa gik igen hen mod ham, for så at stoppe op og se spørgende på ham. Hun syns dog stadig han så lidt mystisk ud, men lige nu var han hendes eneste håb, så hun kunne ikke være usikker nu, hun måtte prøve at virke stærk selvom hendes krop stadig skælvede let efter hele situationen. Dette var nok den værste voldtægt hun havde været ude for, det var nok omkring den 6 voldtægt, men denne havde taget mere hårdt på hende og det fortalte hende bare hvor meget hun ønskede at være et væsen, som kunne forsvare sig selv.

Sebastian kiggede atter på hende, hvem var hun? var hun blot et menneske, forkert tidspunkt, forkert sted? eller var det virkelig, at han skulle dræbe hende, tage hendes sjæl, eller indgå en aftale, selvom det sidste nok lød sjovest for ham, fordi så vidt han kunne se, ville der, og var der sket meget med den her unge kvindes sind og krop.
Sebastian tog fat i blusen fra den døde mand, og tørrede resten af blodet fra bladet af i den, og mumlede nogle ord, hvilket sprog de var fra, krævede at man kendte til det, men som den sprog ekspert Sebastian var, så var det blot old græsk.
Et lille smil kom frem på hans læber da han rettede sig op og kiggede på hende "Hvis en butler ikke kan administrere en såre simpel opgave, ville han ikke være sin løn værdig" Sebastian giv over til bilen, stadig med det lille smil på læberne, og næsten kastede manden mod en mur, der blev fremskudt væsentlige knækkende lyde fra mandens knogler da han ramte muren.
Hvilket jo klart resulterede i at Sebastian havde afsløret at han var overnaturlige, dog så det ikke ud til at påvirke ham, smilet var nu erstattet af et komplet neutralt ansigts udtryk, som var han komplet ligeglad med voldtægts mandens krop, og hans liv eftersom han havde dræbt ham.
Sebastian vendte sig om mod kvinden hvis navn stadig var ham ukendt "Hvor bor du henne, så skal jeg nok følge dig hjem" Sebastian tog den øverste del af hans butler uniform af, og gav den til hende, så kunne hun i det mindste holde sig varmere end før, indenunder den bar Sebastian så en klar hvid skjorte og en sort vest, hvor man kunne skimte en sølv kæde, hvilket hvis man kendte til den verden, ville vide at kæden førte ned til et lommeur han altid bar på sig, trods alt, så var han ikke andet end, en fandens god butler.

Aroa stod og sundede sig lidt, kjolen varmede Noga af hendes krop, men hendes arme var kolde, men det tog hun sig ikke af. Hun betragtede ham, så hvordan han smed manden ind i muren, hørte lyden af hans knogler det knækkede, det fik et lille smil frem på hendes læbe. Hun vidste dog også nu, at han var overnaturlig, men hvilken race kunne hun kun gætte sig til, men vampyr havde hun dog udelukket. Men hun blev ikke bange for ham og hans styrke, selvom de fleste andre ville flygte eller blive urolige.
Da han snakkede vendte hun blikket mod ham, hun tog imod hans jakke, og trak den forsigtig over sig, lidt flov over at være smurt ind i blod. Hun sendte ham så et let smil " Terre, tæt på tatovørbutikken,  gade nummeret er 13 og jeg bor i opgang 14 på 4 sal"sagde hun roligt, imens de blå øjne kort betragtede hans påklædning før hun igen mødte hans blik " for resten jeg hedder Aroa" sagde hun høfligt, før hun smilede let til ham" og endnu engang tak for hjælpen"tilføj hun let. Hun skubbede let et tot hår om bag øret, før hun lod hånden flade ned langs hendes side igen.
Hun satte sig forsigtigt på kølerhjelmen, da hendes ben ryste svagt efter at have stået op, så mødte hendes øje endnu en gang hans " hvad er dit navn herre?"spurgte hun let, blot for at afbryde stilheden. Rotter begyndte at komme ind i gyden, for så grådigt at kaste sig over den døde blodige mand.

// undskyld længden//

Ahh det var forholdsvis ærgerligt at hans jakke ville lide af at blive befængt med blod, trods alt så var den lavet af det fineste uld vævet af merinofåret. Kvalitet som kun var rigemænd værdige, og så også Sebastian, trods alt, så arbejde han for en af de fineste familier i underverden, det krævede også at han selv var fin i det, konstant, og han kunne nu også ret godt lide sit tøj.
Det virkede til at de var en anelse væk fra hendes hjem, de kunne godt gå stykket, men alt taget i betragtning, så ville det ikke være det bedste for hende.
"Min Herrer har valgt at kalde mig Sebastian, så jeg går ud fra at det er mit navn" Selvom Sebastian havde et andet navn, så opfattede han det som sit primære navn, hans herrer havde valgt det til ham, og sådan var det, hans andet navn mindede om dengang han endnu var engel, ikke nok med at han havde sine vinger, så havde han stadig sit navn.
"Du behøver ikke at være bange for mig, jeg er blot en butler" Sebastian gik nogle skridt væk og stillede sig med front imod hende, og straks slog der et par vinger ud fra ham, de lange vinger med deres hvide næsten sølvige skær, og de blå striber som var formet som lyn, bevægede sig ligeså på hans viger, men på trods af deres prom og pragt, så var der alligevel noget dødt over dem, noget faretruende, noget knapt så helligt. Dog kom det bag på de fleste individer at djævle kunne have vinger, og det var sket før at Sebastian havde udgivet sig for at være en engel, og det ville han nu stadig gøre, for at indfange sjæle.
Dog slog han atter sine vinger ind igen, og gik ind i bilen, batteriet var løbet dødt, dog med et knips, fløj der elektricitet ned til batteriet som fik bilen startet, godt nok var der blodpletter på den hist og pist, men den kunne i det mindste bringe dem hen til hendes lejlighed.
"Jeg regner med at du gerne vil hjem igen, jeg forestiller mig at vi er mindst synlige i den her..." Sebastian åbnede døren over til passager siden, så hun kunne sætte sig ind, måske var det ikke ligefrem fordi hun ville ind i bilen hendes voldtægts mand havde haft hende i, men han var død nu, og hun var i sikkerhed.

//Gør skam intet ^^//

Aroa nikkede let til hans navn, hun havde hørt det mange gange før, men det var et ganske pænt navn, ikke så unikt men pænt. Hendes navn var dog mere unikt, der var kun ganske få i verden med dette navn, og det havde hun det ganske fint med, hun havde altid slev været vild med sit navn. Hun smilede let" Sebastian det er et pænt navn"sagde hun let, da han sagde hun ikke skulle være bange, løftede hun øjenbrynet ganske let. Da han slog vingerne ud, betragtede hun dem med store nysgerrige øjne" jeg er ikke bange for dig Sebastian"sagde hun lidt mere roligt, hun havde tros alt efter hendes år her i verden oplevet mange forskellige ting.
Da han åbnede bildøren for hende, så hun kort tøvende på den, men gik så hen og satte sig ind. Denne gang var hun trods alt ikke tapet fast, hun sad her af egen vilje, det berolige hende. Hun gispede svagt af smerte da hun satte sig, så tog hun selen på og så lidt afventende på ham, han var en mystisk mand, og det gjorde hende nysgerrig.
Hun havde altid været tiltrukket af de mystiske, og det var vel også grunden til hun var flyttet til denne by, hun havde hørt at her skete der mange unormale ting. Det ville nok skræmme de fleste væk, men hun blev draget af mystik og elskede at udforske de forskelige racer, tænk at leve for evigt og at kunne forsvare sig selv, det ville være skønt. Aroa så ud af forruden, når han startede bilen ville hun kigge ud på omgivelserne der flød forbi, imens hun prøvede at ryste denne voldtægt ud af hovet, det skulle ikke ødelægge hendes humør eller liv, hun måtte videre. Hun begyndte at glæde sig til at komme hjem og få et bad, dog vidste hun ikke helt med ham, hendes lejlighed var ikke noget helt vildt, ikke andet end at der var masser af tegninger og malerier på vægende, da hun elskede at være kreativ.

han vidste ikke ligefrem om det var fordi han selv syntes hans navn var så unikt, eller flot, det var blot et navn givet til ham af sin herrer, for at han havde et på jorden, da han var i himlen blev han omtalt som Râmîêl den faldne engel af torden, sammenlignet med Thor i den nordiske mytologi, så besad han selv evnerne indenfor manipulation af lyn og elektricitet, hvilket så også havde tildelt ham navnet, men at han ligefrem blev forbudt til at bruge det da han indgik kontrakter med mennesker og andre væsner om at de måtte give ham et navn, var ganske, ganske irriterende. Han havde aldrig valgt at være fallen, men han ville aldrig erkende at mennesket var guds største kreation, ej hellere bukke for dem, de var fulde af fejl, de var ikke børn af gud, han selv, var et barn af gud, englene var det største der var sket siden alting. At det hele så havde taget en så drastisk hændelse at Lucifer blev smidt ud af himlen med en tredjedel af alle englene var så desværre et downfall til deres formål, dog så skete det at Lucifer blev en af kronprinserne af helvede, og sammen, kunne de måske en dag gentage himlen som deres egen, og vende hjem igen.
Men den dag var ikke opstået endnu, nej, han sad i bilen med et menneske, og selvom han ingen følelser havde for hende, så havde han heller ingen planer om at behandle hende som lige værdigende endnu.
Sebastian drejede af ved en gade, og begyndte at kører langsommere, de burde være ved hendes lejlighed nu, ja det var de, en tatovør butik var da at spotte, og efter hendes anvisninger så lå lejligheden tæt på.
Sebastian holdte ind til siden, åbnede sin egen dør, og ligeså hendes "Jeg burde nok komme med op, manden vi dræbte var kendt kriminel, det burde ikke komme bag på os, hvis hans medsammensvorene ikke ville sikre sig at når du kom hjem at du ville.." Han førte sin finger op til sin hals og kørte den over som et tegn på at hvis der var nogle ville de nok slå hende ihjel, og at han trods alt, sagtens kunne beskytte hende, hun ville være sikkerhed i hans selskab.

Aroa sagde intet på bilturen, hun forholdte sig rolig, imens hun prøvede at holde hovet klart, hu vidste at hun skulle have en hovepine pille når hun kom hjem. Hun begyndte at genkende omgivelserne og snart lage hun også mærke til tattoo butikken hvor hun arbejde. Hun nikkede let " det undre mig ikke, men jeg er glad for din beskyttelse" sagde hun let. Da han åbnede hendes dør, steg hun forsigtigt ud, hvorefter hun så mod ham" bare følg med"sagde hun roligt.
Aroa begav sig hen til opgangen, men selvfølelig var døren låst, og hendes taske med nøglerne var væk. Så fiskede hun en hårnål ud af håret, hvorefter hun fik lirket låsen op" mine nøgler blev væk, han smed min taske et eller andet sted"forklarede hun før hun så åbnede den og gik ind, holdt så døren for ham.
Efter et stykke tid var de nået op til hendes dør, hvor et sølvskilt viste hendes navn, men intet efternavn, her lirkede hun så også døren op og trådte ind i sin to værelsets lejlighed.
Hendes hjem bestod af et lille køkken som gik ud i stuen, så var der et lille badeværelse og et soveværelse. Indretningen var stilren med sorte møbler, farverne kom fra kunsten rundt omkring på vægende, og puderne i tremands sofaen. Over i hjørnet stod et skrivebord, som var fyldt op med tegninger og tegneting, ved siden af bordet var et staffeli og under det en reol med pensler og maling. Hun slog let ud med armende, og så på ham imens hun gik ind i stuen" velkommen til, her er ikke så skønt men det er mit hjem"sagde hun roligt.
Aroa begav sig så hen mod sit soveværelse" jeg snupper lige et bad, men se dig bare omkring og tag endelig noget at drikke fra køleskabet"sagde hun høfligt, før hun forsvandt ind på sit værelse.
Hun fandt en sort bh og et par trusser frem, bagefter et par sorte shorts og en sort tanktop, før hun smuttede ud på badeværelset, dog kunne hun ikke låse døren der ud til. Efter lidt tid kom hun så ind i stuen, håret dryppede stadig lidt, men hun var ikke længere beskidt, nu var hun bare træt. Hun smuttede hen til sofaen og satte sig ned, hvorefter hun så mod ham...

Endelig var han kommet hjem til hende, gad vide hvornår han så kunne droppe hele den her maskerade, at han endelig kunne få hans endelige mål frem. Og det så sådan ud, endelig kunne han det.
Hun var endelig gået i bad, hurtigt fandt Sebastian hans standard kontrakt frem, og smed det på bordet, sammen med en fjerpen, dog så var der noget andet over den, i stedet for blæk, skrev den med blod, en underskrift med blæk var intet værd, hvorimod at blod, fortalte en helt anden historie.
"Jeg er glad for du er okay, men ser du, du skylder mig, stort" som en djævel ville han altid indkassere en sjæl som skyldte ham, og på trods af dette, så skyldte hun ham, eller det fandt han selv meget passende at hun gjorde, og nu var det så på tide at indkassere.
"For min hjælp for ham manden, at du tilkaldte mig, kræver at jeg kan få din sjæl, skriv du nu bare under, så vi begge kan få det her overstået" godt nok var han meget ligefrem pludselig, men han var træt af maskerade, og hvis hun valgte at stå imod, så var det godt hun blot var et menneske, så kunne han få sine mere, diabolske, nej, djævelske sider frem. Han vidste næsten allerede at intet menneske ville skrive under, hvorfor skulle hun også? hun ville dø med det samme, og han ville være væk, nej ingen tosse ville gøre det, medmindre selvfølgelig de kunne se hvorfor, og kvinden her, virkede ikke ligefrem sådan, hun ville kæmpe imod, kæmpe til sidste blodsdråbe, hvilket egentligt var noget at Sebastian håbede på.
Der var flere grunde allerede da han var kommet ind i hendes lejlighed var han blevet angrebet af urenhed, han kunne ikke holde det ud, han måtte straffe hende for det her, og hvis hun sagde nej til kontrakten havde hun spildt hans tid, og tilkaldelsen af ham, endnu en grund til hvorfor at vold så ud til at være en løsning som blev nødt til at ske, trods alt, så var han en fandens butler.

Aroa sukkede tungt, da hun endelig sad ned, hun skævede til de papirer han havde spredt ud over hendes sofabord. Hun undrede sig, men hans ord gav hende en underlig følelse, han var farlige det kunne hun nu se. Men hvad kunne hun gøre? han var her hjemme hos hende, hun ville ikke kunne flygte, men hun ville kæmpe imod.
Aroa mødte hans blik, hun stirrede på ham med underen" skylder dig?" sagde hun undrende imens hun betragtede ham. Da han begyndte at snakke om kontrakten så hun måbende på ham "Min sjæl??" sagde hun usikkert, men så fik hun kontrol over sin stemme" jeg ville gøre alt andet, men min sjæl ønsker jeg ikke at miste"sagde hun fast" jeg ønsker ikke at dø nu, så kunne jeg ligeså godt være blev dræbt af manden"sagde hun forsat imens hun rejste sig op og stirrede på ham.
Aroa var chokeret, dette havde hun ikke regnet med, men hun ville ikke lade ham tage sin sjæl " jeg ønsker virkelig ikke at dø" fortsatte hun fast. Det var enligt utroligt hvor meget kontrol hun havde over sig selv, de fleste ville prøve at flygte nu, eller tigge og bede og tude. Men her stod hun blots stille og så trodsigt på ham" hvor skulle jeg vide fra, at din hjælp ville koste mig min sjæl?"sagde hun forsat, imens de blå øjne holdt et vågent øje med ham. Desuden havde hun ikke troet at nogle ville regere på hendes bøn, inde i hendes sind, hvis hun havde vist at ham her ville dukke op og, så bagefter bede om hendes sjæl, ville hun heller lade den klamme mand dræbe hende. Hun knyttede hånden let imens hun fortsat stirrede på ham, imens hun prøvede at samle de mange tanker, som fløj igennem hendes sind. * Vær stærk*tænkte hun fast...

"Du ville væk fra ham, uanset prisen, du ønskede ham død, jeg leverede hvad dit sind ønskede, vi arbejder ikke gratis, og nu er jeg kommet for at indkassere prisen, skriv du nu bare under" Selvfølgelig vidste han godt at det ikke ville blive så nemt som han havde regnet med, hun ville ikke bare opgive sin sjæl som ved at knipse med fingrene, så en lille magt demonstration måtte der ske, et diabolsk smil fremtrådte på hans læber, og han rejste sig op gik et par skridt bort. Høje lyde rungede i rummet, samtlige lamper begyndte at blinke hurtigere og hurtigere, hvor de til sidst sprang.
Samtlige malerier fløj hen og dækkede vinduerne og sprækker til, nogle af de tungeste møbler blev flyttet over til dørene så de ikke kunne åbnes, og her stod de så nu.
"Sidste chance menneske, skriv under, eller det vil gå galt" Med et vift med hånden fløj der samtlige køkkenknive op fra hendes skuffer og svævede langsomt hen omkring Sebastian, hvorpå de blev vendt imod hende, han havde ingen intentioner om at dræbe hende, men han ville gøre alt for at hun skrev under, kun få gange var han blevet snydt for en kontrakt, og det skulle ikke ske igen, hendes sjæl skulle blive hans, om så han skulle flå den ud fra hendes krop og tvinge den med ham i helvede, så skulle han på den ene eller anden måde få hendes sjæl.
Selvom det var hans primære diabolske formål, så fandtes der andre måder at indgå kontrakterne med ham, dog ville han ikke komme med disse muligheder endnu, han ville pine det ud af hende, høre hende tigge om at skåne hendes liv, han ville vise hvorfor djævlene var smidt ud af himlen, hvorfor at dette ikke var guds børn, de var ikke andet end skrøbelige kødkondomer, kvæg som ventede på slagtning, og nu var det så hendes tur. Sebastian havde fanget hende i sit net, og nu strammede grebet, og snart, ville hun gøre alt for ham. Med et vift fra sin hånd igen, fløj samtlige knive imod hende, dog ramte de ikke, han havde sørget for at ingen af dem ville forsage dødelige skader, dog kunne han ikke love for at hun ikke ville blive ramt af dem hvis hun bevægede sig.

Aroa trådte lidt væk fra ham, imens hun stirrede på ham, hans ord fik det til at vende sig i hendes mave" jeg vil ikke give min sjæl" sagde hun fast. At give op, ville bare vise at hun var svag, og det ville hun ikke være ikke overfor ham, da lyset begyndte at flimre, så hun rundt men så på ham igen. Han havde evner, selvfølelig havde han det, forbandede væsner, hun så alle ting spærre alle udveje og hun vidste at hun var fanget, som et dyr der var gået i en fælde.
" jeg ønsker ikke døden, min sjæl er min" lød det køligt fra hende, igen med en fast tone og et bestemt blik i de mørke øjne. Knivende fik hende til at gispe kort, men hun blev stående helt stille, imens hun stirrede på ham" er der igen andre muligheder?"lød det fra hende. Da knivende fløj mod hende, gispede hun kort, men stod helt stille da hun kunne fornemme at han lige nu ikke ville dræbe hende.
Mange af knivende borrede sig ind i vægen, imens nogle faldt til jorden, hun trak en ud af vægen men uden at tage blikket fra ham. Så holdt hun godt fat i kniven men hold den ned langs siden" er der virkelig igen andre muligheder" mumlede hun endnu engang. Imens hun stirrede på ham, men hun så dog ikke bange ud, de fleste ville skrive under nu af frygt for hvad han ville gøre, men hun var stædig...
Han skulle ikke få hende, uden kamp.

"Jov der er andre muligheder, men, hvilken slags butler ville jeg være hvis jeg bare gav dig svarene, trods alt, så arbejder jeg ikke for dig" Sebastian satte sig ned, han havde godt set at hun havde taget en kniv, og han var sikker på at hun ville prøve at slå ham ihjel med den, ikke mindst, forsvare sig selv, det ville hun.
Dog så var det nemmere sagt end gjort, han var herskeren over elektricitet, han kunne med et vink sætte en så voldsom strømladning gennem hendes krop at hun ville sprænge, han kunne lave et vakum rundt om hende som ville få hende til at eksplodere, nej endnu sjovere ville være at lave det inde i hende, så hendes organer ville implodere og hun ville være malet overalt på væggene.
"Du ved virkelig ikke hvornår du burde skrive under" hans ansigt var stadig udtryksløst og alligevel var der noget over det som viste at han var gravalvorlig.
"I menneske byggede tårnet så højt at vores fader straffede jer, men alligevel lærte i det ikke, i burde virkelig vide bedre" det var næsten ligefør at Sebastian græd over det, han huskede tydeligt babelstårnet, at menneskerne i sandelig havde bygget sådan noget, var skræmmende, inden længe nævnte de dem garanteret selv som guder.
Dog så var der andet at Sebastian havde i tankerne, atter drejede han sine hænder og løftede samtlige knive, enten fra gulvet eller dem som sad fast i væggen, et sadistisk smil blev plantet på hans læber.
"Du burde virkelig havde underskrevet" med et sendte han samtlige knive imod hende, dog denne gang for at skade hende, for at sætte hendes hænder og fødder fast i væggen, det mindede nok mere om en korsfæstelse end om en kontrakt skrivelse, men igen, et så ungt menneske, kunne vel godt lære lidt.

Aroa så på ham, hun holdt godt fat i kniven, men vidste at det ikke nyttede at bruge den mod ham, han var stærkere end hende men den gav hende alligevel et håb.
Da han snakkede så hun kort væk " jeg ved godt du ikke arbejder for mig" mumlede hun så let, før hun igen vendte blikket mod ham, idet han satte sig ned.
Hun betragtede ham, prøvede at udtænke en plan, men der var igen ideer" skulle jeg bare med det samme sige ja til at dø? hvilken kujon ville jeg så ikke være" fnøs hun vredt, men blev stående på afstand af ham.
" jeg ved ikke hvilket tårn du snakker om" tilføj hun så, undrende men kan da umuligt være min skyld"tilføj hun let. Aroa så ikke hans håndbevægelse, hun nåde ikke engang at reagere, før knivene borrede sig ind i hendes hænder og fødder. Hun blev presset ind i vægen, og sad fast, smerten skød gennem hendes mørbankede krop men hun holdt hovet høj og så på ham. Blod begyndte at løbe ud fra de steder hvor knivende sad, hun kunne intet stille op, andet end at stirre på ham" jeg vil ikke af med min sjæl" mumlede hun smertefuldt, men alligevel fast. Det var utroligt som hun kæmpede imod, selvom hun vidste at løbet var tabt, kæmpede hun imod så godt som hun kunne. Men hendes krop brokkede sig, smerten var ulidelig og hovedpine pillerne virkede ikke på den store smerte, men hun var ved bevidsthed og stirrede på ham" jeg" mumlede hun men kunne ikke finde de rette ord, og tav endnu engang. Blodet dannede en pøl på det blanke gulv, en klistret mørkerød pøl, som gav hende kvalme, hun kæmpede for ikke at kaste op.