Livets gang

Dette emne er tilegnet Quin Hacket

Skadestuen var proppet denne dag, hele venteværelset var tæt pakket med alt fra folk med brækkede lemmer, til mødre med skrigende børn, ældre med plastre og mange andre skader. Den efter den anden blev kaldt ind, og flere kom til. Sygeplejeske rendte frem tilbage, imens de prøvede at hole stressen nede, selvom det var den travleste dag de længe havde haft. Men efter et par timer, var der fred og ro. Der sad nu kun ganske få i venteværelset og sygeplejerskerne gik nu stille rundt, uden stressede blikke og hurtige åndedræt.
Akut modtagelsen havde også været i gang, uafbrudt men den var også begyndt at dale, så nu kunne læger og kirurger slappe lidt af igen.
Rafe sukkede tungt, idet han trådte ind op sit kontor, her sank han ned på sin kontorstol og åbnede den cola dåse han netop havde købt i automaten. Han var klædt i én hvid kittel, bar sorte stramme bukser og en sort hue, som han dog smed fra sig på skriveboret. Han var hospitalets mest anerkendte kirurg/ læge/ sygeplejeske, han kunne lidt af det hele og var kendt for aldrig at give op, selv når det så håbløst ud. Rafe havde haft vildt travlt med alle de akutte tilfælde, men nu havde han enligt fået tid til en pause, så nu sad han og slappede af dog lå hans mobil ved siden af så han var klar hvis der skulle komme en akut igen. Rafe sukke svagt da han tog endnu en tår cola, de dybblå øjne gled over det roede skrivebord men stoppede så ved en billedramme med et billede af en smuk kvinde* jeg savner dig* tænkte han let, men skubbe dog tanken om sin gravide kæreste væk. Han sad og tænkte på, at der nok ikke ville gå lang tid før hans mobil ville fortælle ham at de andre havde brug for hans hjælp.

// undskyld den lidt dårlige start//

''shit.. shit shit...'' kvinden som slæbte sig selv afsted brummede frem for sig selv, de brune øjne vente dog op og en lettede følelse bredte sig i hendes mave da hun så at hun endelig var fremme. Hospitalet Jonlu, med et fast greb omkring hendes arm hvor blodet havde en tendens til at fosse ud, satte hun i gang igen efter at have stået og betragtede at hun faktisk var nået frem til hendes destination. Med et åbent brud i armen havde hun ikke troet at hun faktisk ville ankomme på egen hånd. Det havde været en hård modstander i ringen i dag, at hun i det hele taget var kommet ud i live og faktisk vundet var hende et under. Men pengene var hendes, nu kunne hun faktisk sætte mad på bordet i aften, nu skulle hun bare lige få en eller anden til at kigge på hendes lille skræmme så hun kunne komme hjem igen.

Hun nåede lige hen til akut disken før at hun mærkede at hendes ben begyndte at give under for hendes vægt. ''Undskyld'' mumlede hun svagt, men blev afvist af en kvinde som sad på telefonen og var i gang med at skælde en eller anden leverandør ud. Atter prøvede Quin at fange hendes opmærksomhed, mens at blodet langsomt dannede en lille pøl ved hendes fødder. Alt farve havde forladt hendes ansigt og lige så stille mærkede hun hvordan at det sortnede for hendes øjne ''Forhelvede kvindemenneske!! Jeg har brug for noget... hjælp.. her'' hun nåede lige at sige de sidste ord før at hun mærkede hvordan at grebet omkring disken forsvandt og gulvet lige så. Da hendes krop kollapsede sammen, på grund af den store blodtap og alt det energi hun havde brug for at komme her hen.