And so we meet again - Dante

Sted: Allées - gyderne
Tid: Lidt over midnat
Vejr: Stjerneklart
Omgivelser: Tomt

Natten var stadig ung og smuk, da Chloé forlod sin klamme, tomme lejlighed. Der var efterhånden gået en uges tid, siden hun sidst havde stillet sin tørst. Derfor var det med iver, at hun fløj igennem de tomme gader. Noget anderledes ville ske denne aften; hun kunne mærke det helt ud i fingerspidserne. Følelsen havde trykket hende på brystet og var taget til de sidste par dage. Det gjorde hende rastløs.

Da hun nåede gyderne i Di Morga, satte hun farten ned og lod hendes sanser arbejde på højtryk. I situationer som disse, blev hun nødt til og lytte til sine instinkter og prøve sig frem. Jagt var ikke en disciplin, som hun havde mestret endnu. Så da hun endelig fik sniffet sig frem til en bums, som vaklede desorienteret rundt i gaderne, var det med klodsede bevægelser, at hun nærmede sig sit bytte.

Han sad på kante af taget mens at han med sultende øjne var optaget af hvordan at manden gik ned af gaden, han vaklet lidt fra side til side hvilket ofte betød at hans byttet havde indtaget alkohol eller et kunstigst stof. Lige meget hvad det så var vist han hurtigt at det ville give eftersmag til blod som han snart skulle indtag, med en hastig bevægelse kom han op og stå, han blev på taget eftersom at det oplagt mulighed for gøre jagten nemmer, manden var alligevel i helt anden verden hvor at han næppe vil han tid til og opdag hvad det var der ville ske med ham. Men hvad var nu det, bedst som han havde været så optaget af den gang som hans byttet gik i havde han slet ikke øjet den anden vampyr som der os var på lur efter hans eget bytte, han lavet et kort trak på det ene øjenbryn før at han hoppet ned fra taget.

Det var altid en elegant landing som han efterlod, uden lyd eller tegn på skade, som en ældre vampyr var han stand til udføre tingen som han aldrig havde kunne i de dage hvor at han stadig havde været en ung vampyr. Han landet let foran manden som der slet ikke havde set om komme og han fik da os et mindre chok som der fik ham til gå et skidt bag ud, perfekt. Med en hurtig bevægelse fik han skubbet manden ind det lille mellem rum som der ført ind til en af de mange gyder, han smilet der efter kort til den anden vampyr som havde været bag ved manden før at han selv forsvandt ind gyden. I den halv lange gyde blev det ikke et problem og trak manden med ham, med den overnaturlig styrke fik han hurtigt manden med indtil et i mørket hvor at intet menneske havde mulighed for se sig om. Det var her det god syn hjalp ham med hold styr på manden som han nemt skubbet op imod væggen, et mindre råb om hjælp blev efterfulgt af et skrig af smert. Blodet fik lov til løb en smule fri mens at han drak fra manden, i en normal forstand var det ikke så tit at han jaget for dræbe. Men den nat havde han virkelig bare lyst til drik hver en lille dråbe af blod som manden havde i sig, det næsten alt for hurtigt. Han havde ikke tid til og nyde smagen eller de sidste par slag fra hjerte som der kæmpet for hold manden tilknyttet til livet. Han var tom på mindre en fem minutter..

Hendes øjne forlod ikke manden, og hun var så dybt fokuseret på sit bytte, at hun slet ikke lod mærke til den anden vampyr, som også havde fået øje for manden. Da hun kom så tæt på manden, at han ville kunne se hendes blege hud blive oplyst af månen og stjernerne. Hendes hud var ekstra bleg og grå denne aften, fordi hendes tørst var så stor. Og den blussede op som en flamme, jo tættere hun kom nu - duften af det røde guld fik hende i en trance. Lokkede hende til sig. Det var umuligt at modstå... Men lige som hun skulle til at flyve på ham, så hun en skygge trække manden med væk. En dyrisk knurren undslap hendes strube, og hun fik pludselig en besidderisk følelse. Det der var hendes bytte og ingen skulle tage det fra hende!

Med umenneskelig fart fulgte hun manden, som blev slæbt af det, hun gættede på, måtte være en anden vampyr. Det lugtede i hvert fald sådan. Den mærkelige følelse fra før blev mere intens, men hun tvang den fra sig. Hun måtte fokusere. Men da hun kom frem, var det næsten for sent. Vampyren var allerede gået igang, og det så ikke ud til, at manden ville overleve overgrebet.
"Hvad tror du, at du laver?!" Snerrede hun. Hendes stemme rungede i kvarteret. "Han var min!" Hun nærmede sig de to skikkelser i arrighed. Hun var så tørstig, at det var svært at tænke klart og holde sig tilbage.