Things //Dante//

Tid: 12:03
Sted: Gågaden
Vejr: kraftigt blæsende, men dog solskin.
Omgivelser: Mennesker?! :D


Skyler kom gående ned af gaden. han kiggede på de mange butikker, og spekulerede på hvilken en af dem han skulle bruge sine penge på. Han valgte en butik der så lovende ud. Masser af seje farver. Han gik derind, og så på noget af tøjet. Han valgte at købe en par lysegrå jeans, og en skriggul T-Shirt. Han satte sit dankort i, og trykkede pin-koden. Terminalen, bippede og sagde at han skulle huske sit kort. Han tog det og gik ud af butikken. Men i det samme, han nåede til tyverialarmen, satte de igang. Vagter kom med det samme og greb ham. Han stod bare helt stille.
"Jeg har ikke stjålet noget" sagde han til den største af vagterne. Vagten grinede bare, og strammede grebet om skylers arme. Idet samme, slog de to glasdøre op og en kæmpe vind blæste alle tingene omkring. Skylers hår blæste om hoved på ham.
"Jeg har ikke stjålet noget" sagde han igen med mere kraft i stemmen. De to vagter så helt bange ud, og Skyler gik ud af butikken. Da han stod ude på gaden, igen pustede han ud, og satte sig på en bænk..

Dante, der af uforklarlige årsager havde besluttet sig for at kigge på butikker den dag, havde sat sig for at gennemsøge hele tøjbutikken. Han stod netop og kiggede på en skriggul T-shirt, mens han overvejede, hvem der dog ville gå med den slags, da tyverialarmen gik i gang. Det gav et sæt i den lille dreng, da han ikke brød sig om høje, pludselige lyde, og hårene på hans rævehale hele blev helt stive.
Han slap blusen i sine hænder, som om det var ham, der havde sat alarmen igang. Han vendte blikket mod døren, hvor to vagter greb fat i en ung mand. Det næste han opfattede var, at en hård vind slog imod ham, så han måtte dække sine øjne for ikke at få støv i dem; da han fjernede sin hånd igen, var tyven væk.
Dante forlod hurtigt butikken. Han havde ikke lyst til at blive der et sekund mere, for alt derinde syntes at være det rene kaos. Butiksassistenter rendte rundt og samlede tøj op, og vagter stod og kløede sig forvirrede i nakken.
Dante fandt en bænk udenfor og tog plads på den. I det samme slog endnu en vind imod ham, og hans hår fløj ned i øjnene på ham. Det var måske meget heldigt, for så opdagede han ikke, at tyven fra butikken sad lige ved siden af ham.

Skyler så på den lille dreng, der havde sat sig på bænken. Han havde en rævehale. Hvorfor havde han en rævehale? Måske var den klipset på? Eller måske var den ægte. Tankerne fløj rundt i Skylers hoved, og han fik et tomt udtryk i ansigtet. Så så han over på butikken, og de to vagter der, så forvirrede ud. Skyler havde slet ikke stjålet noget. Han havde jo lige betalt! Måske skulle han have vist dem bonene, istedet for at spille iskold morder, med stemmen, der lød som om, den kunne slå ihjel, og alt det. Han fniste lidt da en af vagterne stak hoved ud, og fik en avis, der kom flyvende, i hoved. Han kiggede igen ned på drengen. Han fik et underigt indtryk af at drengen ikke vist at Skyler sad der. Men det var måske også mest af alt fordi at drengens hår, var faldet ned i øjnene. Skyler kendte det kun alt for godt. Hans eget hår faldt også altid ned i øjnene, men af en eller anden grund, gjorde det ikke idag.

Dante pustede til en tot af sit lyse hår, i håb om at den ville flytte sig fra hans øjne, men det hjalp ikke meget. Han blev nødt til at puffe den væk med et strøg fra sin hånd, før han endelig kunne se noget igen. Hans mørkebrune øjne scannede flygtigt området, og det var tydeligt at se på ham, at han fik sig noget af en overraskelse, da det gik op for ham, at han ikke var den eneste, der sad på bænken. Det gav et sæt i ham, og et kort gisp gled over den lille rævs læber, men værre var det heller ikke.
Da han efter et par sekunder var kommet sig over chokket, lød det fra ham: "Du er ham tyven inde fra butikken, ikke...?"
Han behøvede ikke undersøge manden nøjere for at fastslå, at det var ham, der var blevet grebet af de to vagter inde i butikken, efter at alarmen var sat i gang. Han var brunhåret og en del højere end Dante selv, hvilket selvfølgelig ikke sagde så meget; den lille animagus var lav af sin alder at være, og det var derfor, folk tit fejlbedømte hans alder. Det gjorde det blot værre, når folk kaldte ham 'lille fyr' eller 'stump'. For han var ikke spor lille... i hvert fald ikke ifølge sig selv.

Skyler så ned på den drengen. Han sukkede opgivende. Hvorfor troede alle at han havde stjålet noget?
"Jeg har ikke stjålet noget" sagde han, lidt tvær. Han sparkede lidt til posen, af ren og skær opgivelser. Mennesker, var så paranoide. Han åbnede posen og viste drengen, de ting han havde købt.
"Jeg har også en bon, vis det skal være?" han smagte lidt på spydigheden, i hans stemme. Det var faktisk ikke meningen. Han blev bare sur, når folk opfattede ham som en tyv, når man slet ikke havde stjålet noget. De kunne selv prøve det vis det var! Han sukkede, igen opgivende, og så sig om efter et andet sted at sidde. Intet. Alle bænkende han kunne se, var optaget. Han himlede med øjnene, over denne tilfældighed.

Dante blev helt forskrækket over den andens spydige tonefald. Hans skyndte sig at holde hænderne op foran sine skuldre med håndfladerne vendt ud af; han lignede nærmest én, der var blevet taget på fersk gerning.
"Okay, okay!" lød det insisterende fra ham.
Han sukkede dybt og tog sine hænder ned igen. Han skulle aldrig have spurgt, om den fremmede var tyv; han lod til at tage det meget personligt, også selvom det var et uskyldigt spørgsmål fra en uvidende lille dreng.
"Bare glem det," sagde han stædigt og håbede på, at fyren ikke ville begynde på en længere tale om, hvorfor folk altid var så skeptiske og altid kun så det dårlige i andre.
Han vendte blikket ud mod gaden, netop som en tom dåse blev båret af sted af vinden. Den ramte ham lige på tindingen, hvilket fik ham til at komme med en hvislende lyd. Hvorfor lige ham!
"Av for...!" lød det fra ham, men han fordigjorde ikke sætningen. Han ømmede sin tinding, mens han tænkte, at han nok helt sikkert ville få en bule der.